Matthæus 8
1 Men da han var gaaet ned af Bjerget, fulgte store Skarer ham.
Ie nizotso boak’am-bohitse ey t’i Iesoà le norihe’ i lahialeñey,
2 Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: „Herre! om du vil, saa kan du rense mig.‟
Intike te pok’ eo ty aman’ angamae niambane ama’e, nanao ty hoe: O Rañandria, mahajangañ’ ahy v’iheo?
3 Og han udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: „Jeg vil; bliv ren!‟ Og straks blev han renset for sin Spedalskhed.
Nahiti’ Iesoà ty fità’e, nitsapa aze le nanao ty hoe: Satriko t’ie halio, maliova. Le nilioveñe amy haangamae’ey re amy ora zay.
4 Og Jesus siger til ham: „Se til, at du ikke siger det til nogen; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem.‟
Le hoe t’i Iesoà tama’e: Mitaoa tsy hatalili’o ama’ ondaty, fe akia mb’amy mpisoroñey mb’eo, le ibanabanao ty enga linili’ i Mosè amy Ha’areoy.
5 Men da han gik ind i Kapernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:
Ie nigodañe mb’e Kapernaome-hamartà ao t’i Iesoà, le nifanalaka ami’ty mpifehe-zato nihalaly ama’e
6 „Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarlig.‟
ty hoe: O Rañandria, màndre an-trañoko ao i ana-dahikoy, tokoe’ ty hakepeke, ie deme’e ty amy hasilo’ey.
7 Jesus siger til ham: „Jeg vil komme og helbrede ham.‟
Hoe t’i Iesoà tama’e: Homb’eo iraho hañafak’aze.
8 Og Høvedsmanden svarede og sagde: „Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
Aa hoe ty natoi’ i mpifehe-zatoy: O Rañandria, tsy sazò ahy ty homba’o ambane’ tafo-trañoko ao, iantofo avao, le ho jangan-dre.
9 Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.‟
Mpanan-kakeo iraho, naho manan-dily aman-tsoavala reke-piningitse; ie anoeko ty hoe: Dañe! ami’ty raike le mandeha, Mb’etoa, le pok’eo, vaho amo mpitorokoo ty hoe: Ano zao, le anoe’iereo.
10 Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: „Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.
Jinanji’ Iesoà, le nilatsa vaho hoe re amo mpañorike azeo: Eka! to t’ivolañako te mbe tsy nahatrea fatokisam-bey manahake zao e Israele ao iraho.
11 Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
Taroñeko ama’ areo te maro ty hitotsake boak’ atiñanañe añe naho hirik’ ahandrefañe añe hitrao-pitofàñe amy Abraàme naho am’ Isaka vaho am’ Iakobe amy fifehean-dikerañey,
12 Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.‟
fe hafetsake an-kamoromoroñan-tsikeokeok’ ao o ana’ i fifeheañeio; fangololoihañe naho ali-vazañe ty ho ao.
13 Og Jesus sagde til Høvedsmanden: „Gaa bort, dig ske, som du troede!‟ Og Drengen blev helbredet i den samme Time.
Le hoe t’i Iesoà tamy mpifehe-zatoy: Akia; fa ama’o ty amy natokisa’oy, vaho nijangañe amy ora zay i ajalahiy.
14 Og Jesus kom ind i Peters Hus og saa, at hans Svigermoder laa og havde Feber.
Ie henane zay, nizilike añ’anjomba’ i Petera ao t’i Iesoà, le naheo’e te natindri’ ty hamae-sandriñe i rafoza’e ampelay.
15 Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.
Nitsapae’e ty fità’e le nisitak’ aze i firemporempo’ey, vaho nitroatse nitoroñ’ aze.
16 Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord og helbredte alle de syge;
Ie tsatoke i harivay, le nendese’ iareo ama’e o vinolevolen-kokolampao naho hinaha’e an-tsara avao, vaho nafaha’e iaby ze hasilofañe,
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: „Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.‟
hañenefañe i nisaontsieñe añam’ Isaia mpitoky, noro an-tiahiy, ty hoe: Toe rinambe’e o hakepehan-tikañeo, vaho nivavè’e o hasilofan-tikañeo.
18 Men da Jesus saa store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.
Ie nivazoho’ Iesoà te niarisehoa’ i lahialeñey, le nafanto’e te hitsake mb’alafe i riakey eñe.
19 Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: „Mester! jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.‟
Le pok’eo ty androanavy nanao ty hoe ama’e: O Talè, hañorik’ Azo iraho ndra aia’aia ty hañaveloa’o.
20 Og Jesus siger til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.‟
Le hoe ty natoi’ Iesoà aze: Manan-joho o farasio, aman-traño o voron-dikerañeo, fe tsy aman’ ankalañe ty añambone’ i Ana’ ondaty, ana’ i tsy nahavanilahiy.
21 Men en anden af Disciplene sagde til ham: „Herre! tilsted mig først at gaa hen og begrave min Fader.‟
Hoe ty nanoa’ ty mpiama’e raike: Apoho hey iraho hiavotse handentek’ an-draeko.
22 Men Jesus siger til ham: „Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!‟
Hoe t’i Iesoà tama’e: Oriho iraho; adono handeveña’ o mihomakeo o vilasi’ iareoo.
23 Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
Nijon-dakañe t’i Iesoà naho nindre ama’e o mpiama’eo le
24 Og se, det blev en stærk Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
nikofaoke amy riakey ty tio-bey naho loho nikabokaboke o onjao vaho natao te hifoifoy i lakañey.
25 Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: „Herre, frels os! vi forgaa.‟
Nimb’ama’e mb’eo o mpiama’eo nihalaly ama’e ty hoe: O Talè, rombaho zahay, tsy mone hivetrake.
26 Og han siger til dem: „Hvorfor ere I bange, I lidettroende?‟ Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
Hoe re tam’iereo: Ino ty ifampitoliha’ areo, ry kede fatokisañeo? Niongake re, le trinevo’e i tiokey naho i riakey hitsiñe, le nipendreñe ami’ty manao zao.
27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: „Hvem er dog denne, siden baade Vindene og Søen ere ham lydige?‟
Nitrea’ ondatio le nilatsa vaho nanao ty hoe: Ia v’itoy t’ie manao i satri’ey o tiokeo naho i riakey?
28 Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare saare vilde, saa at ingen kunde komme forbi ad den Vej.
Ie tafatsàke i riakey, le niheo mb’ an-tane Gadarý alafe’ i riakey eñe, naho nifankanjò ama’e t’indaty roe vinolevolen-kokolampa hirike amo kiborio, hay aia ty fidabadoà’ iareo, kanao tsy nahafiranga mb’eo ondatio.
29 Og se, de raabte og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?‟
Nitazataza ty hoe ama’e iareo: Inoñe ty iharoan-tika, Iesoà, Anan’ Añahare? Niheo mb’etoañe aolo’ i àndroy v’iheo hampisoañe naho handrotsake anay? Hoe t’i Iesoà am’iereo: Mivoraha boak’ ao ty valobohòke lo retia.
30 Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.
Nandrazeñe ey hoeke ey ty mpirai-tron-dambo maro,
31 Og de onde Aander bade ham og sagde: „Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!‟
le nitoreova’ o kokolampao ami’ty hoe: Kanao tsy mete tsy iakara’ay, añomeo lily himoaha’ay amo mpirai-tron-dambo eio.
32 Og han sagde til dem: „Gaar!‟ Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet.
Le hoe re tam’ iereo: Soike! Le nifaoke ama’e iereo, nitsamoake amy lambo rey; naho nitsondemboke amy zao i mpirai-tro-damboy nidorasitse mb’an-driake mb’eo vaho niòpo an-drano ao.
33 Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gaaet til med de besatte.
Nangebahebake o mpiarakeo le nitriban-day, naho fonga natalili’iereo an-drov’ao, vaho hene nirevendreveñe i rovay.
34 Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de saa ham, bade de ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
Niavotse mb’eo iereo hanalaka Iesoà; niisa’ iereo naho nihalaly ama’e te tsy hitoam-ban-tane’ iareo.
