< Nahum 3 >
1 Ve den blodskyldige Stad, hel fuld af Løgn, af Vold! Rov hører ikke op.
A UWE ke kulanakauhale koko! Ua piha oia a pau i ka wahahee, a me ka powa; Aole e laweia'ku ke pio;
2 Knald af Piske og Lyd af Vognhjuls Raslen og Heste i jagende Fart og hoppende Vogne!
O ka poha o ka huipa, a o ka halulu o ke kaa ana o na kaa, A o ka holo ana o na lio, a o ka lele ana o na halekaa.
3 Ryttere, som sætte af Sted, og Blinken af Sværd og Lynen af Spyd og en Mængde ihjelslagne og en svar Hob Lig; og der er ingen Ende paa døde Kroppe, man snubler over deres døde Kroppe!
Kaikai ae ka hoohololio i ka pahikaua wakawaka a me ka ihe huali; A he nui ka poe i pepehiia, a he nui na kupapau; Aohe hope o na heana, A hina lakou maluna o ko lakou mau heana.
4 Det sker for de store Horerier af Horen, den yndige skønne, en Mesterinde i Trolddom, hun, som solgte Folkefærd ved sine Horerier og Folkeslægter ved sine Trolddomskunster.
No ka nui o na moe kolohe ana o ka wahine maikai hookamakama, Nona na anaana. Ka mea kuai i na lahuikanaka ma kona moe kolohe ana, A me na ohana, ma kona mau anaana ana;
5 Se, jeg kommer imod dig, siger den Herre Zebaoth, og slaar dit Slæb op over dit Ansigt, og jeg vil lade Folkefærd se din Nøgenhed og Kongeriger din Skam.
Aia hoi, ua maka e aku au ia oe, wahi a Iehova o na kaua; A e huli ae au i kou kapa maluna o kou maka, A e hoike aku au i kou olohelohe ana i na lahuikanaka, A i kou hilahila i na aupuni.
6 Og jeg vil kaste vederstyggelige Ting paa dig og gøre dig ringeagtet og sætte dig frem til Skue.
A e hoolei aku au maluna ou i na mea haumia, A e hoolilo au ia oe i mea e manao ole ia, A e hooku au ia oe i mea e makaikaiia.
7 Og det skal ske, at enhver, som ser dig, skal fly bort fra dig og sige: Ødelagt er Ninive! hvo vil have Medynk med den? hvorfra skal jeg opsøge dig Trøstere?
A o na mea a pau e nana aku ia oe, Holo no lakou mai ou aku la, me ka i ana aku, Ua lukuia o Nineva! Owai la ka mea e auwe ia ia? A mahea la wau e imi aku ai i na mea hooluolu nou?
8 Mon du er bedre end No-Amon, som laa imellem Floderne, og som havde Vand trindt omkring sig, hvis Værn var Hav, hvis Mur var af Hav?
Ua oi anei kou maikai mamua o ko No-Amona, Ka mea e noho ana ma na muliwai, Ua hoopuniia oia e na wai, O ke kai kona paku, a o kona papohaku mai ke kai mai ia?
9 Morianer i Mængde og Ægypter uden Tal, de af Put og Lybia vare din Hjælp.
O Aitiopa kona ikaika a me Aigupita, aohe heluia; O Puta a me Lubima kou mau mea kokua.
10 Ogsaa denne blev bortført, den maatte gaa i Fangenskab, ogsaa dens spæde Børn bleve knuste paa alle Gadehjørner, og over dens ansete Mænd kastede man Lod, og alle dens Stormænd bleve bundne i Lænker.
Aka, ua laweia'ku oia, ua hele pio aku ia; A ua ulupaia kana mau keiki liilii ma ke poo o na alanui a pau: A hailona lakou no kona poe kanaka hanohano, A ua hoopaaia kona mau kanaka nui a pau i na kaulahao.
11 Ogsaa du skal blive drukken, være forsvunden; ogsaa du skal søge et Værn imod Fjenden.
A e ona no hoi oe, a e hunaia oe; A e imi no oe i ka ikaika no ka poe enemi.
12 Alle dine Fæstninger ere som Figentræer med tidligt modne Frugter; rystes de, da falde de i Munden paa den, som vil æde dem.
A e like kou mau wahi paa me ka laau fiku, me ka hua pala mua, Ina e hooluliia, e haule iho lakou iloko o ka waha o ka mea e ai ana.
13 Se, dit Folk er Kvinder i din Midte, dit Lands Porte ere aldeles opladte for dine Fjender; Ild har fortæret dine Portstænger.
Aia hoi, o kou poe kanaka iwaena ou, ua like me na wahine; A e hoohamama loa ia na pukapa o kou aina i kou poe enemi; A e hoopau ke ahi i kou mau kaola.
14 Drag dig Vand for Belejring, gør dine Befæstninger stærke; gak i Dyndet, og træd i Leret, tag fat paa Teglovnen!
E hukiwai ae nou, no ka popilikia, E hoopaa oe i kou mau wahi paa; E komo oe iloko o ka lepo, a e hehi iho i ka lepo kawili, A e hoopaa i kahi puhi pohaku-ula.
15 Der skal Ild fortære dig, Sværd udrydde dig, det skal fortære dig som Høskrækker; gør dig kun mangfoldig som Høskrækker, gør dig kun mangfoldig som Græshopper!
Malaila e hoopau ai ke ahi ia oe; E oki mai ka pahikaua ia oe, E ai iho no ia ia oe, e like me ka uhini huluhulu: E hoomahuahua ia oe iho e like me ka uhini huluhulu; Hoonui ia oe iho e like me ka uhini nui.
16 Du har havt flere Kræmmere end Stjerner paa Himmelen; Høskrækkerne bredte sig ud og fløj bort.
Ua hoonui oe i kou poe kalepa mamua o na hoku o ka lani: Hoopalahalaha aku ka uhini huluhulu, a lele aku la.
17 Dine kronede ere som Græshopper og dine Høvedsmænd som Græshoppesværme, hvilke lægge sig paa Murene, naar Dagen er kold; men naar Solen bryder frem da flyve bort, saa at deres Sted ikke kendes; hvor ere de?
Ua like kou poe alii me na uhini, A o kou poe lunakoa e like me na uhini nui loa, Ka mea e kau ana ma ka papohaku i ka la anu, A puka mai ka la, lele aku lakou, aole i ikeia ko lakou wahi.
18 Dine Hyrder ere hensovede, o Assurs Konge! dine ypperlige Mænd ligge i Ro; dit Folk, de ere adspredte paa Bjergene, og der er ingen, som samler dem.
Ke hiamoe nei kou poe kahuhipa, e ke alii o Asuria: E noho iho kou poe alii; Ua hoopuehuia kou poe kanaka ma na mauna, Aohe mea nana lakou e hoakoakoa mai.
19 Der er ingen Lindring for din Skade, ulægeligt er dit Saar; alle, som høre Tidende om dig, klappe i Hænderne over dig; thi hvem gik ikke din Ondskab bestandigt ud over?
Aohe mea hoola i kou eha ana; ua nui kou eha; O ka poe a pau e lohe i kou lono, e paipai lakou i ko lakou lima maluna ou; No ka mea, maluna owai anei i hele mau ole aku ai kou hewa?