4 Mosebog 13
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pakaiyin Mose henga thu hichengse hi aseijin ahi.
2 Send Mænd for dig, at de bespejde det Land Kanaan, hvilket jeg giver Israels Børn; I skulle sende een Mand for hver sin Fædrene-Stamme, enhver iblandt dem skal være en Fyrste.
Canaan gam gakhol toh ding Pasal ho jouse chuga hetchen sahtan, gam chu keiman Israelte kapeh ding ahitai Pasal khat cheh phung dungjuiya lamkai hinah jallin acheding in ngense cheh un.
3 Saa sendte Mose dem fra Parans Ørk, efter Herrens Mund, Mænd, der alle vare Øverster for Israels Børn.
Hichun Mose’n Pathen in anganse na dungjuiyin abol in, gamthip lah’a pat chun Mose’n Pasal somleni Israel phungsom le ni ho lamkai ho chu ngahmun apat’nin asol doh in ahi.
4 Og disse ere deres Navne: For Rubens Stamme Sammua, Sakkurs Søn;
Ama cheh phung min chule alamkai ho chu; Reuben-Shammur, Zuar chapa ahiuve.
5 for Simeons Stamme Safat, Hori Søn;
Simeon-Shaphat, Hori chapa ahin,
6 for Judas Stamme Kaleb, Jefunne Søn;
Judah-Cazb hi Jiphanneh chapa ahi.
7 for Isaskars Stamme Jigeal, Josefs Søn;
Issachar- Igal hi Joseph chapa ahiye.
8 for Efraims Stamme Hosea, Nuns Søn;
Ephraim-Hosea hi nun chapa ahi.
9 for Benjamins Stamme Palti, Rafu Søn;
Benjamin- Pate hi phunglmakai Raphu chapa ahiye.
10 for Sebulons Stamme Gaddiel, Sodi Søn;
Zebulun- Gadad hi Lamkai Guset chapa ahiye.
11 for Josefs Stamme, for Manasse Stamme Gaddi, Sussi Søn;
Manasseh- Gadi hi joseph chapa ahin suse chapa ahiye.
12 for Dans Stamme Ammiel, Gemalli Søn;
Dan- Ammiel hi Lamkai Gemnah chapa ahi.
13 for Asers Stamme Sethur, Mikaels Søn;
Asher- Sethan lamkai Michal chapa ahi.
14 for Nafthali Stamme Nahebi, Vofsi Søn;
Napthali-Nabi hi Vophsi chapa ahi.
15 for Gads Stamme Geuel, Maki Søn.
Gad- Guel hi mala chapa ahi.
16 Disse ere Navnene paa de Mænd, som Mose sendte til at bespejde Landet; men Mose kaldte Hosea, Nuns Søn, Josva.
Amaho chengse hi Mose’n gamkhol chin ding nga alhen doh ho, Mose’n Hosea chule Nun chapa amachu akouvin Joshua min asah tai.
17 Og Mose sendte dem til at bespejde Kanaans Land og sagde til dem: Drager herfra op i Sydlandet, og I skulle gaa op paa Bjergene.
Mose’n hiche Pasal a soldoh ho chu hiche thugah na ho chu aneiyun gam leiset kholchil ding nga nganse na anei dung juiyin nangho cheuvin sahlam mah negar hopat un thinglhang lam naho diu ahi, ati.
18 Og I skulle bese Landet, hvordan det er, og det Folk, som bor derudi, om det er stærkt eller svagt, om det er lidet eller talrigt,
Cheuvin lang gam umdan ijakai kholchilna ganei jun lang mihem um dol jong hinve chil unlang, hiche muna cheng ding chu mi ijat adol ding ham tijong hinkhol un, ati.
19 og hvad det er for et Land, som det bor udi, om det er godt eller slet, og hvad det er for Stæder, som det bor udi, om det bor i Lejre eller i Befæstninger,
Amaho chenna gamho chu apha ham, aseham akhosah dan u ijakai hinkhol un chule khopi umdan jong hinve chil un.
20 og hvad det er for et Land, om det er fedt eller magert; om der er Træer i det eller ej, og I skulle være frimodige og tage af Landets Frugt; men det var paa den Tid, da de første Vindruer bleve modne.
Leiset chu thao putna ham ahilouleh gamgo apha lou ham? Hilai kom dunga chu thing phung tamtah umham? Thei phung thing phung aga hoi pen tah vetchil dia na hinpoh diu ahi.
21 Og de gik op og bespejdede Landet, fra Zins Ørk indtil Rehob, til henimod Hamatli.
Hichun achie tou un Zin gamthip apat akhol chil un Rebob kiti gei chu Leboh Hamath kom dung gei chu abonchan gakholsoh keiyun.
22 Derefter gik de op i Sydlandet og kom til Hebron, og der var Ahiman, Sesai og Talmai, Anaks Børn; men Hebron var bygget syv Aar førend Zoan i Ægypten.
Sahlam ahoh paovin gamthip kiti mun chu ajot paovin chuin Hebron alhung tauve. Hikom mun chu Amal chilhah te ahin Sheshal chule Tamal ho chun ana um uve. Hebron khopi chu Egypt khopi Zoan kiti sanga kum-sagi masanga kisem masa ahi.
23 Og de kom indtil Eskols Bæk og afskare der en Vinkvist og en Vindrueklasse, og to bare den paa en Stang, og de toge af Granatæblerne og af Figenerne.
Amahon Eschort phaicham ahin phah uchun lengpi thei boh khat ahin sat lhauvin amani kikah ah ahin polut un chuleh kolbu thei jong Olive phung jong jaonan ahinpo lhonne.
24 Dette Sted kaldte man Eskols Bæk for den Klases Skyld, som Israels Børn afskare der.
Hiche lai mun chu Eschort phaicham aki tin ahi. Ajeh chu Israel mihon hikomma chu lengpi thei avat u ahi.
25 Og de vendte tilbage fra at bespejde Landet, der fyrretyve Dage vare til Ende.
Ni somli jen gam le go kholchih na anei jou phat un Pasal ho chu ahung kinung le gam tauve.
26 Og de gik og kom til Mose og til Aron og til al Israels Børns Menighed, til Parans Ørk til Kades; og de bragte dem og al Menigheden Svar igen, og de lode dem se Landets Frugt.
Tun amaho ahung ki nung le taovin Mose le Aaron kom ahin chule Israel mipi jouse jong chu Paran gamthip ma chun aum un ahi.
27 Og de fortalte ham og sagde: Vi kom til Landet, som du sendte os til, og det flyder endog med Mælk og Honning, og denne er Frugten derfra.
Hichun amahon Mose jah hiti hin asei un, keiho nei nganse nauva kaga che un gam leiset vedin, hiche gam hi khoiju le bongnoi lonna chule hichengse hi gamsunga gasoh ho ahi.
28 Men dog, det er et stærkt Folk, som bor i Landet, og Stæderne ere faste og saare store, vi have ogsaa set Anaks Børn der.
Ahinlah hilai gamma umho chu thil bolthei na hangsan tah ahiuvin, khopi ho jong chu hoitah in aveng tup un amel’u jong alen theiyin hikomma chun Anak mite a khosa uvin ahi.
29 Amalek bor sydligt i Landet, og Hethiten og Jebusiten og Amoriten bor paa Bjerget, og Kananiten bor ved Havet og ved Jordanens Bred.
Amalek mite vang noilam alouvin, hit mite ahin Amor mite ho jouse thinglhang lam aloh soh un, chuleh Cannan mite vang'in Jordan phai vadung lang tui khanglen kom lang aloh soh hellun ahi.
30 Men Kaleb beroligede Folket overfor Mose og sagde: Lader os dog gaa op og indtage det til Ejendom; thi vi kunne lettelig bemægtige os det.
Ahinlah Caleb in mipi ho chu aphoh thip in Mose heng lam adin ahung taovin, Caleb in hitin aseiyin, eiho che’u hitin hiche gam chu lahlut ding ngaito tauhite, ajeh chu hiche mite hi ijo teidiu ahi.
31 Men de Mænd, som vare dragne op med ham, sagde: Vi formaa ikke at drage op mod det Folk; thi det er stærkere end vi.
Amavang Caleb toh gam kholle a che ho lah mi phabep loi chu anom pouvin, Anak mite ho chu eiho sanga hat jo ahiuvin, eiho Amaho chu ima ilo theilou diu ahi tin asei uve.
32 Og de bragte ondt Rygte om Landet, hvilket de havde bespejdet, ud til Israels Børn og sagde: Det Land, som vi gik igennem at bespejde det, det er et Land, som fortærer sine Indbyggere, og alt det Folk, som vi saa deri, er høje Folk.
Hichun Amaho lah’a mi phabep loi chun hiche thupha lou hi Israel mite lah’a ahin sei phong uvin ahi. Gam leiset keiman ka khol chil jou pon nang ho gam neite ahat theiyun Amahon hetman louva eisuhgam jeng theiyu ahi, ati.
33 Og vi saa der Kæmperne, Anaks Børn, en Kæmpeslægt; og vi vare for vore Øjne som Græshopper, og vi vare ligesaa for deres Øjne.
Keihon Anak mite chu kamu uvin amaho toh teding in eiho hi khongbai tabang bep ihiuvin Anak mite jeng in jong hitia chu eigellu ahiye.
