Mikas 7
1 Ve mig! thi det er gaaet mig som ved Indsamlingen af Sommerfrugt, som ved Eftersankningen efter Vinhøsten; der er ikke en Vindrue til at æde, ingen tidlig moden Figen, som min Sjæl havde Lyst til.
Ada kahitai! Ajeh chu thingga akilona nunga koiman nehding kimu talou bangbeple lengpi theiga leh theichang kichomna nung tabang in kaumdoh tai.
2 Den fromme er forsvunden fra Jorden, og der er ikke en oprigtig iblandt Menneskene: De lure alle efter Blod, jage den ene deji anden i Garnet.
Leiset chunga Pathen gingte la amangthah gamtan, mihemte laha lungdih pua khatcha Jong aumpon, thisan soa tolthat jeng ahiuve. Ami jousen asopi kipalna dinga thang kamjeng ahiuve.
3 Til det onde ere Hænder rede for at gøre det til Gavns; Fyrsten gør Fordring, og Dommeren er villig for Gentjeneste, og den mægtige udtaler sin Sjæls Attraa, og saa sno de det sammen.
Akhutuvin thilse jeng a boluvin lung nachang mongin thilse aboluve. Thutanna pang milen milalhon jong nehguh ding akithum thum'un ahi.
4 Den bedste af dem er som Torn, den oprigtigste som et Tjørnegærde; dine Vægteres Dag, din Hjemsøgelse kommer; nu skal deres Forstyrrelse være der.
Alahuva aphapena kisei jong chu ling tobang ahin, lungdih pentaha kiseipa jong chu ponlah abang’e, min akailuht nadiu nikho leh talen amat nadiu nikho chu hung lhung ding ahitai.
5 Tror ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en fortrolig: Var din Munds Døre for hende, som ligger ved din Barm.
Koimacha tahsan hihin, nagol ngaitah jeng jong ahilou leh na inneipi jeng jong tahsan hih in.
6 Thi Sønnen ringeagter Faderen, Datteren sætter sig op imod sin Moder, Sønnens Hustru imod sin Mands Moder, en Mand har Fjender i sine egne Husfolk.
Chapan jong apa, chanun jong anu, mounu in jong atehpi chunga, namelma chu na insung taha kon hiding ahi.
7 Men jeg vil skue ud efter Herren, jeg vil bie efter min Frelses Gud; min Gud vil høre mig.
Keiman Paki jeng bou eipanpi din vejing ingting, eihuhhing ka Pathen kanga jing ding ahi, Chutileh ka Pathen in kataona angai tei ding ahi.
8 Glæd dig ikke over mig, min Modstanderinde! thi er jeg falden, skal jeg staa op igen, og sidder jeg i Mørket, skal Herren være mit Lys.
Kagal miten duchatah in neive hihun, lhujong leng kathodoh kit ding ahi. Muthim laha toujong leng Pakai chu kameivah hiding ahi.
9 Herrens Vrede vil jeg bære, thi jeg har syndet imod ham, — indtil han udfører min Sag og skaffer mig Ret; han skal føre mig ud til Lyset, jeg skal skue hans Retfærdighed.
Pakaiy in eigimbol jongle kathoh hat ding, ajeh chu ama dounaa kachonset jeh in. Ahinlah aman kachung thu hinkhol nante. Kei dinga thu atan masang sea kangai ngai ding ahi. Pakai in khovah a eipuidoh intin, chuteng chon dihna kamu ding ahi.
10 Og min Modstanderinde maa se det, og Skam skal bedække hende, idet hun siger til mig: Hvor er Herren din Gud? mine Øjne skulle se deres Lyst paa hende; nu skal hun blive til at nedtrædes som Dynd paa Gader.
Chuteng kamelmaten Pakai kei langa apan ahetdoh diu, na Pakai hoiya umem tia aseiju chu kijumsoa jahchabeh seh diu ahi. Hichenu chu kamit in noise taha avet ding ahi. Amanu chu lamlen kholai dunga min achotpha a leivui chil banga kichil ding ahi.
11 Der kommer en Dag, da man skal bygge dine Mure; paa denne Dag skal Grænse være fjern.
Hiche niteng chule Israel, nakhopi kisapha kit ding, chule nagamgi ho jong kikehlen ding.
12 Paa den Dag, da skal man komme til dig lige fra Assur og Ægyptens Stæder, og lige fra Ægypten og indtil Floden, og til Hav fra Hav, og fra Bjerg til Bjerget.
Gam tamtah'a kona mipite hunga Assyria a kipana gam latah Egypt, Egypt a kipana Euphrate luipi changei, twipi leh mol ho kallanga, molsang jousea kona lhang sang jouse geija hung diu ahi.
13 Og Jorden skal blive til Øde for sine Beboeres Skyld, formedelst deres Idrætters Frugt.
Leiset vang hi agoh keova hunglum ding, ajeh chu masanga ana cheng masaho chonset jeh ahi.
14 Vogt med din Stav dit Folk, din Arvs Hjord, som bor ene for sig, i Skoven midt paa Karmel; lad dem græsse i Basan og Gilead som i gamle Dage!
O Pakai nakelngoi china tenggollin namite neichingun, nakelngoi honte neilam kaijun, gammang laha hin achangsehin cheng jong leo, amahohi Bashan gamle Gilead gam'a kelngoi lhat bangin lhauhen, gollui laiya bangin umuhen.
15 Som i de Dage, da du drog ud af Ægyptens Land, vil jeg lade det se underfulde Ting.
Henge, tin Pakaiyin aseije. “Keiman thil kidang nasatah tah kabol peh diu Aigupta a kona nahung potdohuva kanabol banga kabol
16 Hedningerne skulle se det og beskæmmes for al deres Vælde; de skulle lægge Haand paa Mund; deres Øren skulle blive døve.
Leiset pumpia namtin vaipin kidang asah sahdiu, Pakaiyin nang hi dinga thil kidang abol tengleh jachatna aneidiu, anakoluva jong kho ajah lou diu ahitai.
17 De skulle slikke Støv som Slangen, som Jordens Kryb skulle de komme bævende frem fra deres Borge; til Herren vor Gud skulle de skælvende komme og frygte for dig.
Gul banga levui aleija aledio, leisetna a-opma kithol ganhing banga umdiu ahi. Akulpiuva konna kihot hotna hung potdoh diu, akichat behseh jeh uva Pakai ahin beldiu ahi. Nangma jeh'a amaho hi abonchauva kichasoh kei ding ahiuve.
18 Hvo er en Gud som du, der borttager Misgerning og gaar Overtrædelse forbi for det overblevne af sin Arv? han holder ikke fast ved sin Vrede evindelig, thi han har Lyst til Miskundhed.
Nang banga agoulo amite ahungdoh amoh chengse dinga themmona, ngaidamna, suhkhelna, subei soh thei Pathen koipen um ding ham? Pathen chu alunghang jing jengpoi, ajeh chu Pakai hi alungset longlou anei hi kipah jo ahibouve.
19 Han skal atter forbarme sig over os, han skal træde vore Misgerninger under Fødder; og du skal kaste alle deres Synder i Havets Dyb.
Neihin lungset kit’un natin; ka chonsetnau chengse jong nakengto noija koi in natin; twikhanglen'a na lelutding ahi.
20 Du skal bevise Jakob Sandhed, Abraham Miskundhed, som du har svoret vore Fædre fra de gamle Dage af.
Jacob jong kitahna neitaha nabolla, long louva Abraham nalungset ding, masanglai a kapu kapateu koma na kihahsel banga nabol tei ding ahi.
