Matthæus 27
1 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
Jîng ahongnin chu Ochaisingei murdi le Upangei han Jisua that rang lampui an sinna.
2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
Zingjirûiin an khita, an tuonga, Pilat, Rom râiôt kôm an pêka.
3 Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
A minsûrpu Judas han, Jisua theiloi an mintum ti a riet inchu ânsîra, a sumdâr sômthum hah Ochaisingei le Upangei kôm a hongchôi nôka.
4 „Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.” Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.”
“Midik thi ranga ki minsûr ha chu ki minchâi sabak kêng ani zoi,” a tia. Anni han a kôm han, “Mahah kan ta rangin imo asena. Maha chu nangma sintho kêng!” an tipea.
5 Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
Judas han ma sumdâr hah Biekin sunga a paia, a rota; hanchu, a sea, avan khâi that zoi.
6 Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.”
Ochaisingei han sum hah an rûta, “Mahih chu thisen man sum ani sikin Biekina sum darna munna dar rangin chu inthieng mak” an tia.
7 Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
Hanchu, an inruola, ramdangmingei phûmna mun rangin Bêlvuokpu mun an rochôka.
8 Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
Masikin ma mun hah atûn tena (Akeldama) “Thisen Mun” an ti tit zoi.
9 Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
Hanchu Dêipu Jeremiah'n, “sumdâr sômthum hah an lâka Israelngeiin ama man ranga adôr an masat hah,
10 og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.”
male Pumapa chongpêk anghan, bêlvuokpu mun man rangin sum hah an mang zoi,” ai ti hah ahong dik zoi ani.
11 Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?” Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.”
Jisua hah Rom râiôt makunga ândinga, râiôt'n, “Judangei rêng nini mo?” tiin chong a rekela, Jisua'n, “Ni ni, ni ni ti zoi hate,” tiin a thuona.
12 Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
Hannirese, Ochaisingei le Upangeiin an nônna roia chu itên thuon mak.
13 Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?”
Masikin, Pilat'n a kôm, “Nang an nônna roi hih ni riet loi mini?” a tia.
14 Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
Nikhomrese, bâikhat luo khomin thuon maka, Râiôt chu asân a kamâma.
15 Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
Hanchu Rom râiôt han Kalkân Kût zora racham mi intâng inkhat lokongei an ti tak a mojôk pe ngei ngâia,
16 Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
Ha lâia han mi intâng, riming inthang tak Barabbas an ti hah a oma.
17 Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?”
Masikin lokongei an hong intûp inchu Pilat han an kôm, “Tu himo nangni mojôk pe inlang nin nuom? Barabbas himo, Jisua Messiah an tipu himo?” tiin a rekela.
18 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
Juda rachamneipungei han Jisua hah an narsa sika a kutah an hong pêk ani ti ânthârtakin a rieta.
19 Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.”
Hanchu Pilat hah roijêkna munah ânsung lâitakin a lômnûn, “Ha midik chunga han ite tho no roh, jânin han ka ramangin ama sikin ku tuong ok kêng” tiin chong a hong bea.
20 Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
Ochaisingei le Upangeiin Barabbas mojôka Jisua that ranga Pilat kôma ngên rangin mipui ngei an methêma.
21 Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?” Men de sagde: „Barabbas.”
Hannirese Pilat'n mipui ngei kôm han, “Hi mi inik ngei lâia hin tu himo nangni mojôk pe ronga nin nuom?” tiin a rekela. Anni han, “Barabbas” tiin an thuona.
22 Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?” De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!”
Pilat'n an kôm, “Hanchu, Jisua Messiah an ti hih, imo ko lo rang ani zoi?” tiin a rekel ngeia. “Khrosa jêmdel roh” tiin an thuona
23 Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?” Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!”
Nikhomrese, Pilat'n an kôm, “Imo ai tho minchâi?” tiin a rekel ngeia. “Khrosa jêmdel roh!” tiin an rât dodôrin an inieka.
24 Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!”
Pilat'n ite anêmna om no nia, injêlna vai kêng ai suok rang ti amun chu tui a lâka, lokongei makunga a kut a rusuka, an kôm, “Hi miriem thina hin ite theiloina dôn mu-ung! Mahih nin sintho kêng ani!” a tia.
25 Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!”
Loko murdi'n, “Hi mi thina sika dûk chu keini le kin nâingei chungah chul rese!” an tia.
26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Hanchu Pilat'n Barabbas hah a mojôk pe ngeia; male Jisua hah a jêm suolechu Khrosa jêmdel rangin an kutah a pêk ngei zoi.
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
Hanchu, Pilat râlmingei'n Jisua hah râiôt inpuia an tuonga, an pâla mi murdi a kôla an intûpa.
28 Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
A puonngei an lîk pea, puon senduk an minsila.
29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!”
Male, riling tapor an phana, an min khuma, a kut chang tieng khiengrol an min chôia; a makungah khûkinbilin, “Juda ngei Rêng ring sôt roh!” tiin an phengsana.
30 Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
An michila, a khiengrol hah an suta, a luah an tôka.
31 Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
Hanchu, an phengsan suolechu puon senduk hah an lâk nôka, ama puon dên hah an minsil nôka. Hanchu, Khrosa jêmdel rangin an tuong zoi.
32 Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
Hanchu, an se lâiin Cyrene khuo mi inkhat a riming Simon an tonga, râlmingei'n Jisua Khros ruput rangin an dândea.
33 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted”,
Golgotha, “Luru Mun” an ti hah an hong tunga,
34 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
Mahan Jisua hah uain, tuikha leh inpol an pêka, a tem zoiin chu nêk nuom maka.
35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.”]
Hanchu, Khrosa an jêmdela, male, taruosânin a puonsilngei an insema.
36 Og de sade der og holdt Vagt over ham.
Masuole chu, mahan insungin, an enna.
37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.”
A lu chungah an nônna miziek, “Hi mi hih Jisua, Judangei Rêng ani,” tiin an târa.
38 Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
Hanchu, ama leh lômin inru inik a voitieng inkhat, a changtieng inkhat an jêmdel sa.
39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
Hanchu, ânlôi murdi'n an lu thukin Jisua an deia.
40 „Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!”
“Biekin set na ta, sûnthumin ni minding nôk rang na! Pathien Nâipasal ni nîn chu ne theiin insaninjôk roh! Khros lêr renga juong chum ta roh!” an tia.
41 Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
Ma angdên han, Ochaisingei le Balam minchupungei le Upangei khomin ama an deia:
42 „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
“Mi dangngei laka a minjôk ngâia, ama chu injôk thei maka! Israelngei rêng ni mak mo? Atûn Khros lêr renga juong chum rese chu iem ei tih!
43 Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.”
Pathien a iema, Pathien Nâipasal'n ânbea. Tho lei en rei u, Pathien'n atûn a minjôk nuom mo!” an tia.
44 Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
Inru, ama leh an jêmdel ngei khomin ha angdênin an dei sa.
45 Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Hanchu sûn dâr sômleinik renga kholoi dârthum tenah chu rammuol ajîng khapa.
46 Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?” det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?”
Dârthumin chu Jisua rôl inring takin ânieka, “Eloi, Eloi, lema Sabacthani?” a tia. Mahah aomtie chu, “Ka Pathien, Ka Pathien, ithomo nina mâksan?” tina ani.
47 Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.”
Ha munah ânding senkhat ngeiin mahah an rieta, “Elizah ai koi kêng” an tia.
48 Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
Hanchu, an lâia mi inkhatin a tâna sponj a lâka, uain thûra a michia, tôkmol mongah a târa, hong min nêk rang a thoa.
49 Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.”
Hannirese, mi dang ngeiin, “La ngâk roh, a minjôk rangin Elizah mo a juong lei en bak hi rei” an tia.
50 Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
Jisua rôl inring takin âniek nôka, arang achat zoi.
51 Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
Hanchu, Biekina puonjâr hah alu renga among dênin akêr pata. Masuole chu pilchung ânnîka, lungpuingei an koia,
52 og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
thânngei ahôn onga, Pathien mi tamtak alei thi ngei hah kaithoiin an oma.
53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
Thânngei hah an mâka, Jisua, thina renga ân thoinôk suoleh Khopuilien Inthiengah an lûta mahan mi tamtak kôm an inlâr zoi.
54 Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.”
Râlmi ulien le a kôla râlmi aom Jisua thîr ngei han, ningnu innîk le neinun om tie ngei hah an mûn chu an chia, “Hi mi hih Pathien Nâi ani khêt!” an tia.
55 Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
Ma munah han nupang tamtak, Galilee ram renga Jisua nûkjûia asan ngâi ngei han alazanna renga an thîra.
56 Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
Ha ngei hah Mary Magdalene ngei Jacob le Joseph nu Mary ngei le Jebedee lômnu ngei an ni.
57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
Kholoi ahong nin chu mineipa Arimathea khuo mi a riming Joseph a hong tunga; ama khom Jisua ruoisi a lei nia.
58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
Pilat makunga ava sea Jisua ruok hah ava zonga, ruok hah Joseph kôm pêk rangin Pilat'n chong a pêka.
59 Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
Masikin Joseph han ruok hah a musuma puoninnêm athar leh a thoma,
60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
male thân lunga iver zoisuobila han a min jâla. Hanchu thân bâi hah lung alienpa leh a hîp zoiin chu a sea.
61 Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
Mary Magdalene le Mary dang hah thân tieng mâithakin an insunga.
62 Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
Anangtûkah Sabbathni sûnin chu Ochaisingei le Phariseengei hah Pilat kôm an honga,
63 og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
male a kôm, “O pu, ha milaka han aring lâiin, ‘Sûnthum suoleh chu inthoinôk ki tih’ a ti kin riet.
64 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.”
Masikin thân hah sûnthum sûng chu asadima ngâk rangin chong pêk roh, a ruoisingeiin an sea, an va muruka, mipui lâia, ‘Thina renga ânthoinôk zoi’ an ti thei loina rangin. Ma anghan aninônchu hi huongna nûktak hih motona nêkin siet uol nih,” an tia.
65 Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!”
Pilat'n an kôm, “Râlmi tuong ungla,” male “se ungla thân hah nin thei lam dôra asân min ngâk roi,” a tipe ngeia.
66 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
Hanchu an sea, thân lung hah sîn thôn, a ngâk rang ngei hah an min ngâk ngei zoi.
