Mikas 3
1 Og jeg sagde: Hører dog, I Jakobs Øverster og Israels Hus's Dommere! burde I ikke kende Retten?
Mǝn mundaⱪ dedim: «Anglanglar, i Yaⱪupning ⱨakimliri, Israil jǝmǝtining ǝmirliri! Adil ⱨɵkümni bilix silǝrgǝ has ǝmǝsmu?
2 De hade det gode og elske det onde; de rive deres Hud af dem og deres Kød af deres Ben.
I yahxiliⱪni ɵq kɵrgüqi, Yamanliⱪni yahxi kɵrgüqilǝr — Silǝr Ɵz hǝlⱪimdin terisini, Ustihanliridin gɵxini yulidiƣan, Ularning gɵxini yǝydiƣan, Terisi soyulƣuqǝ üstidin sawaydiƣan, Ustihanlirini qaⱪidiƣan, Ularni ⱪazanƣa tǝyyarliƣandǝk, Daxⱪazandiki gɵxni toƣriƣandǝk toƣraysilǝr!
3 Det er dem, som æde mit Folks Kød og drage deres Hud af dem og bryde deres Ben, og de brede dem ud som i en Gryde og som Kød midt i en Kedel.
4 Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.
Buningdin keyin ular Pǝrwǝrdigarƣa nida ⱪilidu, Biraⱪ U ularni anglimaydu; Ularning ⱪilmixliridiki ⱨǝr türlük ⱪǝbiⱨliki üqün, U qaƣda U yüzini ulardin ⱪaqurup yoxuridu!».
5 Saa siger Herren imod Profeterne, som forvilde mit Folk, og som, naar de faa noget at bide med deres Tænder, forkynde Fred, men naar nogen intet giver dem for deres Mund, da prædike de Krig imod ham:
Pǝrwǝrdigar Ɵz hǝlⱪini azdurƣuqi pǝyƣǝmbǝrlǝr toƣruluⱪ mundaⱪ dǝydu: — (Ular qixliri bilǝn qixlǝydu, «Aman-tinqliⱪ!» dǝp warⱪiraydu, Kimǝrkim ularning gelini maylimisa, Xularƣa ⱪarxi urux ⱨazirlaydu!)
6 Derfor skal det blive Nat for eder, uden Syner, og Mørke for eder; uden Spaadom; og Solen skal gaa ned over Profeterne, og Dagen skal blive sort over dem.
— Xunga silǝrni «alamǝt kɵrünüx»ni kɵrmǝydiƣan bir keqǝ, Pal salƣili bolmaydiƣan ⱪarangƣuluⱪ basidu; Pǝyƣǝmbǝrlǝr üqün ⱪuyax patidu, Kün ular üstidǝ ⱪara bolidu;
7 Og Seerne skulle beskæmmes og Spaamændene blive til Skamme, og de skulle skjule Skægget over Munden alle sammen; thi der er intet Svar fra Gud.
«Alamǝt kɵrünüxni kɵrgüqilǝr» xǝrmǝndǝ bolidu, Palqilar yǝrgǝ ⱪaritilidu; Ularning ⱨǝmmisi kalpuklirini tosup yüridu; Qünki Hudadin ⱨeq jawab kǝlmǝydu.
8 Men jeg er derimod fuld af Kraft, Herrens Aand, og af Ret og Styrke til at kundgøre Jakob hans Overtrædelse og Israel hans Synd.
Biraⱪ mǝn bǝrⱨǝⱪ Pǝrwǝrdigarning Roⱨidin küqkǝ tolƣanmǝn, Yaⱪupⱪa ɵzining itaǝtsizlikini, Israilƣa uning gunaⱨini jakarlax üqün, Toƣra ⱨɵkümlǝrgǝ ⱨǝm ⱪudrǝtkǝ tolƣanmǝn.
9 Hører dog dette, I Jakobs Hus's Øverster og Israels Hus's Dommere! I, som afsky Ret og gøre det lige kroget!
Buni anglanglar, ɵtünimǝn, i Yaⱪup jǝmǝtining ⱨakimliri, Israil jǝmǝtining ǝmirliri! Adil ⱨɵkümgǝ ɵq bolƣanlar, Barliⱪ adalǝtni burmilaydiƣanlar,
10 Hver, som bygger Zion med Blod og Jerusalem med Uretfærdighed!
Zionni ⱪan tɵküx bilǝn, Yerusalemni ⱨǝⱪⱪaniyǝtsizlik bilǝn ⱪuridiƣanlar!
11 Dens Øverster dømmes for Skænk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Profeter spaa for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykker over os.
[Zionning] ⱨakimliri parilar üqün ⱨɵküm qiⱪiridu, Kaⱨinlar «ix ⱨǝⱪⱪi» üqün tǝlim beridu; «Pǝyƣǝmbǝrlǝr» pul üqün palqiliⱪ ⱪilidu; Biraⱪ ular «Pǝrwǝrdigarƣa tayinar»mix tehi, Wǝ: — «Pǝrwǝrdigar arimizda ǝmǝsmu? Bizgǝ ⱨeq yamanliⱪ qüxmǝydu» — deyixidu.
12 Derfor, for eders Skyld, skal Zion pløjes som en Ager og Jerusalem blive til Stenhobe og Husets Bjerg til Skovhøje.
Xunga silǝrning wǝjǝnglardin Zion teƣi etizdǝk aƣdurulidu, Yerusalem dɵng-tɵpilik bolup ⱪalidu, «Ɵy jaylaxⱪan taƣ» bolsa ormanliⱪning otturisidiki yuⱪiri jaylardǝkla bolidu, halas.
