< Mikas 2 >

1 Ve dem, som optænke Uret og forberede ondt paa deres Leje; naar det bliver lyst om Morgenen, udføre de det; thi det staar i deres Hænders Magt.
Angsonghaih iihkhun nui hoi kasae sak han pacaeng kaminawk loe khosak bing o! Nihcae loe to baktih hmuen sak thaihaih tawnh o pongah, akhawnbang khodai naah loe na tim o ih hmuen to na sak o.
2 Og de have Begærlighed efter Agre og rane dem, efter Huse og tage dem; og de øve Vold imod Manden og hans Hus, imod ham og hans Arv.
Minawk ih lawk hmuen to a khit o moe, tha patoh hoiah a lomh pae o; imnawk doeh a khit o moe, lak pae o ving. Kami hoi imthung takohnawk to pacaekthlaek o moe, kami hoi a tawnh ih hmuennawk to lak pae o.
3 Derfor, saa siger Herren: Se, jeg tænker ondt over denne Slægt, fra hvilket I ikke skulle kunne unddrage eders Hals, og ikke skulle I gaa stoltelig, thi det bliver en ond Tid.
To pongah Angraeng mah, Khenah, hae imthung takoh nuiah raihaih phaksak hanah ka poek, to naah tahnong nang qoi thai mak ai; to atue loe kasae tue ah oh pongah, nam oek thai mak ai.
4 Paa denne Dag skal man istemme en Sang over eder, og man klager et Klagemaal; det er forbi, siger man, rent ødelagte ere vi, mit Folks Lod bortskifter han; hvorledes unddrager han mig den! til den frafaldne uddeler han vore Agre.
To na niah kaminawk mah nang misa haih lok to thui o ueloe, paroeai palungsethaih hoiah na qah o haih tih: kam ro o boeh! Anih mah kai kaminawk ih taham to lak ving boeh: kawbang maw kai ih hmuen to a lak ving halat! Kaicae ih lawknawk doeh minawk han a paek ving boeh, tiah thui o tih.
5 Derfor skal du ingen have, som skal kaste Maalesnoren ud til Lod i Herrens Menighed.
To pongah Angraeng ih kaminawk amkhuenghaih ahmuen ah, taham khethaih phoisa to vah moe, prae kawng thuih hanah kami maeto doeh na tawn o mak ai.
6 „I maa ikke profetere‟, saa profetere de; profetere de ikke for disse, vilde Skændsel ikke vige.
Nihcae mah lok taphong kaminawk khaeah, Lok thui hmah lai ah: nihcae loe azat o ueloe, lok thui o mak ai boeh, tiah thuih o.
7 Og du, som er kaldet Jakobs Hus! mon Herren er hurtig til Vrede? eller mon dette er hans Gerninger? Mon ikke mine Ord gøre vel imod den, som vandrer oprigtigt?
Aw Jakob imthung takohnawk, Angraeng loe poek amthueng maw? Anih mah hae baktih hmuennawk hae sak maw? Ka thuih ih loknawk baktiah loklam toeng pazui kami khaeah kahoih hmuen to sah ai maw?
8 Men alt fra i Gaar rejser mit Folk sig som en Fjende; Kappen, der er over Kjortelen, trække I af dem, som gaa forbi i Tryghed, og som ere afvante fra Strid.
Kai ih kaminawk loe canghnii ah misa angthawk o; misatukhaih ahmuen hoi zithaih tawn ai ah kamlaem kaminawk ih kahoih khukbuennawk to a khring pae o.
9 Mit Folks Kvinder uddrive I af Huset, som var deres Lyst; fra hendes spæde Børn tage I min Prydelse for bestandigt.
Kahoih angmacae ohhaih imthung hoiah kai ih kami nongpatanawk to na haek o; nihcae ih caa khae hoiah ka lensawkhaih to dungzan khoek to na lak pae o ving boeh.
10 Gører eder rede, og drager bort, thi dette er ikke Hvilestedet formedelst Urenhed, som bringer Fordærvelse, og det er en gruelig Fordærvelse.
Angthawk ah loe, caeh o lai ah, hae ahmuen loe nangcae anghakhaih ahmuen na ai ni; amhnong boeh pongah kanung parai amrohaih hoiah nam ro tih boeh.
11 Hvis en Mand, der vandrede med Vind og Løgn, falskelig sagde: Jeg vil profetere for dig om at faa Vin og stærk Drik, saa vilde han være en Profet for dette Folk.
Amsawnlok thui kami hoi aling thaih kami mah, Kai loe nangcae khaeah misurtui hoi mu kawng to ka thuih han, tiah na naa o tih; nangcae loe to baktih tahmaa to ni na koeh o.
12 Samle, ja, samle vil jeg dig, Jakob! saa mange du er, sanke, ja, sanke, det overblevne af Israel sammen, bringe dem til Hobe ligesom Bozras Faar; som en Hjord paa sin Græsgang skulle de buldre af Mennesker.
Aw Jakob, kai mah kang pakhueng o boih han; kanghmat Israel kaminawk to kam khuengsak han; Bozrah ih tuu baktiah nawnto ka pakhueng han, tuu khongkha thung ih tuunawk baktiah ka suek han, kami paroeai pop pongah hraw o parai tih.
13 Der skal opstaa een, som bryder igennem i Spidsen for dem, de skulle bryde igennem og drage ind ad Porten og gaa ud ad den; og deres Konge skal drage frem i Spidsen for dem, og Herren er fremmest foran dem.
Khongkha phrae kami loe nihcae hmaa ah caeh tih; khongkha to phraek o, khongkha thung hoiah tacawt o moe, a caeh o: nihcae ih siangpahrang loe nihcae hma ah caeh tih, Angraeng loe nihcae hma ah caeh tih.

< Mikas 2 >