Matthæus 9
1 Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By.
Yesu noidho yie mi ongʼado nam nyaka loka komachielo, mi nochopo e dala kama ne onywole.
2 Og se, de bare til ham en værkbruden, som laa paa en Seng; og da Jesus saa deres Tro, sagde han til den værkbrudne: „Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig.‟
Jomoko nokelone ja-athany, konindo e pien. Kane Yesu oneno yie ma jogo ne nigo, nowachone ja-athanyno niya, “Wuoda, bed gi kwe e chunyi, richoni oweni.”
3 Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: „Denne taler bespotteligt.‟
Kuom mano jopuonj chik moko nowacho kendgi giwegi niya, “Ngʼatni yanyo Nyasaye!”
4 Og da Jesus saa deres Tanker, sagde han: „Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter?
Kaka Yesu nongʼeyo pachgi, nowachonegi niya, “Angʼo momiyo uyie mondo paro maricho obed e chunyu?
5 Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: Staa op og gaa?
Ere mayot wacho, wacho ni, ‘Richoni oweni,’ koso wacho ni, ‘Aa malo mondo iwuothi?’
6 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder, ‟ da siger han til den værkbrudne: „Staa op, og tag din Seng, og gaa til dit Hus!‟
To mondo ungʼe ni Wuod Dhano nigi teko e piny mar weyo richo.” Eka nowachone ja-athanyno niya, “Aa malo kaw pieni mondo idhi dala.”
7 Og han stod op og gik bort til sit Hus.
Mi ngʼatno noa malo kendo odhi dala.
8 Men da Skarerne saa det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en saadan Magt.
Ka oganda noneno gima notimore, negipongʼ gi luoro; kendo negipako Nyasaye, ma nosechiwo teko machal kamano ne ji.
9 Og da Jesus gik videre derfra, saa han en Mand, som hed Matthæus, sidde ved Toldboden; og han siger til ham: „Følg mig!‟ Og han stod op og fulgte ham.
Kane oyudo Yesu dhi nyime koa kanyo ne oneno ngʼato ma nyinge Mathayo kobet piny e od jasol osuru. Nowachone niya, “Luwa,” mi Mathayo noa malo kendo noluwe.
10 Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mange Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple.
Kane oyudo Yesu chiemo e od Mathayo, josol osuru mangʼeny kod joricho mangʼeny nobiro mochiemo kode kaachiel gi jopuonjrene bende.
11 Og da Farisæerne saa det, sagde de til hans Disciple: „Hvorfor spiser eders Mester med Toldere og Syndere?‟
Kane jo-Farisai oneno mano, negipenjo jopuonjrene niya, “Angʼo momiyo japuonju chiemo gi josol osuru kod joricho?”
12 Men da Jesus hørte det, sagde han: „De raske trænge ikke til Læge, men de syge.
Kane Yesu owinjo mano, nowachonegi niya, “Joma ngima ok ema dwar jathieth makmana joma tuo.
13 Men gaar hen og lærer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere.‟
To dhiuru upuonjru tiend wachni, ‘Gima adwaro en ni ukech joweteu, to ok ni uchiwna misango.’Nimar ok ne abiro mondo aluong joma kare, to nabiro mondo aluong joricho.”
14 Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: „Hvorfor faste vi og Farisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?‟
Eka jopuonjre Johana nobiro ire mopenje niya, “Ere kaka wan kod jo-Farisai watweyo chiemo to jopuonjreni to ok twe chiemo?”
15 Og Jesus sagde til dem: „Kunne Brudesvendene sørge, saa længe Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, og da skulle de faste.
To Yesu nodwokogi niya, “Ere kaka welo mag wuon kisera nyalo kuyo adier kapod en kodgi? Kata kamano ndalo nobi ma wuon kisera nogol e kindgi; eka ginitwe chiemo e kindeno.
16 Men ingen sætter en Lap af uvalket Klæde paa et gammelt Klædebon; thi Lappen river Klædebonnet itu, og der bliver et værre Hul.
“Onge ngʼama twangʼo rabaw mar law manyien kuom law moti, nimar rabaw mar law manyien-no biro mich mi ywa law machon-no, mi omed yiech moloyo.
17 Man kommer heller ikke ung Vin paa gamle Læderflasker, ellers sprænges Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne ødelægges; men man kommer ung Vin paa nye Læderflasker, saa blive begge Dele bevarede.‟
Kamano bende, ji ok nyal olo divai manyien e piende moti mag tingʼo divai. Ka gitimo kamano to piendego biro barore, mi divai pukre oko, kendo piende mag tingʼo divai biro kethore. Ooyo, giolo divai manyien e piende mag tingʼo divai manyien, eka iritogi maber giduto kargi ariyo.”
18 Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og faldt ned for ham og sagde: „Min Datter er lige nu død; men kom og læg din Haand paa hende, saa bliver hun levende.‟
Kane oyudo owacho wechegi, jatelo moro nobiro mokulore e nyime kawacho niya, “Nyara otho machiegni. To yie ibi iket lweti kuome mondo obed mangima.”
19 Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.
Yesu nowuok kendo nodhi kode, kaachiel gi jopuonjrene bende.
20 Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar, traadte hen bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon;
To apoya nono, dhako moro mane osebedo ka iye chwer kuom higni apar gariyo nopore gi yo katoke kendo nomulo riak lawe.
21 thi hun sagde ved sig selv: „Dersom jeg blot rører ved hans Klædebon, bliver jeg frelst.‟
Notimo kamano nimar nowacho gie chunye niya, “Ka anyalo mulo mana riak lawe kende to abiro chango.”
22 Men Jesus vendte sig om, og da han saa hende, sagde han: „Datter! vær frimodig, din Tro har frelst dig.‟ Og Kvinden blev frelst fra den samme Time.
Kane Yesu olokore monene, nowachone niya, “Bed motegno nyara, nikech yieni osechangi.” Kendo dhakono nochango chakre sano.
23 Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og saa Fløjtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han:
Kane Yesu odonjo e od jatelono, moneno joma goyo asili kod oganda mane goyo koko,
24 „Gaar bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover.‟ Og de lo ad ham.
nowacho niya, “Aiuru kae; nimar nyakoni ok otho, onindo aninda.” To gin neginyiere anyiera.
25 Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Haanden; og Pigen stod op.
Kane oseriemb ogandano oko, nodonjo mi okawo nyakono gi bade, kendo noa malo.
26 Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn.
Wach gima notimoreno nolandore e gwengʼno duto.
27 Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som raabte og sagde: „Forbarm dig over os, du Davids Søn!‟
Kane oyudo Yesu medo dhi nyime koa kanyo, muofni ariyo ne luwo bangʼe, ka goyo koko kawacho niya, “Yie ikechwa wuod Daudi!”
28 Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus siger til dem: „Tro I, at jeg kan gøre dette?‟ De sige til ham: „Ja, Herre!‟
Kane osedonjo ei ot, muofni ariyogo nobiro nyaka ire, kendo nopenjogi niya, “Bende uyie ni anyalo timo ma?” Ne giyiene niya, “Ee, wayie Ruoth.”
29 Da rørte han ved deres Øjne og sagde: „Det ske eder efter eders Tro!‟
Eka nomulo wengegi kowacho niya, “Biro timorenu kuom yie ma un-go,”
30 Og deres Øjne bleve aabnede. Og Jesus bød dem strengt og sagde: „Ser til, lad ingen faa det at vide.‟
kendo negichako neno. Yesu nosiemogi matek niya, “Neuru ni ngʼato ok ongʼeyo wachni.”
31 Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn.
To gin negidhi mi gikeyo wach kuome e gwengʼno duto.
32 Men da disse gik ud, se, da førte de til ham et stumt Menneske, som var besat.
Ka noyudo giwuok gia, nokelne Yesu ngʼat moro mane nigi jochiende kendo mane ok nyal wuoyo.
33 Og da den onde Aand var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne forundrede sig og sagde: „Aldrig er saadant set i Israel.‟
To kane oseriembo jachiendno kuome, ngʼat ma ne momo nowuoyo. Oganda nohum mowacho niya, “Gima chalo kama pok ne one e Israel nyaka nene.”
34 Men Farisæerne sagde: „Ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.‟
To jo-Farisai to nowacho niya, “Ogolo jochiende gi teko mar ruodh jochiende.”
35 Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.
Yesu nodhi kuonde duto, e mier matindo kod gwenge duto, kopuonjo e sinagokegi, koyalo Injili mar pinyruoth, kendo kochango kit midekre gi tuoche duto.
36 Men da han saa Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de vare vanrøgtede og forkomne som Faar, der ikke have Hyrde.
Kane oneno oganda maduongʼ mane olwore, nokechogi, nikech ne ichandogi kendo gionge gi kony, mana ka rombe maonge gi jakwath.
37 Da siger han til sine Disciple: „Høsten er stor, men Arbejderne ere faa;
Eka nowachone jopuonjrene niya, “Cham ochiek mathoth to jotich nok.
38 beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.‟
Kuom mano, kwauru Ruodh keyo mondo oor jotich odhi e puothe mar keyo.”
