< Matthæus 27 >

1 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
Miç'eed qıxhamee, gırgıne kaahinaaşine ç'ak'ınbışeyiy milletne ağsaqqalaaşe I'sa gik'u ak'an ha'as ıkkanva eyhe.
2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
Manbışe I'sayn g'el-xıl ayt'ıl, Romeençe xərna xhinne g'axuvuyne Pilatne xılyaqa qele.
3 Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
I'sa merıng'une xılyaqa quvuyne Yahudayk'le Mana gik'as ıkkan g'acumee, mang'us vucee hı'iynçile naş qexhe. Vucee alyaat'uyn xhebts'al nuk'ra kaahinaaşine ç'ak'ınbışisqayiy ağsaqqalaaşisqa qadı,
4 „Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.” Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.”
«Zı bınah hav'u, taxsir deşda İnsan gik'asva vuşde xılyaqa quvuva» eyhe. Manbışemee mang'uk'le «Mançike şas hucoone? Vak'le ats'ava» eyhe.
5 Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
Yahudee vucee mane işil-alla alyaat'uyn pıl Allahne xaa dağı'ı, mançe ark'ın vuceecar-vuc givayxanna.
6 Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.”
Kaahinaaşine ç'ak'ınbışe mang'vee dağı'iyn pıl sı'ı eyhen: – İna ebake quvuna q'iymat vuxhayke, Allahne xaane q'utyeeqa gyuvxhes vuxhes deş.
7 Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
Manbışe conecab əree gaf hav'u, mane pılıke menne cigeençe qabıynbı k'eepxhesın, nyuq'vneke k'olabı ha'ang'un çol ileşşe.
8 Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
Mançil-allad, mane cigayk'le g'iyniyne yiğılqamee «eban çolva» eyhe.
9 Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
İnəxüd Yeremiya peyğambaree otk'unin xhinne eyxhe: «İzrailybışe Mang'us gyuvxhuna q'iymat, xhebts'al nuk'ra, manbışe alyapt'ı
10 og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.”
mançike k'olabı ha'ang'un çol ileşşe. Manva zak'le Rəbbeeniy uvhu».
11 Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?” Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.”
I'sa Pilatısqa, mane cigayne xərıng'usqa arımee, mang'vee I'sayke qiyghanan: – Yahudeeşina Paççah Ğune? I'seeyid mang'uk'le «Ğucad məxüd eyheva» eyhe.
12 Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
Kaahinaaşine ç'ak'ınbışeyiy ağsaqqalaaşe Mang'une gardanaqa taxsir giyxhemee, I'see nıq'cad qığayhe deş.
13 Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?”
Manke Pilatee Mang'uke qiyghanan: – Yiğne gardanaqa giyxhenmeen karbı Vak'le g'iyxhe dişee?
14 Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
I'see mang'une nenecad cuvabıs alidghıniy qele deş. Mançile Pilat geer mattexhena.
15 Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
Gırgıne Peesaxne bayrambışil, mane cigayne xərıng'vee, Pilatee sa aqqına insan g'ekkan ədatniy vod. Məxrına insan cəmə'ətıniy g'əxəna.
16 Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
Mane yiğbışil sa qıvaats'ına, I'sa Barabba eyhena insan aqqı eyxhe.
17 Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?”
Mançil-allad millet sacigeeqa sadımee Pilatee qiyghanan: – Şos zı vuşu g'aykkıne ıkkan? I'sa Barabbane deşxhee, Masixhva eyhena I'sane?
18 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
Mang'uk'le ats'anniy, manbışe I'sa paxılıyvalin cune xılyaqa quvuva.
19 Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.”
Pilat cune taxtıl gyu'urmee, mang'une xhunaşşee mang'usqa ina xabar ana insan g'ıxele: – Mane qorkune İnsanıkana vaqa iş mooxhecen, g'iyna zı nik'ek, Mang'unemee geeb əq'üba opxhun.
20 Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
Kaahinaaşine ç'ak'ınbışeyiy ağsaqqalaaşe millet mizel aqqı, manbışe Barabba g'aykeva, I'sar gik'eva eyhecenva.
21 Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?” Men de sagde: „Barabbas.”
Pilatee manbışike qiyghanan: – Zı vuşdemee q'öng'una nenane g'aykke? Manbışed «Barabbava!» eyhe.
22 Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?” De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!”
Pilatee manbışike «Masixhva eyhene I'sayk hucoo he'evane?» qiyghan. Manbışde gırgıng'vee «Çarmıxılqa ts'ıts'e'eva!» eyhe.
23 Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?” Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!”
Pilatee «Nişil-allane? Hucoone Mang'vee qəlasın hı'ıva?» qiyghan. Milletınmee «Çarmıxılqa ts'ıts'e'eva!» sık'ılbab xəbna ts'ir haa'a.
24 Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!”
Pilatık'le cune xılençe vuççud qüdöö, millet sık'ıldad g'elil qexhe g'acumee, mang'vee xhyan alyaat'u milletne ögiyl xıleppı hodğul eyhen: – Şok'lecad g'ecen, Mang'uke k'yapk'ıyne ebal-alla zalqa taxsir deşin.
25 Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!”
Milletıncad mang'us inəxdın alidghıniy qele: – Mang'uke k'yapk'ınne ebal-alla şinayiy yişde uşaxaaşee cuvab qeles!
26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Manke Pilatee manbışdemee Barabba g'aykka'ana. I'sar çümqbı ı'xı', çarmıxılqa ts'ıts'a'as qeleva eyhe.
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
Eskeraaşer I'sa Pilatne sareeqa qıkkekka. Maa'ad Mang'une vuk'lelqa legioncad sadayle.
28 Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
Manbışe Mang'une tanalinbı qakkyı'ı, Mang'ulqa ç'əran p'laş alya'a.
29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!”
Zazalxumbışike tac hootxur vuk'lelqa gyavhu, sağne xılyaqad q'amış hele. Qiyğab q'aratsabışil gyuv'ur «Yahudeeşine paççahıs salam vuxhenava!» uvhu Mana demalqa giyxhe.
30 Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
Mang'us tyubı ı'xiyxə, q'amış alyapt'ı vuk'lele k'ena üvxiyxə.
31 Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
Mana demalqa gixhxhıyle qiyğa, Mang'ulyun p'laş g'avşu tanalqa Cuncad karbıd alyı'ı çarmıxılqa ts'ıts'a'asva g'aqa qığayhe.
32 Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
Manbı g'aqa qığəəng'ə, manbışisqa Şimon donana Kireneençena sa insan qızaxxa. Eskeraaşe mang'usqa I'sa givaxanasın çarmıx haqqas ilekka.
33 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted”,
Golgota donane cigeeqa qavayle. Golgota «vuk'lena bark'v» eyhen vodun.
34 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
Mang'us ödüka alikkı'iyn çaxır hele. I'see man ghalek set'umee, ulyoğas ıkkiykan deş.
35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.”]
Eskeraaşe Mana çarmıxılqa ts'ıts'ı'iyle qiyğa, çöp k'eççu Mang'un tanalinbı cone əree qa'a.
36 Og de sade der og holdt Vagt over ham.
Qiyğab maa gyuv'ur Mang'uqa ilyaaka.
37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.”
Vuk'lel ooqad «Yahudeeşina Paççah I'sa haaneva», mana nişil-allayiy çarmıxılqa ts'ıts'ı'ıva otk'un gixhxhı ıxha.
38 Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
Mane gahıl I'sayka sacigee, Mang'une sağıliy solul q'öyre g'uldur çarmıxılqa ts'ıts'aa'a.
39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
K'anençe ı'lğəəmbışe vuk'ulybı g'uvoyxhar, Mang'uk'le cuvabbı eyhe ıxha.
40 „Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!”
«Allahın xav qottul, xhebne yiğee alya'ana! Ğu Allahna Dixxhee, Ğucar Ğu çarmıxıle gyaqqe, Ğucar Ğu g'attixhan he'eva!» eyhe ıxha.
41 Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
Kaahinaaşine ç'ak'ınbışer, Q'aanunne mə'əllimaaşer, ağsaqqalaaşer I'sa demalqa gixhxhı eyhe ıxha:
42 „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
– Mebınbı g'attivxhan haa'anbıniy, Cusse Vucme g'attixhan ha'as əxə deş! İzrailyna Paççah vorna, hasre çarmıxıle giç'ecen şinad Cus inyam ha'as.
43 Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.”
Mang'vee yı'q' Allahılqaniy qizzır, Allahısır Mana ıkkanxhee, hasre g'attixhan he'ecen. Nya'a Mang'vee «Vuc Allahna Dixvaniy» eyhen!
44 Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
I'sayka sacigee çarmıxılqa ts'ıts'av'uyne g'ulduraaşed I'sayk'le həməxdun cuvabbı uvhu.
45 Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Yı'q'ı'hı'le sə'ət xhebınçilqamee ç'iyeyn aq'va miç'ax qexhe.
46 Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?” det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?”
Sə'ət xheyible vooxhemee, I'see ts'irıka eyhen: – Eli, Eli, lema savaxtani? (İn «Yizda Allah, Yizda Allah, nya'a Ğu Zı g'alerçuva?» eyhen vodun.)
47 Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.”
Maa k'ane ulyobzurune sabaranbışik'le man g'ayxhı eyhen: – İng'vee İlyas peyğambarır qoyt'al.
48 Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
Manbışda sa mankecar g'adarxhun, gupk'a alyaat'u ç'ürç'üməne çaxıreeqa k'yooq'u, q'amışilqa qav'u Mang'une ghalesqa qaa'a, ulyoğecenva.
49 Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.”
Mansanbışemee eyhe ıxha: – Mana Culer-alqa g'alerçe, ilyaakas İlyasee arı Mana g'attixhan ha'asee?
50 Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
I'see meeb xəbna ts'ir hav'umee, nafas qığeç'een.
51 Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
Mane gahıl Allahne xaab gyuvapxınna örtyug q'omançe k'anyaqqamee qıt'aaxı, q'öne cigeeqa qooxhe. Ç'iyebı ı'ğiykar, ganzbı q'öne cigeeqa qeedaxhe.
52 og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
Nyaq'vbı çiled-alqa aaqı, maabın gellesın qopkuyn insanar suğoots'anbı.
53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
Manbı I'sa üç'ür qıxhayle qiyğa, nyaq'vbışeençe qığeepç'ı muq'addasne şahareeqa, İyerusalimeeqa ikkeebaç'e. Maa'ab manbı xılece insanaaşik'le g'ooce.
54 Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.”
I'sayne vuk'lel oğa ulyorzulyne k'omandirık'leyiy eskeraaşik'le ç'iyebı ı'ğiykar, maa eyxhen karbı g'acumee, manbı mançile it'umba qəpq'ı'n, «Hək'erar, Mana Allahna Dix ooxhurva!» eyhe.
55 Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
Maa'ab əq'ənançe ilyaakan xılece yedarıb vuxhaynbı. Manbı Galileyeençecab I'sayqab qihna, Mang'us g'ullux haa'as qöönbı vuxha.
56 Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
Maa'ar manbışde yiq'ne Magdaleençena Mayram, Yaaq'ubnayiy Yusufna yed Mayram, Zavdayne dixbışda yedir vuxhaynbı.
57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
Exha qexhemee, sa karnana insan arayle. Mana I'sayne telebabışda sa, Arimateeğançena Yusuf eyxhe.
58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
Mana Pilatne k'anyaqa hark'ın, I'sayn mayit qeqqa. Pilateeyib I'sayn mayit mang'usqa qeleva əmr haa'a.
59 Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
Yusufee I'sayn mayit alyaat'u, məttıne kafaneeqa hiyk'ar.
60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
Qiyğar Mana ganzıne ab hipk'ırne cune ts'ebne nyuq'vneeqa gixhxhı, mançeeqa ikkəəne cigeeqab xəbna g'aye qavaak'an haa'a.
61 Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
Magdaleençena Mayramyiy manasa Mayram nyuq'vnene ögee gyuv'ur vooxhe.
62 Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
Qinne yiğıl, man Şabbatın yiğ eyxhe, kaahinaaşin ç'ak'ınbıyiy fariseyar Pilatne k'anyaqa sabı
63 og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
eyhen: – Xərna, şene horalee üç'ürnang'a uvhuynniy «Vuc xhebne yiğıle üç'ür qixhes».
64 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.”
Mançil-allab əmr hee'e xhebıd'esde yiğılqamee nyuq'vneqa ılyaakecen. Deşxhee telebabı abı Mana qöqü milletık'le «Mana hapt'ıynbışde yı'q'neençe üç'ür qıxhava» eyhes. Man qiyğiyn hor, ts'ettiynçile pisın ixhes.
65 Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!”
Pilatee manbışik'le eyhen: – G'aravulyçerıb alyapt'ı havak'ne, şos nəxüdiy ıkkan, he'e.
66 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
Manbıb hapk'ın nyuq'vneeqa ikkəəne cigeene g'ayelqa peçat gyı'xı', maa g'aravulyçer ulyoozar haa'a.

< Matthæus 27 >