Mikas 3
1 Og jeg sagde: Hører dog, I Jakobs Øverster og Israels Hus's Dommere! burde I ikke kende Retten?
To naah kai mah, Aw Jakob zaehoikungnawk, Israel imthung takoh ukkungnawk, tahngai oh; katoeng ah lokcaekhaih na panoek o han om ai maw? tiah ka naa.
2 De hade det gode og elske det onde; de rive deres Hud af dem og deres Kød af deres Ben.
Kahoih to na hnukma o moe, sethaih to na koeh o lat; kai kaminawk ih ahin to na khok pae o moe, ahuh pong ih ngan doeh na khok pae o;
3 Det er dem, som æde mit Folks Kød og drage deres Hud af dem og bryde deres Ben, og de brede dem ud som i en Gryde og som Kød midt i en Kedel.
nangcae loe laom pui pongah thongh han ih moi baktih, laom pongah thongh hanah abaeh ih moi baktiah, kai kaminawk ih ngan to na caak o moe, ahin to na khok o pacoengah, ahuhnawk to na khaeh pae o.
4 Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.
Nito naah loe nihcae mah Angraeng khaeah hang o tih, toe anih mah pathim pae mak ai: a sak o ih hmuen hoih ai pongah, to tiah a hangh o naah anih mah nihcae khae hoi mikhmai hawk ving tih.
5 Saa siger Herren imod Profeterne, som forvilde mit Folk, og som, naar de faa noget at bide med deres Tænder, forkynde Fred, men naar nogen intet giver dem for deres Mund, da prædike de Krig imod ham:
Angraeng mah kai ih kami loklam amkhraengsak, tahmaanawk kawng to hae tiah thuih; buh pacah o naah nihcae mah monghaih kawng to thuih o, buh pacah o ai naah loe, misa anghtawkhaih kawng to a thuih o.
6 Derfor skal det blive Nat for eder, uden Syner, og Mørke for eder; uden Spaadom; og Solen skal gaa ned over Profeterne, og Dagen skal blive sort over dem.
To pongah hnuksakhaih a hnuk o han ai ah, nangcae nuiah vinghaih to pha ueloe, angzo han koi thuih han ai ah, vinghaih to na tong o tih; tahmaanawk hanah ni duemh tih, khodai loe nihcae han khoving ah angcoeng tih.
7 Og Seerne skulle beskæmmes og Spaamændene blive til Skamme, og de skulle skjule Skægget over Munden alle sammen; thi der er intet Svar fra Gud.
Hnukhaih tawn kaminawk loe azat o ueloe, angzo han koi thui thaih kaminawk loe poek anghmang o sut tih; ue, Sithaw khae hoi lok pathimhaih om ai pongah, nihcae loe pahni tamuep o boih tih, tiah thuih.
8 Men jeg er derimod fuld af Kraft, Herrens Aand, og af Ret og Styrke til at kundgøre Jakob hans Overtrædelse og Israel hans Synd.
Toe kai loe Jakob zaehaih hoi Israel zaehaih to taphong hanah, Angraeng ih Muithla hoiah ka koi; toenghaih, thacakhaih hoi sak thaihaih to ang paek.
9 Hører dog dette, I Jakobs Hus's Øverster og Israels Hus's Dommere! I, som afsky Ret og gøre det lige kroget!
Nangcae Jakob ih imthung takoh zaehoikung angraengnawk, Israel imthung takoh ukkung angraengnawk, tahngai oh; toenghaih to na panuet o moe, loktang to nam ro o sak.
10 Hver, som bygger Zion med Blod og Jerusalem med Uretfærdighed!
Athii palonghaih hoiah Zion to na sak o moe, zaehaih hoiah Jerusalem to na sak o.
11 Dens Øverster dømmes for Skænk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Profeter spaa for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykker over os.
Zaehoikungnawk loe bokhaih phoisa to talawk o pongah, katoengah lok takroek o ai, qaimanawk loe tangqum paek naah ni ca patuk o, nihcae ih tahmaanawk doeh tangka paek pacoengah ni hmabang angzo han koi hmuen kawng to thuih pae o. Toe nihcae loe Angraeng abomhaih to oep o moe, aicae salakah Angraeng oh na ai maw? Aicae nuiah raihaih pha mak ai, tiah a thuih o.
12 Derfor, for eders Skyld, skal Zion pløjes som en Ager og Jerusalem blive til Stenhobe og Husets Bjerg til Skovhøje.
Nangcae pongah, Zion loe laikok baktiah atok tih, Jerusalem loe long kangpop baktiah angpop sut tih, tempul sakhaih mae doeh taw ih hmuensangnawk baktiah om tih.
