< Matthæus 27 >

1 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
Arukamchi bv Nyibu butv mvnwng ngvla okv nyigagaatv vdwv Jisunyi rinyingla mvki dukubv rungtoku.
2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
Bunu ninyia rvngja mvlwk toku, linggv toku, okv Roman gobunor Pilot gvlo laklwk toku.
3 Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
Judas koanv angv vdwlo Jisunyi miakaya pvkukv vla chinto kudw, nw mvngdin toku okv raaji lokdwng chaam a naatokula Nyibu butvnv vdwgvlo okv nyigagaatv vdwgvlo bvngkur jitoku.
4 „Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.‟ Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.‟
Nw minto, “Alvnv nyi nga koa la mvki monam si ngo rimur tokubv!” Bunu mintoku, “Hum ngonu oguriya dubv, hv noogv pwkor paakor gv ridung ngv!”
5 Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
Judas lokdwng nga Pwknvyarnvnaam lo orlwk pikula vngtoku; vbvrikunamv vnglaku okv nw atubongv hoksar sila sitoku.
6 Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.‟
Nyibu butvnv vdwv lokdwng nga naarapla mintoku, “Si oyi morko ngv, okv sum pwknvyarnvnaam gv morko vvpvkolo lwkbolo Pvbv nga rinying jire.”
7 Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
Vbv minla koching so bunu ho lvkwng nga minjupminsi toku, ho morko nga bunu pvchwng pwknv nyi gv kvdw a rvvnv nvto okv hum kvdw a kvvbi mooku lokv aala sinv vdwa svma riikubv mvtoku.
8 Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
Hvkv lvkwngbv ho rongo nga ho alu lokv “Oyi rongo” vla mintoku.
9 Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
Vbvrikunamv nyijwk Jeremia gv minamv jvjvbv rilin toku: “Bunu raaji lokdwng chaam a naatoku, Israel nyi vdwgv ninyia jidubv vla tolwkkunam morko nga,
10 og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.‟
okv morko nga pvchwng pwknv nyi gv kvdw a rvvnv nvtoku, Ahtu gv nga minpia aingbv.”
11 Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.‟
Jisu Roman gobunor gv kaagialo daktoku, hv ninyia “Noo Jius vdwgv Dvbv ngvre?” vla tvuto. Jisu mirwkto, “No minam hv kv.”
12 Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
Vbvritola nw minto, Nyibu butvnv vdwgv, okv nyigagaatv vdwgv gungnying milwknam lo oguka mirwk simato.
13 Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?‟
Vkvlvgabv Pilot ninyia mintoku, “Nam so ogumvnwng gungnying milwk nama no tvvpa madunvre?”
14 Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
Vbvritola Jisu gamgoka mirwk sumato, hum kaala gobunor angv achialvbv lamtoku.
15 Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
Vngbokunam Pumja rirap dwkibv Roman gobunor hv nyitwng gv koonam patwklo tumnam nyi akonyi tulin dukubv ribwng ako dooto.
16 Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
Ho gv dw lo mvnwng gv chimbwng kunam nyi ako aminv Jisu Barabas vnamgo patwklo dooto.
17 Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?‟
Vkvlvgabv vdwlo nyitwng ngv aakum tokudw, Pilot bunua tvvkato, “Nonuno nga nonugv lvgabv yvvnyi tulin svgo vla mvngdu? Jisu Barabas vnam sumre, vmalo Jisu Kristo vnam sumre?”
18 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
Jius nyi kainv vdwv Jisunyi kavtarv laila ninyia nw gvlo laklwk pvnv vla Pilot alvrungbv chintoku.
19 Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.‟
Pilot gv jwngkadakaku dooging lo dootungla doorilo ninyigv nyimv ngv gaamgo milwkla mimuto: “Ho nyi alvnvnga oguka rima bvka, ogulvgavbolo siyu ngo yuma mala, ho nyi angv gv lvkwngbv achialvbv hirukaya himpvnv.”
20 Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
Nyibu Butvnv vdwv okv nyigagaatv vdwv nyitwng nga Barabasnyi anyubv tulin tvkv okv Jisunyi mvki tvkv vla Pilotnyi mintokv vla miarto.
21 Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?‟ Men de sagde: „Barabbas.‟
Vbvritola Pilot nyitwng nga tvvkato, “So nyi anyi sokv yvvnyi ngam nonugv lvgabv tulin jilabv vla mvngdu?” “Barabasnyi” vla bunu mirwkto.
22 Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?‟ De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!‟
Pilot bunua tvvkato, “Vbvrikunamv Jisu Kristo vla minam sum ngo ogu mvdubv?” Bunu mirwkto, “Nyinyi daapo lo takkito!”
23 Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?‟ Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!‟
Vbvritola Pilot tvkato, “Nw ogurimur go ripv?” Vbvrikunamv bunu gamtvyayabv gokla minto: “Nyinyi daapo lo takkito!”
24 Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!‟
Vdwlo Pilot so ribwng minbwng tvbolo oguanyung kaamare, yalungyachung yabvya riya jinv go vla kaapa tokudw, nw isi koobu goya naagv rikula, si nonugv rinam mv, ngogvbv so nyi gv sinamv ogu aje doyama vla nyitwng gv kaagialo lasok toku.
25 Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!‟
Nyitwng lokv nyi mvnwngngv mirwkto, “So nyi gv sinam gv aje nga ngonu gvlo okv ngonugv umvuu vdwgvlo doolwk molaka!”
26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Vbvrikunamv Pilot Barabasnyi bunugv lvgabv anyubv tulin jitoku; okv Jisunyi svnyak pamuro kochingbv nw Jisunyi bunu gvlo daapo lo takki modukubv laklwk jitoku.
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
Vbvrikunamv Pilot gv sipai vdwv Jisunyi boola yila gobunor gv naam lo aagv toku, okv nyi mvnwngngv ninyia doyumdochi nyatoku.
28 Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
Bunu ninyigv vji a pilin toku okv vji lwngching lwngbo nvgo pilwk toku.
29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!‟
Vbvrikunamv bunu tvv doonv hakbv ako naala um biotung bv mvtola ninyigv dumpo lo pilwk toku, okv bangngi daago ninyigv lakbik laak lo laklwk gvrila; vbvrikunamv bunu ninyigv haabo lo gublwk gvrila nyarjikau nyatoku. Bunu minto, “Jius gv dvbv, turbwng laka!”
30 Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
Bunu ninyia tachor chorbiak nyatoku, okv laak gv bangngi nga naaritla ninyia dumpo nga dvngto.
31 Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
Vdwlo bunu ninyia nyarjikau rise nga rinya tokudw, bunu ninyigv jvkoklaklwk ka naalin toku okv ninyigv vji gvvbwng nga pikur lwktoku. Vbvrikunamv bunu ninyia daapo lo takki dubv vla vnglin gvtoku.
32 Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
Vbv bunugv vnglinla vngdungrilo, bunu Sairene lokv nyi aminv Saimon vnam a vngrwk suto, okv sipai vdwv ninyia Jisu gv daapo nga baktokv vla mintap minrap to.
33 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted‟,
Bunu Golgota vnam kvdw lo aalwk toku, so gv minam si, “Dumpo pakumku.”
34 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
Hoka bunu Jisunyi kvchaknv mvyomvchinam opo vkv jito; vbvritola um Jisu riakka gvrila tvngku mato.
35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.‟]
Bunu ninyia daapo lo takki toku okv vbvrikunamv ninyigv vji a vlwng likw sila orpin oryin minsu toku.
36 Og de sade der og holdt Vagt over ham.
Vbv mvro kochingbv bunu hoka dootung tokula ninyia kaaria nyatoku.
37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.‟
Nyinyia gungnying lwknam hum bunu: “Si Jisu, Jius vdwgv Dvbv ngv” vla lvktokula, nyi mvnwngnga kaamu dubv vla ninyigv dumpo aolo timpv jitoku.”
38 Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
Vbvrikunamv bunu Jisu gv lvkobv rimurnv nyi anyi guka, akonyi ninyigv lakbik tangvlo okv akonyi ninyigv lakchi tangvlo daapo lo paggin pvvtoku.
39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
Hoka vngpiknv nyi vdwv Jisunyi kaagvrila dumpo ngv dumpv-dumpvla nyarjikau nyatoku:
40 „Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!‟
“No, Pwknvyarnvnaam a mvyak gvrila okv hum alu loom lo mvdi tvkunv! No Pwknvyarnv gv Kuunyilo ngvbolo atubongv ringsu tvkuka! Daapo lokv itokuka!”
41 Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
Ho apiabv Nyibu butvnv vdwv okv Pvbv tamsarnv vdwv okv nyigagaatv vdwv ninyia nyarjikau nyatoku:
42 „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
“Nw kvvbi vdwa ringdu, vbvritola nw atubongv ringsu nyumado! nw Israel gv dvbv mangvri? Vjak nw daapo lokv ikubolo, ngonu ninyia mvngjwng riku!
43 Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.‟
Nw Pwknvyarnvnyi mvngjwng nvgo, okv Pwknvyarnv gv Kuunyilo bv minsudo. Vbvrikunamv alvpv, kaaria laju, vjak Pwknvyarnv ila ninyia ringri kudw!”
44 Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
Nvnyia lvkobv daapo lo pakpvnam rimurnv nyi anyi hvka, ninyia ho apiabv nyarjikau toku.
45 Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Alu lopo lo mooku mvnwnglo kanvjeriak toku, hv gunta aom gobv doobwngto.
46 Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?‟ det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?‟
Alu gv aom baji nvnvlo Jisu achialvbv svgokla gokto, “Eli, Eli lema Sabakthani?” So gv minam si, “Ngoogv Pwknvyarnv, ngoogv Pwknvyarnv, no nga ogubv topu duku nvla?”
47 Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.‟
Hoka nyi mego daknv vdwv tvvpa gvrila minyato, “Nw Elijanyi gokdu!”
48 Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
Bunugv lokv akonv vjakgobv joklwkla, svngchak alum a naala, kungsoknv opolo svbok gvrila, okv um singda nyiktoklo putin tvla, okv ninyia tvngmu dubv rikw toku.
49 Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.‟
Vbvritola kvvbi vdwv minto, “Dooyato, lvkonyika Elija aala ninyia ringji nvgobvre, kaaria laju!”
50 Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
Jisu lvkodv achialvbv svgokla, okv saknamma saknya toku.
51 Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
Vbvrikunamv Pwknvyarnvnaam lo vji torchik nvnv ngv adum lokv ako lobv anyi gubv takpin sutoku. Sichingmooku si moobi hwktoku, lvngtak kv takpin takyin sutoku,
52 og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
nyibung ngv detakla kokdariaka patoku, okv Pwknvyarnv gv nyi sikunv vdwv turkurla svngnya toku.
53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
Bunu nyibung nga vngyu nyatoku, okv Jisu gv sitokula turkurro kochingbvku, bunu Darwknv Pamtv lo vngnya toku hoka nyi achialvgo bunua kaatoku.
54 Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.‟
Armi nyigam angvla okv sipai ninyia lvkobv rila Jisunyi kaadungnv vdwv moobi hwknam a okv nvgwng nvbv rinam a kaatokudw bunu achialvbv lamngak nyato okv minto, “Jvjv rungbv nw Pwknvyarnv gv Kuunyilo gurung!”
55 Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
Hoka mvvga achialvgo doonyato, bunu adu lokv kaanyala doonyato, bunu Jisunyi Galili lo vngming gvnv, okv ridurnv vdwv.
56 Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
Bunu vdwv, akonv Meri Magdalene, Jems gvla Josep gv anv Meri, okv Jibedi gv nywng.
57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
Vdwlo ho arium tokudw, Arimatia lokv nyitv nyi go aachi toku, ninyigv aminv Josep, okv nw ka Jisu gv lvbwlaksu go.
58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
Nw Pilot gv dookulo aala okv Jisu gv svma nga kootoku. Pilot svma nga Josepnyi jidubv milin jitoku.
59 Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
Vkvlvgabv Josep svma nga naatoku, vji pakria anwnv lokv puching toku,
60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
okv um nw atubogv nyibung lo joolwk toku, hv ninyigv vlwng lvngtak ka ungrungbv kodak sopik namgo. Vbvrikunamv nw vlwng pwktv nvgo nyibung agi a ngortum pikula vngyu toku.
61 Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
Meri Magdalene okv kvvbi Meri gunv nyibung nga doorwk tvla dootung nyato.
62 Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
Alu logo nvnga, hv Jius Doonu alu bv rito, Nyibu Butvnv vdwvla Parisis vdwv Pilotnyi lvkobv kaarwk sutoku
63 og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
okv minto, “Tamsarnv, ngonu mvngpadu ho nyi mvvnv angv gv turla rire hoka nw minto, ‘Ngo alu loom kochinglo turkur reku.’
64 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.‟
Vbvrikunamv, no ninyigv nyibung nga alu loom nvnv tolo lobv sipai vdwa mingvrila dakria motoka, ogulvgavbolo ninyigv lvbwlaksu vdwv aala nw gv svma nga chola madubv, okv vbvrikunamv nyi vdwa nw sinam lokv turpv kunv vla mima dubv. So gv ataranyabv mvvnam angv si mvvcho kunam vdwa kaiyabv alvmanv gubv riyi nvpvla.”
65 Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!‟
Pilot bunua mintoku, “Dakria moto laka, okv nyibung nga nonugv lvgvlvma lokv haatinklin dubv mvto laka.”
66 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
Vkvlvgabv bunu vnglaku nyibung nga achialvbv haatinklin dubv mvgvrikula kaachin dubv vlwnglo mvu lwktoku okv sipai vdwa dakria nyadubv vngyu nyatoku.

< Matthæus 27 >