< Matthæus 9 >

1 Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By.
Og han gikk i båten og fór over og kom til sin egen by.
2 Og se, de bare til ham en værkbruden, som laa paa en Seng; og da Jesus saa deres Tro, sagde han til den værkbrudne: „Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig.‟
Og se, de førte til ham en mann som var verkbrudden, og som lå på en seng; og da Jesus så deres tro, sa han til den verkbrudne: Vær frimodig, sønn! dine synder er dig forlatt.
3 Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: „Denne taler bespotteligt.‟
Og se, nogen av de skriftlærde sa ved sig selv: Denne spotter Gud.
4 Og da Jesus saa deres Tanker, sagde han: „Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter?
Da Jesus så deres tanker, sa han: Hvorfor tenker I så ondt i eders hjerter?
5 Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: Staa op og gaa?
For hvad er lettest, enten å si: Dine synder er dig forlatt, eller å si: Stå op og gå?
6 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder, ‟ da siger han til den værkbrudne: „Staa op, og tag din Seng, og gaa til dit Hus!‟
Men forat I skal vite at Menneskesønnen har makt på jorden til å forlate synder - da sier han til den verkbrudne: Stå op og ta din seng og gå hjem til ditt hus!
7 Og han stod op og gik bort til sit Hus.
Og han stod op og gikk hjem til sitt hus.
8 Men da Skarerne saa det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en saadan Magt.
Men da folket så det, blev de forferdet og priste Gud, som hadde gitt mennesker en sådan makt.
9 Og da Jesus gik videre derfra, saa han en Mand, som hed Matthæus, sidde ved Toldboden; og han siger til ham: „Følg mig!‟ Og han stod op og fulgte ham.
Og da Jesus gikk videre derfra, så han en mann ved navn Matteus sitte på tollboden; og han sa til ham: Følg mig! Og han stod op og fulgte ham.
10 Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mange Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple.
Og det skjedde da han satt til bords i hans hus, se, da kom mange toldere og syndere og satt til bords med Jesus og hans disipler.
11 Og da Farisæerne saa det, sagde de til hans Disciple: „Hvorfor spiser eders Mester med Toldere og Syndere?‟
Og da fariseerne så det, sa de til hans disipler: Hvorfor eter eders mester med toldere og syndere?
12 Men da Jesus hørte det, sagde han: „De raske trænge ikke til Læge, men de syge.
Men da Jesus hørte det, sa han: De friske trenger ikke til læge, men de som har ondt.
13 Men gaar hen og lærer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere.‟
Men gå bort og lær hvad det er: Jeg har lyst til barmhjertighet og ikke til offer. For jeg er ikke kommet for å kalle rettferdige, men for å kalle syndere.
14 Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: „Hvorfor faste vi og Farisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?‟
Da kom Johannes' disipler til ham og sa: Hvorfor faster vi og fariseerne så meget, men dine disipler faster ikke?
15 Og Jesus sagde til dem: „Kunne Brudesvendene sørge, saa længe Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, og da skulle de faste.
Og Jesus sa til dem: Kan vel brudesvennene sørge så lenge brudgommen er hos dem? Men de dager skal komme da brudgommen blir tatt fra dem, og da skal de faste.
16 Men ingen sætter en Lap af uvalket Klæde paa et gammelt Klædebon; thi Lappen river Klædebonnet itu, og der bliver et værre Hul.
Ingen setter en lapp av ukrympet tøi på et gammelt klædebon; for lappen river med sig et stykke av klædebonet, og riften blir verre.
17 Man kommer heller ikke ung Vin paa gamle Læderflasker, ellers sprænges Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne ødelægges; men man kommer ung Vin paa nye Læderflasker, saa blive begge Dele bevarede.‟
Heller ikke fyller de ny vin i gamle skinnsekker; ellers revner sekkene, og vinen spilles, og sekkene ødelegges; men de fyller ny vin i nye skinnsekker, så blir begge deler berget.
18 Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og faldt ned for ham og sagde: „Min Datter er lige nu død; men kom og læg din Haand paa hende, saa bliver hun levende.‟
Mens han talte dette til dem, se, da kom en synagoge-forstander og falt ned for ham og sa: Min datter er nettop død; men kom og legg din hånd på henne, så vil hun leve.
19 Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.
Og Jesus stod op og fulgte ham, og hans disipler gikk med.
20 Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar, traadte hen bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon;
Og se, en kvinne som hadde hatt blodsott i tolv år, trådte til bakfra og rørte ved det ytterste av hans klædebon;
21 thi hun sagde ved sig selv: „Dersom jeg blot rører ved hans Klædebon, bliver jeg frelst.‟
for hun sa ved sig selv: Kan jeg bare få røre ved hans klædebon, så blir jeg helbredet.
22 Men Jesus vendte sig om, og da han saa hende, sagde han: „Datter! vær frimodig, din Tro har frelst dig.‟ Og Kvinden blev frelst fra den samme Time.
Men han vendte sig om, og da han så henne, sa han: Vær frimodig, datter! din tro har frelst dig. Og kvinnen blev helbredet fra samme stund.
23 Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og saa Fløjtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han:
Og da Jesus kom inn i synagoge-forstanderens hus og så fløitespillerne og hopen som larmet, sa han til dem:
24 „Gaar bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover.‟ Og de lo ad ham.
Gå bort! Piken er ikke død; hun sover. Og de lo ham ut.
25 Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Haanden; og Pigen stod op.
Men da han hadde drevet hopen ut, gikk han inn og tok henne ved hånden; og piken stod op.
26 Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn.
Og ryktet om dette kom ut i hele landet deromkring.
27 Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som raabte og sagde: „Forbarm dig over os, du Davids Søn!‟
Og da Jesus gikk derfra, fulgte der ham to blinde, som ropte: Miskunn dig over oss, du Davids sønn!
28 Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus siger til dem: „Tro I, at jeg kan gøre dette?‟ De sige til ham: „Ja, Herre!‟
Og da han var kommet inn i huset, gikk de blinde til ham og Jesus sa til dem: Tror I at jeg kan gjøre dette? De sa til ham: Ja, Herre!
29 Da rørte han ved deres Øjne og sagde: „Det ske eder efter eders Tro!‟
Da rørte han ved deres øine og sa: Det skje eder efter eders tro!
30 Og deres Øjne bleve aabnede. Og Jesus bød dem strengt og sagde: „Ser til, lad ingen faa det at vide.‟
Og deres øine blev oplatt. Og Jesus talte strengt til dem og sa: Se til at ingen får vite det!
31 Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn.
Men de gikk ut og utbredte ryktet om ham i hele landet deromkring.
32 Men da disse gik ud, se, da førte de til ham et stumt Menneske, som var besat.
Da nu disse gikk bort, se, da førte de til ham et stumt menneske, som var besatt.
33 Og da den onde Aand var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne forundrede sig og sagde: „Aldrig er saadant set i Israel.‟
Og da den onde ånd var drevet ut, talte den stumme. Og folket undret sig og sa: Aldri har slikt vært sett i Israel.
34 Men Farisæerne sagde: „Ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.‟
Men fariseerne sa: Det er ved de onde ånders fyrste han driver de onde ånder ut.
35 Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.
Og Jesus gikk omkring i alle byene og landsbyene og lærte folket i deres synagoger og forkynte evangeliet om riket og helbredet all sykdom og all skrøpelighet.
36 Men da han saa Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de vare vanrøgtede og forkomne som Faar, der ikke have Hyrde.
Og da han så folket, ynkedes han inderlig over dem; for de var ille medfarne og forkomne, lik får som ikke har hyrde.
37 Da siger han til sine Disciple: „Høsten er stor, men Arbejderne ere faa;
Da sa han til sine disipler: Høsten er stor, men arbeiderne få;
38 beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.‟
bed derfor høstens herre at han vil drive arbeidere ut til sin høst!

< Matthæus 9 >