Nehemias 9
1 Og paa den fire og tyvende Dag i denne Maaned forsamledes Israels Børn med Faste og med Sæk og med Jord paa sig.
I KA la iwakaluakumamaha o keia malama, ua houluuluia mai la ka Iseraela me ka hookeai ana, a me ke kapa inoino, a me ka lepo maluna iho o lakou.
2 Og Israels Sæd adskilte sig fra alle de fremmede, og de stode og bekendte deres Synder og deres Fædres Misgerninger.
Hookaawaleia ae la ka Iseraela mai waena aku o na malihini a pau, ku ae la lakou, a hai aku la i ko lakou hala, a me na howa o ko lakou poe kupuna.
3 Og de stode op paa deres Sted og læste i Herren deres Guds Lovbog Fjerdeparten af Dagen, og den anden Fjerdepart aflagde de Bekendelsen og tilbade Herren deres Gud.
Ku ae la lakou iluna ma ko lakou wahi, a heluhelu iho la ma ka buke o ke kanawai o Iehova ko lakou Akua a hala ka hapaha o ka la; a i kekahi hapaha, hai aku la lakou i ka hewa, a hoomana aku ia Iehova ko lakou Akua.
4 Og paa Leviternes Forhøjning gik Jesua og Bani, Kadmiel, Sebanja, Bunni, Serebja, Bani, Kenani op, og de raabte med høj Røst til Herren deres Gud.
Ku ae la ma kahi kiekie, o na Levi, o Iesua, a me Bani, Kademiela, Sebania, Buni, Serebia, Bani, Kenani, a kahea aku la lakou me ka leo nui ia Iehova ko lakou Akua.
5 Og Leviterne Jesua og Kadmiel, Bani, Hasabenja, Serebja, Hodija, Sebanja, Pethaja sagde: Staar op, lover Herren eders Gud fra Evighed til Evighed! Og man love din Herligheds Navn, du, som er ophøjet over al Velsignelse og Lov!
A ololo aku la na Levi, o Iosua, a me Kademiela, Bani, Hasabenia, Sorebia, Hodia, Sebania, Petahia, E ku ae oukou, o hoomaikai aku ia Iehova ko oukou Akua ia ao aku ia ao aku: a e hoomaikaiia'ku kou inoa hanohano i hookiekieia maluna ao o ka hoomaikai ana a pau a me ka hoolea ana'ku.
6 Du er Herren, du alene, du har gjort Himmelen, ja Himlenes Himle og al deres Hær, Jorden, og alt det, som er derpaa, Havet og alt det, som er deri, og du holder alle disse Ting i Live, og Himmelens Hær tilbeder dig.
O oe no o Iehova, a o oe wale no; nau no i hana ka lani, a me ka lani o na lani, a me ko laila mau mea a pau, i ka honua, a me na mea a pau maluna iho ona, i na kai, a me na mea a pau iloko olaila, nau no hoi e malama ia mau mea a pau; a ke hoomana nei ko ka lani ia oe.
7 Du er den Herre Gud, som udvalgte Abram og førte ham ud fra Ur i Kaldæa, og du gav ham Navnet Abraham.
O oe no, o Iehova, ke Akua nana i koho iho ia Aberama, a alakai mai la ia ia mailoko mai o Ura no ko Kaledea, a kapa iho la oe i kona inoa o Aberahama.
8 Og du fandt hans Hjerte trofast for dit Ansigt og gjorde den Pagt med ham, at du vilde give, ja give hans Sæd Kananitens, Hethitens, Amoritens og Feresitens og Jebusitens og Girgasitens Land; og du har holdt dine Ord, thi du er retfærdig.
Loaa iho la ia oe kona naau he kupaa imua ou, a hoohiki iho la oe me ia i ka berita e haawi i ka aina o na Kanaana, na Heta, na Amora a me na Periza, a me na Iebusa, a me na Giregasa, e haawi no i kana poe mamo, a hooko iho no oe i kau olelo; no ka mea, he mea hana pololei no oe.
9 Og du saa vore Fædres Elendighed i Ægypten og hørte deres Raab ved det røde Hav.
Ike aku la oe i ka popilikia o ko makou poe kupuna ma Aigupita, a hoolohe no hoi oe ma ke Kaiula i ko lakou kahea ana'ku.
10 Og du gjorde Tegn og underlige Gerninger paa Farao og paa alle hans Tjenere og paa alt Folket i hans Land; thi du vidste, at de havde handlet hovmodigt imod dem, og du gjorde dig et Navn, som det er paa denne Dag.
Hana iho la oe i na mea hoike, a me na mea kupanaha maluna o Parao, a maluna o kana poo kauwa a pau, a maluna hoi o ka poe kanaka a pau o kona aina; no ka mea, ua ike oe i ka lakou hana hookiokie ana maluna o lakou. Pela no oe i hookanlana i kou inoa e like me ia i neia la.
11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igennem Havet paa det tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene ligesom Sten i mægtige Vande.
Hookaawale ae la no hoi oe i ke kai imua o lakou, i hele lakou iwaena konu o ke kai ma ka aina maloo; a kiola aku la oe i ka poe e alualu ana ia lakou iloko o ka hohonu, mo he pohaku la iloko o na wai nui.
12 Og du ledte dem om Dagen ved en Skystøtte og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Vejen, som de skulde gaa paa.
Me ke kia ao no oe i alakai ai ia lakou i ke ao; a, me ke kia ahi no hoi i ka po i malamalama no lakou ma ko alanui a lakou e hele ai.
13 Og du kom ned over Sinaj Bjerg og talte med dem fra Himmelen, og du gav dem rette Befalinger og sande Love, gode Skikke og Bud.
Iho mai la oe maluna o ka mauna o Sinai, olelo pu mo lakou mai ka lani mai, a haawi mai la oe ia lakou i na olelo kupaa he pololei, a me na kapu ho oiaio, i na kanawai a me na kauoha he maikai:
14 Og du kundgjorde dem din hellige Sabbat og bød dem Bud og Skikke og Lov ved Mose din Tjener.
Hoike mai la oe ia lakou i kou Sabati hoano, a kau aku la maluna o lakou i na kauoha, a me na olelo kupaa, a me ke kanawai ma ka lima o Mose kau kauwa.
15 Og du gav dem Brød af Himmelen for deres Hunger og udførte dem Vand af en Klippe folderes Tørst; og du sagde til dem, at de skulde gaa ind at indtage til Ejendom det Land, over hvilket du havde opløftet din Haand for at give dem det.
Haawi mai la oe ia lakou i ka berena mai ka lani mai no ko lakou pololi, a hookaho mai la hoi i ka wai no lakou mailoko mai o ka pohaku no ko lakou makewai ana, a olelo aku oe ia lakou e komo a e lilo ia lakou ka aina au i hoohiki ai e haawi ia lakou.
16 Men de og vore Fædre handlede hovmodigt, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.
Aka, o lakou a me ko makou poe kupuna ua hana hookiekie no, a hooolea i ko lakou a-i, aole hoi i hoolohe i kau mau kauoha;
17 Og de vægrede sig ved at høre dem og kom ikke dine underlige Ting i Hu, som du havde gjort med dem, men forhærdede deres Nakke og satte sig en Høvedsmand for i deres Genstridighed at vende tilbage til deres Trældom; men du er Forladelsens Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og du forlod dem ikke.
Hoole aku lakou, aole e hoolohe, aole hoi lakou i hoomanao i kau mau hana kupanaha au i hana'i me lakou; hooolea no lakou i ko lakou a-i, a i ko lakou kipi ana, koho iho la lakou i luna, i hoi aku ai lakou ma ko lakou hookauwa ana: aka, o oe ke Akua e kala ana i ka hala, he oluolu a me ka lokomaikai, he ahonui a me ke aloha nui, nolaila, aole oe i haalele ia lakou.
18 De gjorde sig endogen støbt Kalv og sagde: Det er din Gud, som opførte dig af Ægypten; og de tillode sig store Bespottelser.
Eia hoi, i ka wa a lakou i hana'i i bipikeiki i hooheeheeia, a olelo ae la, Eia kou Akua nana oe i alakai mailoko mai o Aigupita, a hana no hoi lakou i na mea hoonaukiuki loa;
19 Og du forlod dem ikke i Ørken efter din megen Barmhjertighed; Skystøtten veg ikke fra dem om Dagen, at den jo ledte dem paa Vejen, eller Ildstøtten om Natten, at den jo lyste for dem paa Vejen, som de skulde gaa paa.
Alaila, aole oe i haalele ia lakou ma ka waonahele, no kou lokomaikai he nui loa; aole no i haalele ke kia ao ia lakou i ke ao, e alakai ana ia lakou ma ke alanui; aole hoi i haalele ke kia ahi i ka po i malamalama no lakou ma ke alanui a lakou e hele ai.
20 Og du gav din gode Aand til at undervise dem og nægtede ikke dit Man for deres Mund og gav dem Vand for deres Tørst.
Haawi mai la no hoi oe i kou Uhane maikai e ao mai ia lakou, aole hoi oe i kaili i kau mane mai ko lakou waha mai, a haawi aku oe ia lakou i ka wai no ko lakou makewai ana.
21 Saa forsørgede du dem i fyrretyve Aar i Ørken, at dem fattedes intet; deres Klæder blev ikke gamle, og deres Fødder hovnede ikke.
Hookahi kanaha makahiki au i malama aku ai ia lakou ma ka waonahele, aole lakou i nele i kekahi mea; aole i weluwelu ko lakou aabu, aole hoi i pehu ko lakou mau wawae.
22 Og du gav dem Riger og Folk og fordelte dem til alle Sider; og de ejede Sihons Land, nemlig Hesbons Konges Land, og Ogs, Kongen af Basans, Land.
Haawi mai oe ia lakou i na aupuni a me na labuikanaka, a hoopuehu aku oe ia poe ma ko kihi, i lilo no lakou ka aina o Sihona, a me ka aina o ke alii o Hesebona, a me ka aina o Oga ke alii o Basana.
23 Og du gjorde deres Børn mangfoldige som Stjernerne paa Himmelen og førte dem til det Land, som du havde tilsagt deres Fædre, at de skulde komme og indtage det til Ejendom.
Hoomabuahua iho la no hoi oe i ka lakou poe mamo e like me na hoku o ka lani, a hookomo ae la ia lakou iloko o ka aina au i olelo ai i ko lakou poe kupuna, e komo lakou a e lilo ia ia lakou.
24 Og Sønnerne kom og indtoge Landet til Ejendom, og du ydmygede Landets Indbyggere, Kananiterne, for deres Ansigt, og gav dem i deres Haand tillige med deres Konger og Folket i Landet, at de kunde gøre med dem efter deres Villie.
Komo iho la ka poe mamo a lilo ka aina ia lakou, a hoopio iho oe i ka poe kamaaina, i ko Kanaana, imua o lakou, a haawi oe ia lakou iloko o ko lakou lima, i ko lakou mau alii a me na lahuikanaka o ka aina, e hana aku ia lakou e like me ko lakou makemake.
25 Og de indtoge faste Stæder og et fedt Land og ejede Huse, fulde af alle Haande Gods, udhugne Brønde, Vingaarde og Oliegaarde og Frugttræer i Mangfoldighed; og de aade og bleve mætte og bleve fede og levede i Vellyst ved din store Godhed.
A lawe pio iho la lakou i na kulanakauhale i paa i ka pa, a me ka aina maikai, a lilo iho la ia lakou na hale i lako i kela mea maikai keia mea maikai, na punawai i eliia, na mala waina, a mo na mala olive a me na laau hua he nui: a ai iho la lakou a maona, a momona hoi, a olioli iho la lakou i kou hoomaikai nui ana.
26 Men de bleve genstridige og satte sig op imod dig og kastede din Lov bag deres Ryg og ihjelsloge dine Profeter, som vidnede for dem, for at omvende dem til dig, og de tillode sig store Bespottelser.
Aka, ku e aku la lakou a kipi aku ia oe, a kapae hoi i kou kanawai ma ko lakou kua, luku iho la lakou i kau poe kaula, ka poe i ao pinepine aku ia lakou e hoohuli ia lakou i ou la, a hana iho la lakou i na mea hoonaukiuki loa.
27 Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og disse trængte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du fra Himmelen, og efter din megen Barmhjertighed gav du dem Frelsere, og disse frelste dem af deres Fjenders Haand.
No ia mea, haawi aku la oe ia lakou iloko o ka lima o ko lakou poe enemi, i hoopopilikia ua poe la ia lakou; aka, i ka wa o ko lakou pilikia ana, kahea aku la lakou ia oe, a hoolohe mai no oe mai ka lani mai; a e like me kou lokomaikai he nui no, haawi mai no oe ia lakou i poe hoola, nana lakou i hoopakele ae mailoko mai o ka lima o ko lakou poe enemi.
28 Men der de havde Rolighed, vendte de tilbage til at gøre ondt for dit Ansigt; saa overlod du dem i deres Fjenders Haand, at disse regerede over dem; og naar de omvendte sig og raabte til dig, da hørte du fra Himmelen og reddede dem efter din Barmhjertighed mange Gange.
Aka, i ka wa i malu ai lakou, huli ae la lakou e hana i ka mea mo imua o kou alo; alaila waiho aku la oe ia lakou iloko o ka lima o ko lakou poe enemi, i alii ai ua poe la maluna o lakou: aka, huli ae la lakou a kahea aku la ia oe, a hoolohe no oe mai ka lani mai: a hoopakele pinepine no oe ia lakou e like me kou aloha;
29 Og du lod vidne for dem for at omvende dem til din Lov; men de handlede hovmodigt og hørte ikke dine Bud, men syndede imod dine Befalinger, hvilke et Menneske skal gøre, at han maa leve ved dem; og de vendte modvilligt Skuldrene bort, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke.
A ao pinepine aku no hoi oe ia lakou e hoohuli ia lakou ma kou kanawai; aka, hana hookiekie lakou, aole hoi i hoolohe i kau mau kanoha; hana ino no lakou i kau mau olelo kupaa, (na mea e ola'i ke kanaka ke nana ia, ) haawi lakou i ka poohiwi kipi, a hooolea i ko lakou a-i, aole hoi i hoolohe.
30 Og du lod det gaa hen med dem i mange Aar og lod vidne for dem ved din Aand ved dine Profeter, men de vendte ikke Øren dertil; derfor gav du dem i Folkenes Haand i Landene.
Aka, hoomanawanui no oe ia lakou i na makahiki he nui no, a ao pinepine aku oe ia lakou me kou Uhane iloko o ka poe kaols; aole nae i haliu mai ko lakou pepeiao; nolaila haawi aku la oe ia lakou iloko o ka lima o na lahuikanaka o na aina.
31 Men efter din megen Barmhjertighed gjorde du ikke aldeles Ende paa dem og forlod dem ikke; thi du er en naadig og barmhjertig Gud.
Aole nae oe i hoopau loa ia lakou no kou lokomaikai he nui no, aole hoi i haalele oe ia lakou; no ka mea, he Akua lokomaikai no oe a me ke aloha.
32 Og nu, vor Gud! du store, mægtige og forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden, lad ikke al den Møje være agtet ringe for dit Ansigt, den, som har ramt os, vore Konger, vore Fyrster og vore Præster og vore Profeter og vore Fædre og dit ganske Folk fra Kongerne af Assyriens Dage og indtil denne Dag!
Ano hoi, e ko makou Akua, ke Akua nui, mana, a hooweliweli, e malama ana i ka berita a me ka lokomaikai, mai mauao mai oe he uuku ka popilikia a pau i hiki mai la maluna o makou nei, maluna o ko makou poe alii, maluna o na luna o makou, a maluna o ko makou poe kahuna, a maluna o na kaula o makou, maluna o ko makou poe makua, a maluna hoi o kou poe kanaka a pau, mai na la mai o na'lii o Asuria a hiki i keia la.
33 Og du er retfærdig i alt det, som er kommet over os; thi du handlede trolig, men vi, vi handlede ugudeligt.
Ua hala ole no nae oe ma na mea a pau i hiki mai la maluna o makou; no ka mea, ua hana no oe ma ka pololei, a o makou ka i hana hewa.
34 Og vore Konger, vore Fyrster, vore Præster og vore Fædre have ikke gjort efter din Lov, ikke heller givet Agt paa dine Bud og dine Vidnesbyrd, som du lod vidne for dem.
A o ko makou poe alii, ko makou poe luna, ko makou poe kahuna, a me ko makou poe makua, aole lakou i malama i kou kanawai, aole hoi i hoolohe i kau mau kauoha a me kau mau oleloao au i ao pinepine mai ai ia lakou.
35 Thi de tjente dig ikke, medens de vare et Rige, og under din store Velsignelse, som du gav dem, og i det vide og fede Land, som du gav for deres Ansigt, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gerninger.
No ka mea, aole i hookauwa lakou nau ma ko lakou aupuni, a ma kou lokomaikai nui au i haawi mai ai ia lakou, a ma ka aina nui a momona au i waiho mai ai imua o lakou; aole hoi i huli ae lakou mai ka lakou hana hewa ana'ku.
36 Vi ere Tjenere i Dag, ja, i det Land, som du gav vore Fædre at æde Frugten af og det gode af, se, derudi ere vi Tjenere.
Eia hoi, i keia la, he poe kauwa makou, a o ka aina au i haawi mai ai i ko makou poe kupuna e ai i ka hua ona a me kona maikai, ea, he poe kauwa no makou maluna ona.
37 Og sin Afgrøde bringer det rigeligt for de Konger, hvilke du satte over os for vore Synders Skyld, og de herske over vore Legemer og over vore Dyr efter deres Villie, og vi ere i stor Nød.
A e kau mai ana maluna ona ka hookupu nui ana i na'lii au i hoonoho ai maluna o makou no ko makou hewa; a e alii ana lakou maluna o ko makou mau kino, a me ko makou poe holoholona, e like me ko lakou makemake, a iloko no makou o ka popilikia nui.
38 Og efter alt dette sluttede vi en fast Pagt og affattede den skriftligt, og paa den forseglede Skrift underskreve vore Fyrster, vore Leviter, vore Præster.
No keia mea a pau ke hoohiki nei makou i mea oiaio, a kakau iho no hoi, a na ko makou poe luna, na Levi, a me na kahuna o makou e kau i ka sila o paa ai.
