Mikas 3
1 Og jeg sagde: Hører dog, I Jakobs Øverster og Israels Hus's Dommere! burde I ikke kende Retten?
Ngaijuvin, nangho Israel lamkaihon, nangho adihlouva kona adih hekhen ho.
2 De hade det gode og elske det onde; de rive deres Hud af dem og deres Kød af deres Ben.
Ahinlah nanghon thilpha nahouvin, thilphalou nangailuve, nanghon kamite ahing changin avun nalip doh pehun, aphe jouse jong agua konin naleodohpehun ahi.
3 Det er dem, som æde mit Folks Kød og drage deres Hud af dem og bryde deres Ben, og de brede dem ud som i en Gryde og som Kød midt i en Kedel.
Kamite aphe naneovin, avun jouse nalip dohuvin, agu nahebohpehuvin asa’u, sa kihonna belsunga sa hon bangin na kihonuvin ahi.
4 Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.
Chutengleh nahahsat genthei niuleh Pakai hengah panpina ngaichan nathum kitun, na taonao na sanpeh diuva naginchat mongu hinam? Thilse tampi nabol jou keijuva, Pakai angsunga thil na thumuleh, amit kale changa jong navet louhel diu ahi.
5 Saa siger Herren imod Profeterne, som forvilde mit Folk, og som, naar de faa noget at bide med deres Tænder, forkynde Fred, men naar nogen intet giver dem for deres Mund, da prædike de Krig imod ham:
Hiche hi Pakaiyin asei ahi. “Nang ho, themgao lhem hon kamite napui mong tauve! Anneh ding napeteu henga kichamna thun na kiteppiuvin, ahinlah nehding napenomloute hengah gal nabol khumun ahi.
6 Derfor skal det blive Nat for eder, uden Syner, og Mørke for eder; uden Spaadom; og Solen skal gaa ned over Profeterne, og Dagen skal blive sort over dem.
Tua hi nangho jan muthim tobanga naum diu, themgao thilmu banga namu lou diu, ahitai. Muthimin na umkimvellu ahitai, chuleh nahin nikhou achaina lam hiding ahitai.
7 Og Seerne skulle beskæmmes og Spaamændene blive til Skamme, og de skulle skjule Skægget over Munden alle sammen; thi der er intet Svar fra Gud.
Chuteng gao thilmu neipa jong kijumso ding, chuleh mitva neipa jong kisih ding chuleh pon a na mai nakitom ding, ajeh chu Pathen’a kona donbutna namu tahlou jeh ahi.
8 Men jeg er derimod fuld af Kraft, Herrens Aand, og af Ret og Styrke til at kundgøre Jakob hans Overtrædelse og Israel hans Synd.
Ahivangin kei dingin vang katha ahat in, lhasam louvin Pakai Lhagao thahat nan kadim jing nai. Keima Pakai thutah leh ahatnan kadim jingnai Israel chonsetna hangsan tahin ka doudal jing’e.
9 Hører dog dette, I Jakobs Hus's Øverster og Israels Hus's Dommere! I, som afsky Ret og gøre det lige kroget!
Kasei ngaijuvin, Israel lamkaiho! nang hon thu adiha kitan natheuvin, akitoha thilbol nahei monguvin ahi.
10 Hver, som bygger Zion med Blod og Jerusalem med Uretfærdighed!
Nanghon Jerusalem jou leh nal chuleh thisan so pumin na sauvin ahi.
11 Dens Øverster dømmes for Skænk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Profeter spaa for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykker over os.
Lamkaija panghon nehguh muna dingin thu natanuvin! Thempua panghon jong Pathen danbu sum lonan thu nahillun, Themgaova pang hon jong sum munana dingin gaothu aseijun, ahijeng vang'in Pakai jenga bou kingai in bou, naki seijuve. “Ema akhohpoi keiho heng lam ah hung un.” ajeh chu Pakai eiho laha aume natiuve.
12 Derfor, for eders Skyld, skal Zion pløjes som en Ager og Jerusalem blive til Stenhobe og Husets Bjerg til Skovhøje.
Nangho jeh'a Zion lhang jong loulai kikai banga kikai ding, Jerusalem jong mangthah dinga kemsuh ding! Gammang soh tading, tule tua houin kisah namun khu.
