Mikas 7

1 Ve mig! thi det er gaaet mig som ved Indsamlingen af Sommerfrugt, som ved Eftersankningen efter Vinhøsten; der er ikke en Vindrue til at æde, ingen tidlig moden Figen, som min Sjæl havde Lyst til.

Nagra tusi nasunku hue. Mago vahe'mo agategeno zafa raga ragino nenaku viana, magore hu'za otare'za maka tagi hana hu'nazageno, anampintira grepio fiki ragama tagino oneno agaku'ma nehiaza hu'noe.

2 Den fromme er forsvunden fra Jorden, og der er ikke en oprigtig iblandt Menneskene: De lure alle efter Blod, jage den ene deji anden i Garnet.

Anumzamofoma zamagu'areti'ma hu'za amage'ma nentaza vahera ama mopafina omanizageno, fatgo zamavu'zmavama nehaza vahera omanitfa hu'naze. Hagi maka vahe'mo'za havigege nehu'za vahe'ma zamahe'za korama eri tagi zankuke nehu'za, zamafu zamagnana zamahe nefri'za vaheke mani'naze.

3 Til det onde ere Hænder rede for at gøre det til Gavns; Fyrsten gør Fordring, og Dommeren er villig for Gentjeneste, og den mægtige udtaler sin Sjæls Attraa, og saa sno de det sammen.

Ana vahe'mokizmi zamazamo'a kefo avu'ava zama hu' zanteke knarera hu'ne. Gamani eri'za vahemo'zane keagama refko'ma nehaza vahe'mo'za masavema hu'za zagoma zamizage'za eri'zana e'nerize. Ana nehazage'za zamagima me'nea vahe'mo'za, zamagri'ma zamave'nesia zankuke nenekea nehu'za fatgoma huno refkohu avu'ava zana eri rukrahekrahu nehaze.

4 Den bedste af dem er som Torn, den oprigtigste som et Tjørnegærde; dine Vægteres Dag, din Hjemsøgelse kommer; nu skal deres Forstyrrelse være der.

Knare vahe'mo'za ave've trazankna nehazage'za, fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za ave've trazana agatere'za ha' zankna hu'naze. Hianagi tamagri'ma keagama huramantesania knamo'a hago eankino, tamagrira tamazeri haviza nehanigeta neginagi hugahaze.

5 Tror ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en fortrolig: Var din Munds Døre for hende, som ligger ved din Barm.

E'ina hu'negu tavaonka'are'ma nemanisia vahe'ene, roneka'ane, akamofonena knare hu'naze hunka antahi nezaminka oku nanekenena huamara hunka ozamasamio.

6 Thi Sønnen ringeagter Faderen, Datteren sætter sig op imod sin Moder, Sønnens Hustru imod sin Mands Moder, en Mand har Fjender i sine egne Husfolk.

Hagi ananknafina ve mofavremo'a otino nefa arimpa eri haviza nehanigeno, mofa'mo'a otino nererana ha' renente sanigeno, zahufa amo'a otino a' nenoferona ha' rentegahie. Ana hugahiankino kagri'ma ha'ma regantesania vahera fatgo huno kagri nagapi mani'ne.

7 Men jeg vil skue ud efter Herren, jeg vil bie efter min Frelses Gud; min Gud vil høre mig.

Hianagi nagri'ma nazama hanigu Ra Anumzamofonteke navua nentoe. Anumzamo'ma nagri'ma nagu'vazisinigu hu'na Agrikuke avega antete'na manigahue. Ana hu'neankino nagri Anumzamo'a antahinamigahie.

8 Glæd dig ikke over mig, min Modstanderinde! thi er jeg falden, skal jeg staa op igen, og sidder jeg i Mørket, skal Herren være mit Lys.

Nagri ha' vahe'motama knafima mani'nenugeta nenageta musena osiho. Na'ankure nagra tanafa hu'na masegahuanagi ete otigahue. Nagra hanizampina manigahuanagi, Ra Anumzamo nagri tavira mani'neno remsa hunantegahie.

9 Herrens Vrede vil jeg bære, thi jeg har syndet imod ham, — indtil han udfører min Sag og skaffer mig Ret; han skal føre mig ud til Lyset, jeg skal skue hans Retfærdighed.

Nagra Ra Anumzamofo avurera kumi hu'noankino, knazama namino nazeri fatgoma nehanige'na, navufga anterami'na manigahue. Hianagi osi'a knafi arimpa ahenanteteno, ete nagri kaziga anteno nagri ha' vahera knama nami'za nazeri havizama hu'naza zantera nona huzmantegahie. Ana huteno Ra Anumzamo'a navareno tavite vanige'na, fatgo avu'ava zama'a keama hugahue.

10 Og min Modstanderinde maa se det, og Skam skal bedække hende, idet hun siger til mig: Hvor er Herren din Gud? mine Øjne skulle se deres Lyst paa hende; nu skal hun blive til at nedtrædes som Dynd paa Gader.

Ana'ma hanige'za nagri ha' vahe'mo'zama nege'za Ra Anumzamo'a agri kaziga mani'ne hu'za nehu'za, Ra Anumzana kagri Anumzamo'a iga mani'ne hu'zama hu'naza nanekegura zamagazegu hugahaze. Nagri ha' vahe'mo'zama havizama hanaza zana, nagra navufinti zamagegahue. Ana hugahazankino kampi hapa me'nege'za vahe'mo'za rehapa kopa hu'za vano hazaza hu'za haviza hugahaze.

11 Der kommer en Dag, da man skal bygge dine Mure; paa denne Dag skal Grænse være fjern.

Ana huga hiankino ana knama esanigeta, Israeli vahe'mota ranra kuma tamimofo kegina ete eri kasefa huta nehuta, mopa tamimofo isa kana erinte ra huta vuta eta hugahaze.

12 Paa den Dag, da skal man komme til dig lige fra Assur og Ægyptens Stæder, og lige fra Ægypten og indtil Floden, og til Hav fra Hav, og fra Bjerg til Bjerget.

Ana knafima tamagritegama vahe'ma esazana, Asiria mopareti agafa huteno vuno, Isipi mopare uhanatiteno, Isipi moparetira vuvava huno Yufretisi ran tima me'nea moparega vanigeno, mago hagerinteti vuno mago hagerinkenare vanigeno, mago agonaregati vuno mago agonaregama nemaniza vahe'mo'zanena tamagritega egahaze.

13 Og Jorden skal blive til Øde for sine Beboeres Skyld, formedelst deres Idrætters Frugt.

Hianagi ana vahe'mokizmi mopafina vahera omanitfa hanigeno, ka'ma koka fore hugahie. Na'ankure ana mopafima mani'naza vahe'mo'zama hu'naza kefo avu'ava zanku anara hugahie.

14 Vogt med din Stav dit Folk, din Arvs Hjord, som bor ene for sig, i Skoven midt paa Karmel; lad dem græsse i Basan og Gilead som i gamle Dage!

Ra Anumzamoka Nagri vahere hunka huhampari zamante'nana vaheka'arera, sipisipi kva vahe kna hunka zafa tanopafima menima mani'naza vaheka'a kegava huzamanto. Hagi kagra zamatrege'za ko'ma hu'nazaza hu'za, Basani mopane Gileati mopama afovage'ma hu'nea mopafi hoza ante'za nene'za maniho.

15 Som i de Dage, da du drog ud af Ægyptens Land, vil jeg lade det se underfulde Ting.

Ana nanekerera Ra Anumzamo'a tamage huno nehuno, korapa'ma Isipi mopafima kinama hu'neta kazokazo eri'zama enerita mani'nazage'na, Nagra hankavenentake kaguva zantami eri fore nehu'na, tamavre'na atirami'noa kna hu'na, tamagritera hanave kaguvaza eri fore hugahue.

16 Hedningerne skulle se det og beskæmmes for al deres Vælde; de skulle lægge Haand paa Mund; deres Øren skulle blive døve.

Ra Anumzamo'ma tamagrite'ma eri fore'ma hania avu'ava zama, ama mopafi vahe'mo'zama negesageno'a hankave zamimo'a amne zankna nehanige'za, zamagazegu nehu'za antahintahi hakare hugahaze. Ana nehu'za keaga osu zamagitera rehamunenki'za, negi vahe maniaza hugahaze.

17 De skulle slikke Støv som Slangen, som Jordens Kryb skulle de komme bævende frem fra deres Borge; til Herren vor Gud skulle de skælvende komme og frygte for dig.

Ana nehu'za osifa'vemo hiaza hu'za zamasaguregati regraro ahe'za vano nehu'za, kugusopa nene'za fra'ma ki'za nemaniza kumapinti'ma atirami'za Ra Anumzana tagri Anumzamofo avure'ma eme otisanu'za, tusi koro nehu'za zamahirahiku hugahaze.

18 Hvo er en Gud som du, der borttager Misgerning og gaar Overtrædelse forbi for det overblevne af sin Arv? han holder ikke fast ved sin Vrede evindelig, thi han har Lyst til Miskundhed.

Anumzamoka magora kagrikna anumzana omani'ne, Ana hu'neankino kagri vahepinti'ma osi'a naga'ma ozamahe zamatrage zama mani'naza nagamokizmi kumi'ma atre zamantega anumzana omani'ne. Anumzamoka kagrira krimpa neheanagi ana zamo'a za'zatera mevava hunora novie. Na'ankure Kagra muse hunerantenka mevava kavesi zanteti kavesi'nerantane.

19 Han skal atter forbarme sig over os, han skal træde vore Misgerninger under Fødder; og du skal kaste alle deres Synder i Havets Dyb.

Kagra mago'ene kasunkura hunerantenka, tagri kumira erinka kagianu rehapatitenka, erinka hagerimofona amefenkame ro'are mate vutregahane.

20 Du skal bevise Jakob Sandhed, Abraham Miskundhed, som du har svoret vore Fædre fra de gamle Dage af.

Kagra korapa tagehe'i Abrahamune Jekopu kiznima huvempama huznante'nana kante amage antenka, vagaoreno mevava kavesi zana taveri hugahane.