Matthæus 27
1 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
Or le matin étant venu, tous les princes des prêtres et les anciens du peuple tinrent conseil contre Jésus, pour le livrer à la mort.
2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
Et l’ayant lié, ils l’emmenèrent, et le livrèrent à Ponce Pilate, gouverneur.
3 Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
Alors Judas, qui l’avait livré, voyant qu’il était condamné, fut touché de repentir et reporta les trente pièces d’argent aux princes des prêtres et aux anciens,
4 „Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.‟ Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.‟
Disant: J’ai péché en livrant un sang innocent. Mais eux lui répondirent: Que nous importe? Vois toi-même.
5 Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
Alors ayant jeté l’argent dans le temple, il se retira et alla se pendre.
6 Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.‟
Mais les princes des prêtres, ayant pris l’argent, dirent: Il n’est pas permis de le mettre dans le trésor, parce que c’est le prix du sang.
7 Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
Et après s’être consultés entre eux, ils en achetèrent le champ du potier, pour la sépulture des étrangers.
8 Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
C’est pourquoi ce champ est encore aujourd’hui appelé Haceldama, c’est-à-dire le champ du sang.
9 Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
Alors fut accomplie la parole du prophète Jérémie, disant: Ils ont reçu les trente pièces d’argent, prix de celui qui a été apprécié suivant l’appréciation des enfants d’Israël;
10 og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.‟
Et ils les ont données pour le champ du potier, ainsi que me l’a prescrit le Seigneur.
11 Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.‟
Or Jésus comparut devant le gouverneur, qui l’interrogea, disant: Es-tu le roi des Juifs? Jésus lui répondit: Tu le dis.
12 Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
Et comme les princes des prêtres et les anciens l’accusaient, il ne répondit rien.
13 Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?‟
Alors Pilate lui dit: N’entends-tu point combien de témoignages ils rendent contre toi?
14 Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
Mais il ne répondit à aucune de ses paroles, de sorte que le gouverneur en était extrêmement étonné.
15 Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
À un des jours de la fête solennelle, le gouverneur avait coutume de délivrer au peuple un prisonnier, celui qu’ils voulaient.
16 Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
Or il avait alors un prisonnier insigne nommé Barabbas.
17 Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?‟
Le peuple étant donc assemblé, Pilate dit: Lequel voulez-vous que je vous délivre, Barabbas ou Jésus, qui est appelé Christ?
18 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
Car il savait que c’était par envie qu’ils l’avaient livré.
19 Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.‟
Or, pendant qu’il siégeait sur son tribunal, sa femme lui envoya dire: Qu’il n’y ait rien entre toi et ce juste; car j’ai beaucoup souffert aujourd’hui dans un songe à cause de lui.
20 Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
Mais les princes des prêtres et les anciens persuadèrent au peuple de demander Barabbas, et de faire périr Jésus.
21 Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?‟ Men de sagde: „Barabbas.‟
Le gouverneur donc prenant la parole, leur dit: Lequel des deux voulez-vous que je vous délivre? Ils répondirent: Barabbas.
22 Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?‟ De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!‟
Pilate leur demanda: Que ferai-je donc de Jésus appelé Christ?
23 Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?‟ Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!‟
Ils s’écrièrent tous: Qu’il soit crucifié. Le gouverneur leur repartit: Quel mal a-t-il fait? Mais ils criaient encore plus, disant: Qu’il soit crucifié.
24 Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!‟
Pilate voyant qu’il ne gagnait rien, mais que le tumulte augmentait, prit de l’eau et se lava les mains devant le peuple, disant: Je suis innocent du sang de ce juste: voyez vous-mêmes.
25 Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!‟
Et tout le peuple répondant, dit: Son sang sur nous et sur nos enfants!
26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Alors il leur délivra Barabbas; mais Jésus, après l’avoir fait flageller, il le leur livra pour être crucifié,
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
Aussitôt les soldats du gouverneur menant Jésus dans le prétoire, rassemblèrent autour de lui toute la cohorte;
28 Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
Et, l’ayant dépouillé, ils l’enveloppèrent d’un manteau d’écarlate;
29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!‟
Puis tressant une couronne d’épines, ils la mirent sur sa tête, et un roseau dans sa main droite; et fléchissant le genou devant lui, ils le raillaient, disant: Salut, roi des Juifs.
30 Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
Et, crachant sur lui, ils prenaient le roseau, et en frappaient sa tête.
31 Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
Après qu’ils se furent ainsi joués de lui, ils lui ôtèrent le manteau, le couvrirent de ses vêtements, et l’emmenèrent pour le crucifier.
32 Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
Or, comme ils sortaient, ils rencontrèrent un homme de Cyrène, nommé Simon; ils le contraignirent de porter sa croix.
33 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted‟,
Et ils vinrent au lieu appelé Golgotha, qui est le lieu du Calvaire.
34 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
Là, ils lui donnèrent à boire du vin mêlé avec du fiel; mais lorsqu’il l’eut goûté, il ne voulut pas boire.
35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.‟]
Après qu’ils l’eurent crucifié, ils partagèrent ses vêtements, jetant le sort, afin que fût accomplie la parole du prophète, disant: Ils se sont partagé mes vêtements, et sur ma robe, ils ont jeté le sort.
36 Og de sade der og holdt Vagt over ham.
Puis s’étant assis, ils le gardaient.
37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.‟
Et ils mirent au-dessus de sa tête sa condamnation ainsi écrite: Celui-ci est Jésus, le roi des Juifs.
38 Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
Alors furent crucifiés avec lui deux voleurs, l’un à droite et l’autre à gauche.
39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
Or les passants le blasphémaient, branlant la tête,
40 „Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!‟
Et disant: Ah! toi qui détruis le temple de Dieu et le rebâtis en trois jours, sauve-toi toi-même. Si tu es le Fils de Dieu, descends de la croix.
41 Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
Pareillement les princes des prêtres eux-mêmes se moquant de lui avec les scribes et les anciens, disaient:
42 „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
Il a sauvé les autres, et il ne peut se sauver lui-même: s’il est le roi d’Israël, qu’il descende maintenant de la croix, et nous croirons en lui:
43 Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.‟
Il se confie en Dieu; qu’il le délivre maintenant, s’il veut; car il a dit: Je suis le Fils de Dieu.
44 Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
Or, c’était aussi l’insulte que lui faisaient les voleurs qui étaient crucifiés avec lui.
45 Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Mais, depuis la sixième heure, les ténèbres se répandirent sur toute la terre jusqu’à la neuvième heure.
46 Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?‟ det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?‟
Et, vers la neuvième heure, Jésus cria d’une voix forte, disant: Eli, Eli, lamma sabacthani? c’est-à-dire: Mon Dieu, mon Dieu, pourquoi m’avez-vous délaissé?
47 Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.‟
Mais quelques-uns de ceux qui étaient là, et qui entendaient, disaient: C’est Elie que celui-ci appelle.
48 Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
Et aussitôt l’un d’eux, courant, prit une éponge, l’emplit de vinaigre, puis la mit au bout d’un roseau, et il lui présentait à boire.
49 Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.‟
Mais les autres disaient: Laisse, voyons si Elie viendra le délivrer.
50 Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
Cependant Jésus, criant encore d’une voix forte, rendit l’esprit.
51 Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
Et voilà que le voile du temple se déchira en deux, depuis le haut jusqu’en bas, et la terre trembla, les pierres se fendirent,
52 og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
Les sépulcres s’ouvrirent, et beaucoup de corps des saints qui s’étaient endormis se levèrent;
53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
Et sortant de leurs tombeaux, après sa résurrection, ils vinrent dans la cité sainte, et apparurent à un grand nombre de personnes.
54 Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.‟
Le centurion et ceux qui étaient avec lui pour garder Jésus, voyant le tremblement de terre et tout ce qui se passait, furent saisis d’une extrême frayeur, et dirent: Vraiment, celui-ci était le Fils de Dieu.
55 Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
Il y avait aussi à quelque distance de là beaucoup de femmes qui, de la Galilée, avaient suivi Jésus pour le servir;
56 Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
Et parmi lesquelles étaient Marie-Madeleine, et Marie, mère de Jacques et de Joseph, et la mère des fils de Zébédée.
57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
Or, quand il se fit soir, vint un homme riche d’Arimathie, du nom de Joseph, qui, lui aussi, était disciple de Jésus,
58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
Cet homme vint à Pilate, et lui demanda le corps de Jésus. Alors Pilate commanda que le corps fût remis.
59 Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
Ayant donc reçu le corps, Joseph l’enveloppa dans un linceul blanc;
60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
Et il le mit dans son sépulcre neuf qu’il avait fait tailler dans le roc. Ensuite il roula une grande pierre à l’entrée du sépulcre, et s’en alla.
61 Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
Mais Marie-Madeleine et l’autre Marie étaient là, assises près du sépulcre.
62 Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
Le lendemain, c’est-à-dire le jour d’après la préparation du sabbat, les princes des prêtres et les pharisiens vinrent ensemble vers Pilate,
63 og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
Et lui dirent: Seigneur, nous nous sommes rappelé que ce séducteur a dit, lorsqu’il vivait encore: Après trois jours je ressusciterai.
64 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.‟
Commandez donc que le sépulcre soit gardé jusqu’au troisième jour, de peur que ses disciples ne viennent et ne le dérobent, et ne disent au peuple: Il est ressuscité d’entre les morts; et la dernière erreur serait pire que la première.
65 Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!‟
Pilate leur dit: Vous avez des gardes; allez, et gardez-le comme vous l’entendez.
66 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
Ceux-ci donc s’en allant, munirent le sépulcre, scellant la pierre, et mettant des gardes.
