4 Mosebog 12
1 Og Maria og Aron talede imod Mose for den morlandske Hustrus Skyld, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru.
Moses loh Kushi nua loh vanbanglaa loh Kushi nu kah a kongmai dongah Miriam neh Aaronloh a thet.
2 Og de sagde: Taler Herren ene og alene ved Mose? mon han ikke ogsaa taler ved os? og Herren hørte det.
Te vaengah, “Moses lamlong buenga BOEIPAloh a thui eh? Mamih rhoi lamlong khaw thui mahpawt nim?” a ti rhoi vaengah BOEIPAloh a yaak.
3 Men den Mand Mose var saare sagtmodig, fremfor alle Mennesker paa Jorderige.
Tedae Moses tah a kodo uet ah diklai hman kah hlang boeih lakah kodo tangkik hlang la om.
4 Og Herren sagde hastelig til Mose og til Aron og til Maria: Gaar ud, I tre, til Forsamlingens Paulun; og de tre gik ud.
Te dongah BOEIPA loh Moses taeng neh Aaron taengah khaw Miriam taengah khaw, “Nangmih pathumte tingtunnah dap la ha lo uh,” thaenga tinah tih a pathum la cet uh.
5 Da kom Herren ned i en Skystøtte og stod i Paulunets Dør; og han kaldte ad Aron og Maria, og de gik begge ud.
Te vaengah BOEIPAte cingmai tung la suntla tih dap thohkaah pai. Te phoeiah Aaron neh Miriam te a khue tih amih rhoi thoeih rhoi.
6 Og han sagde: Kære, hører mine Ord: Dersom der er en Profet iblandt eder, giver jeg, Herren, mig tilkende for ham i Synet, i Drømmen taler jeg med ham.
Te phoeiah, “Kai ol he hnatun rhoi laeh, nangmih kah tonghma om koinih, BOEIPA he anih taengah mangthuinah neh mueimang ah ka phoe vetih anih te ka voek pawnko.
7 Ikke saa med min Tjener Mose; han er tro i mit ganske Hus.
Ka sal Moses tah te moenih, ka imkhui pum ah anih tah a uepom ta.
8 Jeg taler mundtlig med ham og synlig og ikke i mørk Tale, og han beskuer Herrens Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose?
Ka ka dongkah olka te anih taengah ka thui vaengah a hmuethma khaw olkael a om moenih. BOEIPA muei a paelki vaengah he balae tih ka sal Moses taengah cal ham khaw na rhih pawh?” a ti nah.
9 Og Herrens Vrede optændtes imod dem, og han gik bort.
BOEIPA kah thintoekte amih rhoi taengah sai tih cet.
10 Og Skyen veg bort fra Paulunet, og se, Maria var spedalsk som Sne; og Aron vendte sig til Maria, og se, hun var spedalsk.
Te phoeiah cingmai te dap so lamloh nong. Te vaengah Miriamte vuelsong bangla pahuk tih Aaronte Miriam taenglaa mael vaengah tarha ana pahuk coeng.
11 Og Aron sagde til Mose: Hør mig dog, min Herre, læg ikke den Synd paa os, i hvilken vi have gjort daarlig, og i hvilken vi have syndet.
Aaron loh Moses te, “Aw ka boeipa, kaimih rhoi soah tholh han dueh mai boeh, ka nga rhoi tih ka tholh oeh te.
12 Kære, lad hende ikke være som en Død, hvis halve Kød, naar han kommer ud af sin Moders Liv, er fortæret.
A manu bung lamloh a thoeng vaengah a saa rhakthuema caak pah vaengkaha duek bangla om mai boel saeh,” a ti nah.
13 Da raabte Mose til Herren og sagde: Ak, Gud! helbred hende.
Te dongah Moseste BOEIPA taengah pang tih, “Pathen aw anih he hoeih sak mai laeh,” a ti nah.
14 Og Herren sagde til Mose: Om hendes Fader havde spyttet hende i hendes Ansigt, skulde hun da ikke skamme sig syv Dage? Lad hende blive udelukket fra Lejren syv Dage, og derefter maa hun optages.
BOEIPA loh Moses te, “A napa loh a maelhmai aha timthoeihlaa timthoeih coeng atah hnin rhiha hmaithae mahpawt nim? Rhaehhmuen lamloh vongvoel ah hnin rhih om saeh lamtah khue mai saeh,” a ti nah.
15 Og Maria blev udelukket fra Lejren syv Dage, og Folket rejste ikke, førend Maria blev optaget.
Te dongah Miriamte rhaehhmuen vongvoel ah hnin rhiha khoh uh tih Miriama mael duela pilnam khaw cet pawh.
16 Og derefter rejste Folket fra Hazeroth, og de lejrede sig i Ørken Paran.
Te phoeiah pilnamte Hazeroth lamloh cet tih Paran khosoek ah rhaeh uh.
