Mikas 1
1 Herrens Ord, som kom til Moraskthiten Mika i de Dage, da Jotham, Akas, Ezekias vare Konger i Juda, det, som han saa over Samaria og Jerusalem.
Ĩno nĩyo ndũmĩrĩri ya Jehova ĩrĩa yakinyĩrĩire Mika ũrĩa warĩ wa itũũra rĩa Moreshethu, ĩkoniĩ Samaria na Jerusalemu, hĩndĩ ya ũthamaki wa Jothamu, na wa Ahazu, na wa Hezekia, athamaki a Juda.
2 Hører, I Folk, alle sammen! giv Agt, du Land og dets Fylde! og den Herre, Herre være Vidne imod eder, Herren fra sit hellige Tempel!
Atĩrĩrĩ, ta thikĩrĩriai inyuĩ andũ aya inyuothe; o nawe thĩ ta igua, na arĩa othe matũũraga kuo, nĩgeetha Mwathani Jehova arute ũira wa kũmũũkĩrĩra, o we Mwathani arĩ thĩinĩ wa hekarũ yake theru.
3 Thi se, Herren drager ud fra sit Sted, og han stiger ned og skrider frem over Jordens Høje.
Atĩrĩrĩ! Jehova nĩarooka oimĩte gĩikaro gĩake; araikũrũka arangĩrĩrie kũrĩa gũtũũgĩru gũkũ thĩ.
4 Og Bjergene smelte under ham og Dalene revne, som Voks for Ilden, som Vand, der udøses paa en Skrænt.
Irĩma itwekaga irĩ rungu rwake, nayo mĩkuru ĩgaatũkana; itwekaga ta mũhũra ũrĩ mwaki-inĩ, igaikũrũka ta maaĩ maikũrũkĩte na ihenya kĩgaragaro-inĩ.
5 For Jakobs Overtrædelse sker alt dette og for Israels Hus's Synder; hvo er Skyld i Jakobs Overtrædelse? mon ikke Samaria? og hvo er Skyld i Judas Høje? mon ikke Jerusalem?
Ũndũ ũyũ wonekete nĩ ũndũ wa ũremi wa Jakubu, na nĩ ũndũ wa mehia ma nyũmba ya Isiraeli. Ũremi wa Jakubu-rĩ, nĩ ũrĩkũ? Githĩ ti Samaria? Kũndũ kũrĩa gũtũũgĩru kwa Juda-rĩ, nĩ kũ? Githĩ ti Jerusalemu?
6 Derfor vil jeg gøre Samaria til en Stenhob paa Marken, til Vingaardsplantninger, og jeg vil adsprede dens Stene ned i Dalen og gøre dens Grundvold bar.
“Nĩ ũndũ ũcio, ngaatua Samaria hĩba ya mahiga, gũtuĩke kũndũ gwa kũhaandagwo mĩthabibũ. Nĩngaita mahiga marĩo mũkuru-inĩ na thikũrie mĩthingi yarĩo.
7 Og alle dens udskaarne Billeder skulle sønderslaas, og al dens Bolerløn opbrændes med Ild, og jeg vil ødelægge alle dens Afguder; thi den samlede dem af Bolerløn, og til Bolerløn skulle de atter vorde.
Mĩhianano yarĩo yothe nĩĩkoinangwo icunjĩ; nacio iheo ciothe cia hekarũ yarĩo icinwo na mwaki. Nĩngananga mĩhianano yothe yarĩo. Tondũ rĩonganirie iheo ciarĩo kuuma mũcaara wa ũmaraya, na igaatũmĩrwo rĩngĩ irĩ mũcaara wa kũrĩha maraya.”
8 Derfor vil jeg klage og hyle, jeg vil gaa blottet og nøgen, jeg vil anstille en Klage som Dragerne og en Sorg som Strudserne.
Tondũ ũcio-rĩ, ngũrĩra na ngirĩke, na thiĩ ndĩ magũrũ matheri na ndĩ njaga. Ngũgirĩka o ta mbwe, na ndĩre ta ndundu.
9 Thi dens Saar ere ulægelige; thi det er kommet indtil Juda, det er naaet indtil mit Folks Port, indtil Jerusalem.
Nĩgũkorwo kĩronda kĩarĩo gĩtingĩhona; gĩũkĩte gĩgakinya Juda. Nĩgĩkinyĩte o kĩhingo‑inĩ kĩa andũ akwa, gĩgakinya Jerusalemu kuo kwene.
10 Kundgører det ikke i Gath, græder ikke saa saare! i Beth-Afra vælter jeg mig i Støv.
Mũtikaheane ũhoro ũcio kũu Gathu, mũtikarĩre o na hanini. Ningĩ kũu Bethi-Ofara mwĩgaragariei rũkũngũ‑inĩ.
11 Drag forbi, du Indbyggerske i Safir, blottet og skamfuld! Indbyggersken i Zaanan gaar ikke ud! Beth-Ezels Klage betager eder Stade der.
Inyuĩ andũ arĩa mũtũũraga Shafiri, thiĩi mũrĩ njaga na mũconokete. Andũ arĩa matũũraga Zaanani matingiuma itũũra rĩao. Narĩo itũũra rĩa Bethi-Ezeli no gũcaaya rĩracaaya, itũũra rĩu rĩtingĩhota gũkũgitĩra.
12 Thi Indbyggersken i Maroth vaande sig i Smerte efter godt; thi ondt er steget ned fra Herren til Jerusalems Port.
Andũ arĩa matũũraga Marothu-rĩ, menyogondaga nĩ ruo, o metereire ũteithio, nĩ ũndũ mwanangĩko ũikũrũkĩte kuuma kũrĩ Jehova, ũgakinya o kĩhingo-inĩ kĩa Jerusalemu.
13 Spænd Heste for Vognen, du Indbyggerske i Lakis! den var Begyndelse til Synd for Zions Datter; thi i dig ere Israels Overtrædelser fundne.
Inyuĩ mũtũũraga Lakishi, ngaari cianyu cia ita ciohererei mbarathi. Nĩ inyuĩ mwatoonyirie Mwarĩ wa Zayuni mehia-inĩ, nĩgũkorwo ũremi wa Isiraeli woimanire na inyuĩ.
14 Derfor skal du give Afkald paa Moresketh-Gath; Aksibs Huse skulle blive et svigtende Vandløb for Israels Konger.
Nĩ ũndũ ũcio nĩmũkahe Moreshethu-Gathu iheo cia kuuganĩra ũhoro. Itũũra rĩa Akizibu no rĩa kũheenereria athamaki a Isiraeli.
15 Jeg vil endnu føre en Ejermand til dig, du Indbyggerske i Maresa! til Adullam skal Israels Herlighed komme.
Inyuĩ mũtũũraga Maresha nĩngamũrehithĩria mũndũ wa kũmũũkĩrĩra, amũtoorie. Ũrĩa we ũrĩ Riiri wa Isiraeli nĩagooka Adulamu.
16 Gør dig skaldet, og rag dig over de Børn, som ere din Lyst; gør dig bredskaldet som Ørnen, thi de ere bortførte fra dig.
Enjwoi mĩtwe mũcakaĩre ciana cianyu iria mũkenagĩra; mwĩenjei kĩhara mũhaane ta nderi, nĩgũkorwo ciana icio cianyu nĩigatahwo.
