4 Mosebog 11

1 Og Folket blev som de, der knurre syndig for Herrens Øren; og Herren hørte det, og hans Vrede optændtes, og Herrens Ild brændte iblandt dem og fortærede nogle i det yderste af Lejren.

Phat chomkhat jouvin mipite hochu hahsat genthei jeh a lunglhei louna ahin phong doh tauvin, chule Pakai in aseidohho jouseu abonchan ajasoh keiyin ahi. Hiche Pathen lunghanna chu amaho chunga akoujah jengtan, amaho hal vam ding meikong asoltan, chule ngahmun polam a um mi phabeppi chu asumang tan ahi.

2 Da raabte Folket til Mose, og Mose bad til Herren, saa blev Ilden dæmpet.

Hichun mite hochu Mose henga kithopina ngaichan akap un amao tauvin, chuin Mose chun Pathen henga taona anei phat in, meikong chu athiptai.

3 Og han kaldte det samme Steds Navn Thabeera; thi Herrens Ild brændte iblandt dem.

Phat chomkhat jouchun, hiche lai lhang chu Taberah(Hichu 'mei kou namun' tina ahi) tin akihetai ajehchu Pathenna konna meikong chun amaho lah a mi phabep ahal lhah namun ahi.

4 Og det sammenløbne Folk, som var midt iblandt dem, fik stor Begærlighed; derfor gav ogsaa Israels Børn sig til at græde igen og sagde: Hvo vil give os Kød at æde?

Israel mite toh lamjot khom namdang ho chun Egypt gam'a neh le chah ho chu ahin ngaicha tauvin, hichun Israel chate jong ahung kiphin kit tauvin, “Oh, Sa themkhat beh neipe un!” tin a eujah tauvin ahi.

5 Vi komme i Hu den Fisk, som vi aade for intet i Ægypten, Græskarrene og Melonerne og Porrene og Rødløgene og Hvidløgene;

Egypt gam sung a nga aman beija kaneh jiu ka lhangai jun ahi. Chule changmaiho, donkhoho, leeks, louthul atil neiho, chule changnam(Garlic) ho akingai cha chan akimutheije tin asam uve.

6 men nu forsmægter vor Sjæl; thi her er slet intet uden det Man for vore Øjne.

Ahinlah tuhin imacha ka duchat hou kanei tapouvin, Tua kamu kaneh jing uhi hiche Manna bou hi ahitai.

7 Men dette Man var som Korianderfrø, og dets Farve var ligesom Bedellions Farve.

Manna kiti chule louthul amu neocha cha hotobang ahin hiche ai-eng tobanga eng dup a kiselum a ahi.

8 Folket løb hid og did og sankede og malede det i Møllerne eller stødte det i Morteren og kogte det i Potten og gjorde deraf Kager; og dets Smag var som Oliesaftens Smag.

Mipi chu pamlam a gache uva ahin kilokhom uva, changbong tobang asothei nadia khutpei changsuhgoina manchah amangcha jiuvin ahilou jong leh agoi nel tho jiu ahiye. Hiche amahon changbong tobang chu bel lah ahon uva changlhah pheng ahin sodoh sah jiu ahi. Changlhah pheng chu Olive thao toh kihal jia nehthei tui in atui in ahi.

9 Og naar Duggen faldt over Lejren om Natten, da faldt Man ned derpaa.

Hiche manna chu ngahmuna jankim teng daitui toh hung khelha tha jia ahiye.

10 Og Mose hørte Folket græde iblandt deres Slægter, hver i sit Telts Dør; og Herrens Vrede optændtes saare; ogsaa var det ondt for Mose Øjne.

Hichun Mose’n mipi ho jouse ama ama insunga amaponbuh a in kotbul a kiphinna husa ajan, chule Pakai lunghanna akhong gei leutan, Mose jong alung nopmo asah lheh in ahi.

11 Og Mose sagde til Herren: Hvi handlede du saa ilde med din Tjener? og hvi finder jeg ikke Naade for dine Øjne, og du lægger Byrden af hele dette Folk paa mig?

Chu in Mose’n Pakai henga aseijin, “Ipidia nasoh hi hiti lom lom a hi nei gimbol hitam? Kachung a khotona nei nei in! Bolkhel ipi kanei a, mipi ho pohgih jouse kapoh ding naphal ham?

12 Mon jeg har undfanget alt dette Folk? mon jeg har født det? at du skulde sige til mig: Bær det i din Favn, ligesom en Fosterfader bærer det diende Barn, ind i det Land, som du har tilsvoret dets Fædre.

Keiman amaho hi kahindoh sa hiuvem? hiche vannoiya hi ka hin poh lut hiuvem? Minun naosen ajenle a apoh le bang a ipi dia amaho hi kaban a kadople ding a neiseipeh ham? Apu apateo nana peh na gam a chu iti keiman amaho hi ka puilut jou ding ham?

13 Hvorfra skal jeg tage Kød at give alt dette Folk? thi de græde for mig og sige: Giv os Kød, at vi kunne æde.

Keiman hoilam a hiche mipi ho neh dinga saphe ka lah ding hitam? Amaho akiphin phin jeng un, “Saphe kaneh ding nei piuvin!” atiuve.

14 Jeg kan ikke ene bære alt dette Folk; thi det er mig for svart.

Keiman hiche mipi ho hi kachangin ka jou tapoi! Hiche pohgih hi kapohjou kalval in agihtai!

15 Og vil du handle saaledes med mig, da slaa mig ihjel, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, og lad mig ikke se paa min Ulykke.

Hitobang tah a hi gimsah ding mong neitileh, kipat in lang nei that doh tan. Neihin khohsah in lang hiche gim genthei ho a kon hin nei huidoh o!”

16 Og Herren sagde til Mose: Forsamle mig halvfjerdsindstyve Mænd af Israels Ældste, om hvilke du ved, at de ere Folkets Ældste og dets Fogeder; og du skal tage dem hen til Forsamlingens Paulun, og der skulle de fremstille sig med dig.

Hichun Pathen in Mose kom a ahinsei in, “Keima angsung a Israel mipi te lamkai leh Upa ho som sagi hin puilut in. Hiche lamkai hochu Houbuh a nang doh ding khom uhen.

17 Og jeg vil komme ned og tale med dig der, og jeg vil tage af den Aand, som er paa dig, og lægge paa dem, at de skulle bære paa Folkets Byrde med dig, og du skal ikke ene bære den.

Keima hung kumlha ingting kahin houpi ding nahi. Keiman nang a um lhagao phabep khat la ingting amaho chunga hiche lhagao chu ka khumlut peh ding ahi. Amahon mipiho pohgih chu a pohhu diu, nang in nachang a napoh ngailou ding ahitai.

18 Og til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, saa skulle I æde Kød; thi I have grædt for Herrens Øren og sagt: Hvo vil give os Kød at æde? thi det gik os vel i Ægypten; derfor vil Herren give eder Kød, at I skulle æde.

“Chule mipi ho chu seipeh un, 'nangho kisutheng un, ajehchu jing nikho teng nang hon sa nehding nanei ding u ahitai. Nangho na kiphin un, chuleh Pathen in naka nau ajatai. 'Saphe themkhat jeh in Egypt ma um kanom jouve! na tiuve' tuahi Pakai in nang ho nahin peh diu naneh tei dingu ahi tai.

19 I skulle ikke æde een Dag og ej to Dage og ej fem Dage og ej ti Dage og ej tyve Dage,

Hichu nikhat ahi louleh nini tina jong ahi tapon, ni nga, nisom chule nisomni tina jong ahi tapoi, ati.

20 men en Maaneds Dage, indtil det gaar ud af eders Næse og er eder til en Afsky; fordi I have forkastet Herren, som er midt iblandt eder, og have grædt for hans Ansigt og sagt: Hvortil ere vi udgangne af Ægypten?

Nang hon lhakhat sunga nachimdeh tokah uva naneh diu ahi. Ajeh chu nanghon nakom uva umjing Pakai napampai un, chuleh ama kom a kiphinnan naseiyun, “Idia Egypt gam ihin dalhah mong mong uham” natiuve.””

21 Og Mose sagde: Seks Hundrede Tusinde Mænd til Fods er dette Folk, som jeg er midt iblandt, og du siger: Jeg vil give dem Kød, og de skulle æde en Maaneds Tid.

Ahin Mose chun Pakai chu adonbut nin, “tuahi mihem sang jagup keima toh um kahiuve, ahin Pakai nangma in 'lhakhat sungse aneh diu kapeh ding ahi! nati.'

22 Mon der skal slagtes smaat Kvæg og stort Kvæg for dem, at der kan blive nok til dem? mon alle Fiskene i Havet skulle samles til dem, at der kan blive nok til dem?

Kaganchan neihou jouse kithat jongleh, mihem hijat kipejou nantem? tui khanglen’a um nga jouse kiman hen lang hita jong leh hiche ho jeh achu lhing mong ding hinam?

23 Og Herren sagde til Mose: Monne da Herrens Haand være forkortet? nu skal du se, om mit Ord skal vederfares dig eller ej.

Hichun Pakaiyin Mose henga thu aseijin, “Ka khut hin atha lhasam aham? Tua hi nang man kathusei hi atah ahi alhem ahi na hetchen ding ahitai!” ati.

24 Og Mose gik ud og talede Herrens Ord til Folket; og han samlede halvfjerdsindstyve Mænd af Folkets Ældste og stillede dem rundt omkring Paulunet.

Hichun Mose aga potdoh tan Pakaiyin ahenga asei bang chun mipi ho aga hetsah tan ahi. Mosen Upa ho mi som sagi asukhom in chu Houbuh kim vella chun adin sah tan ahi.

25 Da kom Herren ned i Skyen og talede til ham, og han tog af den Aand, som var paa ham, og lagde paa de halvfjerdsindstyve Ældste, og det skete, der Aanden hvilede paa dem, da profeterede de, og de gjorde det ikke siden.

Chuin meilom lah a kon chun Pakai ahung kumlhan Mose chu akihoulim pitai. Hichun Upa somsagi ho chu Mose apeh bang bang Lhagao chu amaho jouse chungnga apetan ahi. Chule lhagao ho chun mi somsagiho chunga achuh phatun, gaova thu aphongdoh tauvin ahi. Ahinlah hiche tobang thil umchan dol chu asoh kit tapon ahi.

26 Men der var to Mænd blevne tilbage i Lejren, den enes Navn var Eldad, og den andens Navn Medad, og Aanden hvilede over dem, thi de vare iblandt de opskrevne, men de vare dog ikke udgangne til Paulunet, og de profeterede i Lejren.

Mipa ni Eldad le Medad chu ngahmun nunglam ah aum lhon in ahi. Amani chu upa ho min kijih lut na a ajao lhon in, ahinlah amanin houbuh chu adalhah hon lou beh ahi tai. Ahijeng vang in amani chunga jong chun Lhagao chu aum tan, hichun amani jong chun gaothu aphong doh lhon e.

27 Da løb en Dreng og gav Mose tilkende og sagde: Eldad og Medad profetere i Lejren.

Pasal gollhang khat alhaiyin Mose koma thu chu agah lhut tan, “Eldad le Medad in gaothu aphong doh lhon tai!” ahung ti.

28 Da svarede Josva, Nuns Søn, Mose Tjener, en af hans udvalgte, og sagde: Min Herre, Mose! forhindre dem.

Nun chapa Joshua, aneo laiya pat a Mose kithopi a hung pang pa vang chun lunglhai louna aphong doh in “Mose kapu, Eldad le Medad khu kicholdo sah tan!” tin aseiye.

29 Men Mose sagde til ham: Er du nidkær for mig? gid alt Herrens Folk var Profeter, og Herren vilde give sin Aand over dem!

Ahinlah Mosen a donbut in, “Keima a ding ngaito na a ipi na thangset pi ham? Keiman ka dei pha ka sah vang chu mi jouse hi themgao hihen lang chuleh Pakai in alhagao chu amaho jouse chung nga jong chun koi cheh le kati!” atin ahi.

30 Og Mose forføjede sig til Lejren, han og de Ældste af Israel.

Hichun Mose jong chu Upa ho chutoh ngahmun kom langa akile kit tauve.

31 Da for der et Vejr ud fra Herren og førte Vagtler fra Havet og strøede dem over Lejren, ved en Dags Rejse til den ene og ved en Dags Rejse til den anden Side, trindt omkring Lejren, og ved to Alen højt paa Jorden.

Hitichun Pakaiyin Vamin puiding in tuikhanglen a huipi ahin nunsah tan, ngahmun chung leh kimvel jousea vamin akhehsah tan ahi. Amaho umna akon a avetna lamlam u miles a gamlha chan a chun tol a kon feet thum sang bou leng thei Vamim adimsoh tan ahi.

32 Da stod Folket op hele den Dag og hele den Nat og hele den anden Dag, og de sankede Vagtler; hvo der havde mindst, havde samlet ti Homer; og de bredte dem trindt omkring Lejren.

Hichun mipi chu a potdoh'un hiche Vamim chu nilhum kei jin aman un hiche ni jan khovah keijin jong chuleh ajing gei jong chun aloh khom na laijun ahi. Koiman bushels somnga sang a lhomjo amanpouvin ahi! Ngahmun kimvel a chun Vamin sa ho chu agot nading in aphou un ahi.

33 Kødet var endnu imellem Tænderne paa dem, det var endnu ikke fortæret; da optændtes Herrens Vrede imod Folket, og Herren slog Folket med en saare stor Plage.

Ahinlah Israelten saphe chu akam uva alhai’u aval lhah ding kontah u chun Pakai lung hanna achung'uva ahung chu tan, pul gimneitah alhunsah tan ahi.

34 Og man kaldte det Steds Navn Kibroth-Hattaava, fordi de der begrove Folket, dem, som havde været begærlige.

Hiti ahijeh chun hilaimun chu Kibroth-Hattaavah(milop ho lhankhuh) aki sahtai ajehchu amahon Egypt lamah saphe ngai cha jing miho avuinao chu ahi.

35 Fra Kibroth-Hattaava rejste Folket til Hazeroth; og de bleve i Hazeroth.

Kibroth-Hattaavah apat chun Israel mite chu Hazeroth gei chu ahung kitol un, phat chomkhat hilai mun a chun ahung kichol uve.