4 Mosebog 13
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pǝrwǝrdigar Musaƣa sɵz ⱪilip: —
2 Send Mænd for dig, at de bespejde det Land Kanaan, hvilket jeg giver Israels Børn; I skulle sende een Mand for hver sin Fædrene-Stamme, enhver iblandt dem skal være en Fyrste.
Mǝn Israillarƣa miras ⱪilip bǝrgǝn Ⱪanaan zeminini qarlap kelixkǝ adǝmlǝrni ǝwǝtkin; ⱨǝrbir ata jǝmǝtkǝ tǝwǝ ⱪǝbilidin birdin adǝm qiⱪirilsun, ular ɵz ⱪǝbilisidiki ǝmir bolsun, — dedi.
3 Saa sendte Mose dem fra Parans Ørk, efter Herrens Mund, Mænd, der alle vare Øverster for Israels Børn.
Musa Pǝrwǝrdigarning ǝmri boyiqǝ, ularni Paran qɵlidin yolƣa saldi; ularning ⱨǝmmisi Israillarning baxliri idi.
4 Og disse ere deres Navne: For Rubens Stamme Sammua, Sakkurs Søn;
Tɵwǝndikilǝr ularning isimliri: — Rubǝn ⱪǝbilisidin Zakkurning oƣli Xammuya,
5 for Simeons Stamme Safat, Hori Søn;
Ximeon ⱪǝbilisidin Horining oƣli Xafat,
6 for Judas Stamme Kaleb, Jefunne Søn;
Yǝⱨuda ⱪǝbilisidin Yǝfunnǝⱨning oƣli Kalǝb,
7 for Isaskars Stamme Jigeal, Josefs Søn;
Issakar ⱪǝbilisidin Yüsüpning oƣli Igal,
8 for Efraims Stamme Hosea, Nuns Søn;
Əfraim ⱪǝbilisidin Nunning oƣli Ⱨoxiya,
9 for Benjamins Stamme Palti, Rafu Søn;
Binyamin ⱪǝbilisidin Rafuning oƣli Palti,
10 for Sebulons Stamme Gaddiel, Sodi Søn;
Zǝbulun ⱪǝbilisidin Sodining oƣli Gaddiyǝl,
11 for Josefs Stamme, for Manasse Stamme Gaddi, Sussi Søn;
Yüsüp ⱪǝbilisidin, yǝni Manassǝⱨ ⱪǝbilisidin Susining oƣli Gaddi,
12 for Dans Stamme Ammiel, Gemalli Søn;
Dan ⱪǝbilisidin Gimallining oƣli Ammiyǝl,
13 for Asers Stamme Sethur, Mikaels Søn;
Axir ⱪǝbilisidin Mikailning oƣli Sǝtur,
14 for Nafthali Stamme Nahebi, Vofsi Søn;
Naftali ⱪǝbilisidin Wofsining oƣli Naⱨbi,
15 for Gads Stamme Geuel, Maki Søn.
Gad ⱪǝbilisidin Makining oƣli Geuǝl.
16 Disse ere Navnene paa de Mænd, som Mose sendte til at bespejde Landet; men Mose kaldte Hosea, Nuns Søn, Josva.
Mana bular Musa qarlap kelinglar dǝp Ⱪanaan zeminiƣa ǝwǝtkǝn adǝmlǝrning ismi. Musa Nunning oƣli Ⱨoxiyani Yǝⱨoxuya dǝp atidi.
17 Og Mose sendte dem til at bespejde Kanaans Land og sagde til dem: Drager herfra op i Sydlandet, og I skulle gaa op paa Bjergene.
Musa ularni qarlap kelixkǝ Ⱪanaanƣa sǝpǝrwǝr ⱪilip: — Silǝr muxu yǝrdin Nǝgǝw qɵli tǝrǝpkǝ ⱪarap menginglar, andin taƣliⱪ rayonƣa qiⱪinglar.
18 Og I skulle bese Landet, hvordan det er, og det Folk, som bor derudi, om det er stærkt eller svagt, om det er lidet eller talrigt,
U yǝrning ⱪandaⱪ ikǝnlikini, u yǝrdikilǝrning küqlük-ajizliⱪini, az yaki kɵplükini kɵrüp beⱪinglar;
19 og hvad det er for et Land, som det bor udi, om det er godt eller slet, og hvad det er for Stæder, som det bor udi, om det bor i Lejre eller i Befæstninger,
ular turuwatⱪan yǝrning ⱪandaⱪ ikǝnlikini, yahxi-yamanliⱪini kɵrünglar; ular turuwatⱪan xǝⱨǝrlǝrning ⱪandaⱪ ikǝnlikini, bargaⱨliⱪ xǝⱨǝr yaki sepil-ⱪǝlǝlik xǝⱨǝr ikǝnlikini;
20 og hvad det er for et Land, om det er fedt eller magert; om der er Træer i det eller ej, og I skulle være frimodige og tage af Landets Frugt; men det var paa den Tid, da de første Vindruer bleve modne.
u yǝrning munbǝt yaki munbǝtsiz ikǝnlikini, dǝl-dǝrǝhlirining bar-yoⱪluⱪini kɵrüp kelinglar. Yürǝklikrǝk bolup, mewǝ-qiwiliridin alƣaq kelinglar, — dedi. Bu qaƣ dǝl üzüm pixip ⱪalƣan waⱪit idi.
21 Og de gik op og bespejdede Landet, fra Zins Ørk indtil Rehob, til henimod Hamatli.
Ular xu tǝrǝplǝrgǝ qiⱪip, zeminni Zin qɵlidin tartip taki Ⱨamat eƣizining yenidiki Rǝⱨobⱪiqǝ berip qarlaxti.
22 Derefter gik de op i Sydlandet og kom til Hebron, og der var Ahiman, Sesai og Talmai, Anaks Børn; men Hebron var bygget syv Aar førend Zoan i Ægypten.
Ular jǝnub tǝrǝptǝ Ⱨebronƣa bardi, u yǝrlǝrdǝ Anaⱪiylarning ǝwladliridin Aⱨiman, Xixay, Talmay degǝnlǝr olturuxluⱪ idi. Əslidǝ Ⱨebron xǝⱨiri Misirdiki Zoan xǝⱨiridin yǝttǝ yil ilgiri yasalƣanidi.
23 Og de kom indtil Eskols Bæk og afskare der en Vinkvist og en Vindrueklasse, og to bare den paa en Stang, og de toge af Granatæblerne og af Figenerne.
Ular «Əxkol jilƣisi»ƣa kǝldi, u yǝrdǝ bir sap üzümi bar bir üzüm xehini kesip, bir baldaⱪⱪa esip ikki adǝmgǝ kɵtürgüzüp mangdi; ular azraⱪ anar bilǝn ǝnjürmu elip ⱪaytip kǝldi.
24 Dette Sted kaldte man Eskols Bæk for den Klases Skyld, som Israels Børn afskare der.
Israillar xu yǝrdǝ kesiwalƣan ǝxu üzüm sǝwǝbidin u yǝr «Əxkol jilƣisi» («[üzüm sapiⱪi jilƣisi]») dǝp ataldi.
25 Og de vendte tilbage fra at bespejde Landet, der fyrretyve Dage vare til Ende.
Ular ⱪiriⱪ kündin keyin u yǝrlǝrni qarlap tügitip, ⱪaytip kǝldi.
26 Og de gik og kom til Mose og til Aron og til al Israels Børns Menighed, til Parans Ørk til Kades; og de bragte dem og al Menigheden Svar igen, og de lode dem se Landets Frugt.
Ular kelip, Paran qɵllükidiki Ⱪadǝxtǝ Musa, Ⱨarun wǝ pütün Israil jamaiti bilǝn kɵrüxti. Ular ikkiylǝngǝ ⱨǝm pütkül Israil jamaitigǝ mǝlumat bǝrdi ⱨǝm zeminning mewilirini ularƣa kɵrsǝtti.
27 Og de fortalte ham og sagde: Vi kom til Landet, som du sendte os til, og det flyder endog med Mælk og Honning, og denne er Frugten derfra.
Ular Musaƣa mǝlumat berip: — Biz ɵzliri beringlar degǝn yǝrlǝrgǝ barduⱪ, rasttinla süt bilǝn ⱨǝsǝl eⱪip turidiƣan yǝr ikǝn, mana bular xu yǝrning mewiliri.
28 Men dog, det er et stærkt Folk, som bor i Landet, og Stæderne ere faste og saare store, vi have ogsaa set Anaks Børn der.
Biraⱪ u yǝrdikilǝr bǝk küqtünggür ikǝn, xǝⱨǝrlǝr sepilliⱪ bolup ⱨǝm puhta-ⱨǝywǝtlik ikǝn. Uning üstigǝ, biz u yǝrdǝ Anaⱪiylarning ǝwladlirinimu kɵrduⱪ.
29 Amalek bor sydligt i Landet, og Hethiten og Jebusiten og Amoriten bor paa Bjerget, og Kananiten bor ved Havet og ved Jordanens Bred.
Amalǝklǝr jǝnub tǝrǝptǝ turidikǝn; Ⱨittiylar, Yǝbusiylar, Amoriylar taƣlarda turidikǝn; Ⱪanaaniylar dengiz boylirida wǝ Iordan dǝryasi boylirida turidikǝn, — dedi.
30 Men Kaleb beroligede Folket overfor Mose og sagde: Lader os dog gaa op og indtage det til Ejendom; thi vi kunne lettelig bemægtige os det.
Kalǝb Musaning aldida kɵpqilikni tinqitip: — Biz dǝrⱨal atlinip berip u yǝrni igilǝyli! Qünki biz qoⱪum ƣalip kelimiz — dedi.
31 Men de Mænd, som vare dragne op med ham, sagde: Vi formaa ikke at drage op mod det Folk; thi det er stærkere end vi.
Lekin uning bilǝn billǝ qiⱪⱪan baxⱪilar bolsa: — Ular bizdin küqlük ikǝn, xunga ularƣa ⱨujum ⱪilsaⱪ bolmaydu, — deyixti.
32 Og de bragte ondt Rygte om Landet, hvilket de havde bespejdet, ud til Israels Børn og sagde: Det Land, som vi gik igennem at bespejde det, det er et Land, som fortærer sine Indbyggere, og alt det Folk, som vi saa deri, er høje Folk.
Andin qarliƣuqilar ɵzliri qarlap kǝlgǝn zeminning ǝⱨwalidin Israillarƣa yaman mǝlumat berip: — Biz kirip qarlap ɵtkǝn zemin bolsa ɵz aⱨalisini yǝydiƣan zemin ikǝn; biz u yǝrdǝ kɵrgǝnlǝrning ⱨǝmmisi yoƣan adǝmlǝr ikǝn.
33 Og vi saa der Kæmperne, Anaks Børn, en Kæmpeslægt; og vi vare for vore Øjne som Græshopper, og vi vare ligesaa for deres Øjne.
Biz u yǝrlǝrdǝ «Nǝfiliylǝr» degǝn [gigant] adǝmlǝrni kɵrduⱪ (dǝrwǝⱪǝ Anaⱪiylarning ǝwladliri Nǝfiliylǝrdin qiⱪⱪandur); biz ɵzimizgǝ ⱪarisaⱪ qekǝtkidǝk turidikǝnmiz, biz ularƣimu xundaⱪ kɵrinidikǝnmiz, — dedi.
