Matthæus 27
1 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
Sa a hiraa sana ana katuma ka sere nan ana je wabari abanga agi wa hume.
2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
Ba watiri me wa dusa in me, wa wa tii meatari ti Bitrus.
3 Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
Sa Yahuda unu wito in guna ahume mairi aweki tize ti guna a hume, i mmume i wume nyei ma kurzo ikirfi me azumo awalwal akuro a taru.
4 „Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.” Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.”
Magu, “ma wuza imum izenzen sa ma nya unu ulau agi ahume”, Ba wagu, nyanini mgwei maruni? ade awe.
5 Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
Ma samirka ikirfi azumo awal wal agino me udenge Asere, masuri maka cerike nice nume.
6 Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.”
Anu agang akatuma kasere wa orso ikirfi me wa gu, “daki ya wuna uri tiwu ikirfi udenge Asere, barki ikirfi me ihunu.
7 Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
Ba wa gamari tize wakpi masa ma hira uvarsi anu inni kirfi me.
8 Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
Barki anime, u' aye uka nime atissa a hira me masa ma maye.
9 Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
A nime a mgwinca ubuka uirimiya agi,” wa zika ikirfi azumo nawal wal akur ataru agino me uwal ataru uginome nan are a Israilawa wa wuzi a hira me gu uboo Asere.
10 og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.”
Wa kpi masa munu bara umu haru ni, kasi gusi sa ugomo Asere ma buki.
11 Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?” Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.”
Yeso ma tonno aje, ugomo ma ikki me. Aca hamani ugomo u ma yahudawa? Yeso ma gun me, “wa buka”.
12 Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
Sa ana katuma ka sere nan ana je me in tize tume, daki ma buka imum ba.
13 Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?”
Ba Bilatus ma gun me, dakki wa kunna bi gusa saw zinni ani ce niwe ba?
14 Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
A anime dakki makabirka me ani guran ni indai, ugomo me, biyau bi meki me kang.
15 Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
U ganiya uidi una tigomo ma meyme ucensi uwe uni indai sa wa nyara.
16 Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
U ganiya me atirzi uye nan me una niza Barnabas.
17 Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?”
Sa wa orno Bilatus ma gun we, “Aveni i nyara in ceki shi ni? barnabas nani Yeso sa atisa me ugomo Asere?'.
18 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
Barki marusa malem mani mawu na a wito me.
19 Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.”
Barki anime cangi, uganiya sa ma ciki azesere atigomo, une me ma tumi inka dura agi, suro abanga unu zattu abanga aburu agino me. ma zitton we atiroo.
20 Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
Ba anu adang aka tuma ka sere wa rigiza anu inguna wa zauka Barnabas ahu Yeso.
21 Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?” Men de sagde: „Barabbas.”
Una tigomo me ma kuri ma gun we, “Aveni anyimo ana ware wa gino i nyara in ceki me?”, ba wa gu, Barnabas.
22 Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?” De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!”
Bilatus ma gun we ani me ani indi wuzi, aveni Yeso sa atisa me mazaya? vat wa gu a gankirka me.
23 Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?” Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!”
Mahgu iya imum? iya imum iburu ini ma wuza? wa kinki iyeze akme ra ni,” Agankirka me”.
24 Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!”
Sa Bilatus ma ira daki ma mekin ace awe ba, ma kpici tari aje anbu magu, “mi ma suro in zoom in mgwei anyimo imum igeme, a ginop adee ashi”.
25 Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!”
Anu wa kabrka vat wagu,' ni haiki nime ni ra ace aru nan ahana aru”.
26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Abini we madi cekuwe Barnabas, a mamu cobo Yeso ba ma nya a gankirka me.
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
Anani kara nini kono nu gomo me wa ha in Yeso a nyimo ani kubi nu gomo, wa wa ori ana ni kara nini kono ani ce ni me.
28 Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
wa suso me turunga titi gomo as soki me things titi gomo.
29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!”
Wa bari ni ire ni kana, wa sokki me wa witti me ubina a tari tinare, wa tunguno aje ame innu wuza ume ni bassa, innu gusa, “ivai idodonkino ugomo uma yahudawa!
30 Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
Wa cof me tobi wa ziki ubina wa cofi me ani ce.
31 Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
Sa wa mara uwuza ume nibassa, w suso udibi uti gomo me, wa soki me turunga ti meme, wa dusan me wa ka gankirka me.
32 Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
Wa zi in tanu, wa gun nan ure unu nizame Saminu. Wa wu me ma han nu titi ugankirka u yeso.
33 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted”,
Sa wa biki a hira me sa a tisa ani ugolgota, unu guna ukuku u nice.
34 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
Wa ketilke uwangu nan ire imum gban gban masi, sa ma donkino ma gaa me usa me.
35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.”]
Sa wa gankirka me wa wu awuzi bizawazawa a hira u hara me.
36 Og de sade der og holdt Vagt over ham.
Wa cukuno wa zinnu bee ume.
37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.”
Wa nyettike upuru unice, wagu,” me mani ugomo umayahudawa.
38 Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
A kuri a gankirka a kari ware nan me, unu indai a tari tinare unu indai a tari ti nan gure ti meme.
39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
Anu agiza una wa aki innu boo u tize tu zattu runta innu zuro ace. Innu gusa, “Hu sa udi tuburko udenge
40 „Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!”
asere u bari ati ye ti taru bura nice niwe ti iri! Inki hu vana Asere mani tonno azere utiti me ni!
41 Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
Anee ani anu adangdang aka tuma ka Asere nan na nu dungara ataurat nan ana je me wa mekki uwuza ume nibassa, wa zi innu gusa,
42 „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
“Ma bursa aye, ca ma buri nice ni meme. me ugomo wa israilawa mani ca matu ana me tidi hem imme.
43 Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.”
Barki Asere ani ma tonno, na Aserer me a buri me ana me, sa ma gussa agi me vanna Asere.
44 Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
A karii agino me sa a gankirka we ni goo me wa zoogizi me cangi.
45 Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Innu wui atie ace a hira awu mareu uhana azumo kataru uwunjoro.
46 Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?” det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?”
A zumo a taru me Yeso ma yeze nimigran magu, “Eloi Eloi lama sabaktani? Ugomo Asere Ugomo Asere nya nini ya wuna wa ce kum?
47 Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.”
Aye wa turi maamu a hira me wa kunna, wa gu,” unu me ma zinnu tisa u Iliya mani”.
48 Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
Ba uye anyimo awe ma hiri innu sum, maka rumzo usoso a mgwei ma gwarara, ma yeze innu bina ma nya me masi.
49 Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.”
U kasu u aye anyimo awe me wagu cekki anime ti iri nani Iliya madi buri me.
50 Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
Yeso ma kuri ma yeze nigwiran inni kara, ma diku nya nice.
51 Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
Ugebtu me sa ura a nyimo udenge Asere me u wata kare inna zessere utino adizi. Adizi azuruno, apo awara.
52 og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
Apokizo mucau, anu alau sawa wijo wa hirsa.
53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
Wa sussi a nyimo amu cau, a mamu hira iwono me, wa ribe ani pin ni lau wa bezi ace awe me.
54 Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.”
Sa una ni kara nini kono nan aaye ni go me sa wa zinnu bee uYeso me wa iri a hira azuruno imum be sa ya kem, biyau bi meki we, wa gu, “kadundere unu ge vanaa Asere mani.
55 Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
Ara nu gwardang wa zi watarsa usuro uma nyanga mu Galili, innu wuza ume imum iriri.
56 Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
A nyimo awe Maryamu magdaliya nan Maryamu a ino a yakubu nan Yusufu nan ka ino a hana a zabadi.
57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
Innu wunjoro shew uru nu kem ma eh, unanu Armatiya, niza me Yusufu, me cangi unu tarsa u Yeso mani.
58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
Ma ha ahira a Bitrus ma iki anya me nipum ni Yeso. Ba Bilatus ma wu anya me.
59 Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
Yusufu maziki nipum me, matirzi innu malti ulau.
60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
ma wu me. ara hira sama bara urobo nipo ma inko nice nu me ni, mavenki nipo ni dang ma inki me ni ma dussa.
61 Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
maryamu magadaliya nan Maryamu ukure me wa ciki aje icau me.
62 Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
Sa a hira asana, umara, ubara abanga me, anuj katuma ka sere nan nanu beezi urusa wa gunna a hira a bilatus.
63 og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
Wa gu ugomo udang, taa ringi imum be unu rangigizaa nu a ginome sa maa vengize mabuki madi hiri a nyimo ati ye ti taru amu cau.
64 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.”
A nime buka aka be icau me u hana a tiye ti taru katti anu tarsa umeme w cuzi me, wa guin nanu agi a mahira a nyimo. icau ini, urangiza umaassiza udi tekki utuba.
65 Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!”
Bilatus ma gun we, “A nee ani in tani an kara nini kono ika korso a hira me innin kara ni shi.
66 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
Wa dussa waka korso a hira. mu cau me, wa wu. u inko. ubezi. ahira me.
