Mikas 3

1 Og jeg sagde: Hører dog, I Jakobs Øverster og Israels Hus's Dommere! burde I ikke kende Retten?

Eka ne awacho niya, “Winjuru un jotelo maka Jakobo, un jotelo mag dhood Israel. Donge onego ungʼe ngʼado bura kare.

2 De hade det gode og elske det onde; de rive deres Hud af dem og deres Kød af deres Ben.

Umon gi gik mabeyo to uhero gik maricho; ukidho pien joga oko ka uyiecho ringʼo oko e chokegi.

3 Det er dem, som æde mit Folks Kød og drage deres Hud af dem og bryde deres Ben, og de brede dem ud som i en Gryde og som Kød midt i en Kedel.

Uchamo ringre joga, uyiecho pien dendgi, kendo utoyo chokegi matindo tindo. Ukengogi ka ringʼo midwa chielo, ka ringʼo midwa tedo e agulu?”

4 Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.

Kinde biro ma giniywag ne Jehova Nyasaye to ok enodwokgi ngangʼ. Kindeno enopandnegi wangʼe nikech gik maricho magisetimo.

5 Saa siger Herren imod Profeterne, som forvilde mit Folk, og som, naar de faa noget at bide med deres Tænder, forkynde Fred, men naar nogen intet giver dem for deres Mund, da prædike de Krig imod ham:

Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “Ne jonabi mane omiyo joga obaro oweyo yo, ka ngʼato omiyogi chiemo to giwacho ni, ‘kwe nitie,’ to ka ok omiyogi chiemo, to giikore tugo kode lweny.

6 Derfor skal det blive Nat for eder, uden Syner, og Mørke for eder; uden Spaadom; og Solen skal gaa ned over Profeterne, og Dagen skal blive sort over dem.

Kuom mano otieno biro choponu ma ok nune fweny, mudho nojuku ma ok nungʼe weche mopondo. Chiengʼ biro podho ne jonabi kendo odiechiengʼ nolokrenegi mudho.

7 Og Seerne skulle beskæmmes og Spaamændene blive til Skamme, og de skulle skjule Skægget over Munden alle sammen; thi der er intet Svar fra Gud.

Jokor wach wigi biro kuot kendo jo-nyakalondo none wichkuot. Dhogi nomoki nikech ok giniyud dwoko moa kuom Nyasaye.”

8 Men jeg er derimod fuld af Kraft, Herrens Aand, og af Ret og Styrke til at kundgøre Jakob hans Overtrædelse og Israel hans Synd.

An to apongʼ gi teko, apongʼ gi Roho mar Jehova Nyasaye, kod adiera kod nyalo mar hulo ne joka Jakobo kethogi, mar nyiso jo-Israel richogi gi kethogi.

9 Hører dog dette, I Jakobs Hus's Øverster og Israels Hus's Dommere! I, som afsky Ret og gøre det lige kroget!

Winjuru wachni, un jotelo mag dhood Jakobo, un jotelo mag dhood Israel, un ma usin gadiera kendo uriambo,

10 Hver, som bygger Zion med Blod og Jerusalem med Uretfærdighed!

un mugero Sayun gi remo, to Jerusalem gi timbe mamono.

11 Dens Øverster dømmes for Skænk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Profeter spaa for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykker over os.

Jotende ngʼado bura ka omigi asoya. Jodolo mag-gi bende puonjo weche mag chik komigi chudo, kendo jonabi mage koro wach mana komigi chudo. To pod giyiengore mana kuom Jehova Nyasaye kagiwacho niya, “Donge Jehova Nyasaye ni e dierwa, onge masira mabiro makowa.”

12 Derfor, for eders Skyld, skal Zion pløjes som en Ager og Jerusalem blive til Stenhobe og Husets Bjerg til Skovhøje.

Emomiyo Sayun ibiro pur ka puodho, Jerusalem biro dongʼ gunda, got matin mogerie hekalu nobed ka bungu motwere moyugno.