Mikas 7

1 Ve mig! thi det er gaaet mig som ved Indsamlingen af Sommerfrugt, som ved Eftersankningen efter Vinhøsten; der er ikke en Vindrue til at æde, ingen tidlig moden Figen, som min Sjæl havde Lyst til.

Mano kaka midhiero omaka malit! Chutho achalo ngʼat ma hulo e puoth mzabibu e ndalo oro. Onge olemb mzabibu mochokore ma dacham, ngʼope mokwongo chiek ma agombo bende onge.

2 Den fromme er forsvunden fra Jorden, og der er ikke en oprigtig iblandt Menneskene: De lure alle efter Blod, jage den ene deji anden i Garnet.

Joma oluoro Nyasaye bende osetieki morumo e piny; ja-ratiro onge kata mana achiel modongʼ. Ji duto pondo karito mondo ochwer remo, moro ka moro manyo nyawadgi mondo odwodi.

3 Til det onde ere Hænder rede for at gøre det til Gavns; Fyrsten gør Fordring, og Dommeren er villig for Gentjeneste, og den mægtige udtaler sin Sjæls Attraa, og saa sno de det sammen.

Lweteni duto ariyo olony e timo richo. Jatelo dwaro mich githuon, jangʼad bura kawo asoya, jogi maroteke chuno ji gi timo gigegi magidwaro, giduto kaachiel giwinjore e wachni.

4 Den bedste af dem er som Torn, den oprigtigste som et Tjørnegærde; dine Vægteres Dag, din Hjemsøgelse kommer; nu skal deres Forstyrrelse være der.

Joma nenore ni longʼo kuomgi; chalo gi kuth oriangʼ. Joma ikwano ni odimbore mogik eigi richo moloyo kuth chiedo. Odiechieng jorito mau osechopo, odiechiengʼ ma Nyasaye limoue. Ma e kinde ma ikeyoue.

5 Tror ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en fortrolig: Var din Munds Døre for hende, som ligger ved din Barm.

Kik igen kuom ngʼama odak e bathi kata osiepni kik iyiego. Wuo kitangʼ kata gi chiegi ma ugenorugo.

6 Thi Sønnen ringeagter Faderen, Datteren sætter sig op imod sin Moder, Sønnens Hustru imod sin Mands Moder, en Mand har Fjender i sine egne Husfolk.

Nikech wuowi koro ochayo wuon mare, kendo nyako noked kod min mare; chi wuowi bende noked gi damare, wasik ngʼato nobed joode owuon.

7 Men jeg vil skue ud efter Herren, jeg vil bie efter min Frelses Gud; min Gud vil høre mig.

Anto amanyo Jehova Nyasaye gi wangʼa ka an kod geno, arito Nyasaye ma Jawarna; kendo Nyasacha biro winja.

8 Glæd dig ikke over mig, min Modstanderinde! thi er jeg falden, skal jeg staa op igen, og sidder jeg i Mørket, skal Herren være mit Lys.

In jasika kik inyiera kata obedoni asepodho to abiro chungʼ kendo! Kata obedo ni abet e mudho to Jehova Nyasaye biro doko lerna.

9 Herrens Vrede vil jeg bære, thi jeg har syndet imod ham, — indtil han udfører min Sag og skaffer mig Ret; han skal føre mig ud til Lyset, jeg skal skue hans Retfærdighed.

Nikech aseketho e nyim Jehova Nyasaye ayie tingʼo mirimbe, nyaka chop oket kwayona kare, mi oyud ni aonge ketho. Obiro kela e ler mi ane adierane.

10 Og min Modstanderinde maa se det, og Skam skal bedække hende, idet hun siger til mig: Hvor er Herren din Gud? mine Øjne skulle se deres Lyst paa hende; nu skal hun blive til at nedtrædes som Dynd paa Gader.

Eka wasika none gima otimore mi ginipongʼ gi wichkuot, gin mane giwacho niya, “Ere Jehova Nyasaye ma Nyasachino?” Wangʼa none koselogi; kata mana sani ibiro nyon-gi piny, mana kaka chwodho inyono e yore manie dala.

11 Der kommer en Dag, da man skal bygge dine Mure; paa denne Dag skal Grænse være fjern.

Odiechiengʼ migeroe ohinga mare biro chopo, en odiechiengʼ manoyarie tongʼni.

12 Paa den Dag, da skal man komme til dig lige fra Assur og Ægyptens Stæder, og lige fra Ægypten og indtil Floden, og til Hav fra Hav, og fra Bjerg til Bjerget.

E odiechiengʼno ji nobi iri koa Asuria kod mier madongo mag Misri, koa chakre Misri nyaka Yufrate koa bath nam koni nyaka bath nam komachielo, kendo koa got koni nyaka got komachielo.

13 Og Jorden skal blive til Øde for sine Beboeres Skyld, formedelst deres Idrætters Frugt.

Piny biro dongʼ nono, nikech timbe maricho mag ji modak e iye.

14 Vogt med din Stav dit Folk, din Arvs Hjord, som bor ene for sig, i Skoven midt paa Karmel; lad dem græsse i Basan og Gilead som i gamle Dage!

Kwa jogi gi ludh odunga mari, kweth mag girkeni magi, modak kendgi ei bungu, e dier puothe momewo. Wegi gichiem Bashan gi Gilead mana kaka ndalo machon.

15 Som i de Dage, da du drog ud af Ægyptens Land, vil jeg lade det se underfulde Ting.

“Mana kaka ndalo mane ua Misri, abiro nyisogi timbena madongo miwuoro.”

16 Hedningerne skulle se det og beskæmmes for al deres Vælde; de skulle lægge Haand paa Mund; deres Øren skulle blive døve.

Ogendini biro nenogi mi wigi kuodi ka osemagi tekogi duto. Giniket lwetgi e dhogi kendo itgi biro dino.

17 De skulle slikke Støv som Slangen, som Jordens Kryb skulle de komme bævende frem fra deres Borge; til Herren vor Gud skulle de skælvende komme og frygte for dig.

Gibiro nangʼo lowo ka thuol, ka le malak gi bund-igi e buru. Gibiro wuok ka gia e kuondegi mag pondo ka gitetni. Gibiro lokore gidok ir Jehova Nyasaye, ma Nyasachwa, ka giluor kendo un bende gibiro luorou.

18 Hvo er en Gud som du, der borttager Misgerning og gaar Overtrædelse forbi for det overblevne af sin Arv? han holder ikke fast ved sin Vrede evindelig, thi han har Lyst til Miskundhed.

En Nyasaye mane machalo kodi ma ngʼwono ne joge modongʼ, kendo weyonegi richogi? Iyi ok wangʼ nyaka chiengʼ, to imor mar kecho jogi.

19 Han skal atter forbarme sig over os, han skal træde vore Misgerninger under Fødder; og du skal kaste alle deres Synder i Havets Dyb.

Ibiro kechowa kendo, ibiro nyono richowa e tiendi, kendo idir kethruokwa duto e bwo nam.

20 Du skal bevise Jakob Sandhed, Abraham Miskundhed, som du har svoret vore Fædre fra de gamle Dage af.

Ibiro bedo ja-adiera ne Jakobo kendo ibiro kecho Ibrahim, kaka ne isingori kikwongʼori ne kwerewa, e ndalo machon.