Mikas 3

1 Og jeg sagde: Hører dog, I Jakobs Øverster og Israels Hus's Dommere! burde I ikke kende Retten?

Kowos mwet kol lun Israel, porongeyu! Pwayeiya uh kowos pa ac arulana nunku ac suk ma suwohs,

2 De hade det gode og elske det onde; de rive deres Hud af dem og deres Kød af deres Ben.

a kowos tuh srunga ma wo ac lungse ma koluk. Kowos sukela kulun mwet luk ke elos moul na, ac takusla ikwalos liki srelos.

3 Det er dem, som æde mit Folks Kød og drage deres Hud af dem og bryde deres Ben, og de brede dem ud som i en Gryde og som Kød midt i en Kedel.

Kowos kangla mwet luk. Kowos kolosla kolo kaclos, koteya srelos, ac pakpukiya manolos oana ikwa ma ac manman in sie tup.

4 Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.

Pacl se ac tuku ke kowos fah wowoyak nu sin LEUM GOD, tuh El ac fah tia topuk kowos. El ac fah tia lohng pre lowos, mweyen kowos oru ma na koluk.

5 Saa siger Herren imod Profeterne, som forvilde mit Folk, og som, naar de faa noget at bide med deres Tænder, forkynde Fred, men naar nogen intet giver dem for deres Mund, da prædike de Krig imod ham:

Mwet luk uh kiapweyukla sin mwet palu su wuleang nu sin mwet ma moli nu selos mu ac oasr misla, ac elos aksangengye mwet ma tia moli nu selos mu ac oasr mweun. A LEUM GOD El fahk nu sin mwet palu ingan,

6 Derfor skal det blive Nat for eder, uden Syner, og Mørke for eder; uden Spaadom; og Solen skal gaa ned over Profeterne, og Dagen skal blive sort over dem.

“Mwet palu, len lowos apkuran in safla. Faht uh ac tili fowos. Mweyen kowos kiapwela mwet luk, ac fah tia sifilpa oasr ku lowos in liye aruruma, ac kowos ac fah tia sifilpa ku in palye kutena ma.”

7 Og Seerne skulle beskæmmes og Spaamændene blive til Skamme, og de skulle skjule Skægget over Munden alle sammen; thi der er intet Svar fra Gud.

Elos su palye pacl fahsru ac fah akmwekinyeyuk ke sripen palu lalos tia pwaye. Elos ac fah mwekinla mweyen God El tia topkolos.

8 Men jeg er derimod fuld af Kraft, Herrens Aand, og af Ret og Styrke til at kundgøre Jakob hans Overtrædelse og Israel hans Synd.

A funu nga, LEUM GOD El nwekyula ke ngun ac ku lal, ac ase nu sik in kalem ke nununku suwohs, ac pulaik in fahk nu sin mwet Israel lah mea ma koluk lalos.

9 Hører dog dette, I Jakobs Hus's Øverster og Israels Hus's Dommere! I, som afsky Ret og gøre det lige kroget!

Porongeyu, kowos mwet kol lun Israel, kowos su srunga nununku suwohs ac furokla ma pwaye nu ke ma sutuu.

10 Hver, som bygger Zion med Blod og Jerusalem med Uretfærdighed!

Kowos musai Jerusalem, siti lun God, fin pwelung in akmas ac nununku sesuwos.

11 Dens Øverster dømmes for Skænk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Profeter spaa for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykker over os.

Mwet leum lun acn uh oru nununku lalos wiwi lupan mol nu selos, ac mwet tol elos lungas Ma Sap in eis mwe moul kac, ac mwet palu oru fahkak lalos in mol nu selos. A elos inge nukewa fahk mu LEUM GOD El welulos. Elos fahk, “Wangin mwe sensen fah sun kut. LEUM GOD El wi kut.”

12 Derfor, for eders Skyld, skal Zion pløjes som en Ager og Jerusalem blive til Stenhobe og Husets Bjerg til Skovhøje.

Na pa ke sripowos, Zion ac fah pukpukyak oana sie acn in ima, ac Jerusalem ac fah oana sie yol in ma kulawi, ac fin tohktok se ma Tempul oan we ac fah ekla sie insak.