Nehemias 13

1 Paa den samme Dag blev læst i Mose Bog for Folkets Øren; og der blev fundet skrevet i den, at en Ammonit og Moabit maatte ikke komme i Guds Forsamling indtil evig Tid,

Hanki ana zupa Mosese kasege avontafepinti ranke hu'za nehamparizage'za mika vahe'mo'za antahi'naze. Hagi ana avontafepina amanage huno krente'nege'za hampri'naze, Amoni vahe'mo'zane Moapu vahe'mo'za Anumzamofo vahe'ma atruma hanafina magore hu'za eofregahaze hu'ne.

2 fordi de ikke kom Israels Børn i Møde med Brød og med Vand, men lejede Bileam imod dem til at forbande dem, enddog vor Gud vendte den Forbandelse til en Velsignelse.

Na'ankure zamagra Israeli nagara ne'zane tinena nozami'za, kazusi ke huzmantenogu Balamuna zago ami'naze. Hianagi tagri Anumzamo'a ana kazusi kea eri rukrahe huno asomu hurante'ne.

3 Og det skete, der de hørte Loven, da fraskilte de alle de fremmede fra Israel.

Hagi Israeli vahe'ma Mosese kasegema hamprizage'zama nentahi'za, fegi'ati'ma zamagranema emani'naza vahera agafa hu'za huzmante'naze.

4 Og Eliasib, Præsten, som var sat over vor Guds Hus's Kamre, var tilforn bleven nær besvogret med Tobia.

Hagi pristi ne' Eliasibi'a Tobiana naga'agino, kora Anumzamofo mono nompima fenozama nentaza nonte kva hino hu'za huhamparinte'naza nere.

5 Og han gjorde ham et stort Kammer, hvor de tilforn lagde Madofferet, Virakken og Karrene og Tienden af Kornet, Mosten og Olien, som var befalet at give Leviterne og Sangerne og Portnerne, og Afgiften til Præsterne.

Ana hu'neankino Eliasibi'a Tobiana huntegeno, Anumzamofo mono nompima ra zantema hunaragintene'za, witi ofama hu zantamine, mnanentake insensine mono nompima eri'zama eneriza zantaminema nente'za, kasegemo'ma huno Livae naga'ma zamihoma hu'nea zantamina, hozafi zama 10ni'a kevuma eritruma hu'nafintima mago kevuma zamiza zantamine, kasefa wainine, masavenema eri'za azage'za nente'za Livae nagamokizmine, zagamema hu vahe'ene, mono no kafante'ma kvama nehaza vahe'ene, pristi naga'mokizmi musezama ko'ma eme anteterema nehaza nona amigeno mani'ne.

6 Men under alt dette var jeg ikke i Jerusalem; thi i Artakserkses's, Kongen af Babels, to og tredivte Aar, kom jeg til Kongen, og efter at et Aars Tid var til Ende, begærede jeg igen Orlov af Kongen.

Hagi ana zama fore'ma hia knafina nagra Nehemaia'na Jerusalemi kumapina omani'noanki, Pesia kini ne' Artaserksisi'ma kinima manino egeno 32ma hiankafure Artaserksisina ome kenaku Babiloni vu'noe. Hagi mago knama evutege'na, Kini ne'mo'ma natre'nige'na ete Jerusalemima esugu antahige'noe.

7 Og jeg kom til Jerusalem, og jeg lagde Mærke til det onde, som Eliasib havde gjort for Tobias Skyld, at han havde gjort ham et Kammer i Guds Hus's Forgaarde.

Anama hute'na Jerusalemi oge'za nasamiza Eliasibi'a havi avu'avaza huno, Anumzamofo ra mono nompima hunaraginte'naza nona Tobia'na amigeno mani'ne hu'naze.

8 Og det gjorde mig meget ondt, og jeg kastede alt Tobias Bohave ud af Kammeret.

Hagi ana kema nentahugeno'a, tusi narimpahege'na, Tobia fenozana ana nompintira maka eri fegi atre'noe.

9 Og jeg bød, saa rensede de Kamrene, og jeg bragte igen Guds Hus's Kar, Madofferet og Virakken derhen.

Hagi anante vahe huzamantoge'za hunaraginte'naza nona Anumzamofo avure harafi hu'za eri agru hutazage'na, mono nompi zuomparamine ofama hu witine, mnanentake zantamina insensinena ete eri'na anampinka ome ante'noe.

10 Og jeg fik at vide, at Afgiften til Leviterne ikke blev dem given, saa at Leviterne og Sangerne, som skulde gøre Gerningen, vare bortflyede, hver til sin Ager.

Hagi anahukna hu'na ke'na eri fore'ma huana, hozama vasagazafintira, Livae naga'mozama eri'ga ne'zana, eriza eme ozami'naze. E'ina hu'negu ana maka Livae naga'ene zagame'ma hu vahe'mo'za mono nompi eri'zazamia atre'za mopa zamirega ete vu'naze.

11 Da trættede jeg med Forstanderne og sagde: Hvorfor er Guds Hus forladt? Og jeg samlede dem og beskikkede dem paa deres Sted.

Hagi anante kva vahera amanage hu'na zamasami'noe. Na'ahigeta Ra Anumzamofo mono nona tamefira humi'naze. Anagema hute'na Livae vahetamine zavenama aheno zagamema hu vahera ke hutru hu'na, eri'za kankamu zamire zamazeri otitere hu'noe.

12 Da bragte al Juda Tiende af Kornet og Mosten og Olien til Forraadshusene.

Anante ana maka Juda witi zamifinti'ene, waini zamifinti'ene, masave zamifinti'ma, hamprizageno vuno 10nima hia kevua eri'za mono nompima fenozama nentafi eme ante'naze.

13 Og jeg satte til Skatgemmere over Forraadshusene Selemia, Præsten, og Zadok, Skriveren, og Pedaja af Leviterne, og for at gaa dem til Haande Hanan, en Søn af Sakur, der var en Søn af Matthanja; thi de vare ansete for tro, og dem paalaa det at dele ud til deres Brødre.

Hagi anante pristi ne' Selemianki avontafete'ma ugagota'ma hu'nea ne' Zadokunki Livae nagapinti ne' Pedaiama hu'na huhampari zamantoge'za, ana fenozama ante nona kegava hu'naze. Hagi zamazama huno kegavama hania nera, Matania negeho ne' Zakuri nemofo Hanani huhampri ante'noe. Na'ankure zamagra knare'za hu'za eri'zana eri'naza vaheki'za, kegava hu'neza zamafuhe'ina fatgo hu'za refko huzamisaze hu'na antahinezami'na huhampari zamante'noe.

14 Min Gud! kom mig i Hu for dette, og udslet ikke mine Kærlighedsgerninger, som jeg har gjort imod min Guds Hus og i hans Tjeneste!

E'ina hu'negu Anumzanimoka ama ana eri'zama eri'noa zankura kagesa antahinamio. Ana nehunka Anumzanimoka mono nonte'ene, mono nompima eri'zama erisaza zama nagu'areti'ma hu'na erinte fatgoma hu'noa navu'navazana Anumzanimoka kagerakani onanto.

15 I de samme Dage saa jeg i Juda dem, som traadte Vinperser om Sabbaten og førte Neg ind og lagde dem paa Asener, ja og Vin, Druer og Figen og alle Haande Byrder og førte det til Jerusalem paa Sabbatens Dag, og jeg vidnede imod dem, paa den Dag, de solgte Spise.

Hanki e'ina knafima zamagoana Juda vahe'mo'za Sabati mani fruhu knarera, waini zafa raga regatati hu'za tima'a eri'naze. Ana nehu'za donki afu'mofo agumpina witi kutamine wainine, grepine, fiki zafa raganena erinente'za mago'a nezantaminena, mani fru kna Sabati zupa Jerusalemi vu'za zagore ome atre'naze. Ana hu'negu ana Sabati knarera ne'zana zagorera otreho hu'na asevazi zamante'noe.

16 I den boede og nogle Tyrier, som førte Fisk og alle Haande Varer ind, og de solgte dem paa Sabbaten til Judas Børn og i Jerusalem.

Hanki Tairi vahe'ma Jerusalema nemaniza, nozameramine mago'a zantaminena, eri'za mani fruhu kna Sabati zupa Juda vahete zagore ome atre'naze.

17 Da trættede jeg med de ypperste i Juda, og jeg sagde til dem: Hvad er dette for en ond Ting, som I gøre, at vanhellige Sabbatens Dag?

Anama hazageno'a tusi narimpa hege'na, Juda vahe'mokizmi kva vahera amanage hu'na zamasami'noe, ama havi tamavu tamava'ma hazazamo'a Sabati mani fruhu kna erihaviza nehaze hu'na hu'noe.

18 Gjorde ej eders Fædre saa, og vor Gud førte al denne Ulykke over os og over denne Stad? Og I føre mere Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten.

Tamagrira tafahe'za amanahu zamavu zamava hazazamo higeno, tagri Anumzamo'a tagrite'ene ama rankuma'enena knazana tami'ne. Hanki menima Sabati mani fruhu knama eri pehanama hazazamo higeno Israeli vahe'mota Anumzamo'a tusi'a rimpa ahenerante.

19 Og det skete, saasnart det blev mørkt i Jerusalems Porte henimod Sabbaten, da bød jeg, saa bleve Portene lukkede, og jeg bød, at de ikke skulde oplade dem før efter Sabbaten, og jeg beskikkede nogle af mine Tjenere ved Portene, at ingen Byrde skulde komme ind paa Sabbatens Dag.

Hanki kinaga nesegeno Sabatima eofre'negeno, Jerusalemi kuma kafantamina ana maka eriginenkeno Sabatia evute'na erinagiho hu'na huzamante'noe. Hanki ana nehu'na, mago'a zama eri'za Sabati zupama efre zankura kafante'ma kegavama nehaza eri'za vaheni'a mago'a huzamantoge'za kuma kafaramintera kva hu'naze.

20 Da bleve Kræmmerne og de, som solgte alle Haande Varer, om Natten uden for Jerusalem, en Gang eller to.

Hagi zagore'ma nanazama eme netraza vahe'mo'za tareo mago kenage naza Jerusalemi rankumamofo kafantera megi'a emase'naze.

21 Da vidnede jeg for dem og sagde til dem: Hvorfor bleve I om Natten tværs over for Muren? gøre I det anden Gang, da skal jeg lægge Haand paa eder; fra den Tid kom de ikke om Sabbaten.

Hianagi ana vahe'ma nezamage'na amanage hu'na hankave kea hu'noe, na'ahigetma kuma keginamofo megi'a emase'naze. Hagi amanahu zama henka'anema hanazana, tamazeri'na kina huramantegahue. Hagi anankema hu'noreti'ma agafama hiana ana vahe'mo'za mago'ene e'za Sabati zupa nanazana zagorera eme otre'naze.

22 Og jeg sagde til Leviterne, at de skulde rense sig og komme at tage Vare paa Portene for at hellige Sabbatens Dag. Min Gud! kom mig og i Hu for dette, og spar mig efter din megen Miskundhed!

Anante Sabati knagu'ma ruotage hu'ne hu'zama antahinagura, Livae nagara huzamante'na tamagra'a tamazeri agru huteta vuta kuma kegina kafantera kva hiho hu'na huzamante'noe. Hagi Anumzanimoka ama ana avu'ava zama tro'ma hu'noa zankura kagesa antahinamio, ana nehunka vagaore kavesi zanteti, zamavesi zamante vava hugahue hunkama hu'nana keka'a amage antenka kasunku hunanto.

23 Jeg saa ogsaa i de samme Dage, at Jøderne lode asdoditiske, ammonitiske, moabitiske Hustruer bo hos sig.

Hagi ana knafima koana, mago'a Juda vene'ne naga'mo'za Astoti kumatetiki, Amoni kumatetiki, Moapu kumatetiki hu'za a'nea eri'naze.

24 Og Halvdelen af deres Børn talte Asdoditisk, og de forstode ikke at tale jødisk; men de talte efter hvert sit Folks Tungemaal.

Hagi mago'a mofavre nagazamimo'za, Astoti vahe zamagerura antahi'neza zamagerura ru'naze. Ana nehazage'za mago'amo'za ruga'a vahe zamageru ru'naze. Hianagi Juda vahe zamagerura oru'naze.

25 Og jeg trættede med dem og forbandede dem og slog nogle af dem og rev Haar af dem; og jeg tog en Ed af dem ved Gud: I skulle ikke give eders Døtre til deres Sønner og ej tage af deres Døtre til eders Sønner, eller til eder selv.

Hagi ana vahera zamazeri koneri'na kazusi ke huzamante'noe. Mago'a nagara sefu nezami'na zamazokara eri varare'noe. Hagi Anumzamofo agifi huvempa kea amanage hiho hu'na huzmante'noe. Tamagra ne' mofavretamirera megi'ati a'nenea zamavare ozamigahaze. Ana zanke huta mofa'netamia zamatresage'za megi'a vene'nea e'origahaze.

26 Har ikke Salomo, Israels Konge, syndet i disse Ting? enddog der ikke var en Konge som han iblandt de mange Folkeslag, og han var sin Gud kær, og Gud satte ham til Konge over al Israel; og dog kom de fremmede Kvinder ham til at synde.

Hige'na amanage hu'na zamasami'noe, Solomoni'a Israeli kini ne' mani'neanagi agranena a'neneramima erino amanahu kumi'ma hu'neana ontahi'nazo? Ama mopafima me'nea kumatmimpina magore huno Solomonikna kini nera omani'ne. Agri Anumzamo'a avesinteno kinia azeri otigeno, ana maka Israeli mopa kegava hu'ne. Hianagi megi'ati'ma eri'nea a'nemo'za avre'za kumipina vu'naze.

27 Skulde vi da høre det om eder, at I gøre alt dette store Onde, saa at I forsynde eder imod vor Gud ved at lade fremmede Kvinder bo hos eder?

Hagi ana havi tamavu tamava zama tagrama amage'ma anteta, megi'ati a'nenema erisunana, tagra Ra Anumzamofonkea rutagreta, tusi'a kumi hugahune. Hagi tamagrama antahi'zana tagrikura ana hanaze hutma nentahizafi?

28 Og en blandt Sønnerne af Jojada, Eliasib, Ypperstepræstens Søn, var bleven Sanballats, Horonitens, Svigersøn; derfor drev jeg ham fra mig.

Hagi pristi ne' Eliasibi nemofo Jehoiada ne'mofavre nagapinti mago'mo, Heroni kumateti ne' Sanbalati mofa ara erineanki'na, ana nera ahe'na rotago hugeno fre'ne.

29 Kom dem i Hu, min Gud! fordi de havde besmittet Præstedømmet, ja Præstedømmets og Leviternes Pagt.

Ana hu'negu Anumzanimoka pristi vahe'mo'zama hu'naza havi zamavu zamava zankura kaganera okanino. Na'ankure zamagra pristi vahe'ene Livae naga'enema huhagerafi'nana kasegea runetagre'za zamagra'a zamazeri haviza hu'naze.

30 Saa rensede jeg dem fra alt fremmed; og jeg beskikkede Præsternes og Leviternes Vagter, hver til sin Gerning,

E'ina hu'negu megi'a zantamimo'ma zamazeri pehanama hu'neana zamazeri agru hu'noe. Ana hute'na Livae naga'ene pristi nagara eri'za zamire huhampari zamantetere hu'noe.

31 og til at sørge for Gaven af Veddet til bestemte Tider og for Førstegrøderne. Kom mig i Hu, min Gud! til det gode.

Nagra anazanke hu'na, mago mago zupama tevema hare'zama kresramnama vu itare'ma esnaza vahe'ene, ese ne'zama hozafinti'ma hamare'za eri'za esaza vahe'ene, ese zafa rgama tagisaza zama Ra Mono nompima eriza esaza vahe'enena huhampari zamante'noe. Ana maka zama hu'noa zanku antahi nenaminka Anumzanimoka nazeri so'e hunanto.