Nehemias 1
1 Nehemias, Hakalias Søns, Handeler. Og det skete udi Kislev Maaned, i det tyvende Aar, da jeg var i Susan paa Slottet,
O NA olelo a Nehemia ke keiki a Hakalia. I ka malama o Kiseleu, i ka iwakalua o ka makahiki, iloko no wau o Susana o ka pakaua;
2 da kom Hanani, en af mine Brødre, han og nogle Mænd fra Juda; og jeg spurgte dem om Jøderne, som vare undkomne, som vare overblevne af Fangenskabet, og om Jerusalem.
A hiki mai la o Hanani, kekahi o na hoahanau o'u, oia a mo kekahi mau kanaka o ka Iuda; a ninau aku au ia lakou no ka poe o ka Iuda i pakele, ka poe i koe i ka lawe pio ana, a no Ierusalema no hoi.
3 Og de sagde mig: De overblevne, som ere overblevne af Fangenskabet, ere der i Landskabet udi stor Ulykke og i Forsmædelse, og Jerusalems Mur er nedreven, og dens Porte ere opbrændte med Ild.
A i mai la lakou ia'u, O ka poe i haaleleia malaila, ma ka mokuna, ka poe i koe i ka lawe pio ana, iloko no lakou o ka popilikia nui a me ka hoinoia mai; a o ka pa o Ierusalema, ua hoohioloia, a o na panipuka no hoi ona, ua pau i ke ahi.
4 Og det skete, der jeg hørte disse Ord, satte jeg mig hen og græd og sørgede nogle Dage, og jeg fastede og bad for Guds Ansigt i Himmelen.
A i ko'u lohe ana i keia mau mea, noho no au ilalo, a uwe iho la, a kaniuhu no hoi i kekahi mau la, e hoopololi ana a e pule ana hoi imua o ke Akua o ka lani,
5 Og jeg sagde: Ak Herre, Himmelens Gud! den store og forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden med dem, som ham elske og holde hans Bud!
A i aku la, Ke noi aku nei au ia oe, e Iehova ke Akua o ka lani, ke Akua nui hooweliweli, e malama ana i ka berita a i ke aloha no ka poe i aloha aku ia ia a malama hoi i kana mau kauoha;
6 Kære, lad dit Øre mærke derpaa, og dine Øjne være aabnede til at høre paa din Tjeners Bøn, som jeg beder for dit Ansigt i Dag, Dag og Nat for Israels Børn, dine Tjenere; og jeg bekender Israels Børns Synder, som vi have syndet imod dig, baade jeg og min Faders Hus have syndet.
E haliu mai no kou pepeiao, a e kaakaa kou mau maka i lohe oe i ka pule a kau kauwa, a'u e pule aku nei imua ou i keia la. i ke ao a me ka po, no na mamo a Iseraela, kau poe kauwa; e hai aku ana hoi i na hewa a na mamo a Iseraela a makou i hana hewa a aku ai ia oe; owau a me ko ka hale o ko'u makuakane, ua hana hewa no makou.
7 Vi have handlet saare slet imoi dig og ikke holdt de Bud og de Skikke og de Love, som du har budet Mose, din Tjener.
Ua hana ino loa aku no makou ia oe, aole hoi i malama makou i na kauoha, a me na kanawai a me na olelo kupaa, au i kauoha mai ai ia Mose i kau kauwa.
8 Kære, kom det Ord i Hu, som du bød Mose, din Tjener, sigende: Naar I forsynde eder, da skal jeg adsprede eder iblandt Folkene;
Ke noi aku nei au ia oe o hoomanao oe i ka olelo au i kauoha mai ai ia Mose i kau kauwa, i mai la, A hana hewa oukou, e hoopuehu aku no au ia oukou iwaena o na lahuikanaka;
9 men naar I vende om til mig og holde mine Bud og gøre efter dem, om da end nogen af eder er bortdreven indtil Himmelens Ende, saa vil jeg dog samle dem derfra og føre dem til det Sted, som jeg har udvalgt, til at lade mit Navn bo der.
Aka, ina huli mai oukou ia'u, a malama i ka'u mau kauoha, a hana hoi ia; alaila ina i kipakuia kekahi o oukou ma ka palena o ka lani, e houluulu au ia lakou malaila mai, a e lawe mai ia lakou ma kahi a'u i wae ai e waiho i ko'u inoa malaila.
10 De ere dog dine Tjenere og dit Folk, som du har forløst ved din store Kraft, og ved din stærke Haand.
A, o lakou la, o kau poe kauwa no a me kou poe kanaka, au i hoopakele ai me kou mana nui, a me kou lima ikaika.
11 Ak, Herre! Kære, lad dit Øre mærke paa din Tjeners Bøn og paa dine Tjeneres Bøn, deres, som have Velbehag i at frygte dit Navn, og lad det dog lykkes for din Tjener i Dag, og giv ham Barmhjertighed for denne Mands Ansigt. Men jeg var da Kongens Mundskænk.
Ke noi aku nei au ia oe, e ka Haku e, e haliu mai kou pepeiao i ka pule a kau kauwa, a i ka pule a kau mau kauwa e makemake ana e makau i kou inoa; a e kokua mai oe i kau kauwa, i keia la, a haawi mai ia ia i ka lokomaikaiia mai imua o keia kanaka. No ka mea, owau ka mea lawe kiaha no ke alii.
