Matthæus 27
1 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
Ie maraindray, le nikilie’ o Androanavy bey naho roandriañe iabio t’i Iesoà, t’ie tsy mahay tsy havetrake.
2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
Rinohi’ iareo naho nitantalieñe mb’ añ’anjomba’ i Pilato mpanandily mb’eo;
3 Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
Ie nirendre’ i Jodasy nte-Keriotey, te nozoñeñe t’i Iesoà, le naneñeñe, vaho nahere’e amy mpisorom-beiy naho amo roandria’ ondatio i bogady telo-polo rey.
4 „Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.‟ Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.‟
Hoe re: Nanao hakeo iraho, fa nitomaly aman-dio-màliñe, fe hoe ty natoi’ iereo: Inoñe ama’ay v’izay? tafetero!
5 Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
Aa le nahifi’e amy anjomba miavakey ao i bogady rey, naho nienga, nangalake taly vaho nameo-batañe.
6 Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.‟
Rinambe’ o mpisorom-beio i bogady rey, le hoe ty asa’ iareo: Faly tsy mete apoke amy anjomba miavake ao iretoy, fa vilin-dio.
7 Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
Le nisafiry vaho natolo’ iereo ho ami’ty tete’ i mpanao valàñe-taney ho fandeveñañe ambahiny.
8 Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
Izay ty nanoañ’ i tetekey ty hoe kibohon-dio ampara’ henane;
9 Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
nañeneke ty saontsi’ i Zakaria mpitoky nanao ty hoe: Le hoe iraho am’iereo: Naho soa am-pivazohoa’areo, ampitombò ty karamako, fe naho tsy mete, ifoneño. Aa le linanja’ iereo ho amy karamakoy ty drala volafoty telo polo. Le hoe t’Iehovà amako: Ahifio mb’amy mpanao valàñe-taney izay; mb’ am’ indaty mandramerame lietsey.
10 og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.‟
ty amy nandilia’ Iehovà.
11 Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.‟
Nijohañe añatrefa’ i Pilato eo t’i Iesoà, le hoe re tama’e: Ihe hao ty Mpanjaka’o Jiosio? Hoe t’i Iesoà: Saontsi’o izay.
12 Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
Aa ndra te nitomboke Iesoà an-tseseke o mpisorom-beio naho o roandriañeo, tsy nanoin-dre.
13 Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?‟
Hoe t’i Pilato tama’e: Tsy oni’o hao ty hamaron-tsisý sesehe’ iereo ama’o?
14 Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
F’ie tsy nanoiñe aze ndra saontsy raike, vata’e nahadaba i ragovay.
15 Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
Ie amy Sabadidake aman-kasiñe atao Fihelañ’ Amboney, fanoe’ i Mpandili’ i Rovaiy ty hañahàñe amy màroy ty raike amo mpirohio, ze tea’ iereo.
16 Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
Nanam-pirohy seretseretse t’i Pilato, i Barabasy ty añara’e, rinohy ty ami’ty vono-ondaty, vaho najo’e am-balabey ao.
17 Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?‟
Ie nifanontoñe iereo, le nanoa’ i Pilato ty hoe: Ia ty tea’ areo ho hahàñe? i Barabasy, ke Iesoà atao Norizañey?
18 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
tali’e, nifohi’ i Pilato te am-palaiñañe tsy aman-tali’e ty naneseha’ iareo aze, tovo’e,
19 Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.‟
ie niambesatse am-piambesam-pizakàñe eo, le nañitrike entañe ama’e ty vali’e nanao ty hoe: Mihalaly ama’o: Ko mivolan-dra inoñ’ inoñe hatreatre’o indaty vañoñey, amy te niore raha maro iraho ty ama’e ama’ nofy aniankale.
20 Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
Navori’ o mpisorom-beio naho o Androanavio ondatio hijoboñe i Barabasy, vaho havetrake t’i Iesoà.
21 Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?‟ Men de sagde: „Barabbas.‟
Aa hoe ty ontane’ i Pilato: Ia amy roe rey ty tea’ areo ho hahàko ama’ areo? Hoe iereo: i Barabasy.
22 Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?‟ De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!‟
Hoe t’i Pilato tam’ iereo: Aa naho izay, hataoko akore t’Iesoà atao Norizañe? Nirihoñe’ iereo iaby t’ie haradorado.
23 Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?‟ Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!‟
Hoe t’i Pilato am’ iereo: Ino ty sata-raty nanoe’e? Le tinazataza’ iereo ty hoe: Aradoradò, Aradoradò, Aradoradò!
24 Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!‟
Ie, nioni’ i Pilato te tsy amam-dily handiera’e, naho tsy ama’e ty hampanintsiñe iareo, aolo te hirehetse ty firehoreho ondatio, le nandrambe rano vaho nanasa fitàñe añatrefa’ i màroy, nanao ty hoe: votsotse ami’ty lio iraho, mitaoa amy ze hanòe’areo.
25 Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!‟
Tinoi’ ondaty iabio ty hoe: Ho ama’ay naho amo ana’aio ty lio’e.
26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Le hinaha’e t’i Barabasy; vaho nasese’e am’ iereo t’i Iesoà ho fiaheñe naho silofeñe haradoradoa’ iareo.
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
Le nendese’ o mpiningin-tsoavalam-pizakañeo an-drohy t’i Iesoà vaho natonto’ iareo aolo’ ty fañosoña’ ondaty maro eo.
28 Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
Nasaro ama’e ty lamba landy naho nikopohañe tsarimbo landy antsetra.
29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!‟
Nirarèñe halam-patike, le nasabaka’ iareo añambone’e, le nasiam-bararata ty am-pità’e havana ao, vaho nitongaleke ama’e nikobìke ty hoe: Fañanintsiñe ama’o ry Mpanjaka’ o Jiosio!
30 Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
Nandrorà’ iereo ty lahara’e, naho nandrambe bararata le namiafiake ty añambone’e.
31 Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
Ie nilosoran-kizake, le nafaha’ iereo i saroñe mireparepay naho naombe ama’e o siki’eo vaho nandily t’ie haradorado.
32 Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
Ie niakatse i rovay, le nitendreke ty ondaty atao Simona nte-Kanana vaho nampitarazoeñ’ aze i hatae ajale’ey.
33 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted‟,
Aa ie nandoake an-toetse atao Golgota, toe Vohe-Kalvary
34 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
le finantso’ iereo divay nalaro afero, f’ie nitsopeke, naho naharendreke, le tsy nimete ninoñe.
35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.‟]
Pinè’ iereo an-katae re le zinara an-tsapake o saro’eo,
36 Og de sade der og holdt Vagt over ham.
37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.‟
le napetake ambone’ i añambone’ey ty nanesehañe aze, ami’ty hoe: Intoy Iesoà nte-Nazareta, Mpanjaka’ Israele.
38 Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
Le nampindrezam-piradorado ama’e: ty malaso roe, ty raike ankavana’e vaho ty raike ankavia’e eo.
39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
Nanìtse aze ze niary eo naho nañekotsèko-doha
40 „Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!‟
nanao ty hoe: Inao! Ihe ho nandrotsake i anjomban’ Añaharey naho hamboatse aze ami’ty telo andro, mirombaha! Naho Anan’ Añahare irehe, mizotsoa amo hataeo.
41 Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
Nikizak’ aze ka o mpisorom-beio naho o roandria’ ondatio, ami’ty hoe:
42 „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
Ie nandrombake ty ila’e, fe tsy maharombake ty vata’e. Naho ie i Mpanjaka’ Israeley, apoho hizotso amo hataeo hatokisa’ay.
43 Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.‟
Iatoa’e t’i Andrianañahare, adono ho hahan’ Añahare henaneo naho tea’e amy nanoe’e ty hoe t’ie Anan’ Añahare.
44 Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
Nanitse aze hoe izay ka i malaso nitrao-peke ama’e rey.
45 Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Ie ami’ty ora fah’eneñe fonga nimaieñe i Taney pak’ ami’ ty ora faha-sive.
46 Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?‟ det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?‟
Le nipazake ty hoe t’i Iesoà: Eli, Eli, lama sabaktany, ze adika ty hoe: O Andrianañahareko, Andrianañahareko, ino ty namorintseña’o ahy?
47 Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.‟
Hoe ty raike nijohañe eo: Mitoka i Elia toke.
48 Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
Aa le nilay mb’eo amy zao ty nangalake mofo mangefokefoke, naho natsafe’e vinegra vaho natoho’e ama’e ho sitsihe’e.
49 Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.‟
Hoe ka ty ila’e, Eo hey, hentean-tika ke ho avy handrombake aze t’i Elia.
50 Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
Nipazake indraike am-piarañanañañe mafe t’i Iesoà, vaho nengae’e aman-dRae ty arofo’e.
51 Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
Le inao! nitori-anjake ho roe boak’ ambone mañambane i lamba fièfen’ Anjomban’ Añaharey. Niozoñozoñe ty tane, naho nifoy o vatoo;
52 og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
Nisokake o kiborio; vaho nitroatse ty fañova maro’ o noro’e nirotse an-debokeo;
53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
ie niakatse an-kibory naho nimb’ amy rova miavakey vaho niboake ami’ty maro.
54 Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.‟
Ie nioni’ ty mpifehe zato naho o nitrao-pijohañe ama’e nisary Iesoào i ozoñozon-taney naho o raha nanoeñeo, le nañeveñe naho nanao ty hoe: Toe Anan’ Añahare o eio.
55 Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
Nizorazora ey ty roakemba maro amo niatrake Iesoà hirik’ e Galilia pake henane zay.
56 Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
Am’ iereo t’i Miriame nte-Magdalà, i Marie rene’ Iakobe naho i Josesy, vaho ty rene’ i ana’ i Zebedia rey.
57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
Ie ho niròñe i àndroy, pok’eo ty mpañarivo nte Arimatea, Iosefe ty tahina’e, mpioke am’ Iesoà,
58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
nimb’ amy Pilato mb’eo nihalaly ty fañòva’ Iesoà, le linili’ i Pilato te hatolotse aze.
59 Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
Nitakone’ Iosefe i fañòvay, le niholonkoñe’e an-damba-lande marerarera matify, naho
60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
nirohote’e an-dona’e vao ao, ie vaho hinali’e an-damilamy, le navarimariña’e mb’am-piziliha’ i lonakey ty vato jabajaba.
61 Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
62 Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
Amy loak’ àndro i Fihelañ’ Amboney, le nimb’amy Pilato mb’eo o mpisorom-beio naho o Fariseoo.
63 og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
Le hoe iereo tama’e: O Roandriañeo, tiahi’ay te ie mbe niveloñe i mpandañitsey le nanoe’e ty hoe t’ie hivañon-ko veloñe naho afake telo andro.
64 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.‟
Aa le andilio te ho gariteñe pak’ami’ty andro faha telo i kiboriy, kera ho pok’eo o mpiama’eo hañaoke aze, vaho hitalily am’ondatio t’ie nivañon-ko veloñe. Ie anoe’ iereo, le ho lombolombo’ i valoha’ey ty famañahiañe fara’e.
65 Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!‟
Hoe t’i Pilato am’iereo: Ipaiao mpigaritse, le ambeno amy ze lefe’ areo.
66 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
Aa le nifonire’ iereo ty fañarovañe i lonakey, namoli-tomboke aze vaho nampijadoñe mpañambeñe.
