4 Mosebog 12

1 Og Maria og Aron talede imod Mose for den morlandske Hustrus Skyld, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru.

Mirjam in Aron pa sta govorila zoper Mojzesa zaradi etiopske ženske, ki jo je poročil, kajti poročil je etiopsko žensko.

2 Og de sagde: Taler Herren ene og alene ved Mose? mon han ikke ogsaa taler ved os? og Herren hørte det.

Rekla sta: »Je Gospod resnično govoril samo po Mojzesu? Mar ni govoril tudi po nama?« In Gospod je to slišal.

3 Men den Mand Mose var saare sagtmodig, fremfor alle Mennesker paa Jorderige.

(Torej mož Mojzes je bil zelo krotak, nad vsemi ljudmi, ki so bili na obličju zemlje.)

4 Og Herren sagde hastelig til Mose og til Aron og til Maria: Gaar ud, I tre, til Forsamlingens Paulun; og de tre gik ud.

Gospod je nenadoma spregovoril Mojzesu, Aronu in Mirjam: »Vi trije, pridite ven k šotorskemu svetišču skupnosti.« In ti trije so prišli ven.

5 Da kom Herren ned i en Skystøtte og stod i Paulunets Dør; og han kaldte ad Aron og Maria, og de gik begge ud.

Gospod je prišel dol v oblačnem stebru in stopil k vratom šotorskega svetišča in poklical Arona in Mirjam, in oba sta prišla naprej.

6 Og han sagde: Kære, hører mine Ord: Dersom der er en Profet iblandt eder, giver jeg, Herren, mig tilkende for ham i Synet, i Drømmen taler jeg med ham.

Rekel je: »Poslušajta torej moje besede: ›Če je med vami prerok, se mu bom jaz, Gospod, dal spoznati v videnju in mu govoril v sanjah.

7 Ikke saa med min Tjener Mose; han er tro i mit ganske Hus.

Moj služabnik Mojzes pa ni tak, on je zvest v vsej moji hiši.

8 Jeg taler mundtlig med ham og synlig og ikke i mørk Tale, og han beskuer Herrens Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose?

Z njim bom govoril od ust do ust, celó vidno, ne pa v skrivnostnih govorih, in gledal bo Gospodovo podobnost. Zakaj se torej nista bala govoriti proti mojemu služabniku Mojzesu?‹«

9 Og Herrens Vrede optændtes imod dem, og han gik bort.

Gospodova jeza je bila vneta zoper njiju in je odšel.

10 Og Skyen veg bort fra Paulunet, og se, Maria var spedalsk som Sne; og Aron vendte sig til Maria, og se, hun var spedalsk.

Oblak je odšel od šotorskega svetišča in glej, Mirjam je postala gobava, bela kakor sneg. Aron pa je pogledal na Mirjam in glej, bila je gobava.

11 Og Aron sagde til Mose: Hør mig dog, min Herre, læg ikke den Synd paa os, i hvilken vi have gjort daarlig, og i hvilken vi have syndet.

Aron je rekel Mojzesu: »Ojoj, moj gospod, rotim te, ne položi greha na naju, v čemer sva storila nespametno in v čemer sva grešila.

12 Kære, lad hende ikke være som en Død, hvis halve Kød, naar han kommer ud af sin Moders Liv, er fortæret.

Naj ona ne bo kakor nekdo, [ki je] mrtev, katerega meso je na pol použito, ko prihaja iz maternice svoje matere.«

13 Da raabte Mose til Herren og sagde: Ak, Gud! helbred hende.

Mojzes je klical h Gospodu, rekoč: »Ozdravi jo torej, oh Bog, rotim te.«

14 Og Herren sagde til Mose: Om hendes Fader havde spyttet hende i hendes Ansigt, skulde hun da ikke skamme sig syv Dage? Lad hende blive udelukket fra Lejren syv Dage, og derefter maa hun optages.

Gospod je rekel Mojzesu: »Če bi njen oče zgolj pljunil v njen obraz, ali ne bi bila sedem dni osramočena? Naj bo sedem dni zaprta izven tabora in potem naj bo ponovno sprejeta.«

15 Og Maria blev udelukket fra Lejren syv Dage, og Folket rejste ikke, førend Maria blev optaget.

Mirjam je bila sedem dni zaprta izven tabora in ljudstvo se ni odpravilo, dokler Mirjam ni bila ponovno privedena nazaj.

16 Og derefter rejste Folket fra Hazeroth, og de lejrede sig i Ørken Paran.

Potem se je ljudstvo odpravilo iz Haceróta in se utaborilo v Paránski divjini.