Matthæus 27
1 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
Amom vah vaihma bawinaw hoi tamimaya dawk e kacuenaw ni Jisuh thei hanelah a kâpankhai awh.
2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
Hahoi Bawipa hah a katek awh teh Pailat siangpahrang kut dawk tawngtang a poe awh.
3 Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
Hatnavah, Bawipa ka pahnawt e Judah Isakarot ni Bawipa a dum e hah a hmu navah, pan a kângai teh, tangka 30 touh hah vaihma bawinaw, bawknae koelah kacuenaw koevah bout a poe.
4 „Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.‟ Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.‟
Ka payon toe, yon ka tawn hoeh e tami e a thi hah ka pahnawt payon toe telah ati. Ahnimouh van ni hai kaimouh hoi bangtelamaw kâkuet a vaw. Nama e hno hah nama ni khen lawih atipouh awh.
5 Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
Ahni ni hote tangka hah Bawkim dawk vu a tâkhawng teh alouklah a cei hnukkhu a kaithi.
6 Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.‟
Vaihma bawinaw ni hote tangka a la awh teh a thi phu doeh. Hno kuemnae dawk pâseng kawi nahoeh telah a kapan awh teh,
7 Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
Hlaam ka bo e talai hmuen hah Jentelnaw e phuen hanelah hote tangka hoi a ran awh.
8 Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
Hote kecu dawkvah atu totouh hote talai hmuen hah ‘thi talai telah a kaw awh.
9 Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
Profet Jeremiah ni a dei e teh, Isarelnaw ni aphu khoe e tami e aphu tangka 30 touh hah a la awh teh Cathut ni lawk na thui e van patetlah,
10 og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.‟
Hlaam ka bo e talai hmuen hah ka ran awh tie lawk hah, hatnavah a kuep.
11 Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.‟
Jisuh teh ram kaukkung hmalah a pha navah, ram kaukkung ni nang teh Judah siangpahrang katang maw telah a pacei. Jisuh ni na pacei e patetlah atang doeh atipouh.
12 Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
Vaihma bawinaw hoi kacuenaw ni yon a pen awh navah kam touh boehai pathung hoeh.
13 Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?‟
Pailat bawi ni nange avanglah moikapap ni a kampangkhai e hah na thai hoeh maw atipouh nakunghai,
14 Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
Kam touh boehai a pathung hoeh e hah ram kaukkung ni a ka ngai lah a ru.
15 Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
Hote pawi dawkvah ram kaukkung ni thongkabawtnaw thung dawk hoi tami kapap ni a ngai e tami buetbuet touh hah ouk tha e lah ao.
16 Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
Hatnavah paung e naw thung dawk Barabas tie min kamthang e tami buet touh ao.
17 Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?‟
Taminaw a kamkhueng awh toteh Pailat bawi ni nangmouh ni apimaw hlout sak hanlah na ngai awh, Barabas maw hoehpawiteh Khrih tie Jisuh hah maw, telah taminaw hah a pacei.
18 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
Hettelah a paceinae teh ahnimouh ni a ut awh dawkvah Jisuh a man sak ati e hah Pailat bawi ni a panue dawk doeh.
19 Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.‟
Hothloilah, lawkcengnae tungkhung dawk a tahung navah a yu ni tami a patoun teh, hote tamikalan hah bang telah hai tet hanh. Sahnin roeroe vah kai ni ahni kecu dawk ka mang lah puenghoi ka khang toe, telah lawk a thui.
20 Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
Tami ka kamkhuengnaw ni Barabas hlout sak vaiteh Jisuh thei sak hanlah vaihma bawinaw hoi kacuenaw ni taminaw hah a uen awh.
21 Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?‟ Men de sagde: „Barabbas.‟
Hatdawkvah ram ka uk bawi ni het tarawi thung dawk, nangmouh ni api hah maw hlout sak han na ngai awh telah bout a pacei navah; ‘Barabas doeh hlout sak ka ngai awh telah a dei awh.
22 Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?‟ De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!‟
Pailat bawi ni ‘hah pawiteh Khrih tie Jisuh hah te bangtelamaw ti han telah bout a pacei navah; ahnimouh pueng ni ‘ahni hateh thingpalam dawk hetnae khang seh telah ati awh.
23 Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?‟ Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!‟
Ram kaukkung bawi ni hai ‘bangkongmaw, bangmaw a sakpayon telah a pacei navah, ahni teh thingpalam dawk het lah awmseh telah hoe a hram awh.
24 Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!‟
Pailat bawi ni tâ laipalah taminaw ni hoehoe a coukdouk awh e hah a hmu toteh, tui a la teh taminaw e a hmalah a kut a kamsin teh, hete tamikalan e a thi hoi kai teh ka bet hoeh, na ngai e patetlah sak a lawih a ti.
25 Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!‟
Hote tami pueng ni, ahni e a thi teh kaimae lû dawk, ka catounnaw e a lû dawk bawt lawiseh ati awh.
26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Pailat bawi ni hai Barabas hah a tha pouh. Jisuh hah a hem hnukkhu thingpalam dawk thei hanelah a poe.
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
Hat torei teh ram kaukkung e a ransanaw ni Jisuh hah bawi imthung lah a hrawi awh teh, ransahu abuemlah a kamkhueng sak.
28 Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
A khohna hah a rading pouh awh, hni paling a kâkhu sak awh.
29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!‟
Pâkhinglukhung a kâmuk sak awh. Sonron buet touh aranglah a sin sak awh teh, a hmalah khokcuengkhuem sin awh teh, Judah siangpahrang, nang koe yawhawinae awm naseh ti hoi a pacekpahlek awh.
30 Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
Tamtui hoi a tamthawi awh sonron hah a la pouh awh teh a lû dawk a hem pouh awh.
31 Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
Hottelah a pacekpahlek awh hnukkhu, a kâkhu e hah a rading pouh awh teh, amae kâkhu e hah bout a kâkhu sak awh teh, thingpalam dawk het hanlah a tâcokhai awh.
32 Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
A cei awh lahun nah Simon tie Sairen tami, buet touh a hmu awh teh, thingpalam hah hmatara a hrawm sak awh.
33 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted‟,
Luhru hmuen tie Galgotha a pha awh toteh,
34 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
tâsi kakhat hoi a kalawt awh e misurtui kathut poung e hah nei sak hanlah a poe awh. A patek teh nei han ngai hoeh.
35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.‟]
Thingpalam dawk a pathout awh hnukkhu cungpam a rayu awh teh a kâkhu e hni hah a kâravei awh.
36 Og de sade der og holdt Vagt over ham.
Hote hmuen koe tahung laihoi a ring awh.
37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.‟
Yon pâphonae ca a vo pouh e teh, ‘het e tami teh Judah siangpahrang Jisuh doeh, telah a thut awh teh a lû lathueng a vo pouh awh.
38 Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
Hatnavah Bawipa hoi cungtalah dingca kahni touh aranglah buet touh, avoilah buet touh thingpalamnae dawk a pathout awh.
39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
Lam dawk ka cet kaawm e naw ni Bawkim hah ka raphoe vaiteh hnin thum touh hoi bout ka sak han e, namahoima kâhloutsak haw.
40 „Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!‟
Cathut e Capa katang lah na awm pawiteh namahoima rungngang nateh, thingpalamnae dawk hoi kum leih telah a lû kahek awh teh pacekpahleknae lawk a dei awh.
41 Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
Hot patetvanlah vaihma bawinaw, cakathutkungnaw, tami kacuenaw niyah ayânaw teh a rungngang thai,
42 „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
Amahoima teh kârungngang thai hoeh bo. Judah siangpahrang katang na tetpawiteh thingpalamnae dawk hoi atu kum naseh. Kum pawiteh ka yuem awh han.
43 Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.‟
Ahni teh Cathut a kâuep toe. Kai teh Cathut Capa doeh ati toe. Hatdawkvah Cathut ni ahni dawk a ngainae awm pawiteh atu roeroe vah kârungngang na seh telah a dudam awh teh a dei awh.
44 Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
Hot patetlah Bawipa hoi cungtalah thingpalamnae dawk a het awh e dingcanaw ni hai a pathoe awh teh yon a pen awh.
45 Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Kanî tuengtalueng a thunnae koehoi suimilam kathum totouh talai van pueng dawk kho a hmo.
46 Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?‟ det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?‟
Tangmin lah suimilam kathum navah Jisuh ni ‘Eli, Eli, Lama Sabakhthani. telah a hram. Hot hateh, Ka Cathut, ka Cathut bangkongmaw na pahnawt tinae doeh.
47 Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.‟
Hote hmuen koe kangdout e a tangawn ni a thai awh navah Elijah doeh a kaw ati awh.
48 Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
Tami buet touh ni tang a yawng teh, napon a sin teh, misurtui kathut e hoi a kalawt hnukkhu rayung dawk a takei teh nei sak hanlah a poe.
49 Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.‟
Alouknaw ni tat yawkaw, Elijah ni ahni rungngang hanlah a tho ou, tho hoeh ou tie heh khen a haw sei ati awh.
50 Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
Jisuh ni tha hoi bout a hram teh hringnae a thouk.
51 Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
Hattoteh Bawkim thung e yaphni a lû hoi a khok totouh a kâphi. Talai a kâhuet. Lungsongnaw a kâbawng.
52 og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
Tangkom pueng a kamawng teh, ka ip tangcoung e tami kathoungnaw moikapap a thaw awh teh,
53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
Bawipa a thaw hnukkhu, ahnimanaw teh tangkom thung hoi a tâco awh teh khopui kathoung thungvah a kâen awh, tami moikapap koe a kamnue awh.
54 Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.‟
Jisuh ka ring e ransabawi hoi ransahu ni talai a kâhuet e a hmu awh toteh a taki awh dawkvah Cathut e Capa tangngak doeh ati awh.
55 Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
Galilee kho e Jisuh khetyawt hanlah a hnukkâbang e napuinaw ni hote hmuen koevah ahlanae koehoi a khet awh.
56 Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
Hote napuinaw dawkvah Meri Magdalin, Jem hoi Joseph e a manu Meri hoi Zebedee e capanaw e manu tinaw a bawk awh.
57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
Tangmin lah a pha toteh Arimathea kho e kabawipounge Joseph, a hnukkâbang van e buet touh a tho teh,
58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
Pailat bawi koe a kâen teh Jisuh e ro hah a hei. Pailat ni a ro hah poe lah awmseh telah kâ a poe.
59 Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
Joseph ni a ro hah a la teh lukkarei ka pangaw e hoi a kayo hnukkhu,
60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
ama hanelah lungsong dawk thuk e tangkom katha thung vah a ta. Lungphenpui hoi takhang a teng teh a ceitakhai.
61 Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
Meri Magdalin hoi alouke Meri teh hote tangkom hmalah a tahung roi.
62 Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
Atangtho toteh vaihma bawinaw hoi Farasinaw ni Pailat bawi koe a kamkhueng awh teh,
63 og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
‘hot e kadumyenkung ni kai teh apâthum hnin kathâw han telah a due hoehnahlan a dei e hah ka panue awh rah.
64 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.‟
Hatdawkvah a hnukkâbangnaw ni tangmin vah a ro hah a la awh teh, ahni teh duenae koehoi a thaw toe telah tami pueng koe dei awh pawiteh ahmaloe e payon e hlak a hnukkhu e payon e hoe kalen han telah ngaihrinae a tawn awh dawkvah, tangkom hah hnin thum touh thung ring hanlah kâ na poe haw atipouh awh.
65 Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!‟
Pailat ni ‘nangmouh koe ka ring e tamihu touh ao. Cet awh nateh a coung thai totouh a uep thai nahanlah ring awh atipouh.
66 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
Ahnimouh ni a cei awh teh talung hah mitnoutnae tacik a kin awh hnukkhu ka ring e naw a ta awh teh, tangkom hah kahawicalah a ring awh.
