Matthæus 27
1 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
А кад би ујутру, учинише веће сви главари свештенички и старешине народне за Исуса да Га погубе.
2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
И свезавши Га одведоше, и предаше Га Понтију Пилату, судији.
3 Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
Тада видевши Јуда издајник Његов да Га осудише раскаја се, и врати тридесет сребрника главарима свештеничким и старешинама
4 „Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.‟ Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.‟
Говорећи: Ја сагреших што издадох крв праву. А они рекоше: Шта ми маримо за то? Ти ћеш видети.
5 Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
И бацивши сребрнике у цркви изиђе, и отиде те се обеси.
6 Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.‟
А главари свештенички узевши сребрнике рекоше: Не ваља их метнути у црквену хазну, јер је узето за крв.
7 Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
Него се договорише те купише за њих лончареву њиву за гробље гостима.
8 Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
Од тога се и прозва она њива крвна њива и до данас.
9 Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
Тада се изврши шта је казао пророк Јеремија говорећи: И узеше тридесет сребрника, цену цењенога кога су ценили синови Израиљеви;
10 og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.‟
И дадоше их за њиву лончареву, као што ми каза Господ.
11 Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.‟
А Исус стаде пред судијом, и запита Га судија говорећи: Ти ли си цар јудејски? А Исус рече му: Ти кажеш.
12 Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
И кад Га тужаху главари свештенички и старешине, ништа не одговори.
13 Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?‟
Тада рече ми Пилат: Чујеш ли шта на тебе сведоче?
14 Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
И не одговори му ни једну реч тако да се судија дивљаше врло.
15 Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
А о сваком празнику пасхе беше обичај у судије да пусти народу по једног сужња кога они хоће.
16 Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
А тада имаху знатног сужња по имену Варава.
17 Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?‟
И кад се сабраше, рече им Пилат: Кога хоћете да вам пустим? Вараву или Исуса прозваног Христа?
18 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
Јер знаше да су Га из зависти предали.
19 Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.‟
А кад сеђаше у суду, поручи му жена његова говорећи: Немој се ти ништа мешати у суд тог праведника, јер сам данас у сну много пострадала њега ради.
20 Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
А главари свештенички и старешине наговорише народ да ишту Вараву, а Исуса да погубе.
21 Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?‟ Men de sagde: „Barabbas.‟
А судија одговарајући рече им: Кога хоћете од ове двојице да вам пустим? А они рекоше: Вараву.
22 Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?‟ De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!‟
Рече им Пилат: А шта ћу чинити с Исусом прозваним Христом? Рекоше му сви: Да се разапне.
23 Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?‟ Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!‟
Судија пак рече: А какво је зло учинио? А они гласно повикаше говорећи: Да се разапне.
24 Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!‟
А кад виде Пилат да ништа не помаже него још већа буна бива, узе воду те уми руке пред народом говорећи: Ја нисам крив у крви овог праведника: ви ћете видети.
25 Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!‟
И одговарајући сав народ рече: Крв његова на нас и на децу нашу.
26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Тада пусти им Вараву, а Исуса шибавши предаде да се разапне.
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
Тада војници судијини узеше Исуса у судницу и скупише на Њ сву чету војника.
28 Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
И свукавши Га обукоше Му скерлетну кабаницу.
29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!‟
И оплетавши венац од трња метнуше Му на главу, и дадоше Му трску у десницу; и клекнувши на колена пред Њим ругаху Му се говорећи: Здраво, царе јудејски!
30 Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
И пљунувши на Њ узеше трску и бише Га по глави.
31 Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
И кад Му се наругаше, свукоше с Њега кабаницу, и обукоше Га у хаљине Његове, и поведоше Га да Га разапну.
32 Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
И излазећи нађоше човека из Кирине по имену Симона и натераше га да Му понесе крст.
33 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted‟,
И дошавши на место које се зове Голгота, то јест костурница,
34 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
Дадоше Му да пије сирће помешано са жучи, и окусивши не хте да пије.
35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.‟]
А кад Га разапеше, разделише хаљине Његове бацивши коцке;
36 Og de sade der og holdt Vagt over ham.
И сеђаху онде те Га чуваху.
37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.‟
И метнуше Му више главе кривицу Његову написану: Ово је Исус цар јудејски.
38 Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
Тада распеше с Њиме два хајдука, једног с десне а једног с леве стране.
39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
А који пролажаху хуљаху на Њ машући главама својим.
40 „Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!‟
И говорећи: Ти који цркву разваљујеш и за три дана начињаш помози сам себи; ако си син Божји, сиђи с крста.
41 Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
А тако и главари свештенички с књижевницима и старешинама подсмевајући се говораху:
42 „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
Другима поможе, а себи не може помоћи. Ако је цар Израиљев, нека сиђе сад с крста па ћемо га веровати.
43 Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.‟
Он се уздао у Бога: нека му помогне сад, ако му је по вољи, јер говораше: Ја сам син Божји.
44 Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
Тако исто и хајдуци разапети с Њим ругаху Му се.
45 Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
А од шестог сата би тама по свој земљи до сата деветог.
46 Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?‟ det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?‟
А око деветог сата повика Исус гласно говорећи: Или! Или! Лама савахтани? То јест: Боже мој! Боже мој! Зашто си ме оставио?
47 Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.‟
А неки од оних што стајаху онде чувши то говораху: Овај зове Илију.
48 Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
И одмах отрча један од њих те узе сунђер, и напуни оцта, па натаче на трску, те Га појаше.
49 Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.‟
А остали говораху: Стани да видимо хоће ли доћи Илија да му помогне.
50 Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
А Исус опет повика гласно и испусти душу.
51 Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
И гле, завеса црквена раздре се надвоје од горњег краја до доњег; и земља се потресе, и камење се распаде;
52 og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
И гробови се отворише, и усташе многа тела светих који су помрли;
53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
И изашавши из гробова, по васкрсењу Његовом, уђоше у свети град и показаше се многима.
54 Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.‟
А капетан и који с њим чуваху Исуса видевши да се земља тресе и шта би, поплашише се врло говорећи: Заиста овај беше Син Божји.
55 Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
И онде беху и гледаху издалека многе жене које су ишле за Исусом из Галилеје и служиле Му.
56 Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
Међу којима беше Марија Магдалина и Марија мати Јаковљева и Јосијина и мати синова Зеведејевих.
57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
А кад би увече, дође човек богат из Ариматеје, по имену Јосиф, који је такође био ученик Исусов.
58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
Овај приступивши к Пилату замоли га за тело Исусово. Тада Пилат заповеди да му даду тело.
59 Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
И узевши Јосиф тело зави Га у платно чисто;
60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
И метну Га у нови свој гроб што је био исекао у камену; и наваливши велики камен на врата од гроба отиде.
61 Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
А онде беше Марија Магдалина и друга Марија, и сеђаху према гробу.
62 Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
Сутрадан пак по петку сабраше се главари свештенички и фарисеји код Пилата,
63 og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
И рекоше: Господару! Ми се опоменусмо да овај лажа каза још за живота: После три дана устаћу.
64 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.‟
Зато заповеди да се утврди гроб до трећег дана да не дођу како ученици његови ноћу и да га не украду и не кажу народу: Уста из мртвих; и биће последња превара гора од прве.
65 Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!‟
Рече им Пилат: Ево вам страже, па идите те утврдите како знате.
66 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
А они отишавши са стражом утврдише гроб, и запечатише камен.
