Nahum 3
1 Ve den blodskyldige Stad, hel fuld af Løgn, af Vold! Rov hører ikke op.
Asi pay ti siudad a napnoan iti dara! Napnoan daytoy iti kinaulbod ken natakaw a sanikua; adda a kanayon ti dangdangranna.
2 Knald af Piske og Lyd af Vognhjuls Raslen og Heste i jagende Fart og hoppende Vogne!
Ngem ita, adda dagiti kanabsiit dagiti baut, ken ti daranudor ti karadakad dagiti pilid, ti dalagudog dagiti kabalio ken darison dagiti karwahe.
3 Ryttere, som sætte af Sted, og Blinken af Sværd og Lynen af Spyd og en Mængde ihjelslagne og en svar Hob Lig; og der er ingen Ende paa døde Kroppe, man snubler over deres døde Kroppe!
Adda dagiti mangdardarup nga agkabkabalio a lallaki, sumilengsileng a kampilan, gumilapgilap a gayang, gabsuon dagiti bangkay, adu a bunton dagiti natay. Awan patingga dagiti natay; dagiti mangdardarup kadakuada ket maitubtublak kadagiti rabawda.
4 Det sker for de store Horerier af Horen, den yndige skønne, en Mesterinde i Trolddom, hun, som solgte Folkefærd ved sine Horerier og Folkeslægter ved sine Trolddomskunster.
Mapaspasamak daytoy gapu kadagiti naderrep nga aramid ti napintas a balangkantis, ti eksperto iti panaggamud, a mangilaklako kadagiti nasion babaen ti kinabalangkantisna, ken kadagiti tattao babaen iti pananggamgamudna.
5 Se, jeg kommer imod dig, siger den Herre Zebaoth, og slaar dit Slæb op over dit Ansigt, og jeg vil lade Folkefærd se din Nøgenhed og Kongeriger din Skam.
“Kitaenyo, bumusorak kadakayo”— kastoy ti pakaammo ni Yahweh a Mannakabalin-amin. “Ilukaiskonto ti kainmo agingga iti rupam ket ipakitak kadagiti nasion dagiti nakalemmeng a paset ti bagim, a pakaibabainam kadagiti pagarian.
6 Og jeg vil kaste vederstyggelige Ting paa dig og gøre dig ringeagtet og sætte dig frem til Skue.
Ipurwakkonto kenka ti makarimon a rugit ket pagbalinenka a naalas; pagbalinenka a kas maysa a banag a kitaen dagiti amin a tattao.
7 Og det skal ske, at enhver, som ser dig, skal fly bort fra dig og sige: Ødelagt er Ninive! hvo vil have Medynk med den? hvorfra skal jeg opsøge dig Trøstere?
Ket mapasamakto, nga amin dagiti kumita kenka ket itarayandakanto ket ibagana, 'Nadadaelen ti Nineve; siasino ti mangdung-aw kenkuana?' Sadino ti pakasarakak iti siasinoman a mangliwliwa kenka?”
8 Mon du er bedre end No-Amon, som laa imellem Floderne, og som havde Vand trindt omkring sig, hvis Værn var Hav, hvis Mur var af Hav?
O Nineve, nasaysayaatka aya ngem ti Tebes, a naipatakder iti tengnga ti Karayan Nilo, nga adda danum iti aglawlawna, a ti sarikedkedna ket ti baybay, a ti paderna ket ti baybay mismo?
9 Morianer i Mængde og Ægypter uden Tal, de af Put og Lybia vare din Hjælp.
Ti Etiopia ken Egipto ti pigsana, ket awan ti patinggana daytoy; Kabadangna ti Put ken Libia.
10 Ogsaa denne blev bortført, den maatte gaa i Fangenskab, ogsaa dens spæde Børn bleve knuste paa alle Gadehjørner, og over dens ansete Mænd kastede man Lod, og alle dens Stormænd bleve bundne i Lænker.
Nupay kasta, ti Tebes ket naipanaw; naibalud daytoy; narumek dagiti annakda kadagiti nagsulian dagiti kalsada; nagbibinnunot dagiti kabusorna nga agpaay kadagiti mararaem a tattaona, ket amin dagiti natan-ok a lallakina ket nakawaran.
11 Ogsaa du skal blive drukken, være forsvunden; ogsaa du skal søge et Værn imod Fjenden.
Mabartekkanto met; padasemto ti aglemmeng, ken agbirukkanto iti pagkamangam manipud iti kabusormo.
12 Alle dine Fæstninger ere som Figentræer med tidligt modne Frugter; rystes de, da falde de i Munden paa den, som vil æde dem.
Amin dagiti pagkamangam ket kaslanto iti kayo ti igos a naluom dagiti immuna a bungana: no maigungon dagitoy, matnag dagitoy iti ngiwat dagiti mangmangan.
13 Se, dit Folk er Kvinder i din Midte, dit Lands Porte ere aldeles opladte for dine Fjender; Ild har fortæret dine Portstænger.
Kitaem, dagiti tattao iti ayanyo ket babbai; nailukat dagiti ruangan ti dagam kadagiti kabusormo; inalun-on ti apuy dagiti balunetda.
14 Drag dig Vand for Belejring, gør dine Befæstninger stærke; gak i Dyndet, og træd i Leret, tag fat paa Teglovnen!
Mapanka sumakdo iti danum a maipaay iti pannakalakub; papigsaem dagiti sarikedkedmo; inka iti ayan ti pila ket payatam ti mortar; isaganam dagiti pagsukogan kadagiti nadrilio.
15 Der skal Ild fortære dig, Sværd udrydde dig, det skal fortære dig som Høskrækker; gør dig kun mangfoldig som Høskrækker, gør dig kun mangfoldig som Græshopper!
Ikisapnakanto ti apuy sadiay, ket dadaelennakanto ti kampilam. Alun-onennakanto a kas iti pangalun-on dagiti babassit a dudon iti amin a banbanag. Paadduem ti bagim a kas iti kaadu dagiti babassit a dudon, kas kaadu dagiti dadakkelen a dudon.
16 Du har havt flere Kræmmere end Stjerner paa Himmelen; Høskrækkerne bredte sig ud og fløj bort.
Pinaadum dagiti pagtagtagilakoem ket ad-adda pay ngem kadagiti bituen iti langit; ngem kasda la babassit a dudon: samsamenda ti daga kalpasanna ket tumayabda.
17 Dine kronede ere som Græshopper og dine Høvedsmænd som Græshoppesværme, hvilke lægge sig paa Murene, naar Dagen er kold; men naar Solen bryder frem da flyve bort, saa at deres Sted ikke kendes; hvor ere de?
Dagiti prinsipem ket kas kaadu dagiti dadakkelen a dudon, dagiti panguloen dagiti soldadom ket kasda la pangen ti dudon a kumpet kadagiti pader no kasta nalam-ek ti aldaw. Ngem no kasta a sumingisingen ti init, tumayabda nga awan makaamo no sadino ti pagturonganda.
18 Dine Hyrder ere hensovede, o Assurs Konge! dine ypperlige Mænd ligge i Ro; dit Folk, de ere adspredte paa Bjergene, og der er ingen, som samler dem.
Ari ti Asiria, matmaturog dagiti pastormo; agin-innana dagiti mangiturturaymo. Naiwara-wara dagiti tattaom kadagiti bantay, ket awan ti mangurnong kadakuada.
19 Der er ingen Lindring for din Skade, ulægeligt er dit Saar; alle, som høre Tidende om dig, klappe i Hænderne over dig; thi hvem gik ikke din Ondskab bestandigt ud over?
Awan ti mabalin a makaagas kadagiti sugatmo. Nakaro unay ti sugatmo. Agpalakpak iti ragsak dagiti amin a makangngeg iti damag maipapan kenka. Siasino aya ti nakalasat iti saan nga agbalbaliw a kinadangkesmo?
