Matthæus 26
1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:
Əysa bu sɵzlǝrni ⱪilip bolƣandin keyin, muhlisliriƣa:
2 „I vide, at om to Dage er det Paaske; saa forraades Menneskesønnen til at korsfæstes.‟
— Silǝrgǝ mǝlumki, ikki kündin keyin «ɵtüp ketix ⱨeyti» bolidu, xu qaƣda Insan’oƣli krestlinix üqün tutup berilidu, — dedi.
3 Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gaard; han hed Kajfas.
Bax kaⱨinlar wǝ aⱪsaⱪallar Ⱪayafa isimlik bax kaⱨinning sariyida jǝm boluxti.
4 Og de raadsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslaa ham.
Ular Əysani ⱪandaⱪ ⱪilip ⱨiylǝ-nǝyrǝng bilǝn tutup ɵltürüx toƣrisida mǝsliⱨǝt ⱪilixti.
5 Men de sagde: „Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.‟
Biraⱪ ular: — Bu ix ⱨeyt-ayǝm künliri ⱪilinmisun. Bolmisa, hǝlⱪ arisida malimanqiliⱪ qiⱪixi mumkin, — deyixti.
6 Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus,
Əmdi Əysa Bǝyt-Aniya yezisida, «Simon mahaw»ning ɵyidǝ bolƣinida,
7 kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med saare kostbar Salve, og hun udgød den paa hans Hoved, medens han sad til Bords.
bir ayal uning yeniƣa kirdi. U aⱪ ⱪaxtexi xexidǝ naⱨayiti ⱪimmǝtlik ǝtirni elip kǝlgǝn bolup, Əysa dastihanda olturƣanda, ǝtirni uning bexiƣa ⱪuydi.
8 Men da Disciplene saa det, bleve de vrede og sagde: „Hvortil denne Spilde?
Lekin muhlislar buni kɵrüp hapa boluxup: — Zadi nemixⱪa bundaⱪ israpqiliⱪ ⱪilinidu?
9 Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige.‟
Qünki bu ǝtirni kɵp pulƣa setip, pulini kǝmbǝƣǝllǝrgǝ sǝdiⱪǝ ⱪilsa bolattiƣu! — deyixti.
10 Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: „Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.
Lekin Əysa ularning kɵnglidikini bilip ularƣa: — Bu ayalning kɵnglini nemǝ dǝp aƣritisilǝr? Qünki u mǝn üqün yahxi bir ixni ⱪildi.
11 Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.
Qünki kǝmbǝƣǝllǝr daim silǝrning aranglarda bolidu, lekin mening aranglarda boluxum silǝrgǝ daim nesip boliwǝrmǝydu!
12 Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.
Bu ayalning bu ǝtirni bǝdinimgǝ ⱪuyuxi mening dǝpnǝ ⱪiliniximƣa tǝyyar boluxum üqün boldi.
13 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.‟
Mǝn silǝrgǝ bǝrⱨǝⱪ xuni eytip ⱪoyayki, bu hux hǝwǝr pütkül dunyaning ⱪǝyeridǝ jakarlansa, bu ayal ǝslinip, uning ⱪilƣan bu ixi tǝriplinidu, — dedi.
14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne
Bu ixtin keyin, on ikkiylǝndin Yǝⱨuda Ixⱪariyot isimlik biri bax kaⱨinlarning aldiƣa berip:
15 og sagde: „Hvad ville I give mig, saa skal jeg forraade ham til eder?‟ Men de betalte ham tredive Sølvpenge.
— Uni tutup bǝrsǝm, manga nemǝ berisilǝr? — dedi. Ular uning aldiƣa ottuz kümüx tǝnggǝ ⱪoydi.
16 Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham.
Yǝⱨuda xuningdin etibarǝn uni tutup berixkǝ muwapiⱪ pursǝt izdǝxkǝ baxlidi.
17 Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: „Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Paaskelammet?‟
Petir nan ⱨeytining birinqi küni, muhlislar Əysaning yeniƣa kelip: — Ɵtüp ketix ⱨeytining tamiⱪini yeyixing üqün ⱪǝyǝrdǝ tǝyyarliximizni halaysǝn? — dǝp soridi.
18 Men han sagde: „Gaar ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Paaske med mine Disciple.‟
U ularƣa: — Xǝⱨǝrgǝ kirip palanqining ɵyigǝ berip uningƣa: «Ustaz: — Waⱪit-saitim yeⱪinlixip ⱪaldi, ɵtüp ketix ⱨeytini muhlislirim bilǝn birliktǝ sening ɵyüngdǝ ɵtküzǝy — dǝydu» dǝp eytinglar, — dedi.
19 Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Paaskelammet.
Muhlislar Əysaning tapiliƣinidǝk ɵtüp ketix ⱨeytining tamiⱪini xu yǝrdǝ tǝyyarlidi.
20 Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.
Kǝqⱪurun, u on ikkiylǝn bilǝn dastihanda olturdi.
21 Og medens de spiste, sagde han: „Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.‟
Ular ƣizaliniwatⱪanda u: — Mǝn silǝrgǝ bǝrⱨǝⱪ xuni eytip ⱪoyayki, aranglardiki birǝylǝn manga satⱪunluⱪ ⱪilidu, — dedi.
22 Og de bleve saare bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: „Det er dog vel ikke mig, Herre?‟
[Buni anglap] ular intayin ⱪayƣuƣa qɵmüp, bir-birlǝp uningdin: — Ya Rǝb, mǝn ǝmǝstimǝn? — dǝp soraxⱪa baxlidi.
23 Men han svarede og sagde: „Den, som dyppede Haanden tillige med mig i Fadet, han vil forraade mig.
U jawabǝn: — Ⱪolidiki nanni mǝn bilǝn tǝng tawaⱪⱪa tɵgürgǝn kixi, manga satⱪunluⱪ ⱪilƣuqi xu bolidu.
24 Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.‟
Insan’oƣli dǝrwǝⱪǝ [muⱪǝddǝs yazmilarda] ɵzi toƣrisida pütülginidǝk [ɵlümgǝ] ketidu; biraⱪ Insan’oƣlining tutup berilixigǝ wasitiqi bolƣan adǝmning ⱨaliƣa way! U adǝm tuƣulmiƣan bolsa yahxi bolatti! — dedi.
25 Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: „Det er dog vel ikke mig, Rabbi?‟ Han siger til ham: „Du har sagt det.‟
Uningƣa satⱪunluⱪ ⱪilidiƣan Yǝⱨuda: — Ustaz, mǝn ǝmǝstimǝn? — dǝp soridi. U uningƣa: — Ɵzüng deding jumu, — dedi.
26 Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: „Tager, æder; dette er mit Legeme.‟
Ular ƣizaliniwatⱪanda, Əysa bir nanni ⱪoliƣa elip [Hudaƣa] tǝxǝkkür-ⱨǝmdusana eytⱪandin keyin, uni oxtup, muhlisliriƣa ülǝxtürüp bǝrdi wǝ: —Elinglar, yǝnglar, bu mening tenim, — dedi.
27 Og han tog en Kalk og takkede, gav dem den og sagde: „Drikker alle deraf;
Andin, ⱪoliƣa jamni elip [Hudaƣa] tǝxǝkkür-ⱨǝmdusana eytip, uni muhlisliriƣa tutup: — Ⱨǝmmǝylǝn buningdin iqinglar.
28 thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.
Bu mening nurƣun adǝmlǝrning gunaⱨlirining kǝqürüm ⱪilinixi üqün tɵkülidiƣan, yengi ǝⱨdini tüzidiƣan ⱪenimdur.
29 Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige.‟
Lekin mǝn xuni silǝrgǝ eytayki, Atamning padixaⱨliⱪida silǝr bilǝn birliktǝ yengidin xarabtin iqmigüqǝ, üzüm telining xǝrbitini ⱨǝrgiz iqmǝymǝn, — dedi.
30 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
Ular mǝdⱨiyǝ küyini eytⱪandin keyin talaƣa qiⱪip, Zǝytun teƣiƣa ⱪarap ketixti.
31 Da siger Jesus til dem: „I skulle alle forarges paa mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes.
Andin Əysa ularƣa: — Bügün keqǝ silǝr ⱨǝmminglar mening tüpǝylimdin tandurulup putlixisilǝr, qünki [muⱪǝddǝs yazmilarda]: — «Mǝn padiqini uruwetimǝn, Padidiki ⱪoylar patiparaⱪ bolup tarⱪitiwetilidu» dǝp pütülgǝn.
32 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.‟
Lekin mǝn tirilgǝndin keyin Galiliyǝgǝ silǝrdin burun barimǝn, — dedi.
33 Men Peter svarede og sagde til ham: „Om end alle ville forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.‟
Petrus uningƣa jawabǝn: — Ⱨǝmmǝylǝn sening tüpǝylingdin tandurulup putlaxsimu, mǝn ⱨǝrgiz putlaxmaymǝn, dedi.
34 Jesus sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.‟
Əysa uningƣa: — Mǝn sanga bǝrⱨǝⱪ xuni eytip ⱪoyayki, bügün keqǝ horaz qillaxtin burun, sǝn mǝndin üq ⱪetim tanisǝn, — dedi.
35 Peter siger til ham: „Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.‟ Ligesaa sagde ogsaa alle Disciplene.
Petrus uningƣa: — Sǝn bilǝn billǝ ɵlüxüm kerǝk bolsimu, sǝndin ⱨǝrgiz tanmaymǝn, — dedi. Ⱪalƣan muhlislarning ⱨǝmmisimu xundaⱪ deyixti.
36 Da kommer Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: „Sætter eder her, medens jeg gaar derhen og beder.‟
Andin Əysa ular bilǝn billǝ Getsimanǝ degǝn yǝrgǝ kǝldi. U muhlislarƣa: «Mǝn u yaⱪⱪa berip dua-tilawǝt ⱪilip kǝlgüqǝ, muxu jayda olturup turunglar» dedi.
37 Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.
U Petrusni, xundaⱪla Zǝbǝdiyning ikki oƣlini birgǝ elip mangdi wǝ ⱪattiⱪ azablinip, kɵngli tolimu pǝrixan boluxⱪa baxlidi.
38 Da siger han til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig!‟
U ularƣa: — Jenim ɵlidiƣandǝk bǝkmu azablanmaⱪta. Silǝr bu yǝrdǝ ⱪelip, mǝn bilǝn birliktǝ oyƣaⱪ turunglar, — dewidi,
39 Og han gik lidt frem, faldt paa sit Ansigt, bad og sagde: „Min Fader! er det muligt, da gaa denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil.‟
Wǝ sǝl neriraⱪ berip, ɵzini yǝrgǝ etip düm yetip dua ⱪilip: — I Atam, mumkin bolsa, bu ⱪǝdǝⱨ mǝndin ɵtüp kǝtsun! Lekin bu ix mǝn haliƣandǝk ǝmǝs, sǝn haliƣandǝk bolsun, — dedi.
40 Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: „Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig!
U muhlislarning yeniƣa ⱪaytip kǝlginidǝ, ularning uhlap ⱪalƣanliⱪini kɵrüp, Petrusⱪa: — Mǝn bilǝn billǝ birǝr saǝtmu oyƣaⱪ turalmidinglarmu?!
41 Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.‟
Eziⱪturuluxtin saⱪlinix üqün, oyƣaⱪ turup dua ⱪilinglar. Roⱨ pidakar bolsimu, lekin kixining ǝtliri ajizdur, — dedi.
42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: „Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gaa mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!‟
U ikkinqi ⱪetim berip, yǝnǝ dua ⱪilip: — I Atam, ǝgǝr mǝn bu ⱪǝdǝⱨni iqmisǝm u mǝndin kǝtmisǝ, undaⱪta sening iradǝng ada ⱪilinsun, — dedi.
43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.
U ularning yeniƣa [ⱪaytip] kǝlginidǝ, yǝnǝ uhlap ⱪalƣanliⱪini kɵrdi, qünki ularning kɵzliri uyⱪuƣa ilinƣanidi.
44 Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.
Xuning bilǝn u ulardin ayrilip üqinqi ⱪetim berip, yǝnǝ xu sɵzlǝr bilǝn dua ⱪildi.
45 Da kommer han til Disciplene og siger til dem: „Sove I fremdeles og hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.
Andin u muhlislarning yeniƣa kelip ularƣa: — Silǝr tehiqǝ uhlawatamsilǝr, tehiqǝ dǝm eliwatamsilǝr? Mana, waⱪit-saiti yeⱪinlaxti; Insan’oƣli gunaⱨkarlarning ⱪoliƣa tapxurulidu.
46 Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.‟
Ⱪopunglar, ketǝyli; mana, manga satⱪunluⱪ ⱪilidiƣan kixi yeⱪin kǝldi! — dedi.
47 Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.
Uning sɵzi tehi tügimǝyla, on ikkiylǝndin biri bolƣan Yǝⱨuda kǝldi; uning yenida bax kaⱨinlar wǝ hǝlⱪ aⱪsaⱪalliri tǝripidin ǝwǝtilgǝn, ⱪiliq-toⱪmaⱪlarni kɵtürgǝn zor bir top adǝm bar idi.
48 Men han, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: „Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!‟
Uningƣa satⱪunluⱪ ⱪilƣuqi ular bilǝn alliburun ixarǝtni bekitip: «Mǝn kimni sɵysǝm, u dǝl xudur. Silǝr uni tutunglar» dǝp kelixkǝnidi.
49 Og han traadte straks hen til Jesus og sagde: „Hil være dig, Rabbi!‟ og kyssede ham.
U udul Əysaning aldiƣa berip: — Salam, ustaz! — dǝp uni sɵyüp kǝtti.
50 Men Jesus sagde til ham: „Ven, hvorfor kommer du her?‟ Da traadte de til og lagde Haand paa Jesus og grebe ham.
Əysa uningƣa: — Aƣinǝm, nemǝ dǝp kǝlding? — dedi. Xuning bilǝn, ⱨeliⱪi adǝmlǝr yopurulup kelip, Əysaƣa ⱪol selip, uni tutⱪun ⱪildi.
51 Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Haanden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.
Wǝ mana, Əysaning yenidikilǝrdin birǝylǝn ⱪiliqini suƣurup, bax kaⱨinning qakiriƣa uruwidi, uning ⱪuliⱪini xilip qüxürüwǝtti.
52 Da siger Jesus til ham: „Stik dit Sværd igen paa dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.
Əysa uningƣa: — Ⱪiliqingni ⱪiniƣa sal, ⱪiliq kɵtürgǝnlǝr ⱪiliq astida ⱨalak bolidu.
53 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, saa han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?
Yaki meni Atisiƣa nida ⱪilalmaydiƣan boldi, dǝp oylap ⱪaldingmu?! Xundaⱪ ⱪilsamla U manga xuan on ikki ⱪisimdin artuⱪ pǝrixtǝ mangdurmamdu?
54 Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gaa saaledes til?‟
Biraⱪ mǝn undaⱪ ⱪilsam, muⱪǝddǝs yazmilardiki bu ixlar muⱪǝrrǝr bolidu degǝn bexarǝtlǝr ⱪandaⱪmu ǝmǝlgǝ axurulsun? — dedi.
55 I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: „I ere gaaede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.
Xu pǝyttǝ Əysa toplaxⱪan adǝmlǝrgǝ ⱪarap: — Bir ⱪaraⱪqini tutidiƣandǝk ⱪiliq-toⱪmaⱪlarni kɵtürüp meni tutⱪili kǝpsilǝrƣu? Mǝn ⱨǝr küni ibadǝthana ⱨoylilirida silǝr bilǝn billǝ olturup tǝlim berǝttim, lekin silǝr u qaƣda meni tutmidinglar.
56 Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.‟ Da forlode alle Disciplene ham og flyede.
Lekin bu pütün ixlarning yüz berixi pǝyƣǝmbǝrlǝrning muⱪǝddǝs yazmilirida aldin eytⱪanlirining ǝmǝlgǝ axuruluxi üqün boldi, — dedi. Bu qaƣda, muhlislarning ⱨǝmmisi uni taxlap ⱪeqip ketixti.
57 Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.
Əmdi Əysani tutⱪun ⱪilƣanlar uni bax kaⱨin Ⱪayafaning aldiƣa elip berixti. Tǝwrat ustazliri bilǝn aⱪsaⱪallarmu u yǝrdǝ jǝm boluxⱪanidi.
58 Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gaard, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde faa.
Petrus uningƣa taki bax kaⱨinning sariyining [ⱨoylisiƣiqǝ] yiraⱪtin ǝgixip kelip, ixning aⱪiwetini kɵrüx üqün iqkirigǝ kirip, ⱪarawullarning arisida olturdi.
59 Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.
Bax kaⱨinlar, aⱪsaⱪallar wǝ pütün aliy kengǝxmǝ ǝzaliri Əysani ɵlüm jazasiƣa mǝⱨkum ⱪilix üqün, yalƣan guwaⱨ-ispat izdǝytti.
60 Og de fandt intet, endskønt der traadte mange falske Vidner frem. Men til sidst traadte to frem og sagde:
Nurƣun yalƣan guwaⱨqilar otturiƣa qiⱪⱪan bolsimu, ular bulardin ⱨeqⱪandaⱪ ispatⱪa erixǝlmidi. Ahirda, ikki yalƣan guwaⱨqi otturiƣa qiⱪip:
61 „Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.‟
— Bu adǝm: «Mǝn Hudaning ibadǝthanisini buzup taxlap, üq kün iqidǝ ⱪayta ⱪurup qiⱪalaymǝn» degǝn, dedi.
62 Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: „Svarer du intet paa, hvad disse vidne imod dig?‟
Bax kaⱨin ornidin turup, uningƣa: — Ⱪeni, jawab bǝrmǝmsǝn? Bular sening üstüngdin zadi ⱪandaⱪ guwaⱨliⱪlarni beriwatidu? — dedi.
63 Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: „Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn.‟
Lekin Əysa süküt ⱪilip turiwǝrdi. Bax kaⱨin uningƣa: — [Mǝnggü] ⱨayat bolƣuqi Huda bilǝn sening ⱪǝsǝm ⱪilixingni buyruymǝnki, bizgǝ eyt, Hudaning Oƣli Mǝsiⱨ sǝnmu?» — dedi.
64 Jesus siger til ham: „Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme paa Himmelens Skyer.‟
Əysa mundaⱪ jawab ⱪayturdi: — Xundaⱪ, sening deginingdǝk. Lekin xunimu silǝrgǝ eytayki, buningdin keyin silǝr Insan’oƣlining Ⱪadir Bolƣuqining ong yenida olturidiƣinini wǝ kɵktiki bulutlar üstidǝ kelidiƣinini kɵrisilǝr.
65 Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: „Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.
Xuning bilǝn bax kaⱨin tonlirini yirtip taxlap: — U kupurluⱪ ⱪildi! Əmdi baxⱪa ⱨǝrⱪandaⱪ guwaⱨqining nemǝ ⱨajiti? Mana, ɵzünglar bu kupurluⱪni anglidinglar!
66 Hvad tykkes eder?‟ Og de svarede og sagde: „Han er skyldig til Døden.‟
Buningƣa nemǝ dǝysilǝr? — dedi. — U ɵlüm jazasiƣa layiⱪtur! — dǝp jawab ⱪayturuxti ular.
67 Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham paa Kinden
Buning bilǝn ular uning yüzigǝ tükürüp, uningƣa muxt atⱪili turdi. Bǝziliri uni kaqatlap:
68 og sagde: „Profetér os, Kristus, hvem var det, der slog dig?‟
— Əy Mǝsiⱨ, pǝyƣǝmbǝrqilik ⱪilmamsǝn, eytip baⱪⱪina, seni kim urdi? — deyixti.
69 Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom hen til ham og sagde: „Ogsaa du var med Jesus Galilæeren.‟
Əmdi Petrus sarayning taxⱪiriⱪi ⱨoylisida olturatti. Bir dedǝk uning yeniƣa kelip: — Sǝn Galiliyǝlik Əysa bilǝn birgǝ idingƣu, — dedi.
70 Men han nægtede det i alles Paahør og sagde: „Jeg forstaar ikke, hvad du siger.‟
Lekin u ⱨǝmmǝylǝnning aldida inkar ⱪilip: — Sening nemǝ dǝwatⱪanliⱪingni qüxǝnmidim! — dedi.
71 Men da han gik ud i Portrummet, saa en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: „Denne var med Jesus af Nazareth.‟
Andin u dalanƣa qiⱪⱪanda, uni kɵrgǝn yǝnǝ bir dedǝk u yǝrdǝ turƣanlarƣa: — Bu adǝmmu Nasarǝtlik Əysa bilǝn birgǝ idi, — dedi.
72 Og han nægtede det atter med en Ed: „Jeg kender ikke det Menneske.‟
U yǝnǝ inkar ⱪilip: — Mǝn u adǝmni tonumaymǝn! — dǝp ⱪǝsǝm iqti.
73 Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: „Sandelig, ogsaa du er en af dem, dit Maal røber dig jo ogsaa.‟
Bir’azdin keyin, u yǝrdǝ turƣanlar Petrusning yeniƣa kelip uningƣa: — Xübⱨisizki, sǝn ularning biri ikǝnsǝn, qünki tǝlǝppuzung seni pax ⱪilidu, — deyixti.
74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: „Jeg kender ikke det Menneske.‟ Og straks galede Hanen.
[Petrus] ⱪattiⱪ ⱪarƣaxlar bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilip: — U adǝmni zadi tonumaymǝn! — deyixigila horaz qillidi.
75 Og Peter kom Jesu Ord i Hu, at han havde sagt: „Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.‟ Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Petrus Əysaning: «Horaz qillaxtin burun, sǝn mǝndin üq ⱪetim tanisǝn!» degǝn sɵzini esigǝ aldi. U taxⱪiriƣa qiⱪip, ⱪattiⱪ yiƣa-zar kɵtürdi.
