< Matthæus 28 >
1 Men efter Sabbaten, da det gryede ad den første Dag i Ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til Graven.
Xabat küni ɵtüp, ⱨǝptining birinqi küni tang atay degǝndǝ, Magdalliⱪ Mǝryǝm bilǝn yǝnǝ bir Mǝryǝm ⱪǝbrini kɵrüxkǝ kǝldi.
2 Og se, der skete et stort Jordskælv; thi en Herrens Engel for ned fra Himmelen og traadte til og væltede Stenen bort og satte sig paa den.
Wǝ mana, yǝrlǝr tuyuⱪsiz ⱪattiⱪ tǝwrǝp kǝtti; qünki Pǝrwǝrdigarning bir pǝrixtisi asmandin qüxüp, [ⱪǝbrigǝ] berip, taxni bir qǝtkǝ domilitip, üstidǝ olturƣanidi.
3 Men hans Udseende var ligesom et Lyn og hans Klædebon hvidt som Sne.
Pǝrixtining ⱪiyapiti qaⱪmaⱪtǝk, kiyimliri ⱪardǝk ap’aⱪ idi.
4 Men de, som holdt Vagt, skælvede af Frygt for ham og bleve som døde.
Kɵzǝtqilǝr uningdin xunqǝ ⱪorⱪuxtiki, titrixip, ɵlüktǝk ⱪetipla ⱪaldi.
5 Men Engelen tog til Orde og sagde til Kvinderne: “I skulle ikke frygte! thi jeg ved, at I lede efter Jesus den korsfæstede.
Pǝrixtǝ ayallarƣa ⱪarap: — Ⱪorⱪmanglar! Silǝrning krestlǝngǝn Əysani izdǝwatⱪininglarni bilimǝn.
6 Han er ikke her; thi han er opstanden, som han har sagt. Kommer hid, ser Stedet, hvor Herren laa!
U bu yǝrdǝ ǝmǝs; u ɵzi eytⱪandǝk tirildürüldi. Kelinglar, Rǝb yatⱪan jayni kɵrünglar;
7 Og gaar hastigt hen og siger hans Disciple, at han er opstanden fra de døde; og se, han gaar forud for eder til Galilæa; der skulle I se ham. Se, jeg har sagt eder det.”
andin dǝrⱨal berip uning muhlisliriƣa: «U ɵlümdin tiriliptu. Wǝ mana, u silǝrdin awwal Galiliyǝgǝ baridikǝn, uni xu yǝrdǝ kɵridikǝnsilǝr» dǝnglar. Mana mǝn bularni silǝrgǝ eytip bǝrdim, — dedi.
8 Og de gik hastigt bort fra Graven med Frygt og stor Glæde og løb hen for at forkynde hans Disciple det.
Xunga ayallar ⱨǝm ⱪorⱪunq ⱨǝm zor huxalliⱪ iqidǝ ⱪǝbridin dǝrⱨal ayrilip, uning muhlisliriƣa hǝwǝr berixkǝ yügürüxti.
9 Men medens de gik for at forkynde hans Disciple det, se, da mødte Jesus dem og sagde: “Hil være eder!” Men de traadte til og omfavnede hans Fødder og tilbade ham.
Ular muhlislirini hǝwǝrlǝndürüxkǝ mangƣanda, mana Əysa ularning aldiƣa qiⱪip: — Salam silǝrgǝ! — dedi. Ularmu aldiƣa berip, uning putiƣa esilip, uningƣa sǝjdǝ ⱪildi.
10 Da siger Jesus til dem: “Frygter ikke! gaar hen og forkynder mine Brødre, at de skulle gaa bort til Galilæa, og der skulle de se mig.”
Andin Əysa ularƣa: — Ⱪorⱪmanglar! Berip ⱪerindaxlirimƣa: Galiliyǝgǝ beringlar, dǝp uⱪturunglar, ular meni xu yǝrdǝ kɵridu, — dedi.
11 Men medens de gik derhen, se, da kom nogle af Vagten ind i Staden og meldte Ypperstepræsterne alt det, som var sket.
Ayallar tehi yolda ketiwatⱪanda, mana kɵzǝtqilǝrning bǝziliri xǝⱨǝrgǝ kirip, bolƣan wǝⱪǝlǝrning ⱨǝmmisi toƣrisida bax kaⱨinlarƣa hǝwǝr ⱪildi.
12 Og de samledes med de Ældste og holdt Raad og gave Stridsmændene rigelige Penge
[Bax kaⱨinlar] aⱪsaⱪallar bilǝn bir yǝrgǝ yiƣilip mǝsliⱨǝtlǝxkǝndin keyin, lǝxkǝrlǝrgǝ bǝk kɵp pul berip:
13 og sagde: “Siger: Hans Disciple kom om Natten og stjal ham, medens vi sov.
— Silǝr: «Uning muhlisliri keqisi kelip, biz uhlawatⱪanda uning jǝsitini oƣrilap ǝketiptu» — dǝnglar.
14 Og dersom Landshøvdingen faar det at høre, ville vi stille ham tilfreds og holde eder angerløse.”
Əgǝr bu hǝwǝr waliyning ⱪuliⱪiƣa yetip ⱪalsa, biz uni ⱪayil ⱪilip silǝrni awariqiliktin saⱪlaymiz — dedi.
15 Men de toge Pengene og gjorde, som det var lært dem. Og dette Ord blev udspredt iblandt Jøderne indtil den Dag i Dag.
Xundaⱪ ⱪilip, lǝxkǝrlǝr pulni aldi wǝ ɵzlirigǝ tapilanƣandǝk ⱪildi. Xuning bilǝn bu gǝp bügüngiqǝ Yǝⱨudiylar arisida tarⱪilip kǝlmǝktǝ.
16 Men de elleve Disciple gik til Galilæa, til det Bjerg, hvor Jesus havde sat dem Stævne.
On bir muhlis Galiliyǝgǝ berip, Əysa ularƣa beⱪitkǝn taƣⱪa qiⱪixti.
17 Og da de saa ham, tilbade de ham; men nogle tvivlede.
Ular uni kɵrginidǝ uningƣa sǝjdǝ ⱪilixti; lekin bǝziliri gumanlinip ⱪaldi.
18 Og Jesus traadte frem, talte til dem og sagde: “Mig er given al Magt i Himmelen og paa Jorden.
Əysa ularning yeniƣa kelip, mundaⱪ dedi: — Ərxtǝ wǝ yǝr yüzidǝ barliⱪ ⱨoⱪuⱪ manga berildi.
19 Gaar derfor hen og gører alle Folkeslagene til mine Disciple, idet I døbe dem til Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn,
Xuning üqün, berip pütkül ǝllǝrni [ɵzümgǝ] muhlis ⱪilip yetixtürünglar, xundaⱪla ularni Ata, Oƣul wǝ Muⱪǝddǝs Roⱨning namiƣa tǝwǝ ⱪilip qɵmüldürüp,
20 og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.” (aiōn )
ularƣa mǝn silǝrgǝ tapiliƣan barliⱪ ǝmrlǝrgǝ ǝmǝl ⱪilixni ɵgitinglar. Wǝ mana, mǝn zaman ahiriƣiqǝ ⱨǝr küni silǝr bilǝn billǝ bolimǝn. (aiōn )