< Nehemias 8 >

1 Da samledes det hele Folk som een Mand paa Pladsen, som er foran Vandporten, og de sagde til Esra den skriftlærde, at han skulde bringe Bogen med Mose Lov frem, som Herren havde budet Israel.
Yǝttinqi ayƣa kǝlgǝndǝ, Israillarning ⱨǝmmisi ɵz xǝⱨǝrlirigǝ kelip orunlixip boldi. Bu qaƣda pütün halayiⱪ huddi bir adǝmdǝk bolup «Su ⱪowuⱪi» aldidiki mǝydanƣa yiƣilip, tǝwratxunas Əzradin Pǝrwǝrdigarning Musaning wastisi bilǝn Israilƣa tapiliƣan Tǝwrat-ⱪanun kitabini kǝltürüxni tǝlǝp ⱪildi.
2 Og Esra, Præsten, bragte Loven frem for Forsamlingens ansigt, baade for Mænd og Kvinder og for alle, som kunde forstaa at høre til, paa den første Dag i den syvende Maaned.
Yǝttinqi ayning birinqi küni kaⱨin Əzra Tǝwrat-ⱪanun kitabini jamaǝtkǝ, yǝni ǝr-ayallar, xundaⱪla anglap qüxinǝlǝydiƣan barliⱪ kixilǝrning aldiƣa elip qiⱪti;
3 Og han læste i den lige for Pladsen, som er foran Vandporten, fra lys Morgen indtil midt paa Dagen, for Mænd og Kvinder og dem, som kunde forstaa det, og alt Folkets Øren agtede paa Lovbogen.
«Su ⱪowuⱪi»ning aldidiki mǝydanda, ǝtigǝndin qüxkiqǝ, ǝr-ayallarƣa, xundaⱪla anglap qüxinǝlǝydiƣan kixilǝrgǝ oⱪup bǝrdi. Pütkül jamaǝtning ⱪulaⱪliri Tǝwrat-ⱪanun kitabidiki sɵzlǝrdǝ idi.
4 Og Esra, den skriftlærde, stod paa en Forhøjning af Træ, som de havde gjort til det samme, og hos ham stod Mathithja og Sema og Anaja og Uria og Hilkia og Maeseja ved hans højre Haand; og ved hans venstre Haand Pedaja og Misael og Malkia og Hasum og Hasbaddana, Sakaria og Mesullam.
Tǝwratxunas Əzra mǝhsus muxu ixⱪa ⱨazirlanƣan yaƣaq munbǝrgǝ qiⱪip turdi; uning ong tǝripidǝ turƣini Mattitiya, Xema, Anayaⱨ, Uriya, Ⱨilⱪiya bilǝn Maaseyaⱨlar idi; sol tǝripidǝ turƣini Pidaya, Mixaǝl, Malkiya, Ⱨaxom, Ⱨaxbaddana, Zǝkǝriya bilǝn Mǝxullam idi.
5 Og Esra oplod Bogen for alt Folkets Øjne; thi han stod højere end alt Folket; og der han oplod den, blev alt Folket staaende.
Əzra pütkül halayiⱪning kɵz aldida kitabni aqti, qünki u pütün halayiⱪtin egizdǝ turatti; u kitabni aqⱪanda, barliⱪ halayiⱪ ornidin ⱪopti.
6 Og Esra lovede Herren, den store Gud, og alt Folket svarede: Amen! Amen! med deres Hænder oprakte, og de kastede sig ned og bøjede sig ned for Herren med Ansigtet til Jorden.
Əzra uluƣ Huda bolƣan Pǝrwǝrdigarƣa mǝdⱨiyǝlǝr oⱪuwidi, barliⱪ halayiⱪ ⱪollirini kɵtürüp jawabǝn: «Amin! Amin!» deyixti; andin tizlinip, pixanisini yǝrgǝ yeⱪip, Pǝrwǝrdigarƣa sǝjdǝ ⱪildi.
7 Og Jesua og Bani og Serebja, Jamin, Akkub, Sabthaj, Hodija, Maeseja, Klita, Asarja, Josabad, Hanan, Plaja og Leviterne underviste Folket om Loven; og Folket stod paa sit Sted.
Andin keyin Lawiylardin Yǝxuya, Bani, Xǝrǝbiya, Yamin, Akkub, Xabbitay, Hodiya, Maaseyaⱨ, Kelita, Azariya, Yozabad, Ⱨanan wǝ Pelayalar halayiⱪⱪa Tǝwrat ⱪanunini qüxǝndürdi; jamaǝt ɵrǝ turatti.
8 Og de læste i Bogen, i Guds Lov, klarlig og gave Folket Forstand derpaa, og dette forstod det læste.
Ular jamaǝtkǝ kitabtin Hudaning Tǝwrat-ⱪanunini jarangliⱪ oⱪup bǝrdi wǝ oⱪulƣanni qüxiniwelixi üqün uning mǝnisi wǝ ǝⱨmiyiti toƣrisida eniⱪ tǝbir bǝrdi.
9 Og Nehemia (det er Hattirsatha) og Esra, Præsten, den skriftlærde, og Leviterne, som underviste Folket, sagde til alt Folket: Denne Dag er Herren eders Gud hellig, derfor sørger ikke og græder ikke; thi alt Folket græd, der de hørte Lovens Ord.
Waliy Nǝⱨǝmiya bilǝn tǝwratxunas kaⱨin Əzra wǝ hǝlⱪⱪǝ ⱪanunning mǝnisini ɵgitidiƣan Lawiylar pütkül jamaǝtkǝ: — Bügün Hudayinglar bolƣan Pǝrwǝrdigarƣa atalƣan muⱪǝddǝs kündur, yiƣa-zar ⱪilmanglar! — dedi. Qünki halayiⱪning ⱨǝmmisi Tǝwrat ⱪanunidiki sɵzlǝrni anglap yiƣa-zar ⱪilip ketixkǝnidi.
10 Fremdeles sagde han til dem: Gaar, æder det fede og drikker det søde og sender den, som intet har beredt, en Del; thi denne Dag er vor Herre hellig; derfor værer ikke bekymrede, thi Herrens Glæde den er eders Styrke.
Andin [Nǝⱨǝmiya] ularƣa: — Silǝr berip nazu-nemǝtlǝrni yǝp, xǝrbǝtlǝrni iqinglar, ɵzigǝ [yimǝk-iqmǝk] tǝyyarliyalmiƣanlarƣa yemǝk-iqmǝk bɵlüp beringlar; qünki bügün Rǝbbimizgǝ atalƣan muⱪǝddǝs bir kündur. Ƣǝmkin bolmanglar; qünki Pǝrwǝrdigarning xadliⱪi silǝrning küqünglardur, dedi.
11 Og Leviterne fik alt Folket til at tie ved at sige: Værer stille, thi denne Dag er hellig, og værer ikke bekymrede!
Lawiylarmu: — Bügün muⱪǝddǝs kün bolƣaqⱪa, tinqlininglar, ƣǝmkin bolmanglar! — dǝp jamaǝtni tinqlandurdi.
12 Og alt Folket gik at æde og drikke og at sende en Del ud og at gøre sig en stor Glæde, fordi de havde forstaaet de Ord, som man havde kundgjort dem.
Jamaǝt ⱪaytip berip, yǝp-iqixti, baxⱪilarƣimu yimǝk-iqmǝk ülǝxtürüp bǝrdi, xad-huramliⱪⱪa qɵmdi; qünki ular berilgǝn tǝlim sɵzlirini qüxǝngǝnidi.
13 Og den anden Dag samledes Øversterne for Fædrenehusene iblandt alt Folket, Præsterne og Leviterne hos Esra, den skriftlærde, og det for ret at faa Forstand paa Lovens Ord.
Ətisi halayiⱪ iqidiki ⱪǝbilǝ kattiwaxliri, kaⱨinlar wǝ Lawiylar tǝwratxunas Əzraning yeniƣa yiƣilip, Tǝwrat ⱪanunidiki sɵzlǝrni tehimu qüxinip pǝm-parasǝtkǝ erixmǝkqi boldi.
14 Og de fandt skrevet i Loven, som Herren havde budet ved Mose, at Israels Børn skulde bo i Hytter paa Højtiden i den syvende Maaned,
Ular Tǝwrat ⱪanunida Pǝrwǝrdigar Musaning wastisi bilǝn Israillarƣa yǝttinqi aydiki ⱨeytta kǝpilǝrdǝ turuxi kerǝkliki pütülgǝnlikini uⱪti,
15 og at de skulde lade bekendtgøre og lade udraabe igennem alle deres Stæder og i Jerusalem og sige: Gaar ud paa Bjerget og bringer Oliegrene og vilde Olietræers Grene og Myrtegrene og Palmegrene og Grene af løvrige Træer til at gøre Hytter, som skrevet er.
xundaⱪla ɵzliri turuwatⱪan barliⱪ xǝⱨǝrlǝrdǝ wǝ Yerusalemda: «Silǝr taƣⱪa qiⱪip, zǝytun xehi bilǝn yawa zǝytun xahlirini, hadas ɵjmǝ xahlirini, horma dǝrǝhlirining xahlirini wǝ yopurmaⱪliri baraⱪsan dǝrǝh xahlirini ǝkilip, Tǝwratta yezilƣinidǝk kǝpilǝrni yasanglar» degǝnlikini tarⱪitip jarkalaxni buyruƣanliⱪini uⱪti.
16 Og Folket gik ud og bragte det frem og gjorde sig Hytter, paa hver sit Tag, og i deres Forgaarde og i Guds Hus's Forgaard og paa Pladsen ved Vandporten og paa Pladsen ved Efraims Port.
Xuning bilǝn halayiⱪ qiⱪip xah ǝkilip ɵzliri üqün, ⱨǝrbiri ɵylirining ɵgziliridǝ, ⱨoylilirida, Hudaning ɵyidiki ⱨoylilarda, «Su ⱪowuⱪi»ning qong mǝydanida wǝ «Əfraim dǝrwazisi»ning qong mǝydanida kǝpilǝrni yasap tikti.
17 Og den hele Forsamling, de, som vare komne tilbage fra Fangenskabet, gjorde Hytter og boede i Hytter; thi Israels Børn havde ikke gjort saaledes siden Josvas, Nuns Søns, Dage indtil den Dag; og der var en saare stor Glæde.
Sürgünlüktin ⱪaytip kǝlgǝn pütkül jamaǝt kǝpilǝrni yasap tikti wǝ xundaⱪla kǝpilǝrgǝ jaylaxti; Nunning oƣli Yǝxuaning künliridin tartip xu küngiqǝ Israillar undaⱪ ⱪilip baⱪmiƣanidi. Ⱨǝmmǝylǝn ⱪattiⱪ huxal boluxti.
18 Og man læste i Guds Lovbog Dag for Dag, fra den første Dag indtil den sidste Dag; og de holdt Højtid i syv Dage, og paa den ottende Dag holdt de Slutningshøjtid, som Skik er.
Birinqi kündin ahirⱪi küngiqǝ [Əzra] ⱨǝrküni Hudaning Tǝwrat-ⱪanun kitabini oⱪudi. Ular yǝttǝ kün ⱨeyt ɵtküzdi; sǝkkizinqi küni bǝlgilimǝ boyiqǝ tǝntǝnilik ibadǝt yiƣilixi ɵtküzüldi.

< Nehemias 8 >