Matthæus 27
1 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
Tang atqandila, pütün bash kahinlar bilen xelq aqsaqalliri Eysani ölümge mehkum qildurush üchün meslihetleshti.
2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
Ular uni baghlap apirip, waliy Pontius Pilatusqa tapshurup berdi.
3 Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
Uninggha satqunluq qilghan Yehuda uning ölümge höküm qilin’ghanliqini körüp, bu ishlargha pushayman qildi we bash kahinlar bilen aqsaqallargha ottuz kümüsh tenggini qayturup bérip:
4 „Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.” Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.”
— Men bigunah bir janning qéni tökülüshke satqunluq qilip gunah ötküzdüm, — dédi. Buninggha bizning néme karimiz? Öz ishingni bil! — déyishti ular.
5 Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
Yehuda kömüsh tenggilerni ibadetxanining ichige chöriwetti we u yerdin kétip, talagha chiqip, ésilip ölüwaldi.
6 Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.”
Bash kahinlar kömüsh tenggilerni yighiwélip: — Bu xun tölümi bolghan [tenggilerdur], ularni ibadetxanining xezinisige qoyush haram, — déyishti.
7 Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
Ular özara meslihetliship, bu pullar bilen yaqa yurtluqlargha yerlik bolsun dep, sapalchining bir parche étizliqini sétiwaldi.
8 Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
Shunga bu yer hazirghiche «qanliq étiz» dep atilip kelmekte.
9 Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
Shu ish bilen Yeremiya peyghember teripidin burun éytilghan munu bésharet emelge ashuruldi: — «Israil xelqi uning üchün bahalap békitken bahasini, Yeni ottuz kümüsh tenggini ular élishti,
10 og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.”
We Perwerdigar manga körsetkendek, Sapalchining étizini sétiwélishqa xejleshti».
11 Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?” Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.”
Emdi Eysa waliyning aldigha turghuzuldi. Waliy uningdin: — Sen Yehudiylarning padishahimu? — dep soridi. Éytqiningdek, — dédi Eysa.
12 Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
Lékin bash kahinlar we aqsaqallar uning üstidin erz-shikayet qilghanda, u bir éghizmu jawab bermidi.
13 Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?”
Buning bilen Pilatus uninggha: — Ularning séning üstüngdin qilghan shunche köp shikayetlirini anglimaywatamsen? — dédi.
14 Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
Biraq u [Pilatusqa] jawaben [shikayetlerning] birsigimu jawab bermidi. Waliy buninggha intayin heyran qaldi.
15 Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
Her qétimliq [ötüp kétish] héytida, waliyning xalayiq telep qilghan bir mehbusni ulargha qoyup bérish aditi bar idi.
16 Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
Eyni waqitta, [rimliqlarning] Barabbas isimlik atiqi chiqqan bir mehbusi [zindanda] idi.
17 Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?”
Xalayiq jem bolghanda, Pilatus ulardin: — Kimni silerge qoyup bérishimni xalaysiler? Barabbasnimu yaki Mesih dep atalghan Eysanimu? — dep soridi
18 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
(chünki u [bash kahin qatarliqlarning] hesetxorluqi tüpeylidin uni tutup bergenlikini biletti).
19 Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.”
Pilatus «soraq texti»de olturghanda, ayali uninggha adem ewetip: — U heqqaniy kishining ishigha arilashmighin. Chünki tünügün kéche uning sewebidin chüshümde köp azab chektim, — dep xewer yetküzdi.
20 Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
Lékin bash kahinlar we aqsaqallar bolsa xalayiqni maqul qilip, Barabbasni qoyup bérishni we Eysani yoqitishni telep qildurdi.
21 Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?” Men de sagde: „Barabbas.”
Waliy jawaben ulardin yene: — Silerge bu ikkisining qaysisini qoyup bérishimni xalaysiler? — dep soridi. Barabbasni, — déyishti ular.
22 Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?” De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!”
Pilatus emdi: — Undaq bolsa, Mesih dep atalghan Eysani qandaq bir terep qilay? — dédi. Hemmeylen: — U kréstlensun! — déyishti.
23 Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?” Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!”
Pilatus: — Némishqa? U zadi néme yamanliq ötküzüptu? — dep soridi. Biraq ular téximu qattiq warqiriship: U kréstlensun! — dep turuwélishti.
24 Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!”
Pilatus sözliwérishning bihude ikenlikini, belki buning ornigha malimanchiliq chiqidighanliqini körüp, su élip, köpchilikning aldida qolini yughach: — Bu heqqaniy ademning qénigha men jawabkar emesmen, buninggha özünglar mes’ul bolunglar! — dédi.
25 Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!”
Pütün xelq jawaben: — Uning qéni bizning üstimizge we balilirimizning üstige chüshsun! — déyishti.
26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Buning bilen Pilatus Barabbasni ulargha chiqirip berdi. Eysani bolsa qattiq qamchilatqandin kéyin, kréstleshke [leshkerlirige] tapshurdi.
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
Andin waliyning leshkerliri Eysani uning ordisigha élip kirip, pütün leshkerler topini bu yerge uning etrapigha yighdi.
28 Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
Ular Eysani yalingachlap, uchisigha pereng renglik ton kiydürüshti.
29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!”
Tikenlik shaxchilarni örüp bir taj yasap, béshigha kiydürdi we ong qoligha bir qomushni tutquzdi. Andin uning aldigha tizlinip: «Yashighayla, Yehudiylarning padishahi!» dep mazaq qilishti.
30 Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
Uninggha tükürüshti, qomushni élip uning béshigha urushti.
31 Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
Uni shundaq mazaq qilghandin kéyin, tonni saldurup, uchisigha öz kiyimlirini kiydürdi we kréstlesh üchün élip méngishti.
32 Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
Ular tashqirigha chiqqinida, Kurini shehirilik Simon isimlik bir kishini uchritip, uni tutup kélip Eysaning kréstini uninggha mejburiy kötürgüzdi.
33 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted”,
Ular Golgota, yeni «Bash söngek» dégen yerge kelgende,
34 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
[Eysagha] ichish üchün kekre süyi arilashturulghan achchiq sharab berdi; lékin u uni tétip baqqandin kéyin, ichkili unimidi.
35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.”]
Leshkerler uni kréstligendin kéyin, chek tashliship kiyimlirini özara bölüshüwaldi.
36 Og de sade der og holdt Vagt over ham.
Andin u yerde olturup uninggha közetchilik qildi.
37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.”
Ular uning béshining yuqiri teripige «Bu Eysa, Yehudiylarning padishahidur» dep yézilghan shikayetname taxtiyini békitti.
38 Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
[Eysa] bilen teng ikki qaraqchimu kréstke mixlan’ghan bolup, biri ong teripide, yene biri sol teripide idi.
39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
Bu yerdin ötkenler bashlirini chayqiship, uni haqaretlep:
40 „Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!”
— Qéni, sen ibadetxanini buzup tashlap, üch kün ichide qaytidin yasap chiqidighan adem, emdi özüngni qutquze! Xudaning Oghli bolsang, krésttin chüshüp baqqina! — déyishti.
41 Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
Bash kahinlarmu, Tewrat ustazliri we aqsaqallar bilen birge uni mesxire qilip:
42 „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
— Bashqilarni qutquzuptiken, özini qutquzalmaydu. U Israilning padishahimish! Emdi krésttin chüshüp baqsunchu, andin uninggha étiqad qilimiz.
43 Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.”
U Xudagha tayan’ghan! Xuda uni ezizlise, hazir qutquzup baqqay! Chünki u: «Men Xudaning Oghli» dégenidi, — déyishti.
44 Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
Uning bilen teng kréstlen’gen qaraqchilarmu uni shundaq haqaretleshti.
45 Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Emdi künning altinchi saitidin toqquzinchi saitigiche pütkül zéminni qarangghuluq basti.
46 Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?” det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?”
Toqquzinchi saetlerde Eysa yuqiri awazda: «Éli, éli, lema sawaqtani?» yeni «Xudayim, Xudayim, méni némishqa tashliwetting?» dep qattiq nida qildi.
47 Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.”
U yerde turghanlarning beziliri buni anglap: Bu adem Ilyas [peyghember]ge murajiet qiliwatidu, — déyishti.
48 Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
Ularning ichidin bireylen derhal yügürüp bérip bir parche bulutni ekélip, uni achchiq sharabqa chilap, qomushning uchigha sélip uninggha ichküzüp qoydi.
49 Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.”
Biraq bashqilar: — Toxta! Qarap baqayli, Ilyas [peyghember] kélip uni qutquzup qalarmikin? — déyishti.
50 Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
Eysa yuqiri awaz bilen yene bir warqiridi-de, rohini qoyuwetti.
51 Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
We mana, shu deqiqide ibadetxanining [ichkiri] perdisi yuqiridin töwen’ge ikki parche bölüp yirtildi. Yer-zémin tewrinip, tashlar yérilip,
52 og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
Qebriler échildi (U tirilgendin kéyin, [ölümde] uxlawatqan nurghun muqeddes bendilerning tenlirimu tirildi; ular qebrilerdin chiqti we muqeddes sheherge kirip, u yerde nurghun kishilerge köründi).
53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
54 Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.”
Emdi Eysani közet qiliwatqan yüzbéshi hem yénidiki leshkerler yerning tewrishini we bashqa yüz bergen hadisilerni körüp, intayin qorqushup: — U heqiqeten Xudaning Oghli iken! — déyishti.
55 Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
U yerde yene bu ishlargha yiraqtin qarap turghan nurghun ayallarmu bar idi. Ular eslide Eysaning xizmitide bolup, Galiliyedin uninggha egiship kelgenidi.
56 Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
Ularning arisida Magdalliq Meryem, Yaqup bilen Yüsüpning anisi Meryem, Zebediyning oghullirining anisimu bar idi.
57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
Kechqurun, Arimatiyaliq Yüsüp isimlik bir bay keldi. Umu Eysaning muxlisliridin idi.
58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
U Pilatusning aldigha bérip, Eysaning jesitini telep qildi. Pilatus jesetni uninggha tapshurushqa emr qildi.
59 Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
Yüsüp jesetni élip, pakiz kanap rext bilen orap képenlidi
60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
we uni özi üchün qiyada oydurghan yéngi qebrisige qoydi. Andin qebrining aghzigha yoghan bir tashni domilitip qoyup, kétip qaldi
61 Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
(shu chaghda Magdalliq Meryem bilen yene bir Meryemmu u yerde, qebrining udulida olturatti).
62 Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
Emdi etisi, yeni «Teyyarlash küni» ötkendin kéyin, bash kahinlar bilen Perisiyler jem bolushup Pilatusning aldigha kélip:
63 og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
— Janabliri, héliqi aldamchining hayat waqtida: «Men ölüp üchinchi küni tirilimen» dégini ésimizde bar.
64 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.”
Shuning üchün, qebri üchinchi künigiche mehkem qoghdilishi üchün emr bergeysiz. Undaq qilinmisa, muxlisliri kélip jesetni oghrilap kétip, andin xelqqe: «U ölümdin tirildi» déyishi mumkin. Bundaq aldamchiliq aldinqisidinmu better bolidu, — déyishti.
65 Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!”
Pilatus ulargha: — Bir guruppa közetchi leshkerni silerge tapshurdum. Qebrini qurbinglarning yétishiche mehkem qoghdanglar, — dédi.
66 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
Shuning bilen ular [közetchi leshkerler] bilen bille bérip, tashni péchetlep, qebrini muhapizet astigha qoydi.
