Nahum 2
1 En Adspreder drager op imod dig, vogt Befæstningen, spejd Vejen, styrk Lænderne, anspænd Kraften stærkt!
Umayen ti tao a mangrebbek kenka. Bantayam dagiti pader ti siudad, guardiaam dagiti dalan, papigsaem ta bagim, ummongem dagiti armadam.
2 Thi Herren genopretter Jakobs Herlighed ligesom Israels Herlighed; thi Røvere have udplyndret dem og ødelagt deres Vinkviste.
Ta isubsubli ni Yahweh ti kinatan-ok ni Jacob, kas iti kinatan-ok ti Israel, uray dinadael ida dagiti mangsamsamsam ken dinadaelda dagiti sanga ti ubasda.
3 Hans vældiges Skjold er rødligt, Heltene ere klædte i Skarlagen, Vognene funkle af Staal paa den Dag, han ruster, og Spydene svinges.
Nalabbaga dagiti kalasag dagiti maingel a tattaona, ken nakakawes iti nalabbaga dagiti natutured a lallaki; agraniag dagiti landok ti karwahe iti aldaw a panagsaganada, ken naiwaradiwad iti tangatang dagiti sipres a gayang.
4 Paa Gaderne fare Vognene som rasende, de ile af Sted paa de aabne Pladser, deres Udseende er som Blus, de løbe som Lynet.
Napegges ti panagtaray dagiti karwahe kadagiti kalsada; agdardarasda nga agsubli-subli kadagiti nalawa a kalkalsada. Kasdala dagiti pagsilawan ken agtatarayda a kasla kimat.
5 Han kommer sine ypperlige Mænd i Hu, de snuble under deres Gang, de haste hen til dens Mur; men Stormtaget er oprejst.
Ay-ayaban ti tao a mangrebbek kenka dagiti opisyalna; maitublakda iti tunggal maysa iti pannagnada; agdardarasda a mangraut iti pader ti siudad. Naisaganan ti dakkel a kalasag a mangsalaknib kadagitoy a mangraraut.
6 Portene ud imod Floderne, ere opladte, og Paladset er modløst.
Napilit a nailukat dagiti ruangan kadagiti karayan, ket nadadael ti palasio.
7 Men det er beskikket: Hun blottes, hun drages op, og hendes Piger sukke, som Duer sukke, de slaa sig paa deres Bryst.
Naussoban ti pagan-anay ti reyna ken naitalaw; agas-asug dagiti adipenna a babbai a kasla dagiti kalapati, dandanugenda dagiti barukongda.
8 Og Ninive var ligesom en vandrig Fiskedam, fra de Dage af da den blev til; men de fly: „Staar! staar!” men ingen ser sig tilbage.
Ti Ninive ket kasla naisawang a danum, a kasla napegges a danum nga agliblibas dagiti tattaona. Ipukpukkaw dagiti dadduma, “Agsardengkayo, agsardengkayo,” ngem awan ti tumalyaw.
9 Røver Sølv! røver Guld! der er dog ingen Ende paa Forraadet, en Herlighed af alle Haande kostelige Ting.
Alaenyo ti nasamsam a pirak, alaenyo ti nasamsam a balitok, gapu ta awan patingga daytoy, ti dayag dagiti amin a napipintas a banbanag ti Nineve.
10 Øde og Ørk og Ødelæggelse og et forsagt Hjerte, og Vaklen i Knæerne, og Smerte i alle Lænder! og alles Ansigter have skiftet Farve.
Langalang ken nadadael ti Nineve. Marunaw ti puso iti tunggal maysa, agtitim-og dagiti tumtumeng ti tunggal maysa, ken adda ladingit iti tunggal maysa; pimmusyaw amin dagiti rupada.
11 Hvor er nu Løvernes Bolig og denne, de unge Løvers Vildbane, hvor Løven, Løvinden gik, Løveungen, og der var ingen, som forfærdede dem.
Sadino ngay itan ti rukib ti leon, ti lugar a pangpanganan dagiti urbon a leon, ti lugar a pagpagnaan ti leon ken ti kabaian a leon, agraman dagiti urbon a leon, no sadino ket awan ti pagbutbutnganda?
12 En Løve, der røvede, hvad der var nok til dens Unger, og kvalte til sine Løvinder og fyldte sine Huler med Rov og sine Boliger med det røvede.
Rinangrangkay ti leon ti natiliwna para kadagiti annakna; Binekkelna dagiti natiliwna a maipaay iti kabaian a leon, ken pinunnona ti rukibna kadagiti natiliwna, ken ti rukibna kadagiti narangrangkay a natay a bagi ti ayup.
13 Se, jeg kommer imod dig, siger den Herre Zebaoth, og jeg vil brænde dine Vogne, saa de gaa op i Røg, og Sværd skal fortære dine unge Løver; og jeg vil udrydde dit Rov af Jorden, og dine Sendebuds Røst skal ikke høres ydermere.
“Kitaem, bimmusorak kenka”—kastoy ti pakaammo ni Yahweh a Mannakabalin-amin. “Uramekto dagiti karwahem iti asuk, ken alun-onento ti kampilan dagiti urbon a leonmo. Pukawekto ti sinamsammo manipud iti dagam, ken saanton a mangngegan pay dagiti timek dagiti mensaherom.”
