Mikas 4
1 Men det skal ske i de sidste Dage, at Herrens Hus's Bjerg skal være grundfæstet oven paa Bjergene og ophøjet over Højene, og Folkene skulle strømme til det.
Hnukkhuem na ni ah Angraeng im loe mae nui ah sah tih, maenawk boih pong sang koek mae ah om ueloe, pakoeh hanah kaminawk boih to ah caeh o tih.
2 Og mange Hedninger skulle komme og sige: Kommer og lader os gaa op til Herrens Bjerg og til Jakobs Guds Hus, at han maa lære os sine Veje, og vi maa vandre paa hans Stier; thi fra Zion skal udgaa Lov og Herrens Ord fra Jerusalem.
Paroeai prae kaminawk angzo o ueloe, Angraeng ih mae nuiah angzo oh; Jocob Sithaw im ah, caeh o tahang si; anih ih loklam ah a caeh o thai hanah, anih mah aicae han loklam patuek tih: Zion hoiah kaalok tacawt ueloe, Jerusalem hoiah Angraeng ih lok to tacawt tih, tiah thui o tih.
3 Og han skal dømme imellem mange Folkeslag og holde Ret for vældige Hedningefolk ud i det fjerne; og de skulle omsmede deres Sværd til Hakker og deres Spyd til Haveknive, et Folk skal ikke løfte Sværd imod et andet, og de skulle ikke ydermere øve sig i. Krig.
Anih mah pop parai kaminawk to lokcaek tih, thacak angthla parai prae kaminawk to thuitaek tih; nihcae ih sumsen loe laikok atokhaih sum ah sah o ving ueloe, tayaenawk doeh taoi ah sah o lat tih boeh; prae maeto mah maeto sumsen hoi angtukhaih om mak ai boeh, misa angtukhaih doeh amtuk o mak ai boeh.
4 Men de skulle bo, hver under sit Vintræ og under sit Figentræ, og ingen skal forfærde dem; thi den Herre Zebaoths Mund har talt.
Kaminawk boih angmah ih misur takha hoi thaiduetkung tlim ah anghnu o tih, nihcae pazih kami mi doeh om mak ai boeh, tiah misatuh Angraeng mah thuih boeh.
5 Thi alle Folk vandre hvert i sin Guds Navn; men vi vandre i Herrens vor Guds Navn, evindelig og altid.
Kami boih angmacae ih sithaw ih ahmin hoiah caeh o tih, toe kaicae loe kaimacae ih Angraeng Sithaw ih ahmin hoiah ni dungzan hoi dungzan khoek to ka caeh o han.
6 Paa denne Dag, siger Herren, vil jeg sanke det haltende og samle det fordrevne og det, som jeg har handlet ilde med.
To na niah loe khokkhaem kami, pakak ih kami, ka pacaekthlaek ih kaminawk to ka pakhueng han.
7 Og jeg vil gøre det haltende til en Levning og det bortkomne til et stærkt Folk; og Herren skal regere over dem paa Zions Bjerg, fra nu og indtil Evighed.
Khokkhaem kaminawk to anghmat kami ah ka sak moe, haek ih kaminawk to thacak kami ah ka sak han; vaihi hoi kamtong dungzan hoi dungzan khoek to Angraeng mah nihcae to Zion mae ah uk tih boeh.
8 Og du, Hyrdetaarn, Zions Datters Høj! til dig skal det komme; ja, komme skal det tidligere Herredømme, Kongedømmet over Jerusalems Datter.
Nang Zion canu thacakhaih kaom, tuu toephaih imsang, hmaloe ah ukhaih to nang khaeah angzo let tih, Jerusalem canu ukhaih prae to angzo let tih.
9 Nu, hvorfor raaber du saa saare? er der ingen Konge udi dig? eller er din Raadgiver omkommen? thi Smerte har betaget dig som den fødende Kvinde.
Tipongah vaihi tha hoi na qah loe? Siangpahrang na tawn o ai maw? Kahoih poekhaih paek kami to anghmat ving boeh maw? To ahmuen ah nongpata mah pauep ih kana baktiah nathaih mah ang naeh boeh maw?
10 Vrid dig, og vaand dig i Smerte, du Zions Datter som den fødende Kvinde! thi nu skal du drage ud af Staden og bo paa Marken og komme lige til Babel; der skal du udfries, der skal Herren genløse dig af dine Fjenders Haand.
Aw Zion canu, nongpata mah nawkta oh nathuem ah pauep ih kana aham ih baktiah, kana to pauep ah: vaihi loe taw ah oh hanah, vangpui to na caehtaak tih boeh, Babylon ah doeh na caeh tih; nang loe to ah pahlong ah na om tih; to ah Angraeng mah na misanawk ban thung hoiah na loisak tih.
11 Og nu ere vel mange Folkefærd samlede imod dig, hvilke sige: Hun vorde vanhelliget! og vore Øjne se deres Lyst paa Zion!
Toe pop parai prae kaminawk mah nang to naeh hanah vaihi nawnto amkhueng o, nihcae mah, Zion loe panuet thok ah om nasoe, Zion to anghoehaih hoiah ka dan o han, tiah thuih o.
12 Men de kende ikke Herrens Tanker og forstaa ikke hans Raad, thi han har samlet dem som Neg til Tærskepladsen.
Toe nihcae loe Angraeng poekhaih to panoek o ai, a thuih ih lok doeh panoek o ai; Anih mah nihcae to cang atithaih ahmuen ih kangpop cangqui baktiah tapop tih.
13 Gør dig rede og tærsk, du Zions Datter! thi jeg gør dit Horn til Jern og gør dine Hove til Kobber, at du maa sønderknuse mange Folk, og at jeg kan vie Herren deres Bytte og hele Jordens Herre deres Gods.
Aw Zion canunawk, angthawk oh loe, atii oh; na takii to sum ah kang coengsak moe, na khokpadae to sum kamling ah kang coengsak han; kanoih parai kaminawk to na va phaeng tih; nihcae ih hmuenmae to Angraeng khaeah ka tathlang moe, long boih ukkung Angraeng khaeah nihcae ih hmuennawk to ka paek han.
