Matthæus 8
1 Men da han var gaaet ned af Bjerget, fulgte store Skarer ham.
I'sa suvayle giç'umee, Mang'uqab qihna geeb insanar qavayle.
2 Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: „Herre! om du vil, saa kan du rense mig.‟
Maa'ar Mang'usqa maşnane ı'xnabışe gyatsts'ına sa insan qıxha: «Yizda Xərna, Vas zı məttı qa'as ıkkiykınee, əxəsdava» uvhu Mang'us k'yoyzarna.
3 Og han udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: „Jeg vil; bliv ren!‟ Og straks blev han renset for sin Spedalskhed.
I'see xıl hotku mang'uk set'u eyhen: – Ho'o, Zas ıkkanan, məttı qıxhe! Mana insan mankecar məttı qexhena.
4 Og Jesus siger til ham: „Se til, at du ikke siger det til nogen; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem.‟
I'see mang'uk'le eyhen: – Nyaggah neng'uk'lecad vuççud immeyhe. Ğunar kaahinısqa hak'ne mang'uk'le ğu hagve. Qiyğab Mısee uvhuyn xhinne q'urban ablee'e. Məxüd yiğın yug qıxhay insanaaşik'le g'acesın.
5 Men da han gik ind i Kapernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:
I'sa Kefernahumqa arımee, Mang'usqa vəşıng'una k'omandir qıxha, miz k'yaa'a:
6 „Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarlig.‟
– Yizda Xərna, yizde nukarıs paralic ı'xı' xaa g'alirxhu vor, mang'vee xəppa əq'üba opxhan.
7 Jesus siger til ham: „Jeg vil komme og helbrede ham.‟
I'see mang'uk'le eyhen: – Zı arı mana yug qa'asda.
8 Og Høvedsmanden svarede og sagde: „Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
Vəşıng'une k'omandiree Mang'une cuvabıs eyhen: – Yizda Xərna, zı Vak avaak'ına deş vor, Ğu yizde akkalqa ayres. Ğu sa cuvabcad uvhee, yizda nukar qixhesda.
9 Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.‟
Zaqa ç'ak'ınbıb vobunbı, yizdeb xılek avub eskerar vob. Zı manbışde sang'uk'le «Hoorava!» uvhee, mana əlyhəəsda, mansang'uk'led «Qorava!» uvhee, manar qalesda, nukarık'le «İn he'eva!» uvhee mang'veeyid ha'asın.
10 Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: „Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.
Mang'une cuvabıle I'sa mattexhena. Mang'vee Cuqad qihna q'ööne milletık'le eyhen: – Zı şok'le hək'eda eyhe, Zak'le İzrailee məxdın xədın inyam neng'uqacad g'acu deş.
11 Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
Zı şok'le eyhen, Xəybışeene Paççahiyvalleeqa şargıleyiy garbıle menne milletbışinbı geebbı ables. Manbı İbrıhımıka, I'saq'ıka, Yaaq'ubuka sa sufranıl savaales.
12 Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.‟
Co ine Paççahiyvalinbıva eyhenbımee ine Paççahiayvaleençe miç'axne cigeeqa dağaa'as. Mançe geşşuybıyiy ık'arıke silibı sana-sançil qadaxan ses qöö ixhes.
13 Og Jesus sagde til Høvedsmanden: „Gaa bort, dig ske, som du troede!‟ Og Drengen blev helbredet i den samme Time.
Qiyğa I'see vəşıng'une k'omandirık'le eyhen: – Hoora! Yiğne inyamıs sik'ı vas heles. Mang'una nukar mankecar yug qexhena.
14 Og Jesus kom ind i Peters Hus og saa, at hans Svigermoder laa og havde Feber.
I'sa Pyoturne xaaqa arımee, mang'una abay g'ızdırmayn gyorxhan tyulee g'eece.
15 Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.
I'sa məng'ı'ne xılek set'umee, g'ızdırma avayk'anna. Mana siğeetsu, Mang'us sufra qa'a.
16 Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord og helbredte alle de syge;
Exha qıxhameeyid I'saysqa cinaaşe avquyn geeb insanar abayle. Mang'vee cuvabıka cinaarıd qığa'anbı, vuk'aranbıb yug qaa'anbı.
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: „Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.‟
Məxüd Yeşaya peyğambaree otk'unin xhinne eyxhe: «Mang'vee yişin ık'arbı ts'ıts'ı'ı, Yişin ç'irvallabı Culqa alyaat'u».
18 Men da Jesus saa store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.
I'sayk'le Cune hiqiy-alla geed millet sadı g'acumee, Mang'vee Cune telebabışik'le golyune şene suralqa ılğeepç'eva eyhe.
19 Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: „Mester! jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.‟
Maa'ar Mang'usqa Q'aanunne mə'əllimaaşina sa qıxha eyhen: – Mə'əllim, Ğu nyaqa ark'ınee, zı Vaqar qihna qales.
20 Og Jesus siger til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.‟
I'see mang'uk'le eyhen: – Süvəbışiqad, xəə'əd ileedaxvane şit'yaaşiqad akvaa vodun. İnsanne Duxayqamee vuk'ul apçesınıd ciga deşin.
21 Men en anden af Disciplene sagde til ham: „Herre! tilsted mig først at gaa hen og begrave min Fader.‟
I'sayne sa menne telebee I'sayk'le eyhen: – Yizda Xərna, hasre zı ts'erra hark'ın dek k'eyxhas.
22 Men Jesus siger til ham: „Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!‟
I'see mang'uk'le eyhen: – Zaqa qihna qora. Havaasre hapt'ıynbışecab con hapt'ıynbı k'evxhecen.
23 Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
I'sa lotk'eeqa gyu'urmee, Mang'un telebabı Cuqab qihna qavayle.
24 Og se, det blev en stærk Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
Sayangaba golee xəbna t'ufan g'ooxa, mançin hı'iyne mırtbışin lotk'a gyayts'en. Mane gahıl I'sa g'alirxhu eyxhe.
25 Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: „Herre, frels os! vi forgaa.‟
Telebabı Mang'usqa qeepxha Mana muğur qı'ı eyhen: – Yişda Xərna, şakın eyxhe vod, şi g'attivxhan hee'e!
26 Og han siger til dem: „Hvorfor ere I bange, I lidettroende?‟ Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
I'see manbışik'le eyhen: – İnyam k'ıldananbı, nya'a şu qəvəyq'ən? Mana oza qıxha t'ufanık'leyiy mırtbışik'le «İleezreva!» eyhe. Manbıd ileezaranbı.
27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: „Hvem er dog denne, siden baade Vindene og Søen ere ham lydige?‟
Mançile telebabı mattepxha eyhen: – Mana nəxrına İnsanne? T'ufanınıd, mırtbışinıd Mang'vee uvhuyn ha'a?
28 Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare saare vilde, saa at ingen kunde komme forbi ad den Vej.
I'sa golyune şene aq'valqa ılğeç'u, Gadarbışde cigabışeeqa qarımee, maane mağarabışeene nyaq'vbışeençe, q'öyre cinaaşe aqqına insan Mang'une ögiylqa qarayle. Manbışiqa məhbına qəl vuxha, insanar qəpq'ı'niyvalin mane yəqqı'le ı'lğəə vuxha deş.
29 Og se, de raabte og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?‟
Manbışe ts'ir üvxü eyhen: – Allahna Dix, Vas şake hucoone ıkkan? Ğu şas əq'üba hevlesne, gah hidipxhırcar qarı?
30 Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.
Manbışike sık'ılda şaqana vokbışin turuğ uxhiyxhan eyxhe.
31 Og de onde Aander bade ham og sagde: „Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!‟
Cinaaşe I'says miz k'yaa'a vuxha: – Ğu şi qığa'asxhee, vokbışde turuğeeqa g'e'eepşe.
32 Og han sagde til dem: „Gaar!‟ Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet.
I'see mançik'le «Hiderava!» eyhe. Manbıd insanaaşine adğançe qığeeç'u, vokbışde turuğeeqa ayk'an. Vokbışin turuğcad ganzıle goleeqa ayhe, mançina sacab üç'übba aaxva deş.
33 Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gaaet til med de besatte.
Vokbı uxhiyxhan ha'anbı hepxı şahareeqa qabı, cinaaşe avq'uyne insanaaşine vuk'lelqa qadıyn gırgın yuşan ha'an.
34 Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de saa ham, bade de ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
Mançile qiyğa şaharın cəmə'ətcad I'sayne ögiylqa qığeç'u, Mang'uk'le eyhen: – Hucoone ixhes, yişde cigabışeençe qığeç'e.
