< Nehemias 10 >

1 Og paa den forseglede Skrift underskreve: Nehemia, Hattirsatha, Hakalias Søn, og Zedekia,
Hiche thulhuhna lekha hi suhdih nale suhdet na akineiyin, chuleh anoiya min chong hohin kikhut hen na aneiyun ahi: Gamvaipopa, Hacaliah chapa Nehemiah chule Zedekiah ahiuve.
2 Seraja, Asaria, Jeremia,
Noiya thempu ho cheng: Seraiah, Azariah, Jeremiah;
3 Pashur, Amaria, Malkia,
Pashhur, Amariah, Malkijah;
4 Hattus, Sebanja, Malluk,
Hattush, Shebaniah, Malluch;
5 Harim, Meremoth, Obadja,
Harim, Meremoth, Obadiah;
6 Daniel, Ginthon, Baruk,
Daniel, Ginnethon, Baruch;
7 Mesullam, Abia, Mijamin,
Meshullam, Abijah, Mijamin;
8 Maasia, Bilgaj, Semaja; disse vare Præsterne.
Maaziah, Bilgai, leh Shemaiah, hicheng hi thempu ho ahiuve.
9 Og Leviterne vare: Jesua, Asanias Søn, Binnuj af Henadads Børn, Kadmiel,
Noiya ho hi Leviho ahiuve: Azaniah chapa Jeshua, Henadad insunga kon Binnui, Kadmiel;
10 og deres Brødre: Sebanja, Hodija, Klita, Plaja, Hanan,
Chuleh aloi agol Levi ho: Shebaniah, Hodiah, Kelita, Pelaiah, Hanan;
11 Mika, Rekob, Hasabja,
Mica, Rehob, Hashabiah;
12 Sakur, Serebja, Sebanja,
Zaccur, Sherebiah, Shebaniah;
13 Hodija, Bani, Beninu.
Hodiah, Bani, Beninu;
14 De Øverste af Folket vare: Pareos, Pahath-Moab, Elam, Sathu, Bani,
Noiya hohi lamkai ho ahiuve: Parosh, Pahath-Moab, Elam, Zattu, Bani;
15 Bunni, Asgad, Bebaj,
Bunni, Azgad, Bebai;
16 Adonia, Bigevaj, Adin,
Adonijah, Bigvai, Adin;
17 Ater, Hiskia, Assur,
Ater, Hezekiah, Azzur;
18 Hodija, Hasum, Bezaj,
Hodiah, Hashum, Bezai;
19 Harif, Anathoth, Nebaj,
Hariph, Anathoth, Nebai;
20 Magpias, Mesullam, Hesir,
Magpiash, Meshulam, Hezir;
21 Mesesabeel, Zadok, Jaddua,
Meshezebel, Zadok, Jaddua;
22 Platja, Hanan, Anaja,
Pelatiah, Hanan, Ananiah;
23 Hosea, Hanania, Hasub,
Hosea, Hananiah, Hasshub;
24 Halohes, Pilha, Sobek,
Hallohesh, Pilha, Shobek;
25 Rehum, Hasabna, Maeseja
Rehum, Hashabnah, Maaseiah;
26 og Ahia, Hanan, Anan,
Ahiah, Hanan, Anan;
27 Malluk, Harim, Baena.
Malluch, Harim, chule Baanah, ahiuve.
28 Og det øvrige Folk, Præsterne, Leviterne, Portnerne, Sangerne, de livegne og hver, som havde skilt sig fra Folkene i Landene for at følge Guds Lov, deres Hustruer, deres Sønner og deres Døtre, hver som havde Forstand og Indsigt,
Chubanna mipi adangho, thempu ho, Levite, kotngah a pangho, lasa a pang ho, chule Houin lhacha a pang ho chuleh Pathen danthu nitdinga agamsunga mi dang houin neilou ho a kona hung kichom se doh ho aji le achateu le achanu teu toh chule thu hechen theiya kikhan lhit ho cheng sechun;
29 de holdt sig fast til deres Brødre, til de ansete iblandt dem, og gik under Forbandelse og Ed ind paa, at de vilde vandre i Guds Lov, som er given ved Mose, den Guds Tjener, og at de vilde holde og gøre alle Herrens, vor Herres, Bud og hans Befalinger og hans Skikke;
Alamkaiteu nung ajui jun ahi, jeh chu Pathenin Mose mangcha a ahinpeh Pathen daan chu juidingin akihahsel’un, chule asuhkeh’uva ahileh gaosap na chang dingin akitepmun ahi. I Pakaiyu thupeh ho chonna ho le kigah na ho chu phate keicha juidingin giltah in kitepna aneiyun ahi.
30 og at vi ikke skulde give Folkene i Landet vore Døtre, ej heller tage deres Døtre til vore Sønner;
“Hitihin keihon agamsung mi hounei lou ho dinga kachanu teu kapeh loudiu chujongle kachapateu vin jong amaho chanute jong akichenpi loudiuvin kitepna kaneiyuve.”
31 og naar Folkene i Landet førte Vare og alle Haande Korn til at sælge paa Sabbatsdagen, at vi da ikke vilde tage det af dem paa Sabbaten og paa Helligdage, og at vi vilde lade Marken hvile i det syvende Aar og give Henstand med alle Krav.
“Chule keihon agamsunga chengte cholngah ni ahilou le nikhotheng dang nia kiveina thil ho ahilouleh changle mim ho ahung joh’u jong choh peh lou dingin kaki tep’un ahi. Chujongle kum sagi alhin seh le kagamsungu kaki choldo sah diu, chule eibat hou jouse kangaidam dingu ahi.”
32 Og vi fastsatte det Bud for os, at give aarlig en tredje Del af en Sekel til vor Guds Hus's Tjeneste,
“Chutengle ka Pathen’u houin kin bol na a mandin kumseh a shekel khat hop thum'a hop khat kapeh jingna diuvin keiho le keiho kacham chamun kakigah jinguvin ahi.”
33 til Skuebrød og det bestandige Madoffer og til det bestandige Brændoffer, dem paa Sabbaterne, Nymaanederne, til Højtidsofre og til de hellige Gaver og til Syndofrene til at gøre Forligelse for Israel og til al vor Guds Hus's Gerning.
“Vetsahnan changlhah toding ahin, tantih neilouva lhosoh thilto ding ahin, cholngah nikho nitding hihen lang, lhathah nikho kut bolding hijongle aphat tepsa kut ho nit ding jong, chule thil theng todoh ding jong, Israel chate kithoina dinga chonset jeh a thilto ding ho jong, chujongle ka Pathen’u houin natohna dinga manchah ding jouse kapeh diuvin kakitem tauve.”
34 Og vi kastede Lod om Gaven af Ved, Præsterne, Leviterne og Folket, at de skulde bringe det til vor Guds Hus, efter vore Fædrenehuse, paa bestemte Tider, aarligaars, til at brænde paa Herren vor Guds Alter, som det er skrevet i Loven.
“Hitobang chun ti ding thing toh'a pang ding in jong keihon thempu ho pang ding hihen lang, Levite pang ding hileh, mipi pang dinga lom hijongle phun kisan’uvin, chule athing tithei chu ka Pathen’u houin sunga poh lutna, kapu kapateu insung kailhah dola kitol a kum simseh leh aphat kitep phat phatna poh lut ding dan thu lekhabua kisun banga Pakai ka Pathen’u maicham chunga ti dingin kagouvin ahi.”
35 Og vi fastsatte at fremføre vor Marks Førstegrøde og den første Grøde af al Frugt af alle Haande Træer, aarligaars, til Herrens Hus,
“Chujongle keiho le keiho kacham cham’uvin kigahna kaki bol’uvin, kaleiset lhosohu amasa pen le thing gathei namkim aboncha agamasa chengse hi kumseh le Pakai houin a todoh masah jing ding katiu ahi.”
36 og de førstefødte af vore Sønner og af vore Dyr, som skrevet er i Loven; og de førstefødte af vort store Kvæg og smaa Kvæg skulde vi bringe til vor Guds Hus til Præsterne, som tjene i vor Guds Hus;
“Chujongleh ka-Pathen’u insunga lha a pang thempupa henga chun kachateu apeng masa hihen lang, kagancha apeng masa ho lah hijongleh danthu lekhabua kisun banga chu kabongu peng masa jouse leh kakelngoiyu apeng masa kahin pui cheh dingu katiu ahitai.”
37 og det første af vor Dejg og vore Offergaver og alle Haande Træers Frugt, Most og Olie, skulde vi bringe til Præsterne, til Kamrene i vor Guds Hus, og Tienden af vor Mark til Leviterne, og Leviterne skulde selv tage Tiende i alle vore Stæder, hvor der var Agerbrug;
“Chutengle thempu ho hengle ka-Pathen’u indan sung dunga chu kaneh diu an kithuh masapen leh kathil todiu jong, thing gathei jouse ga jong lengpi twi le thaotwi jong hinchoi lut ding katiu ahi; hitobang ahi kalho gao kalousohu Levite henga hopsom hinchoi peh ding katiu ahi, ajehchu kakho dung jouseova hopsom donga pangji chu Levite bou ahiuve.”
38 og Præsten, Arons Søn, skulde være med Leviterne, naar Leviterne toge Tiende; og Leviterne skulde bringe Tiende af Tienden til vor Guds Hus, til Kamrene i Forraadshuset.
“Hichea hi Aaron chapa thempupa chu Leviten hopsom akisan ding tenguleh akom uva umjing ding amaho toh kilhon ding ahi; chule Levi miho chun hopsom jousea konna hopsom kibolson chu ka-Pathen’u houin sung, insung dansunga thil kholna mun dunga ahinpoh lutdiu ahiye.”
39 Thi Israels Børn og Levis Børn skulde bringe Gaven af Kornet, Mosten og Olien til Kamrene, fordi der ere Helligdommens Kar, og Præsterne, som tjene, og Portnerne og Sangerne, at vi ikke skulde forlade vor Guds Hus.
“Ijeh-inem itileh Israel chate leh Levi chaten chang kidong doh hole lengpi twi kidong doh ho thaotwi kidong doh ho chu ahin pohuva houin dansung dung, munthenga manchah ding khon ho kikoina mun kinbol la pang thempu ho hengleh kelkot ngah a pangho heng, lasa ho henga ahinpoh lutdiu ahi. Chule keihon ka-Pathen’u houin chu donlouva kakoi kit louhel diu ahi.”

< Nehemias 10 >