Matthæus 26
1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:
Eysa bu sözlerni qilip bolghandin kéyin, muxlislirigha:
2 „I vide, at om to Dage er det Paaske; saa forraades Menneskesønnen til at korsfæstes.‟
— Silerge melumki, ikki kündin kéyin «ötüp kétish héyti» bolidu, shu chaghda Insan’oghli kréstlinish üchün tutup bérilidu, — dédi.
3 Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gaard; han hed Kajfas.
Bash kahinlar we aqsaqallar Qayafa isimlik bash kahinning sariyida jem bolushti.
4 Og de raadsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslaa ham.
Ular Eysani qandaq qilip hiyle-neyreng bilen tutup öltürüsh toghrisida meslihet qilishti.
5 Men de sagde: „Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.‟
Biraq ular: — Bu ish héyt-ayem künliri qilinmisun. Bolmisa, xelq arisida malimanchiliq chiqishi mumkin, — déyishti.
6 Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus,
Emdi Eysa Beyt-Aniya yézisida, «Simon maxaw»ning öyide bolghinida,
7 kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med saare kostbar Salve, og hun udgød den paa hans Hoved, medens han sad til Bords.
bir ayal uning yénigha kirdi. U aq qashtéshi shéshide nahayiti qimmetlik etirni élip kelgen bolup, Eysa dastixanda olturghanda, etirni uning béshigha quydi.
8 Men da Disciplene saa det, bleve de vrede og sagde: „Hvortil denne Spilde?
Lékin muxlislar buni körüp xapa bolushup: — Zadi némishqa bundaq israpchiliq qilinidu?
9 Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige.‟
Chünki bu etirni köp pulgha sétip, pulini kembeghellerge sediqe qilsa bolattighu! — déyishti.
10 Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: „Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.
Lékin Eysa ularning könglidikini bilip ulargha: — Bu ayalning könglini néme dep aghritisiler? Chünki u men üchün yaxshi bir ishni qildi.
11 Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.
Chünki kembegheller daim silerning aranglarda bolidu, lékin méning aranglarda bolushum silerge daim nésip boliwermeydu!
12 Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.
Bu ayalning bu etirni bedinimge quyushi méning depne qilinishimgha teyyar bolushum üchün boldi.
13 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.‟
Men silerge berheq shuni éytip qoyayki, bu xush xewer pütkül dunyaning qeyéride jakarlansa, bu ayal eslinip, uning qilghan bu ishi teriplinidu, — dédi.
14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne
Bu ishtin kéyin, on ikkiylendin Yehuda Ishqariyot isimlik biri bash kahinlarning aldigha bérip:
15 og sagde: „Hvad ville I give mig, saa skal jeg forraade ham til eder?‟ Men de betalte ham tredive Sølvpenge.
— Uni tutup bersem, manga néme bérisiler? — dédi. Ular uning aldigha ottuz kümüsh tengge qoydi.
16 Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham.
Yehuda shuningdin étibaren uni tutup bérishke muwapiq purset izdeshke bashlidi.
17 Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: „Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Paaskelammet?‟
Pétir nan héytining birinchi küni, muxlislar Eysaning yénigha kélip: — Ötüp kétish héytining tamiqini yéyishing üchün qeyerde teyyarlishimizni xalaysen? — dep soridi.
18 Men han sagde: „Gaar ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Paaske med mine Disciple.‟
U ulargha: — Sheherge kirip palanchining öyige bérip uninggha: «Ustaz: — Waqit-saitim yéqinliship qaldi, ötüp kétish héytini muxlislirim bilen birlikte séning öyüngde ötküzey — deydu» dep éytinglar, — dédi.
19 Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Paaskelammet.
Muxlislar Eysaning tapilighinidek ötüp kétish héytining tamiqini shu yerde teyyarlidi.
20 Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.
Kechqurun, u on ikkiylen bilen dastixanda olturdi.
21 Og medens de spiste, sagde han: „Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.‟
Ular ghizaliniwatqanda u: — Men silerge berheq shuni éytip qoyayki, aranglardiki bireylen manga satqunluq qilidu, — dédi.
22 Og de bleve saare bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: „Det er dog vel ikke mig, Herre?‟
[Buni anglap] ular intayin qayghugha chömüp, bir-birlep uningdin: — Ya Reb, men emestimen? — dep sorashqa bashlidi.
23 Men han svarede og sagde: „Den, som dyppede Haanden tillige med mig i Fadet, han vil forraade mig.
U jawaben: — Qolidiki nanni men bilen teng tawaqqa tögürgen kishi, manga satqunluq qilghuchi shu bolidu.
24 Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.‟
Insan’oghli derweqe [muqeddes yazmilarda] özi toghrisida pütülginidek [ölümge] kétidu; biraq Insan’oghlining tutup bérilishige wasitichi bolghan ademning haligha way! U adem tughulmighan bolsa yaxshi bolatti! — dédi.
25 Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: „Det er dog vel ikke mig, Rabbi?‟ Han siger til ham: „Du har sagt det.‟
Uninggha satqunluq qilidighan Yehuda: — Ustaz, men emestimen? — dep soridi. U uninggha: — Özüng déding jumu, — dédi.
26 Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: „Tager, æder; dette er mit Legeme.‟
Ular ghizaliniwatqanda, Eysa bir nanni qoligha élip [Xudagha] teshekkür-hemdusana éytqandin kéyin, uni oshtup, muxlislirigha üleshtürüp berdi we: —Élinglar, yenglar, bu méning ténim, — dédi.
27 Og han tog en Kalk og takkede, gav dem den og sagde: „Drikker alle deraf;
Andin, qoligha jamni élip [Xudagha] teshekkür-hemdusana éytip, uni muxlislirigha tutup: — Hemmeylen buningdin ichinglar.
28 thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.
Bu méning nurghun ademlerning gunahlirining kechürüm qilinishi üchün tökülidighan, yéngi ehdini tüzidighan qénimdur.
29 Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige.‟
Lékin men shuni silerge éytayki, Atamning padishahliqida siler bilen birlikte yéngidin sharabtin ichmigüche, üzüm télining sherbitini hergiz ichmeymen, — dédi.
30 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
Ular medhiye küyini éytqandin kéyin talagha chiqip, Zeytun téghigha qarap kétishti.
31 Da siger Jesus til dem: „I skulle alle forarges paa mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes.
Andin Eysa ulargha: — Bügün kéche siler hemminglar méning tüpeylimdin tandurulup putlishisiler, chünki [muqeddes yazmilarda]: — «Men padichini uruwétimen, Padidiki qoylar patiparaq bolup tarqitiwétilidu» dep pütülgen.
32 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.‟
Lékin men tirilgendin kéyin Galiliyege silerdin burun barimen, — dédi.
33 Men Peter svarede og sagde til ham: „Om end alle ville forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.‟
Pétrus uninggha jawaben: — Hemmeylen séning tüpeylingdin tandurulup putlashsimu, men hergiz putlashmaymen, dédi.
34 Jesus sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.‟
Eysa uninggha: — Men sanga berheq shuni éytip qoyayki, bügün kéche xoraz chillashtin burun, sen mendin üch qétim tanisen, — dédi.
35 Peter siger til ham: „Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.‟ Ligesaa sagde ogsaa alle Disciplene.
Pétrus uninggha: — Sen bilen bille ölüshüm kérek bolsimu, sendin hergiz tanmaymen, — dédi. Qalghan muxlislarning hemmisimu shundaq déyishti.
36 Da kommer Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: „Sætter eder her, medens jeg gaar derhen og beder.‟
Andin Eysa ular bilen bille Gétsimane dégen yerge keldi. U muxlislargha: «Men u yaqqa bérip dua-tilawet qilip kelgüche, mushu jayda olturup turunglar» dédi.
37 Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.
U Pétrusni, shundaqla Zebediyning ikki oghlini birge élip mangdi we qattiq azablinip, köngli tolimu perishan bolushqa bashlidi.
38 Da siger han til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig!‟
U ulargha: — Jénim ölidighandek bekmu azablanmaqta. Siler bu yerde qélip, men bilen birlikte oyghaq turunglar, — déwidi,
39 Og han gik lidt frem, faldt paa sit Ansigt, bad og sagde: „Min Fader! er det muligt, da gaa denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil.‟
We sel nériraq bérip, özini yerge étip düm yétip dua qilip: — I Atam, mumkin bolsa, bu qedeh mendin ötüp ketsun! Lékin bu ish men xalighandek emes, sen xalighandek bolsun, — dédi.
40 Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: „Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig!
U muxlislarning yénigha qaytip kelginide, ularning uxlap qalghanliqini körüp, Pétrusqa: — Men bilen bille birer saetmu oyghaq turalmidinglarmu?!
41 Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.‟
Éziqturulushtin saqlinish üchün, oyghaq turup dua qilinglar. Roh pidakar bolsimu, lékin kishining etliri ajizdur, — dédi.
42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: „Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gaa mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!‟
U ikkinchi qétim bérip, yene dua qilip: — I Atam, eger men bu qedehni ichmisem u mendin ketmise, undaqta séning iradeng ada qilinsun, — dédi.
43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.
U ularning yénigha [qaytip] kelginide, yene uxlap qalghanliqini kördi, chünki ularning közliri uyqugha ilin’ghanidi.
44 Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.
Shuning bilen u ulardin ayrilip üchinchi qétim bérip, yene shu sözler bilen dua qildi.
45 Da kommer han til Disciplene og siger til dem: „Sove I fremdeles og hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.
Andin u muxlislarning yénigha kélip ulargha: — Siler téxiche uxlawatamsiler, téxiche dem éliwatamsiler? Mana, waqit-saiti yéqinlashti; Insan’oghli gunahkarlarning qoligha tapshurulidu.
46 Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.‟
Qopunglar, kéteyli; mana, manga satqunluq qilidighan kishi yéqin keldi! — dédi.
47 Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.
Uning sözi téxi tügimeyla, on ikkiylendin biri bolghan Yehuda keldi; uning yénida bash kahinlar we xelq aqsaqalliri teripidin ewetilgen, qilich-toqmaqlarni kötürgen zor bir top adem bar idi.
48 Men han, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: „Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!‟
Uninggha satqunluq qilghuchi ular bilen alliburun isharetni békitip: «Men kimni söysem, u del shudur. Siler uni tutunglar» dep kélishkenidi.
49 Og han traadte straks hen til Jesus og sagde: „Hil være dig, Rabbi!‟ og kyssede ham.
U udul Eysaning aldigha bérip: — Salam, ustaz! — dep uni söyüp ketti.
50 Men Jesus sagde til ham: „Ven, hvorfor kommer du her?‟ Da traadte de til og lagde Haand paa Jesus og grebe ham.
Eysa uninggha: — Aghinem, néme dep kelding? — dédi. Shuning bilen, héliqi ademler yopurulup kélip, Eysagha qol sélip, uni tutqun qildi.
51 Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Haanden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.
We mana, Eysaning yénidikilerdin bireylen qilichini sughurup, bash kahinning chakirigha uruwidi, uning quliqini shilip chüshürüwetti.
52 Da siger Jesus til ham: „Stik dit Sværd igen paa dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.
Eysa uninggha: — Qilichingni qinigha sal, qilich kötürgenler qilich astida halak bolidu.
53 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, saa han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?
Yaki méni Atisigha nida qilalmaydighan boldi, dep oylap qaldingmu?! Shundaq qilsamla U manga shuan on ikki qisimdin artuq perishte mangdurmamdu?
54 Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gaa saaledes til?‟
Biraq men undaq qilsam, muqeddes yazmilardiki bu ishlar muqerrer bolidu dégen bésharetler qandaqmu emelge ashurulsun? — dédi.
55 I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: „I ere gaaede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.
Shu peytte Eysa toplashqan ademlerge qarap: — Bir qaraqchini tutidighandek qilich-toqmaqlarni kötürüp méni tutqili kepsilerghu? Men her küni ibadetxana hoylilirida siler bilen bille olturup telim bérettim, lékin siler u chaghda méni tutmidinglar.
56 Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.‟ Da forlode alle Disciplene ham og flyede.
Lékin bu pütün ishlarning yüz bérishi peyghemberlerning muqeddes yazmilirida aldin éytqanlirining emelge ashurulushi üchün boldi, — dédi. Bu chaghda, muxlislarning hemmisi uni tashlap qéchip kétishti.
57 Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.
Emdi Eysani tutqun qilghanlar uni bash kahin Qayafaning aldigha élip bérishti. Tewrat ustazliri bilen aqsaqallarmu u yerde jem bolushqanidi.
58 Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gaard, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde faa.
Pétrus uninggha taki bash kahinning sariyining [hoylisighiche] yiraqtin egiship kélip, ishning aqiwétini körüsh üchün ichkirige kirip, qarawullarning arisida olturdi.
59 Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.
Bash kahinlar, aqsaqallar we pütün aliy kéngeshme ezaliri Eysani ölüm jazasigha mehkum qilish üchün, yalghan guwah-ispat izdeytti.
60 Og de fandt intet, endskønt der traadte mange falske Vidner frem. Men til sidst traadte to frem og sagde:
Nurghun yalghan guwahchilar otturigha chiqqan bolsimu, ular bulardin héchqandaq ispatqa érishelmidi. Axirda, ikki yalghan guwahchi otturigha chiqip:
61 „Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.‟
— Bu adem: «Men Xudaning ibadetxanisini buzup tashlap, üch kün ichide qayta qurup chiqalaymen» dégen, dédi.
62 Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: „Svarer du intet paa, hvad disse vidne imod dig?‟
Bash kahin ornidin turup, uninggha: — Qéni, jawab bermemsen? Bular séning üstüngdin zadi qandaq guwahliqlarni bériwatidu? — dédi.
63 Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: „Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn.‟
Lékin Eysa süküt qilip turiwerdi. Bash kahin uninggha: — [Menggü] hayat bolghuchi Xuda bilen séning qesem qilishingni buyruymenki, bizge éyt, Xudaning Oghli Mesih senmu?» — dédi.
64 Jesus siger til ham: „Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme paa Himmelens Skyer.‟
Eysa mundaq jawab qayturdi: — Shundaq, séning déginingdek. Lékin shunimu silerge éytayki, buningdin kéyin siler Insan’oghlining Qadir Bolghuchining ong yénida olturidighinini we köktiki bulutlar üstide kélidighinini körisiler.
65 Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: „Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.
Shuning bilen bash kahin tonlirini yirtip tashlap: — U kupurluq qildi! Emdi bashqa herqandaq guwahchining néme hajiti? Mana, özünglar bu kupurluqni anglidinglar!
66 Hvad tykkes eder?‟ Og de svarede og sagde: „Han er skyldig til Døden.‟
Buninggha néme deysiler? — dédi. — U ölüm jazasigha layiqtur! — dep jawab qayturushti ular.
67 Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham paa Kinden
Buning bilen ular uning yüzige tükürüp, uninggha musht atqili turdi. Beziliri uni kachatlap:
68 og sagde: „Profetér os, Kristus, hvem var det, der slog dig?‟
— Ey Mesih, peyghemberchilik qilmamsen, éytip baqqina, séni kim urdi? — déyishti.
69 Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom hen til ham og sagde: „Ogsaa du var med Jesus Galilæeren.‟
Emdi Pétrus sarayning tashqiriqi hoylisida olturatti. Bir dédek uning yénigha kélip: — Sen Galiliyelik Eysa bilen birge idingghu, — dédi.
70 Men han nægtede det i alles Paahør og sagde: „Jeg forstaar ikke, hvad du siger.‟
Lékin u hemmeylenning aldida inkar qilip: — Séning néme dewatqanliqingni chüshenmidim! — dédi.
71 Men da han gik ud i Portrummet, saa en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: „Denne var med Jesus af Nazareth.‟
Andin u dalan’gha chiqqanda, uni körgen yene bir dédek u yerde turghanlargha: — Bu ademmu Nasaretlik Eysa bilen birge idi, — dédi.
72 Og han nægtede det atter med en Ed: „Jeg kender ikke det Menneske.‟
U yene inkar qilip: — Men u ademni tonumaymen! — dep qesem ichti.
73 Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: „Sandelig, ogsaa du er en af dem, dit Maal røber dig jo ogsaa.‟
Bir’azdin kéyin, u yerde turghanlar Pétrusning yénigha kélip uninggha: — Shübhisizki, sen ularning biri ikensen, chünki teleppuzung séni pash qilidu, — déyishti.
74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: „Jeg kender ikke det Menneske.‟ Og straks galede Hanen.
[Pétrus] qattiq qarghashlar bilen qesem qilip: — U ademni zadi tonumaymen! — déyishigila xoraz chillidi.
75 Og Peter kom Jesu Ord i Hu, at han havde sagt: „Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.‟ Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Pétrus Eysaning: «Xoraz chillashtin burun, sen mendin üch qétim tanisen!» dégen sözini ésige aldi. U tashqirigha chiqip, qattiq yigha-zar kötürdi.
