4 Mosebog 16
1 Og Kora, en Søn af Jizehar, der var en Søn af Kahat, Levi Søn, tog til sig baade Dathan og Abiram, Eliabs Sønner, og On, Peleths Søn, Rubens Børn.
Te phoeiah Levi koca Kohath kah a ca Izhar capa Korah, Eliab ca rhoi Dathan neh Abiram, Reuben koca Peleth capa On te a khuen.
2 Og de stode op for Mose Ansigt tillige med to Hundrede og halvtredsindstyve Mænd af Israels Børn, Menighedens Fyrster, udnævnte blandt Forsamlingen, navnkundige Mænd.
Te phoeiah Israel ca lamloh hlang yahnih sawmnga, hlang kah tingtunnah khuikah ming aka thang, rhaengpuei khoboei rhoek neh Moses mikhmuh ah tlai uh.
3 Og de samlede sig imod Mose og Aron, og de sagde til dem: Lader det være eder nok! thi den ganske Menighed er allesammen hellige, og Herren er midt iblandt dem, og hvi ophøje I eder over Herrens Menighed?
Moses taeng neh Aaron taengah tingtun uh tih amih rhoi taengah, “Rhaengpuei boeih ham nangmih rhoi te rhoekoe aih. Amih te boeih cim uh tih amih lakli taengah BOEIPA om ta. Balae tih BOEIPA kah hlangping soah na palawh uh rhoi,” a ti uh.
4 Der Mose hørte det, da faldt han paa sit Ansigt.
Tedae Moses loh a yaak vaengah a maelhmai dongah buekuep.
5 Og han talte til Kora og alt hans Selskab, sigende: I Morgen skal Herren give til Kende, hvo hans er, og den, som hellig er, og den, han skal lade komme nær til sig; og hvem han udvælger, den skal han lade komme nær til sig.
Te phoeiah Korah taeng neh a hlangboel boeih taengah, “Mincang ah BOEIPA amah taengkah neh hlangcim te mingpha bitni. A taengla a moe vaengah amah ham a coelh te ni anih taengah a moe pa eh.
6 Gører dette: Tager eder Ildkar, Kora og alt hans Selskab!
He he saii uh lamtah Korah neh a hlangboel boeih aw, baelphaih te namamih ham lo uh.
7 Og lægger Ild i dem og lægger Røgelse paa dem for Herrens Ansigt i Morgen, og det skal ske, hvilken Mand Herren udvælger, han er den hellige; lader det være eder nok, Levi Børn!
Te rhoek dongah hmai khueh lamtah te nen te BOEIPA mikhmuh ah bo-ul tawn pah. Thangvuen ah khaw BOEIPA kah a coelh hlang om bitni. Anih te Levi koca nangmih taengah muep cim ngawn,” a ti nah.
8 Og Mose sagde til Kora: Hører dog, I Levi Børn!
Moses loh Korah te akhue tih, “Levi koca hnatun uh mai.
9 Er det eder for lidet, at Israels Gud har udskilt eder fra Israels Menighed for at lade eder komme nær til sig, til at besørge Herrens Tabernakels Tjeneste og til at staa for Menighedens Ansigt at tjene dem?
Israel Pathen loh nangmih te Israel rhaengpuei taeng lamloh amah taengla khuen ham, BOEIPA dungtlungim kah thohtatnah dongah thohtat ham, rhaengpuei mikhmuh kah aka thotat te pai puei ham nangmih n'hoep te nangmih ham a mailai a?
10 Og han har ladet dig og alle dine Brødre, Levi Børn, med dig komme nær, og nu søge I ogsaa Præstedømmet!
Nang neh na manuca boeih, na taengkah Levi koca rhoek m'mop lalah khosoihbi na hue bal pueng.
11 Derfor er du og alt dit Selskab, de som ere forsamlede, imod Herren; og Aron, hvad er han, at I knurre imod ham?
Te dongah nang neh na hlangboel boeih loh BOEIPA na tuentah thil uh. A taengah a nul la na nul uh ham akhaw Aaron te mebang nim?” a ti nah.
12 Og Mose sendte hen at kalde ad Dathan og ad Abiram, Eliabs Sønner, og de sagde: Vi komme ikke op.
Te phoeiah Eliab koca Dathan neh Abiram te khue ham Moses loh a tah.
13 Er det for lidet, at du har ført os op af et Land, som flyder med Mælk og Honning, for at lade os dø i Ørken? thi du vil endog aldeles tiltage dig selv Herredømmet over os.
Tedae, “Ka cet uh mahpawh, khosoek ah kaimih duek sak ham suktui neh khoitui aka long khohmuen lamloh kaimih n'caeh puei te a mailai a? Kaimih soah na boei la na boei van.
14 Du har visselig ikke ført os ind i et Land, som flyder med Mælk og Honning, eller givet os Agre og Vingaarde til Arv; vil du blænde Øjnene paa disse Mænd? vi ville ikke komme op.
Suktui neh khoitui aka long khohmuen la kaimih nang khuen pawt bueng kolla khohmuen neh misurdum khaw kaimih ham rho nan paek loela he. Hlang te a mik na koeih aya? Ka lo uh mahpawh,” a ti uh.
15 Da blev Mose saare vred og sagde til Herren: Vend dig ikke til deres Madoffer; jeg har ikke taget et Asen fra dem, og jeg har ikke gjort een iblandt dem ondt.
Te vaengah Moses te sai khungdaeng tih BOEIPA taengah, “Amih kah khocang taengla mael boeh, amih lamkah laak pakhat pataeng ka khuen pawt tih amih soah pakhat khaw ka thae moenih a ti nah.
16 Og Mose sagde til Kora: Vær du og dit ganske Selskab for Herrens Ansigt, du og de og Aron, i Morgen,
Te phoeiah Moses loh Korah te, “Namah neh na hlangboel boeih aw, thangvuen ah tah namah khaw, amih khaw Aaron khaw BOEIPA mikhmuh ah om uh.
17 og tager hver sit Ildkar og lægger Røgelse paa dem, og hver føre sit Ildkar frem for Herrens Ansigt, to Hundrede og halvtredsindstyve Ildkar; og du og Aron, hver med sit Ildkar!
Hlang loh amah baelphaih khuen saeh lamtah a khuiah bo-ul khueh pah. Te vaengah hlang kah a baelphaih khaw, nang neh Aaron kah khaw, khat rhip kah a baelphaih te baelphaih yahnih sawmnga la BOEIPA mikhmuh ah khuen pah,” a ti nah.
18 Og de toge hver sit Ildkar og lagde Ild i dem og lagde Røgelse paa dem, og de stode for Forsamlingens Pauluns Dør, ligeledes Mose og Aron.
Te dongah hlang tom loh a baelphaih te a loh tih a khuiah hmai a poep uh. Te soah bo-ul a poep thil phoeiah tah tingtunnah dap thohka kah Moses neh Aaron taengah pai uh.
19 Og Kora samlede den ganske Menighed imod dem til Forsamlingens Pauluns Dør; men Herrens Herlighed viste sig for den ganske Menighed.
Tingtunnah dap thohka kah amih hmai ah Korah loh rhaengpuei boeih te a tingtun sak. Te vaengah BOEIPA kah thangpomnah tah rhaengpuei boeih taengah a tueng pah.
20 Og Herren talede til Mose og til Aron og sagde:
Te vaengah BOEIPA loh Moses neh Aaron te a voek tih,
21 Skiller eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gøre Ende paa dem, i et Øjeblik.
He rhaengpuei khui lamloh tuiphih rhoi lamtah amih te mikhaptok ah ni ka khah eh?,” a ti nah.
22 Men de faldt ned paa deres Ansigter og sagde: Gud, alt Køds Aanders Gud! om den ene Mand synder, vil du derfor blive vred paa al Menigheden?
Tedae a maelhmai dongah bakop rhoi tih, “Pathen aw, pumsa cungkuem kah Mueihla Pathen aw, hlang pakhat a tholh dongah rhaengpuei boeih taengah na thintoek mai,” a ti rhoi.
23 Og Herren talede til Mose og sagde:
BOEIPA loh Moses te a voek tih,
24 Tal til Menigheden og sig: Gaar bort trindt omkring fra Koras, Dathans og Abirams Bolig.
Rhaengpuei te voek lamtah thui pah. Korah, Dathan neh Abiram kah dungtlungim taeng kaepvai lamloh cet uh laeh,” a ti nah.
25 Og Mose stod op og gik til Dathan og Abiram, og de Ældste af Israel gik efter ham.
Moses te thoo tih Israel kah a ham rhoek Dathan neh Abiram neh anih hnukah aka cet rhoek te a paan.
26 Og han talede til Menigheden og sagde: Kære, viger bort fra disse ugudelige Mænds Telte, og rører ikke ved noget af det, som hører dem til, at I ikke skulle omkomme i alle deres Synder.
Rhaengpuei taengah a thui pah tih, “Halang hlang rhoek kah dap dong lamlong he nong uh laeh, amih taengkah boeih te tah ben uh boeh, amih kah tholh cungkuem dongah na khoengvoep uh ve,” a ti nah.
27 Og de gik bort fra Koras, Dathans og Abirams Bolig trindt omkring; men Dathan og Abiram vare gangne ud og stode i deres Teltes Dør, og deres Hustruer og deres Sønner og deres smaa Børn.
Te dongah Korah, Dathan kah dungtlungim taeng lamkah neh Abiram kaepvai lamloh nong uh. Te vaengah amamih kah dap thohka ah aka pai Dathan neh Abiram tah a yuu rhoek neh a ca rhoek khaw, camoe khaw ha moe uh.
28 Og Mose sagde: Derpaa skulle I kende, at Herren har sendt mig at gøre alle disse Gerninger, og at de ikke ere af mit eget Hjerte:
Te vaengah Moses loh, “He bitat cungkuem saii ham he kamah lungbuei lamkah pawt tih BOEIPA loh kai n'tueih khaw he nen he ming uh.
29 Dersom disse dø, som alle Mennesker dø, eller hjemsøges, som alle Mennesker hjemsøges, da har Herren ikke sendt mig;
Hlang cungkuem a duek bangla he rhoek duek tih hlang cungkuem aka cawhkung bangla amih neh cawh koinih BOEIPA loh kai n'tueih mahpawh.
30 men dersom Herren skaber noget nyt, at Jorden oplader sin Mund og opsluger dem og alt det, de have, saa at de fare levende ned i Helvede, da skulle I kende, at disse Mænd have opirret Herren. (Sheol h7585)
Tedae BOEIPA loh hnothai a suen tih diklai loh a ka a ang khaming. Te vaengah amamih neh amih taengkah a cungkuem te dolh saeh lamtah a hingnah te saelkhui la suntla uh saeh. Te vaengah he kah hlang rhoek loh BOEIPA a tlaitlaek uh te na ming uh bitni,” a ti nah. (Sheol h7585)
31 Og det skete, der han havde fuldendt at tale alle disse Ord, da revnede Jorden, som var under dem,
He ol cungkuem a thui te a khah van neh diklai te a dang ueth coeng.
32 og Jorden aabnede sin Mund og opslugte dem og deres Huse og hvert Menneske, som hørte Kora til, og alt Godset.
Te dongah diklai loh a ka a ang tih amih, Korah neh a im khaw, a hlang boeih neh a khuehtawn boeih te a dolh pah.
33 Og de og alt det, de havde, fore levende ned i Helvede; og Jorden skjulte dem, og de omkom midt i Menigheden. (Sheol h7585)
Amih neh amih taengkah boeih te saelkhui ah a hing la a suntlak uh phoeiah tah amih te diklai loh a et tih hlangping lakli lamloh milh uh. (Sheol h7585)
34 Og al Israel, som var trindt omkring dem, flyede ved deres Skrig; thi de sagde: Blot Jorden ikke opsluger os!
Te dongah amih kaepvai kah Israel pum long tah, “Diklai loh mamih n'dolh van ve,” a ti uh tih a ol neh rhaelrham uh.
35 Og en Ild for ud fra Herren og fortærede de to Hundrede og halvtredsindstyve Mænd, som ofrede Røgelse.
Te phoeiah hmai te BOEIPA taeng lamloh ha puek tih bo-ul aka nawn hlang yahnih sawmnga te hlawp.
36 Og Herren talede til Mose og sagde:
Te phoeiah BOEIPA loh Moses te a voek tih,
37 Sig til Eleasar, Præsten Arons Søn, at han skal tage Ildkarrene ud af Branden og sprede Ilden langt bort; thi de ere helligede,
“Khosoih Aaron capa Eleazar te thui pah. Baelphaih te ungkhang laklo lamloh koeih saeh lamtah hmai te khaw a ciim coeng dongah voelh thaek saeh.
38 deres Ildkar, som syndede imod deres Liv, og man skal slaa dem i brede Plader at beslaa Alteret med; thi de bare dem frem for Herrens Ansigt, og de ere helligede; og de skulle være Israels Børn til et Tegn.
Amih kah hinglu kongah he hlangtholh rhoek kah baelphaih rhoek he phaldaep la phal uh saeh lamtah hmueihtuk dongkah a ben ham khaw te te saii uh saeh. Te rhoek te BOEIPA mikhmuh ah nawn uh saeh lamtah ciim uh saeh. Te vaengah Israel ca rhoek ham miknoek la om saeh,” a ti nah.
39 Saa tog Eleasar, Præsten, de Ildkar af Kobber, som de opbrændte havde ofret med, og slog dem ud til Plader til at beslaa Alteret med,
Te dongah a khuen uh tih aka ung tangtae rhohum baelphaih te khosoih Eleazar a loh. Te phoeiah te te hmueihtuk dongkah ben ham a daep uh.
40 Israels Børn til en Ihukommelse, paa det at ingen fremmed Mand, som ikke er af Arons Sæd, skal nærme sig for at gøre Offer af Røgelse for Herrens Ansigt; og at det ikke skal gaa ham som Kora og som hans Selskab, som Herren havde sagt ham ved Mose.
Israel ca rhoek ham poekkoepnah la a om daengah ni Aaron tiingan lamkah mueh atah BOEIPA mikhmuh ah bo-ul phum ham kholong hlang a mop pawt eh. Te dongah BOEIPA Moses kut dongah a uen vanbangla Korah neh a hlangboel bang tah om boel saeh.
41 Men den anden Dag knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron og sagde: I have slaget Herrens Folk ihjel.
A vuen ah tah Israel ca rhaengpuei boeih te Moses taeng neh Aaron taengah nul tih, “BOEIPA kah pilnam te na duek sak rhoi,” a ti na uh.
42 Og det skete, der Menigheden samledes mod Mose og mod Aron, da vendte disse sig til Forsamlingens Paulun, og se, Skyen skjulte det; og Herrens Herlighed lod sig se.
Tedae rhaengpuei loh Moses neh Aaron te a tingtun thil uh tih tingtunnah dap la mael uh. Te vaengah cingmai loh tarha a thing tih BOEIPA kah thangpomnah khaw tueng.
43 Og Mose og Aron kom frem foran Forsamlingens Paulun.
Te daengah Moses neh Aaron te tingtunnah dap hmai la moe rhoi.
44 Og Herren talede til Mose og sagde:
BOEIPA loh Moses te a voek tih,
45 Forføjer eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gøre Ende paa dem i et Øjeblik; og de faldt ned paa deres Ansigter.
“He rhaengpuei khui lamloh cungpet rhoi lamtah amih te mikhaptok ah ni ka khah eh?,” a ti nah. Te dongah a maelhmai neh bakop rhoi.
46 Og Mose sagde til Aron: Tag Ildkarret og læg Ild fra Alteret og læg Røgelse derpaa, og gak hasteligen hen til Menigheden og gør Forligelse for dem; thi en Vrede er udgangen fra Herrens Ansigt, Plagen er begyndt.
Te phoeiah Moses loh Aaron taengah, “Baelphaih te lo lamtah a khuiah hmueihtuk dongkah hmai na poep phoeiah bo-ul mop thil, rhaengpuei taengla tlek cet lamtah amih ham dawth pah. BOEIPA maelhmai dong lamloh thinhulnah ha thoeng tih tlohthae ha tawn uh coeng,” a ti nah.
47 Og Aron tog det, ligesom Mose havde sagt, og løb hen midt i Forsamlingen, og se, Plagen var begyndt iblandt Folket; saa kom han Røgelse derpaa og gjorde Forligelse for Folket.
Te dongah Moses kah a thui bangla Aaron loh a loh tih hlangping khui la yong. Te vaengah tlohthae loh pilnam tarha a phoei coeng. Tedae bo-ul te a phum tih pilnam ham a dawth pah.
48 Og han stod imellem de døde og imellem de levende, og Plagen hørte op.
Aka duek laklo neh aka hing laklo ah a pai vaengah lucik khaw cing.
49 Men de, som døde i Plagen, vare fjorten Tusinde og syv Hundrede foruden dem, som døde for Koras Handels Skyld.
Korah ol ah a duek uh bueng kolla lucik ah aka duek rhoek he thawng hlai li ya rhih lo uh.
50 Og Aron kom til Mose igen for Forsamlingens Pauluns Dør, og Plagen var hørt op.
Lucik a cing daengah Aaron khaw tingtunnah dap thohka kah Moses taengla mael.
