Nehemias 5

1 Og der rejste sig et stort Skrig af Folket og deres Hustruer imod deres Brødre, Jøderne.

In kutu pacl tok pus na sin mwet uh, mukul ac mutan, mutawauk in torkaskas lain mwet Jew wialos.

2 Thi der var nogle, som sagde: Vi med vore Sønner og vore Døtre ere mange; saa lader os da faa Korn, at vi maa æde og leve.

Kutu selos fahk mu, “Arulana yohk sou lasr uh. Kut enenu wheat kut in mongo kac tuh kut in moul.”

3 Der var og dem, som sagde: Vi have pantsat vore Agre og vore Vingaarde og vore Huse; lader os da faa Korn i denne Hungersnød!

Kutu pac selos fahk mu, “Kut kitala ima lasr, nien grape lasr, ac lohm sesr in eis wheat fal nu sesr tuh kut in tia misa ke masrinsral.”

4 Og der var dem, som sagde: Vi have laant Penge paa vore Agre og vore Vingaarde for at betale Kongen Skat.

Oasr pac kutu selos fahk, “Kut enenu in ngusr mani in akfalye tax lasr nu sin tokosra ke ima lasr ac nien grape lasr.

5 Nu er dog vort Legeme saa godt som vore Brødres Legeme og vore Børn som deres Børn; men se, vi maa give vore Sønner og vore Døtre hen som Trælle, ja, der er nogle af vore Døtre alt givne hen og ere ikke i vore Hænders Magt, medens vore Agre og vore Vingaarde tilhøre andre.

Kut oana mwet Jew wiasr, srah sefanna. Tulik natusr uh oapana tulik natulos. A inge, kut oru tuh tulik natusr uh in mwet kohs. Kutu sin acn natusr uh kukakinyukla tari nu ke mwet kohs. A wangin ma kut ku in oru mweyen ima lasr ac nien grape lasr itukla liki kut.”

6 Og min Vrede optændtes saare, der jeg hørte deres Skrig og disse Ord.

Ke nga lohng torkaskas lalos, nga kasrkusrak,

7 Og jeg overvejede Sagen i mit Hjerte, og jeg trættede med de ypperste og Forstanderne og sagde til dem: I trykke den ene den anden med Gæld! og jeg stillede en stor Forsamling imod dem,

ac nunkauk ma nga in oru kac. Na nga sang kas in kai nu sin mwet kol ac mwet pwapa lun mwet uh ac fahk, “Kowos akkeokye mwet wiowos sifacna ke kowos eis ma laesla yohk liki ma fal.” Nga pangon sie tukeni lulap nu sin mwet uh, in pwapa ke elya se inge.

8 Og jeg sagde til dem: Vi have løskøbt vore Brødre, Jøderne, som vare solgte til Hedningerne, efter vor Formue, og I, I ville derimod sælge eders Brødre, og skulle de sælge sig til os? Da tav de og fandt intet at svare.

Na nga fahk, “Ke kuiyasr nufon kut tuh molela mwet Jew wiasr su tuh sifacna kukakunulosla nu sin mwetsac. A inge kowos oru tuh mwet na wiowos in kukakunulosla sifacna nu suwos, mwet Jew.” Ouinge wanginna ma mwet kol elos ku in fahk, na elos tia kas.

9 Fremdeles sagde jeg: Det er ikke en god Ting, som I gøre; skulde I ikke vandre i vor Guds Frygt for Hedningernes, vore Fjenders, Forsmædelses Skyld?

Na nga fahk, “Ma kowos oru an tia wo! Kowos enenu in akos God ac oru ma suwohs. Fin ouinge, kowos fah tia oru kutena sripa tuh mwet lokoalok lasr, mwet pegan, in ku in akkolukye kut.

10 Og jeg, mine Brødre og mine Tjenere, vi have betroet dem Penge og Korn; lader os dog eftergive denne Gæld!

Nga lela nu sin mwet uh elos in ngusr mani ac mwe mongo sik, na mwet wiyu ac mwet orekma luk elos oru oana nga oru. Inge lela kut nukewa in sisla eisyen ma laesla selos.

11 Kære, tilbagegiver dem paa denne Dag deres Agre, deres Vingaarde, deres Oliegaarde og deres Huse, og den hundrede Part af Pengene og Kornet, Mosten og Olien, som I have betroet dem.

Sisla soemoul nukewa lalos nu suwos: finne mani, ku wheat, ku wain, ku oil in olive. Mesinge kowos in folokonang nu selos ima lalos, nien grape lalos, insak olive, ac lohm selos!”

12 Da sagde de: Vi ville give det tilbage og intet kræve af dem, saaledes ville vi gøre, ligesom du har sagt; og jeg kaldte ad Præsterne og tog en Ed af dem, at de skulde gøre efter dette Ord.

Mwet kol elos topuk, “Kut ac oru oana ma kom fahk. Kut ac folokonang ma lalos, ac kut ac tia eis soemoul lalos.” Nga pangoneni mwet tol, ac sap tuh mwet kol in oru fulahk lalos ye mutalos tuh elos fah oru oana ma elos wulela kac inge.

13 Jeg udrystede ogsaa min Kjortelflig og sagde: Saaledes udryste Gud hver Mand fra sit Hus og fra sit Arbejde, naar han ikke holder dette Ord, og han blive saa udrystet og tom! Og den ganske Forsamling sagde: Amen! og de lovede Herren, og Folket gjorde efter dette Ord.

Na nga sarukla mwe lohl liki infulwuk, ac osrokla ac fahk, “God El fah osrokla kutena suwos su ac tia karingin wulela la, oana ma kowos liye nga oru inge. God El fah eisla lohm suwos ac ma lowos nukewa, ac tia filiya kutena ma nu suwos.” Mwet nukewa su wi tukeni sac fahk, “Amen!” ac kaksakin LEUM GOD. Ac mwet kol elos karinganangna wuleang lalos.

14 Ogsaa fra den Dag, da Kongen befalede mig at være deres Landshøvding i Judas Land, som var fra det tyvende Aar og indtil Kong Artakserkses's to og tredivte Aar, det er tolv Aar, aad jeg og mine Brødre ikke det Landshøvdingen tilkommende Brød.

In yac singoul luo ke nga governor lun acn Judah, mutawauk ke yac aklongoul nwe ke yac se aktolngoul luo ma Artaxerxes el tokosra fulat, nga ac sou luk tiana eis kitakat ke mwe mongo su fal nu sin sie governor in eis.

15 Og de forrige Landshøvdinger, som havde været før mig, havde besværet Folket og taget Brød og Vin af dem og derefter fyrretyve Sekel Sølv, ogsaa deres Tjenere herskede over Folket; men jeg gjorde ikke saa for Guds Frygts Skyld.

Governor nukewa meet likiyu, elos sang sap toasr nu sin mwet uh tuh elos in akfalye ipin silver angngaul ke len se, nu ke mwe mongo ac wain. Finne mwet kulansap lun governor, elos oayapa oru upa nu sin mwet uh. Tusruktu nga oru siena, mweyen nga akfulatye God.

16 Tilmed lagde jeg Haand paa Arbejdet med denne Mur, og vi købte ingen Agre; og alle mine Tjenere maatte forsamle sig der til Arbejdet.

Nga sang kuiyuk nufon in sifil musai pot uh, ac tia suk in eis kutena acn nu sik sifacna. Mwet kulansap luk nukewa elos wi pac orekma ke musa uh.

17 Tilmed vare af Jøderne og Forstanderne hundrede og halvtredsindstyve Mænd, og de, som kom til os fra Hedningerne, der vare trindt omkring os, ved mit Bord.

Len nukewa mwet Jew siofok lumngaul wi mwet kol lalos elos mongo ke tepu luk, sayen pacna mwet su tuku liki mutunfacl ma apinkutla.

18 Og det, som blev lavet til een Dag, var een Okse, seks udvalgte Faar samt Fugle, som bleve lavede til mig, og een Gang i Løbet af ti Dage var der Vin af al Slags i Overflødighed; desuagtet krævede jeg ikke det Landshøvdingen tilkommende Brød, thi Arbejdet laa svart paa dette Folk.

Kais sie len nga srukak cow soko, sheep na wowo onkosr, ac won na pus, ac len singoul nukewa nga srukak pac wain sasu nimen mwet uh. Tuh ke sripen nga etu lah toasr ma mwet uh enenu in akfalye, oru nga tiana suk ke ma fal nga in eis ke wal lun governor.

19 Min Gud! kom i Hu, mig til det gode, alt det, som jeg har gjort for dette Folk!

Nga siyuk sum, O God, tuh kom in esamyu ac akinsewowoyeyu ke ma nukewa ma nga oru nu sin mwet inge.