Matthæus 9
1 Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By.
Amaiba: le, Yesu E da bu dusagaiga aligila heda: le, hano degele, Hi moilaiga doaga: i.
2 Og se, de bare til ham en værkbruden, som laa paa en Seng; og da Jesus saa deres Tro, sagde han til den værkbrudne: „Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig.‟
Ilia da gadoi dialu dunu debea da: iya ligisi, Ema oule misi. Yesu da ilia dafawaneyale dawa: su hou ba: beba: le, oloi dunuma amane sia: i, “Nagofe! Mae beda: ma! Dia wadela: i hou da gogolema: ne olofoi dagoi.”
3 Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: „Denne taler bespotteligt.‟
Be Sema olelesu dunu mogili da amo hou ba: beba: le, ilia asigi dawa: su ganodini amane sia: i, “Amo dunu da lasogole sia: sa!”
4 Og da Jesus saa deres Tanker, sagde han: „Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter?
Be Yesu da ilia asigi dawa: su ba: i dagoi. Amaiba: le, E amane sia: i, “Dili abuliba: le wadela: lewane dawa: sala: ?
5 Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: Staa op og gaa?
Adi hou da asaboila: ? Na da gadoi diala dunuma, ‘Dia wadela: i hou da gogolema: ne olofoi dagoi,’ sia: ma: bela: ? O Na da ema, ‘Wa: legadole laloma!’ sia: ma: bela: ?
6 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder, ‟ da siger han til den værkbrudne: „Staa op, og tag din Seng, og gaa til dit Hus!‟
Be Dunu Egefe da osobo bagade dunuma gogolema: ne olofosu ima: ne gasa defele gala. Amo dilia dawa: ma: ne, Na da hamomu.” Amalalu, E da gadoi dialu dunuma amane sia: i, “Wa: legadole, dia debea gisawane diasuga masa!”
7 Og han stod op og gik bort til sit Hus.
Amalalu, e wa: legadole, ea debea gaguia gadole, gisawane, ea diasuga asi.
8 Men da Skarerne saa det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en saadan Magt.
Dunu huluane da amo hou fofogadigili ba: i. Gode da amo Hina hou osobo bagade dunuma iabeba: le, ilia da Godema nodonanu.
9 Og da Jesus gik videre derfra, saa han en Mand, som hed Matthæus, sidde ved Toldboden; og han siger til ham: „Følg mig!‟ Og han stod op og fulgte ham.
Amo sogebi yolesili, asili, Yesu da dunu ea dio amo Ma: diu amo su lidisu seseiga esalebe ba: i. Yesu da ema amane sia: i, “Nama fa: no bobogema!” Amalalu, Ma: diu da wa: legadole, Yesuma fa: no bobogei.
10 Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mange Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple.
Yesu amola Ea ado ba: su dunu ilia da Ma: diu ea diasuga ha: i manusa: asi. Amalalu, su lidisu dunu amola wadela: i hamosu dunu bagohame ilima gilisibi ba: i.
11 Og da Farisæerne saa det, sagde de til hans Disciple: „Hvorfor spiser eders Mester med Toldere og Syndere?‟
Amo hou ba: beba: le, Fa: lisi dunu da Yesu Ea ado ba: su dunu ilima amane adole ba: i, “Dilia Olelesu dunu E da abuliba: le gilisili su lidisu amola wadela: i hamosu dunu ili gilisili ha: i nanabela: ?”
12 Men da Jesus hørte det, sagde han: „De raske trænge ikke til Læge, men de syge.
Yesu da ilia sia: nabi. E amane sia: i, “Hame oloi dagumui dunu da manoma legesu dunuma hame maha, - oloi dunu fawane.
13 Men gaar hen og lærer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere.‟
Gode Sia: da agoane dedei diala, ‘Na da gobele salasu hou hame be gogolema: ne olofosu amola asigi hou fawane hanai gala.’ Amo ea bai hogola masa! Na da hou ida: iwane hamosu dunu lidimusa: hame misi. Na da wadela: i hou hamosu dunu lidimusa: misi.”
14 Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: „Hvorfor faste vi og Farisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?‟
Amalalu, Yone Ba: bodaise ea ado ba: su dunu da Yesuma doaga: le, amane sia: i, “Ninia amola Fa: lisi dunu da eso bagohame, Godema nodone sia: ne gadomusa: , ha: i manu hame naha. Be dia ado ba: su da amo hou hame hamosa. Abolebela: ?”
15 Og Jesus sagde til dem: „Kunne Brudesvendene sørge, saa længe Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, og da skulle de faste.
Yesu E bu adole i, “Uda lamu dunu, e amola ea na: iyado dunu huluane da gilisili esalea, ea na: iyado da hame da: i dioiwane esala. Be hobea, uda lamu dunu da ilima samogeiba: le, ilia da e bu hame ba: muba: le, ilia da da: i dioiba: le, ha: i mae nawane hou hamomu.
16 Men ingen sætter en Lap af uvalket Klæde paa et gammelt Klædebon; thi Lappen river Klædebonnet itu, og der bliver et værre Hul.
Dunu da ilia abula hea gadelai amoga abula gaheabolo gala hame nodomesa. Gaheabolo abula da hea amoga hedolo fadegamu, amola gadelai da bu bagade hamomu.
17 Man kommer heller ikke ung Vin paa gamle Læderflasker, ellers sprænges Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne ødelægges; men man kommer ung Vin paa nye Læderflasker, saa blive begge Dele bevarede.‟
Amola dunu ilia da waini gaheabolo amo ohe gadofo gaga hea ganodini hame sala. Agoane hamoi galea, waini gadofo da fudugala: le, wadela: idafa ba: mu. Waini amola da sogadigili, fisi dagoi ba: mu. Be waini gaheabolo da waini gadofo gaheabolo ganodini salimu da defea. Amasea, waini amola gadofo da noga: le dialumu.”
18 Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og faldt ned for ham og sagde: „Min Datter er lige nu død; men kom og læg din Haand paa hende, saa bliver hun levende.‟
Yesu da amo sia: nanoba, Yu fi ouligisu dunu da Yesuma doaga: le, muguni bugili, Ema amane sia: i, “Na diwi da wahadafa bogoi. Be Dia da ea da: i amoga Dia lobo ligisia, e da bu uhimu.”
19 Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.
Amaiba: le, Yesu amola ea ado ba: su dunu ilia da wa: legadole, ea diasuga doaga: musa: asi.
20 Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar, traadte hen bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon;
Oloi uda afae amo da ode fagoyale gala ea maga: me bagade ahoasu, amo daYesuma fa: no bobogele, Ea abula fe digili ba: i.
21 thi hun sagde ved sig selv: „Dersom jeg blot rører ved hans Klædebon, bliver jeg frelst.‟
E da Yesu Ea abula digili ba: seauhimu, amo ea asigi dawa: su ganodini dawa: i galu.
22 Men Jesus vendte sig om, og da han saa hende, sagde han: „Datter! vær frimodig, din Tro har frelst dig.‟ Og Kvinden blev frelst fra den samme Time.
Yesu da delegili, amo uda ba: i dagoi. E da ema amane sia: i, “Na diwi! Dia dogo denesima! Di da dafawaneyale dawa: beba: le uhi dagoi.” Amalalu, amo uda da hedolo uhibi ba: i.
23 Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og saa Fløjtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han:
Amalalu, Yesu da sinagoge hina dunu ea diasuga doaga: loba, baidama dusu amola didigia: su dunu bagohame ba: i.
24 „Gaar bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover.‟ Og de lo ad ham.
E da ilima amane sia: i, “Gadili masa! Uda mano da bogoi hame. E da golai diala.” Amane sia: beba: le, dunu huluane da Eba: le oufesega: i.
25 Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Haanden; og Pigen stod op.
Be ilia dunu huluane gadili sefasi ba: loba, Yesu da misini, amo uda mano ea lobo gagui. Amalalu, a:fini da wa: legadoi.
26 Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn.
Isala: ili dunu huluane amo soge ganodini da amo gasa bagade hou nabi dagoi.
27 Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som raabte og sagde: „Forbarm dig over os, du Davids Søn!‟
Yesu da amo sogebi yolesili, asili, si dofoi dunu aduna da Ema fa: no bobogelalebe ba: i. Ela da amane wele sia: i, “Da: ibidi ea mano, anima asigima!”
28 Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus siger til dem: „Tro I, at jeg kan gøre dette?‟ De sige til ham: „Ja, Herre!‟
Yesu da diasu ganodini golili daloba, si dofoi dunu da Yesuma doaga: i. Yesu E amane sia: i, “Na da alia si fadegamu defele esala, amo alia da dafawaneyale dawa: bela: ?” “Ma, hina!” ela bu adole i.
29 Da rørte han ved deres Øjne og sagde: „Det ske eder efter eders Tro!‟
Amaiba: le, E da elea si digili ba: i dagoi. “Alia dafawaneyale dawa: i hou defele ba: ma!”
30 Og deres Øjne bleve aabnede. Og Jesus bød dem strengt og sagde: „Ser til, lad ingen faa det at vide.‟
Amalalu, elea si da fadegai dagoi ba: i. Be Yesu da gasawane elama, eno dunuma mae adoma: ne sia: i.
31 Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn.
Be ela da asili, Ea sia: mae nabawane, dunu huluane amo soge ganodini esalu ilima olelei dagoi.
32 Men da disse gik ud, se, da førte de til ham et stumt Menneske, som var besat.
Amo dunu da gadili ahoananoba, eno dunu da sia: hamedei dunu amo ea dogoga Fio liligi aligila sa: i, Yesuma oule misi.
33 Og da den onde Aand var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne forundrede sig og sagde: „Aldrig er saadant set i Israel.‟
Yesu da amo wadela: i a: silibu fadegale fasi dagoi. Amalalu, amo dunu da ea lafidili bu sia: baoui. Dunu huluane fofogadigili amane sia: i, “Amo hou ninia Isala: ili soge ganodini degabodafa ba: sa!”
34 Men Farisæerne sagde: „Ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.‟
Be Fa: lisi dunu da amane sia: i, “E da wadela: i a: silibu hina ea gasaga amo liligi fadegasa.”
35 Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.
Yesu da ilia moilai huluane amoma doaga: le, ilia sinagoge diasu ganodini Gode Ea Hinadafa Hou olelelalu. E da oloi dunu huluane uhinisi dagoi.
36 Men da han saa Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de vare vanrøgtede og forkomne som Faar, der ikke have Hyrde.
Be E da dunu bagohame gilisibi ba: beba: le, bagadewane asigi galu. Ilia da sibi ouligisu dunu hameba: le, gasa hame sidi agoane dialebeba: le, E da bagade asigisu.
37 Da siger han til sine Disciple: „Høsten er stor, men Arbejderne ere faa;
Amaiba: le E da Ea fa: no bobogesu dunuma amane sia: i, “Dafawane! Ha: i manu yoi da bagade. Be faimu dunu da bagahamedafa.
38 beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.‟
Amaiba: le ha: i manu gamisu Hina Ema sia: ne gadoma. E da faimu dunu asunasima: ne, sia: ne gadoma.”
