< Nehemias 6 >
1 Og det skete, der det hørtes af Sanballat og Tobia og Gesem, Araberen, og vore øvrige Fjender, at jeg havde bygget Muren, og at der var intet Brud blevet tilbage paa den, enddog jeg ikke til den Tid havde indsat Døre i Portene,
Sanballat, Tobiah, Geshem, ac mwet lokoalok lasr saya elos lohngak lah kut aksafyela tari pot uh, ac wangin acn lula ma soenna fonfon uh, tusruktu soenna tulokyak srungul nu ke mutunpot uh.
2 da sendte Sanballat og Gesem til mig at lade sige: Gak med og lader os samles med hverandre i Landsbyerne i Dalen Ono; men de tænkte at gøre mig ondt.
Ouinge Sanballat ac Geshem sapma nu sik tuh nga in osun yoroltal in sie siti ke acn tupasrpasr in acn Ono. Kutasrik se laltal pa inge, tuh eltal in orek lokoalok nu sik.
3 Og jeg sendte Bud til dem og lod sige: Jeg har et stort Arbejde at udrette og kan ikke komme ned; hvorfor skulde Arbejdet holde op? som om jeg skulde lade af fra det og drage ned til eder!
Nga supwala mwet utuk kas in fahk nu seltal, “Nga kafofo ke sie orekma na yohk sripa, ac nga tia ku in fahsrot. Nga ac tia tulokinya orekma uh tuh nga in tufoki nu yurumtal.”
4 Og de sendte fire Gange Bud til mig paa denne Maade, og jeg gav dem Svar igen paa denne Maade.
Pacl akosr eltal supu kas sacna, ac ke kais sie pacl nga topkolos ke top sacna.
5 Da sendte Sanballat paa samme Maade femte Gang sin Tjener til mig med et aabent Brev i hans Haand.
Na Sanballat el supwama sie sin mwet kulansap lal nu yuruk ke sap soko aklimekosr, ac ma se inge tuku ke sie leta ma tia kauli.
6 Deri var skrevet: Det er hørt iblandt Hedningerne, og Gasmu har sagt det, at du og Jøderne tænke paa at falde fra, og at du derfor bygger Muren, og du vil være deres Konge efter dette Rygte,
Pa inge kas kac uh: “Geshem el fahk nu sik mu oasr kas se srumunyuk inmasrlon mutanfahl raunikutla inge lah kom ac mwet Jew akola in tuyak lain kut, pa pwanang kowos sifil musai pot an. El fahk pac mu kom sifacna nunku in oru tuh kom in tokosra faclos,
7 og at du ogsaa har bestilt Profeter, som skulle udraabe om dig i Jerusalem og sige: Han er Konge i Juda; og nu maatte det høres for Kongen efter dette Rygte; derfor kom nu og lader os raadslaa sammen!
ac kom sapkin nu sin kutu mwet palu tuh elos in sulkakin in acn Jerusalem lah kom pa tokosra lun Judah. Kalem lah Tokosra Fulat Artaxerxes el ac lohng ke ma inge, na pa nga ngisre tuh nga kom in osun ac aetuila ke ma inge nukewa.”
8 Men jeg sendte til ham at lade sige: Der er ikke sket noget af disse Ting, som du siger, men du har optænkt dem af dit eget Hjerte.
Nga supwala top se inge nu sel: “Wangin kas pwaye ke ma kom fahk an. Ma na kom sifacna kinauk.”
9 Thi de vilde alle sammen gøre os frygtagtige og sagde: Deres Hænder skulle drage sig tilbage fra Arbejdet, at det ikke fuldføres; men nu, styrk mine Hænder!
Elos srike na in aksangengye kut in tulokinya orekma uh. Na nga pre ac fahk, “Inge, O God, oru tuh nga in ku!”
10 Der jeg kom i Huset hos Semaja, en Søn af Delaja, Mehetabeels Søn, medens han holdt sig indelukket, da sagde han: Lader os samles i Guds Hus, midt i Templet, og lukke Templets Døre; thi de ville komme for at slaa dig ihjel, ja de ville komme i Nat for at slaa dig ihjel.
Ke pacl se inge, nga tuh tufokla in mutwata yorol Shemaiah su tia ku in illa liki lohm sel — el wen natul Delaiah, wen natul Mehetabel. El fahk nu sik, “Nga kom enenu in som ac tukeni wikla in Acn Mutal ke Tempul, ac lakiya srungul uh, mweyen elos ac tuku in unikomi. Siena sin fong inge elos ac tuku unikomi.”
11 Men jeg sagde: Skulde en Mand som jeg flygte? og hvilken Mand, der var som jeg, skulde gaa ind i Templet og leve? jeg vil ikke gaa derind.
Na nga topuk ac fahk, “Nga tia kain mwet se ma kaing ac wikwik. Ya kom nunku mu nga ac som wikla in Tempul in molela moul luk? Nga fah tiana.”
12 Thi jeg mærkede godt, at Gud ikke havde sendt ham; men han talte den Spaadom om mig, fordi Tobia og Sanballat havde lejet ham dertil.
Ke nga nunku kac, nga akilen tuh God El tiana kaskas nu sel Shemaiah, a Tobiah ac Sanballat tuh moli nu sel elan fahk nu sik kas in sensenkakin inge.
13 Derfor var han lejet, at jeg skulde have frygtet og gjort saa og syndet, at det kunde have været dem til et ondt Rygte om mig, for at de kunde forhaane mig.
Eltal moleang nu sel elan aksangengyeyu nga in oru ma koluk, eltal in mau akkolukyela inek, ac aklusrongtenyeyu.
14 Min Gud! kom Tobia og Sanballat i Hu efter disse hans Gerninger, ja ogsaa den Profetinde Noadja og de øvrige Profeter, som vilde gøre mig frygtsom.
Nga pre, “O God, esamya ma Tobiah ac Sanballat eltal orala, ac sang kaiyuk nu seltal. Esam pac mutan sac Noadiah ac mwet palu saya nukewa su tuh srike in aksangengyeyu.”
15 Og Muren blev færdig paa den fem og tyvende Dag i Elul Maaned, udi to og halvtredsindstyve Dage.
Ke len aklongoul limekosr ke malem Elul, tukun len in orekma lumngaul luo, nufonna pot sac aksafyeyukla.
16 Og det skete, der alle vore Fjender havde hørt det, da frygtede alle Hedningerne, som vare trindt omkring os, og Modet syntes saare at falde paa dem; thi de kendte, at denne Gerning var gjort af vor Gud.
Ke mwet lokoalok lasr in mutunfacl ma apinkutla lohng kac, elos pulakunak lah elos mwekinla, mweyen mwet nukewa etu na lah orekma sac orekla ke kasreyuk lun God.
17 Ogsaa i de samme Dage skreve de ypperste af Juda deres mange Breve, som gik til Tobia, og Breve fra Tobia kom til dem.
In pulan pacl sac nufon, leta puspis supweyuk inmasrlon mwet kol lun mwet Jew ac Tobiah.
18 Thi der var mange i Juda, som vare med Ed forbundne med ham; thi han var besvogret med Sekania, Aras Søn, og hans Søn, Johanan, havde taget Mesullams, Berekias Søns, Datter.
Mwet puspis in Judah tuh welul lac, mweyen papa talupal Tobiah pa Shecaniah, sie mwet Jew, wen natul Arah. Wikin pac lah Jehohanan, wen natul Tobiah, el payuk sin acn se natul Meshullam, wen natul Berechiah.
19 De talte ogsaa om hans mange gode Egenskaber for mig og bragte mine Ord til ham; saa sendte Tobia Breve for at gøre mig frygtsom.
Mwet uh kaskas na ye mutuk in srumun orekma wo nukewa Tobiah el orala, ac elos fahk pac nu sel ma nukewa ma nga fahk. A el nuna supweyuk leta nu sik in srike in aksangengyeyu.