< 4 Mosebog 12 >

1 Og Maria og Aron talede imod Mose for den morlandske Hustrus Skyld, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru.
Miriam and Aaron spoke against Moses because of the Cushite woman whom he had married; for he had married a Cushite woman.
2 Og de sagde: Taler Herren ene og alene ved Mose? mon han ikke ogsaa taler ved os? og Herren hørte det.
They said, "Has Jehovah indeed spoken only with Moses? Hasn't he spoken also with us?" And Jehovah heard it.
3 Men den Mand Mose var saare sagtmodig, fremfor alle Mennesker paa Jorderige.
Now the man Moses was very humble, above all the men who were on the surface of the earth.
4 Og Herren sagde hastelig til Mose og til Aron og til Maria: Gaar ud, I tre, til Forsamlingens Paulun; og de tre gik ud.
Jehovah spoke suddenly to Moses, to Aaron, and to Miriam, "You three come out to the Tent of Meeting." The three of them came out.
5 Da kom Herren ned i en Skystøtte og stod i Paulunets Dør; og han kaldte ad Aron og Maria, og de gik begge ud.
Jehovah came down in a pillar of cloud, and stood at the door of the Tent, and called Aaron and Miriam; and they both came forward.
6 Og han sagde: Kære, hører mine Ord: Dersom der er en Profet iblandt eder, giver jeg, Herren, mig tilkende for ham i Synet, i Drømmen taler jeg med ham.
He said, "Hear now my words. If there is a prophet among you, I Jehovah will make myself known to him in a vision. I will speak with him in a dream.
7 Ikke saa med min Tjener Mose; han er tro i mit ganske Hus.
My servant Moses is not so. He is faithful in all my house.
8 Jeg taler mundtlig med ham og synlig og ikke i mørk Tale, og han beskuer Herrens Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose?
With him I will speak mouth to mouth, even openly, and not in riddles; and he shall see Jehovah's form. Why then were you not afraid to speak against my servant, against Moses?"
9 Og Herrens Vrede optændtes imod dem, og han gik bort.
The anger of Jehovah was kindled against them; and he departed.
10 Og Skyen veg bort fra Paulunet, og se, Maria var spedalsk som Sne; og Aron vendte sig til Maria, og se, hun var spedalsk.
The cloud departed from over the Tent; and look, Miriam was leprous, as white as snow. Aaron looked at Miriam, and look, she was leprous.
11 Og Aron sagde til Mose: Hør mig dog, min Herre, læg ikke den Synd paa os, i hvilken vi have gjort daarlig, og i hvilken vi have syndet.
Aaron said to Moses, "Oh, my lord, please do not count this sin against us, in which we have done foolishly, and in which we have sinned.
12 Kære, lad hende ikke være som en Død, hvis halve Kød, naar han kommer ud af sin Moders Liv, er fortæret.
Let her not, I pray, be as one dead, of whom the flesh is half consumed when he comes out of his mother's womb."
13 Da raabte Mose til Herren og sagde: Ak, Gud! helbred hende.
Moses cried to Jehovah, saying, "Heal her, God, I beg you."
14 Og Herren sagde til Mose: Om hendes Fader havde spyttet hende i hendes Ansigt, skulde hun da ikke skamme sig syv Dage? Lad hende blive udelukket fra Lejren syv Dage, og derefter maa hun optages.
Jehovah said to Moses, "If her father had but spit in her face, shouldn't she be ashamed seven days? Let her be shut up outside of the camp seven days, and after that she shall be brought in again."
15 Og Maria blev udelukket fra Lejren syv Dage, og Folket rejste ikke, førend Maria blev optaget.
Miriam was shut up outside of the camp seven days, and the people did not travel until Miriam was brought in again.
16 Og derefter rejste Folket fra Hazeroth, og de lejrede sig i Ørken Paran.
Afterward the people traveled from Hazeroth, and camped in the wilderness of Paran.

< 4 Mosebog 12 >