Nehemias 5

1 Og der rejste sig et stort Skrig af Folket og deres Hustruer imod deres Brødre, Jøderne.

Hiche phat laitah hin pasal phabep leh ajiteuvin a Judah chanpi ho dounan kiphin na thu ahin samphong tauvin ahi.

2 Thi der var nogle, som sagde: Vi med vore Sønner og vore Døtre ere mange; saa lader os da faa Korn, at vi maa æde og leve.

Amahon hitin aseiyun ahi, “Keiho hi insung mi tamte kahiuve, hijeh chun kaki hinso nadiuvin neh le chah kangaicha be uvin ahi,” atiuve.

3 Der var og dem, som sagde: Vi have pantsat vore Agre og vore Vingaarde og vore Huse; lader os da faa Korn i denne Hungersnød!

Adanghon aseiyun, keihon kel lhah sunga anneh kakimu na diuvin ka in ule kalouvu chuleh ka lengpileiyu katungdoh tauvin ahi.

4 Og der var dem, som sagde: Vi have laant Penge paa vore Agre og vore Vingaarde for at betale Kongen Skat.

Chuleh adangin aseikit’un, “Keihon kai pehna dingin kalouvu leh kalengpileiyu sumpa lah na in katung gam tauvin ahi.

5 Nu er dog vort Legeme saa godt som vore Brødres Legeme og vore Børn som deres Børn; men se, vi maa give vore Sønner og vore Døtre hen som Trælle, ja, der er nogle af vore Døtre alt givne hen og ere ikke i vore Hænders Magt, medens vore Agre og vore Vingaarde tilhøre andre.

Keiho hi ahao ho insung mi mama kahiuvin, kachateu jong amaho chate tobang ahiuvin, ahinla kaki hinso thei nadiuva hi kachateu hi sohchang dinga suma kaki joh gam diu ahitai. Chule keihon kachanuteu hi kada kachamlou’uva kajoh gammu ahitan alonaje kahe tapouvin ahi, ajeh chu kalou’u leh ka lengpilei houhi mi koma katundoh gamu ahitai,” atiuvin ahi.

6 Og min Vrede optændtes saare, der jeg hørte deres Skrig og disse Ord.

Hiche alunglhai lou nau thulhuh hi kajah doh phat in kalung ahanglheh jengin ahi.

7 Og jeg overvejede Sagen i mit Hjerte, og jeg trættede med de ypperste og Forstanderne og sagde til dem: I trykke den ene den anden med Gæld! og jeg stillede en stor Forsamling imod dem,

Giltah a lunggel kanei jouvin, mithupi hole vaihom hochu kaphoh’in, “Nanghon nasopi houvin sumpa alahnauva sumthoi nalah’uhi nasuh gentheiyu ahi,” katin ahi. Hitichun keiman hiche thu suhtohna dinga hin mipi kikhopna khat kana gongin ahi.

8 Og jeg sagde til dem: Vi have løskøbt vore Brødre, Jøderne, som vare solgte til Hedningerne, efter vor Formue, og I, I ville derimod sælge eders Brødre, og skulle de sælge sig til os? Da tav de og fandt intet at svare.

Hiche kikhopna a hin keiman hitin kana seiye, “Eihon isopi Judahte namdang ho koma amahole amaho ana kijohdoh hohi nung lhatdoh kitna dinga lung aki ngaito lai tah in nanghon amaho hi sohchang dingin nale joh doh kit tauvin ahi. Chule amaho hi i-jatvei lom i-lhadoh diu ham?” kati. Chujongle amahon akihon na diuvin ima sei ding ahepouvin ahi.

9 Fremdeles sagde jeg: Det er ikke en god Ting, som I gøre; skulde I ikke vandre i vor Guds Frygt for Hedningernes, vore Fjenders, Forsmædelses Skyld?

Chuin keiman kaseibe kitin, “Nathil bol’u hi adihpoi! I-melma nam hohin einoise louna diuvin I-Pathen’u ginna a hi ikimanchah lou diu ham?

10 Og jeg, mine Brødre og mine Tjenere, vi have betroet dem Penge og Korn; lader os dog eftergive denne Gæld!

Keimatah le kasopi ho chule kana tonghon mipi ho koma hi sum le pai chule chang leh mim ho kana hom un ahi, ahinla tubeh hin sumthoi hi lah dau hite.

11 Kære, tilbagegiver dem paa denne Dag deres Agre, deres Vingaarde, deres Oliegaarde og deres Huse, og den hundrede Part af Pengene og Kornet, Mosten og Olien, som I have betroet dem.

Nanghon alou hou le alengpilei hou, le Olive thinglei jouseu chule a in hou chu, tuni tah hin lepeh tauvin. Chule bat dinga sum, changle mim, lengpitwi le Olive thaova kona athoi nalah hou chu nale peh teitei diu ahi,” katin ahi.

12 Da sagde de: Vi ville give det tilbage og intet kræve af dem, saaledes ville vi gøre, ligesom du har sagt; og jeg kaldte ad Præsterne og tog en Ed af dem, at de skulde gøre efter dette Ord.

Chule amahon eidon but’un, “Keihon mipiho chu lepeh soh keijuving ting chule amahoa konin imacha ngeh tapou vinge, keihon nasei bang bang’a chu kabol diu ahitai,” atiuve. Hijou chun keiman thempuho le mithupi ho chule vaihom ho chu kakouvin akitepnau banga atohdoh tei na diuvin kakihahsel sah in ahi.

13 Jeg udrystede ogsaa min Kjortelflig og sagde: Saaledes udryste Gud hver Mand fra sit Hus og fra sit Arbejde, naar han ikke holder dette Ord, og han blive saa udrystet og tom! Og den ganske Forsamling sagde: Amen! og de lovede Herren, og Folket gjorde efter dette Ord.

Chuphat in keiman kaponchol chu kathingin kaseitai, “Nakitepnau dungjuija chu nabol louvu leh na insung’u leh na thilkeu houva konin nathing lhauhen kati,” Chule khoppi pumpin eidonbut’uvin, “Amen,” atiuvin Pakai athangvah’un ahi. Chule mipi ho chun akitepnau bang bangin atongdoh tauvin ahi.

14 Ogsaa fra den Dag, da Kongen befalede mig at være deres Landshøvding i Judas Land, som var fra det tyvende Aar og indtil Kong Artakserkses's to og tredivte Aar, det er tolv Aar, aad jeg og mine Brødre ikke det Landshøvdingen tilkommende Brød.

Hitihin kum som le ni sung in Judah gamvaipo in kapangin chule Artexerxes lengchan kal kum somni a pat kum som thumle ni changei, kei kahin kanoiya vaipo ho ahin katoh nau dinmun dungjuiya kachan ding dol’u chanvou chu kalapouve.

15 Og de forrige Landshøvdinger, som havde været før mig, havde besværet Folket og taget Brød og Vin af dem og derefter fyrretyve Sekel Sølv, ogsaa deres Tjenere herskede over Folket; men jeg gjorde ikke saa for Guds Frygts Skyld.

Gamvaipo masa hon vang mipiho pohgih nasa tah anapoh sah un, dangka shekel som li kalval in mipi lah a neh le chah chule lengpitwi ana kidon jiuvin ahi. Chule alhachauva pangte ho jengin jong mipi chunga ana kinomsah jiuvin ahinlah keiman Pathen kagin jeh'in hiti chun kanabol pon ahi.

16 Tilmed lagde jeg Haand paa Arbejdet med denne Mur, og vi købte ingen Agre; og alle mine Tjenere maatte forsamle sig der til Arbejdet.

Keima tah jengin jong pal sem na a hin lunglut tah in na katongin chule gam leiset lamdoh ding jong kana gelpoi. Chule kalhacha ho jeng jong hiche pal semna ahin kana mangcha soh keiyin ahi.

17 Tilmed vare af Jøderne og Forstanderne hundrede og halvtredsindstyve Mænd, og de, som kom til os fra Hedningerne, der vare trindt omkring os, ved mit Bord.

Gam chom choma kona kholjin hungji ho tilou vin jong Judah miho vaihom ho mi ja nga le som nga hi thonlou vin an neh kakhang jingjin ahivangin keiman ima kana ngeh pon ahi.

18 Og det, som blev lavet til een Dag, var een Okse, seks udvalgte Faar samt Fugle, som bleve lavede til mig, og een Gang i Løbet af ti Dage var der Vin af al Slags i Overflødighed; desuagtet krævede jeg ikke det Landshøvdingen tilkommende Brød, thi Arbejdet laa svart paa dette Folk.

Niseh a keiman neh le chah a kato doh jing chu bongchal khat, kelngoi ahilou le kelcha gup ahcha tampi ahijinge. Chule nisom seh leh donding lengpitwi suhneng jing angaiyin ahi. Ahiyeng vang'in keiman gamvaipo kahina a eikipe nehle chah kachan ding dol chu kangeh deh poi, ajeh chu mipihon pohgih apohkhop set sau ahi.

19 Min Gud! kom i Hu, mig til det gode, alt det, som jeg har gjort for dette Folk!

Vo ka Pathen keima hiche mite dinga thil hijat kabol hi neigeldoh peh in lang hiche jeh hin phatthei neiboh in.