< Nehemias 3 >

1 Og Eliasib, Ypperstepræsten, og hans Brødre, Præsterne, gjorde sig rede og byggede Faareporten; de helligede den og indsatte dens Døre, de helligede den indtil Meas Taarn, indtil Hananeels Taarn.
Ypperstepræsten Eljasjib og hans Brødre Præsterne tog fat paa at bygge Faareporten; de forsynede den med Bjælkeværk og indsatte Portfløjene; derefter byggede de videre hen til Meataarnet og helligede det og igen videre hen til Hanan'eltaarnet.
2 Og Jerikos Mænd byggede ved Siden af ham; og Sakur, Imris Søn, byggede ved Siden af dem igen.
Ved Siden af ham byggede Mændene fra Jeriko, ved Siden af dem Zakkur, Imris Søn.
3 Men Senaas Børn byggede Fiskeporten; de tømrede den og indsatte dens Døre med dens Laase og dens Stænger.
Fiskeporten byggede Sena'as Efterkommere; de forsynede den med Bjælkeværk og indsatte Portfløje, Kramper og Portslaaer.
4 Og Meremoth, en Søn af Uria, Hakkoz's Søn, istandsatte et Stykke ved Siden af dem; og Mesullam, en Søn af Berekia, Mesesabeels Søn, istandsatte et Stykke ved Siden af dem; og Zadok, Baenas Søn, istandsatte et Stykke ved Siden af dem.
Ved Siden af dem arbejdede Meremot, en Søn af Hakkoz's Søn Urija, med at istandsætte Muren. Ved Siden af ham arbejdede Mesjullam, en Søn af Berekja, en Søn af Mesjezab'el, ved Siden af ham Zadok, Ba'anas Søn.
5 Og ved Siden af dem istandsatte de af Thekoa et Stykke; men de store iblandt dem bøjede ikke deres Hals til Arbejde for deres Herre.
Ved Siden af ham arbejdede Folkene fra Tekoa, men de store iblandt dem bøjede ikke deres Nakke under deres Herres Arbejde.
6 Og den gamle Port istandsatte Jojada, Paseas Søn, og Mesullam, Besodias Søn; de tømrede den og indsatte dens Døre med dens Laase og dens Stænger.
Jesjanaporten istandsatte Jojada, Paseas Søn, og Mesjullam, Besodejas Søn; de forsynede den med Bjælkeværk og indsatte Portfløje, Kramper og Portslaaer.
7 Og Gibeoniten Melathia og Meronothiten Jadon, Mændene af Gibeon og Mizpa istandsatte et Stykke ved Siden af dem, indtil Boligen for Landshøvdingen paa denne Side Floden.
Ved Siden af dem arbejdede Gibeoniten Melatja og Meronotiten Jadon sammen med Mændene fra Gibeon og Mizpa, der stod under Statholderen hinsides Floden.
8 Ved hans Side istandsatte Ussiel, Harhajas Søn, en af Guldsmedene, et Stykke; og ved hans Side istandsatte Hanania, en Salvehandler, et Stykke; og de gjorde Jerusalem fast indtil den brede Mur.
Ved Siden af ham arbejdede Uzziel, en Søn af Harhaja, en af Guldsmedene. Ved Siden af ham arbejdede Hananja, en af Salvehandlerne; de udbedrede Jerusalem hen til den brede Mur.
9 Og ved Siden at dem istandsatte Refaja, Hurs Søn, Øversten over Halvdelen af Jerusalems Kreds, et Stykke.
Ved Siden af dem arbejdede Øversten over den ene Halvdel af Jerusalems Omraade, Refaja, Hurs Søn.
10 Og ved Siden af dem istandsatte Jedaja, Harumafs Søn, et Stykke, og det tværs over for sit Hus; og ved hans Side istandsatte Hattus, Hasabenjas Søn, et Stykke.
Ved Siden af ham arbejdede Jedaja, Harumafs Søn, ud for sit eget Hus. Ved Siden af ham arbejdede Hattusj, Hasjabnejas Søn.
11 Malkia, Harims Søn, og Hasub, Pahath-Moabs Søn, istandsatte en anden Strækning, tilmed Ovntaarnet.
En anden Strækning istandsatte Malkija, Harims Søn, og Hassjub, Pahat-Moabs Søn, hen til Ovntaarnet.
12 Og ved Siden af ham istandsatte Sallum, Lohes's Søn, Øversten for den halve Del af Jerusalems Kreds, han og hans Døtre, et Stykke.
Ved Siden af ham arbejdede Øversten over den anden Halvdel af Jerusalems Omraade, Sjallum, Hallohesj's Søn, sammen med sine Døtre.
13 Dalporten istandsatte Hanun og Indbyggerne af Sanoa; de byggede den og indsatte dens Døre, med dens Laase og dens Stænger, og tusinde Alen paa Muren indtil Møgporten.
Dalporten istandsatte Hanun og Folkene fra Zanoa; de byggede den og indsatte Portfløje, Kramper og Portslaaer, og desuden 1000 Alen af Muren hen til Møgporten.
14 Men Malkia, Rekabs Søn, Øversten for Beth-Kerems Kreds, istandsatte Møgporten; han byggede den og indsatte dens Døre med dens Laase og Stænger.
Møgporten istandsatte Øversten over Bet-Kerems Omraade, Malkija, Rekabs Søn; han byggede den og indsatte Portfløje, Kramper og Portslaaer.
15 Men Kildeporten istandsatte Sallum, Kol-Koses Søn, Øversten for Mizpas Kreds; han byggede den og tækkede den og indsatte dens Døre med dens Laase og dens Stænger; tilmed Muren ved Sela Dam hen imod Kongens Have og indtil Trapperne, som gaa ned fra Davids Stad.
Kildeporten istandsatte Øversten over Mizpas Omraade, Sjallun, Kol-Hozes Søn; han byggede den, forsynede den med Tag og indsatte Portfløje, Kramper og Portslaaer; han byggede ogsaa Muren ved Dammen, fra hvilken Vandledningen fører til Kongens Have, og hen til Trinene, der fører ned fra Davidsbyen.
16 Efter ham istandsatte Nehemia, Asbuks Søn, Øversten for den halve Del af Bethzurs Kreds, et Stykke, indtil tværs over for Davids Grave og indtil den Dam, som var anlagt, og indtil de vældiges Hus.
Efter ham arbejdede Øversten over den ene Halvdel af Bet-Zurs Omraade, Nehemja, Azbuks Søn, hen til Pladsen ud for Davids Grave, til den udgravede Dam og til Kærnetroppernes Hus.
17 Efter ham istandsatte af Leviterne, Rehum, Banis Søn, et Stykke; ved Siden af ham istandsatte Hasabia, Øversten for den halve Del af Kej-Iks Kreds, et Stykke for sin Kreds.
Efter ham arbejdede Leviterne, ført af Rehum, Banis Søn. Ved Siden af ham arbejdede Øversten over den ene Halvdel af Ke'ilas Omraade, Hasjabja.
18 Efter ham istandsatte af deres Brødre Bavaj, Henadads Søn, et Stykke; han var Øverste for den anden halve Del af Kejlas Kreds.
Efter ham arbejdede deres Bysbørn, ført af Binnuj, Henadads Søn, Øversten over den anden Halvdel af Ke'ilas Omraade.
19 Og ved Siden af ham istandsatte Eser, Jesuas Søn, den Øverste i Mizpa, en anden Strækning tværs over for, hvor man gaar op til Rustkammeret ved Hjørnet.
Ved Siden af ham istandsatte Øversten over Mizpa, Ezer, Jesuas Søn, en anden Strækning lige ud for Opgangen til Tøjhuset i Krogen.
20 Efter ham istandsatte Baruk, Sabbajs Søn, med Iver en anden Strækning, fra Hjørnet indtil Ypperstepræsten Eliasibs Hus's Dør.
Efter ham istandsatte Baruk, Zabbajs Søn, op ad Bjerget en Strækning fra Krogen til Indgangen til Ypperstepræsten Eljasjibs Hus.
21 Efter ham istandsatte Meremothj en Søn af Uria, Hakkoz's Søn, en anden Strækning, fra Eliasibs Hus's Dør og indtil Enden af Eliasibs Hus.
Efter ham istandsatte Meremot, en Søn af Hakkoz's Søn Urija, en Strækning fra Indgangen til Eljasjibs Hus til Gavlen.
22 Og efter ham istandsatte Præsterne, Mændene fra Sletten, et Stykke.
Efter ham arbejdede Præsterne, Mændene fra Omegnen.
23 Efter dem istandsatte Benjamin og Hasub et Stykke tværs over for deres Hus; efter ham istandsatte Asaria, en Søn af Maeseja, Ananias Søn, et Stykke ved sit Hus.
Efter dem arbejdede Binjamin og Hassjub ud for deres Huse. Efter ham arbejdede Azarja, en Søn af Ma'aseja, en Søn af Ananja, ved Siden af sit Hus.
24 Efter ham istandsatte Bennuj, Henadads Søn, en anden Strækning, fra Asarias Hus indtil Krogen og indtil Hjørnet.
Efter ham istandsatte Binnuj, Henadads Søn, en Strækning fra Azarjas Hus til Krogen og til Hjørnet.
25 Palal, Ussajs Søn, byggede tværs over for Krogen og Taarnet, som springer frem fra Kongens høje Hus, og som er ved Vagtens Forgaard; efter ham byggede Pedaja, Pareos's Søn.
Efter ham arbejdede Palal, Uzajs Søn, lige ud for Krogen og det Taarn, der springer frem fra det øvre kongelige Hus ved Fængselsgaarden. Efter ham arbejdede Pedaja, Par'osj's Søn,
26 — Og de livegne boede i Ofel indtil tværs over for Vandporten imod Østen og til det Taarn, som springer frem. —
til Stedet ud for Vandporten mod Øst og det fremspringende Taarn.
27 Efter ham istandsatte de af Thekoa en anden Strækning tværs over for det store fremspringende Taarn og indtil Ofels Mur.
Efter ham istandsatte Folkene fra Tekoa en Strækning fra Stedet ud for det store, fremspringende Taarn til Ofels Mur. (Paa Ofel boede Tempeltrællene).
28 Fra Hesteporten istandsatte Præsterne et Stykke, hver tværs over for sit Hus.
Over for Hesteporten arbejdede Præsterne, hver lige ud for sit Hus.
29 Efter dem istandsatte Zadok, Immers Søn, et Stykke, tværs over for sit Hus; efter ham istandsatte Semaja, Sekanjas Søn, som tog Vare paa Østerporten, et Stykke.
Efter dem arbejdede Zadok, Immers Søn, ud for sit Hus. Efter ham arbejdede Østportens Vogter Sjemaja, Sjekanjas Søn.
30 Efter ham istandsatte Hanania, Selemias Søn, og Hanun, Zalafs sjette Søn, en anden Strækning; efter dem istandsatte Mesullam, Berekias Søn, et Stykke, tværs over for sit Kammer.
Efter ham istandsatte Hananja, Sjelemjas Søn, og Hanun, Zalafs sjette Søn, en Strækning. Efter ham arbejdede Mesjullam, Berekjas Søn, ud for sit Kammer.
31 Efter ham istandsatte Malkia, Guldsmedens Søn, et Stykke indtil de livegnes og Kræmmernes Hus, tværs over for Befalingsmandsporten og indtil Opgangen ved Hjørnet.
Efter ham arbejdede Malkija, en af Guldsmedene, hen til Tempeltrællenes Hus. Og Kræmmerne istandsatte Stykket ud for Mifkadporten og hen til Tagbygningen ved Hjørnet.
32 Og imellem Opgangen ved Hjørnet og Faareporten istandsatte Guldsmedene og Kræmmerne et Stykke.
Og mellem Tagbygningen ved Hjørnet og Faareporten arbejdede Guldsmedene og Kræmmerne.

< Nehemias 3 >