Nehemias 1

1 Nehemias, Hakalias Søns, Handeler. Og det skete udi Kislev Maaned, i det tyvende Aar, da jeg var i Susan paa Slottet,

Hanki Hakalia nemofo Nehemaia'a amanage huno naneke'a krente'ne, Pesia kini ne' Artserksisi'ma kinima manino egeno 20tima hia kafufina, Kislevie nehaza ikampina nagra Nehemaia'na hankavenentake vihu me'nea ran kumapi Susa mani'noe.

2 da kom Hanani, en af mine Brødre, han og nogle Mænd fra Juda; og jeg spurgte dem om Jøderne, som vare undkomne, som vare overblevne af Fangenskabet, og om Jerusalem.

Hanki ana zupa mago nenafu ne' Hanani'a mago'a venene'zagane Judatira nagritega azage'na, amanage hu'na zamantahige'noe, Jiu vahe'ma Babiloni kinafinti'ma atre'za vu'naza nagara knare huza mani'zageno, Jerusalemi kuma'mo'enena knare huno me'neo hu'na zamantahigoge'za,

3 Og de sagde mig: De overblevne, som ere overblevne af Fangenskabet, ere der i Landskabet udi stor Ulykke og i Forsmædelse, og Jerusalems Mur er nedreven, og dens Porte ere opbrændte med Ild.

zamagra amanage hu'za nasami'naze, Babiloni kinafinti'ma atre'zama vu'naza naga'mo'za tusi'a knafi nemanize. Ana nehazage'za tva'ozamire'ma nemaniza vahe'mo'zanena huhaviza huzmantazage'za zmagazegu hu'naze. Jerusalemi rankumamofo have kegina ahe fragu vazinetre'za, kuma kegina kafaramina teve tagintazageno te fanane hu'ne.

4 Og det skete, der jeg hørte disse Ord, satte jeg mig hen og græd og sørgede nogle Dage, og jeg fastede og bad for Guds Ansigt i Himmelen.

Hagi anankema nentahi'na, mopare mani'na tusi zavi nete'na mago'a zage knafi ne'zana a'o hu'na mani'nena, monafi Anumzamofo avurera zavira netena nunamuna amanage hu'na hu'noe.

5 Og jeg sagde: Ak Herre, Himmelens Gud! den store og forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden med dem, som ham elske og holde hans Bud!

Ra Anumzana monafi Anumzamoka hankavenentake hu'nenka marerigaterenana Anumza mani'nane. Ana hu'nenka iza'o kagri'ma kavesi neganteno kagri kasegema amage'ma nentea vahera, vagaore kavesizanu navesi zamantegahue hunka huhagerafi huvempa keka'a amage antenka zamavesi nezamantana Anumza mani'nane.

6 Kære, lad dit Øre mærke derpaa, og dine Øjne være aabnede til at høre paa din Tjeners Bøn, som jeg beder for dit Ansigt i Dag, Dag og Nat for Israels Børn, dine Tjenere; og jeg bekender Israels Børns Synder, som vi have syndet imod dig, baade jeg og min Faders Hus have syndet.

Muse hugantoanki kavua antenka nenagenka, eri'za vahekamo'nama kagri kavure'ma Israeli vahekagu'ma, feru'ene kenage'enema nunamuma nehuana kagesa antenka antahinamio. Ana nehu'na Israeli vahe'motama kagri kavure'ma hu'nona kumiku'ene, nagra kumiku'ene, nenafa naga'mozama hu'naza kumikura kagri kavure huama nehue.

7 Vi have handlet saare slet imoi dig og ikke holdt de Bud og de Skikke og de Love, som du har budet Mose, din Tjener.

Kagri kavurera kefo tavutva nehuta, havizantfa hu'none. Ana nehuta amage'ma anteho hunkama eri'za vaheka'a Mosesema ami'nana kasegene tra kekanena amagera onte'none.

8 Kære, kom det Ord i Hu, som du bød Mose, din Tjener, sigende: Naar I forsynde eder, da skal jeg adsprede eder iblandt Folkene;

Hianagi muse hugantoanki eri'za vaheka'a Mosesema amanahu ke'ma hunte'nana kegu kagesa antahio. Tamagra Israeli vahe'motama Nagrite'ma mani fatgoma osutma tamefi'ma hunamisage'na, tamagrira tamazeri panani hanugetma kokankoka vahe moparega vuta eta huta umani emani hugahaze.

9 men naar I vende om til mig og holde mine Bud og gøre efter dem, om da end nogen af eder er bortdreven indtil Himmelens Ende, saa vil jeg dog samle dem derfra og føre dem til det Sted, som jeg har udvalgt, til at lade mit Navn bo der.

Hianagi tamagrama Nagrite'ma eta kasegeni'ama amage'ma antesage'na, mopama omete emete hutegama kinama ome hu'nesaregatira tamavre'na Nagri nagima hentesga hugahazema hunama huhampri ante'noa kumate tamavre'na egahue hunka'ma hu'nana kegura kagesa antahio.

10 De ere dog dine Tjenere og dit Folk, som du har forløst ved din store Kraft, og ved din stærke Haand.

Hanki tagra Israeli vahera Kagri vahe mani'neta Kagri eri'za vahe mani'none. Kagra tusi'a hankaveka'areti'ene, hankavenentake kzanteti taguvazinka kinafinti tavre'nana vahe mani'none.

11 Ak, Herre! Kære, lad dit Øre mærke paa din Tjeners Bøn og paa dine Tjeneres Bøn, deres, som have Velbehag i at frygte dit Navn, og lad det dog lykkes for din Tjener i Dag, og giv ham Barmhjertighed for denne Mands Ansigt. Men jeg var da Kongens Mundskænk.

Ra Anumzamoka muse hugantoanki eri'za vahekamo'nama nunamuma huana kagesa antenka antahi nenaminka, mago'a eri'za vaheka'ama Kagri kagima ahentesgama nehaza eri'za vahe'kamozanema nehaza nunamune nentahinka, muse hugantoankinka menina eri'za vahekamo'na, waini tima tro'ma hu'nama nemua kini ne'mofona arimpa azeri otisankeno asunkura hunanteno, inazanku'ma hanua zana amne tro hanigeno knare'zantfa hino.