Matthæus 6
1 Vogter eder, at I ikke øve eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem: ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.
“Nin sakhuo sintumngei nin sinngei hah miriem mitmua, mi mu rangin sin no roi. Ma neinunngei hah mi mu rangin nin sinin chu, invâna nin Pa kôm renga ite râisânman man no tunui.
2 Derfor, naar du giver Almisse, maa du ikke lade blæse i Basun foran dig, som Hyklerne gøre i Synagogerne og paa Gaderne, for at de kunne blive ærede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
“Masikin miriem a nângngei neinun nin pêkin, maha alienin minlang no roi, asarothol ngeiin mi minpâkna an chang theina rangin inkhôm inngeia le lamlienngeia an tho ngâi anghan tho no roi. Nangni ki ril an râisânman chu an man suozoi.
3 Men naar du giver Almisse, da lad din venstre Haand ikke vide, hvad din højre gør,
Hannirese, nangni chu miriem intakngei nin sanin, nin ruol satakngei khomin an riet loi rang lamin tho roi.
4 for at din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
Hanchu, inrûka sin tho nîng nin ta, male inrûka nin sintho mu ngâipu nan Pa han râisânman nangni pêk a tih.”
5 Og naar I bede, skulle I ikke være som Hyklerne; thi de staa gerne i Synagogerne og paa Gadehjørnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
“Chubai nin tho zorân, asarotholngei angin tho no roi! Mîn an mu theina rangin inkhôm inngeia le lamlien sîrngeia indinga chubaitho an minlut ngâi, adiktakin nangni ki ril, an râisânman chu pêkin an omsuo zoi.
6 Men du, naar du beder, da gaa ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
Aniatachu nangni chu chubai nin thôn, nin khâltana lût ungla, inkhâr khâr ungla, male mita mutheiloi nin Pa kôm chubaitho roi. Hanchu, inrûka nin sintho mu ngâipu, nin Pa han râisânman nangni pêng a tih.”
7 Men naar I bede, maa I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord.
“Chubai nin tho zorân, sonongngei anghan chongkâmboi ngei mang no roi, anni ngei han an chubai tho sôt sikin an pathien'n riet uol rangin an mindon ngâi ani.
8 Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham.
Anni angin om no roi. Nin ngên mân nin Pa'n nin nâng chu a rietsai kêng ani.
9 Derfor skulle I bede saaledes: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;
Hanchu, mahi nin chubai tho rang lam chu ani: ‘Kan Pa invana mi: Nirming inthieng mirit om rese.
10 komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen saaledes ogsaa paa Jorden;
Na Rêngram juong tung rese; nu lungdo invâna mîn an sin angin nuoia mîn sin rese ngei.
11 giv os i Dag vort daglige Brød;
Anîngtina kin nâng ngâi dôr sâk avien hin mi pêk roh.
12 og forlad os vor Skyld, som ogsaa vi forlade vore Skyldnere;
Kin chunga sin minchâingei kin ngâidam anghan, nang khomin kin minchâinangei mi ngâidam roh.
13 og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; [thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! Amen.]
Sietna ranga methêmna tieng mi tuong nônla, Asaloina renga chu mi mojôk roh,’ tiin.
14 Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader ogsaa forlade eder;
“Nin chunga midangngei tho minchâi ngei nin ngâidamin chu, invâna nin Pa khomin nangni ngâidam a tih.
15 men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.
Aniatachu midangngei nin ngâidam nônchu, nin tho minchâina ngei nin Pa'n nangni ngâidam no nih.
16 Og naar I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Hyklerne; thi de gøre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
“Bu nin ngêi zorân, asarotholngei anghan inngûi mêl pêl no roi. Anni chu mi mitmua bu ngêia an inlang theina rangin an inngûi ngâi ani. Adiktakin nangni ki ril, an râisânman chu an man suozoi.
17 Men du, naar du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,
Nangni chu bu nin ngêi zora khomin nin mâi phie ungla, nin sam khûi roi,
18 for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
hankêng nin bungêi hah midangngeiin riet thei noni ngeia, mita mutheiloi nin Pa vaiin riet a tih. Male inrûka nin sintho mu ngâipu nin Pa han râisânman nangni a pêk rang ani.”
19 Samler eder ikke Skatte paa Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle;
“Pila, arenge le aêkin asiet theina, inrungeiin an murûk theina hin ninta rangin rochon mintûp no roi.
20 men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortærer, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.
Manêkin invâna, arenge le thîr-êkin asiet thei khâiloina le inrungei khomin an murûk thei khâiloina muna ninta rangin rochon mintûp roi.
21 Thi hvor din Skat er, der vil ogsaa dit Hjerte være.
No rochon omna muna han zoratin nu mulungrîl om atih.”
22 Øjet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øje er sundt, bliver hele dit Legeme lyst;
“Mitngei hih takpum ranga châti angin ani. Nin mitngei hah asân chu nin takpum pumpui vârin sip a ta;
23 men dersom dit Øje er daarligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket!
Aniatachu nin mitngei hah asa nônchu nin takpum pumpui ajîngkhap rang ani. Masikin nin sûnga vâr hah ajîng nisenla, kho dôra jîngindên mo ani rang!”
24 Ingen kan tjene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
“Tutên puma inik tîrlâm chang thei noni ngei; ama han inkhat mumâk a ta; inkhat lungkham a tih, aninônchu, ama han inkhat midituol a ta, inkhat heng a tih. Pathien le sum sintho molop thei no tunui.
25 Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
“Masika han, nangni ki ril, nin ringna rangin imo ka sâkin ke nêk rang, aninônchu takpum rangin imo ki sillin ko bom rang tiin nin kângmindoi no roi. Sâknêk rangin ringna alut uol ok nimak mo? Sil le bom nêkin takpum alut uol nimak mo?
26 Ser paa Himmelens Fugle; de saa ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?
Chunga vuong vangei khi en roi; chimu tû mak ngeia, bu ât uol mak ngeia, sasiera bu mintûp uol mak ngei; hankhoma Invâna om nin Pa'n a donsui ngei tit ngâi! Nangni vâng chu, vangei nêkin nin lut uol ok nimak mo?
27 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een Alen til sin Vækst?
Tumo nin ringna chungroia a kângmindoi sika a ringna minsei uol thei rang nin ni?
28 Og hvorfor bekymre I eder for Klæder? Betragter Lillierne paa Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;
“Ithomo sil le bom rang sikin nin mulung nin min kâng? Rama pârngei insôn tie so en ta u: an ta rangin sin khom tho uol mâk ngeia, puon khom không mak ngei.
29 men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
“Aniatachu, nangni ki ril, Rêng Solomon luo a neina murdi leh ânvô khomin hima pârngei mêlsa inkhat dôr hih enhoi mak.
30 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som staar i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende?
Ram sûl avien a oma, nangtûka aboi nôka lungthu meia tuorip rang sûl luo hah ma angtak han Pathien'n a minvôn anînle, sil le bom khom nangni pêk uol ngêt no ni mo? Idôra taksônna chîn dôn mo nin ni!
31 Derfor maa I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
“Masikin, khotieng renga mo ka sâk, ke nêk rang le ki sil ko bom rang ahong suok rang? Tiin nin kângmindoi no roi.
32 — efter alt dette søge jo Hedningerne —. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting nødig.
“(Sonongngei chu ma neinunngei vai hah kêng an mindon ngâi.) Ma neinunngei murdi hah nin nâng tiin invâna nan Pa'n a riet let ngâi ani.
33 Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.
Manêkin chu, neinun dang dangngei nêkin Pathien Rêngram le nangnia a minnângngei hah mindon bak ungla, hanchu, ma neinunngei murdi ha chu nangni a pêk sa rang ani.
34 Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.
Masikin nangtûka rangin nan kângmindoi no roi; maha khom kângdoinangei ahun rang dôr a dôna. Sûn zeta intaknangei a hongchôi ngâi pêna chu bôk rang nâng mak.”
