Matthæus 26
1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:
Ie nagado’ Iesoà i hene tsara zay, le hoe re amo mpiama’eo:
2 „I vide, at om to Dage er det Paaske; saa forraades Menneskesønnen til at korsfæstes.‟
Fohi’ areo naho modo ty roe andro le ho tondroke i Fihelañey vaho hasese am-pità’ o Jiosio mb’ an-katae mb’eo i Ana’ ondatiy.
3 Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gaard; han hed Kajfas.
Ie amy zao nifanontoñe an-kiririsan’ anjomba’ i talèm-pisoroñey o mpisorom-beio, naho o Androanavi’ ondatio, Kaiafa ty tahina’ i talè henane zay,
4 Og de raadsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslaa ham.
nikinia hitsepake Iesoà am-pamañahiañe vaho hañohofan-doza.
5 Men de sagde: „Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.‟
Fe hoe iareo: Tsy hanoeñe amy sabadidakey, hera hidabahorake ondatio.
6 Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus,
Ie e Kefare-hananià, añ’anjomba’ i Simona angamae ao t’i Iesoà,
7 kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med saare kostbar Salve, og hun udgød den paa hans Hoved, medens han sad til Bords.
le nisitsitse mb’ ama’e ty rakemba ninday menake saro-bily am-pitavoña vaho nadoa’e añambone’e eo t’ie nidegañe am-pandambañañe eo.
8 Men da Disciplene saa det, bleve de vrede og sagde: „Hvortil denne Spilde?
Fe nitorifiha’ o ila’eo
9 Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige.‟
fa inao mete ho naletake ami’ty vili’e ambone i solikey naho nanolorañe o rarakeo.
10 Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: „Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.
Iesoà, ie maharofoanañe ze he’e mioza aman’ inoñ’ inoñe, nanao ty hoe: Maneseke ty rakemba tia hao nahareo? Ie nanao raha fanjàka naho nañasoa ahy!
11 Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.
Ama’ areo lomoñandro o rarakeo, fe tsy ho ama’ areo nainai’e iraho.
12 Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.
I fandeveñañe ahiy ty nañiliña’e solike amo sandrikoo.
13 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.‟
Eka! to t’itaroñako te, ndra aia aia ami’ty voatse toy ty itaroñañe ty talili-soa toy, le hitaliliañe i nanoe’ey ho fitiahiañe ahiy.
14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne
Le nimb’amo mpisorom-beio mb’eo ty raike amy folo-ro’ amby rey, i atao Jodasy nte-Keriote,
15 og sagde: „Hvad ville I give mig, saa skal jeg forraade ham til eder?‟ Men de betalte ham tredive Sølvpenge.
le hoe re: Inoñe ty hanambeza’ areo ahy te aseseko ama’ areo t’i Iesoà. Aa le nilahare’ iareo ty drala volafoty telo-polo.
16 Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham.
Nifototse amy zay, t’ie nipay ty hanesehañe aze.
17 Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: „Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Paaskelammet?‟
Ie tañ’andro valoha’ ty fañambenañe i Sabadidake Mofo-tsy-aman-Dalivaiy, le niheo mb’amy Iesoà mb’eo o mpiama’eo nanao ty hoe: Aia ty hañalankaña’ay ho azo ty hikamañe i Fihelañey?
18 Men han sagde: „Gaar ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Paaske med mine Disciple.‟
le nanoa’e ty hoe: Akia, mb’an-drova ao mb’ami’ty indaty hanolo-batañe, le anò ty hoe: Hoe t’i Talè: An-titotse ty fotoako, le ama’o ao ty hañambenako i Fihelañey mindre amo mpiamakoo.
19 Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Paaskelammet.
Aa le nanoe’o mpiama’eo, vaho hinalanka’ iereo i Fihelañey.
20 Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.
Naho hariva, nidegañe am-pandambañañe eo re mindre amy mpiama’e folo ro’amby rey.
21 Og medens de spiste, sagde han: „Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.‟
Ie nikama, le nanoa’e ty hoe: Taroñeko ama’ areo te, hifotetse ahy ty raike ama’ areo.
22 Og de bleve saare bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: „Det er dog vel ikke mig, Herre?‟
Niriroke iereo, sindre nanao ty hoe ama’e: O Talè, izaho hao?
23 Men han svarede og sagde: „Den, som dyppede Haanden tillige med mig i Fadet, han vil forraade mig.
Le hoe ty natoi’e: I mindre mampijon-tañañ’ amako am-ping’aoy ty handetak’ ahiko.
24 Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.‟
Hoe t’i Iesoà tam’ iereo: Toe hionjoñe mb’ amy pinatetse ty ama’ey i Ana’ ondatiy, fe hekoheko ami’ty indaty te ie ty nifoterañe i Ana’ ondatiy! Nisoa ho a’ indatiy te tsy naterake.
25 Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: „Det er dog vel ikke mig, Rabbi?‟ Han siger til ham: „Du har sagt det.‟
Hoe ty natoi’ i Jodasy nandentak’ azey: O Raby, izaho hao? Hoe re: Saontsi’o izay.
26 Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: „Tager, æder; dette er mit Legeme.‟
Ie nikama, nandrambe mofo t’i Iesoà, le nañandriañe, naho finola’e vaho nazotso’e amo mpiama’eo ami’ty hoe: Intoy, ikamao, sandriko toy.
27 Og han tog en Kalk og takkede, gav dem den og sagde: „Drikker alle deraf;
Rinambe’e i fitoviy, nandrenge an-dRae’e, le nazotso’e am’iereo vaho nanao ty hoe: Ikamao, inahareo iaby.
28 thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.
Lioko ami’ty fañina vao toy, ty hadoañe ho ami’ty maro ho fañeferan-kakeo.
29 Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige.‟
Taroñeko ama’ areo te, tsy hinomako ka ty voka’ i vahey ampara’ ty andro hinomako aze vao mindre ama’areo am-pifehean-dikerañ’ ao.
30 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
Niavotse iereo, nimb’ am-bohi-Oliva mb’eo.
31 Da siger Jesus til dem: „I skulle alle forarges paa mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes.
Le hoe t’i Iesoà tamo mpiama’eo: Hene hanahelo ty amako nahareo te anito-hale, fa pinatetse te, Ho lafaeko ty mpiarake le hiparaitake o añondrio.
32 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.‟
Naho fa nitroatse amy havilasiy iraho, le hiaolo anahareo mb’e Galilia añe.
33 Men Peter svarede og sagde til ham: „Om end alle ville forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.‟
Tinoi’ i Petera ty hoe: Ndra t’ie sindre hioje ty ama’o, izaho tsy ho lendeñe.
34 Jesus sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.‟
Hoe t’i Iesoà: Eka! to t’itaroñako, Aolo’ ty kekeo akoholahy an-kaleñe itoy, le ihe ty hitety ahy in-telo.
35 Peter siger til ham: „Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.‟ Ligesaa sagde ogsaa alle Disciplene.
Hoe t’i Petera ama’e: Naho alahatse t’ie hindre havetrake ama’o, izaho tsy hitety azo. Nanoe’ o mpiama’e iabio ka izay.
36 Da kommer Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: „Sætter eder her, medens jeg gaar derhen og beder.‟
Le nindre am’iereo mb’an-toetse atao Getsemane ao t’i Iesoà vaho nanao ty hoe amy mpiama’e rey: Miambesara etoa hey, fa homb’ey hoek’ ey iraho hihalaly.
37 Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.
Nendese’e t’i Petera naho i ana’ i Zebedio roe rey, naho namototse ho monjetse vaho embetse.
38 Da siger han til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig!‟
Le hoe re tam’ iereo, Manahelo, te hikenkañe ty fiaiko. Ikalaño naho mitraofa fijilovañe amako.
39 Og han gik lidt frem, faldt paa sit Ansigt, bad og sagde: „Min Fader! er det muligt, da gaa denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil.‟
Nivike mora mb’eo re, niankotrake an-daharañe, le nihalaly ty hoe: Ry Raeko, naho mete; apitsoho amako ty fitovy toy; fe tsy ty lahako, fa o satri’oo.
40 Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: „Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig!
Nimb’amy mpiama’e rey mb’eo re, le zoe’e nirotse, vaho nanao ty hoe amy Petera: Hete! tsy nete niharo fijilo amako ora raike hao nahareo?
41 Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.‟
Mijilova naho mihalalia, hera hifoake am-panjiziañ’ ao; toe manatry ty troke, fe mavozo ty sandriñe.
42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: „Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gaa mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!‟
Nimb’eo indraike re nihalaly ty hoe: Naho tsy mahaloly ty fitovy toy amako, naho tsy nòmeko, le hanoeñe abey o satri’oo.
43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.
Tampetse izay, nibalike re le zoe’e mirotse iereo fa nigibeñe o fihaino’ iareoo.
44 Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.
Nenga’e indraike le nimb’eo nihalaly i tsaray fañintelo’e;
45 Da kommer han til Disciplene og siger til dem: „Sove I fremdeles og hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.
vaho niheo mb’amo mpiama’eo, nanao ty hoe: Mirota henaneo, mitofà; Inge fa antitotse i nifotoañañey te haseseke an-tañam-panan-kakeo i Ana’ ondatiy.
46 Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.‟
Mitroara, antao, heheke fa etoañ’ i hifotetse ahiy.
47 Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.
Ie mbe nisaontsy, le niloneake eo t’i Jodasy, mpiamy folo ro’amby rey, reketse firimboñañe amam-pibara naho karavantsy, ie nahitri’ o mpisorom-beio vaho o roandria’ ondatio.
48 Men han, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: „Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!‟
F’ie nitolora’ i nifotetse azey famantarañe, ty hoe: Ze orofako, ie ty ho tsepahe’ areo.
49 Og han traadte straks hen til Jesus og sagde: „Hil være dig, Rabbi!‟ og kyssede ham.
Niharinè’e amy zao t’i Iesoà, le nanoa’e ty hoe: Akore, Raby, le norofa’e.
50 Men Jesus sagde til ham: „Ven, hvorfor kommer du her?‟ Da traadte de til og lagde Haand paa Jesus og grebe ham.
Hoe t’i Iesoà ama’e: Ino o nanoe’oo, Rañetse? Nomb’eo iereo, nañity fitañe amy Iesoà, nitsepake aze.
51 Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Haanden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.
Ingo, te nahiti’ ty mpiamy Iesoà ty fità’e nanàrike ty fibara’e naho nibira ty mpitoro’ i talèm-pisoroñey, nampikitsike ty ravembia’e,
52 Da siger Jesus til ham: „Stik dit Sværd igen paa dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.
le hoe t’i Iesoà tama’e, Ampiliro an-traño’e ao o meso’oo, fa ho rotsahem-pibara ty mitam-pibara.
53 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, saa han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?
He atao’o te tsy mahatoka an-dRaeko henaneo naho havotra’e etoa ty Lejionan’ Anjely mandikoatse ty folo-ro’amby?
54 Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gaa saaledes til?‟
Fe aia amy zay ty hahaheneke i Sokitse Masiñey? amy te zao i nisafiriañey.
55 I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: „I ere gaaede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.
Añe izay le hoe t’i Iesoà tamy màroy: Niakatse hañoridañe malaso, minday fibara naho karavantsy hitsepake ahy hao nahareo? Tsy nitoboke añ’ anjomban’ Añahare ao handro an-kandro nañoke anahareo tsy amam-pañembetse hao iraho.
56 Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.‟ Da forlode alle Disciplene ham og flyede.
F’ie toe hene anoeñe, hañenefañe ty sinoki’ o mpitokio. Le fonga nienga aze o mpiama’eo, nibioñe.
57 Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.
Nasese’ iareo mb’añ’anjomba’ i Kaiafa talèm-pisoroñe mb’eo t’i Iesoà, ie fa vory ao o Androanavio naho o Fariseoo.
58 Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gaard, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde faa.
Nañorike aze trehantreha’e t’i Petera pak’ an-kiririsa’ i talèm-pisoroñey, le nizilike ao vaho nitobòke marine o mpitoroñeo hahaoniñe ze hizò.
59 Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.
Nipay mpanao dramotse o mpisorom-beio naho i fivory iabiy hanisy Iesoà hañoho-doza ama’e,
60 Og de fandt intet, endskønt der traadte mange falske Vidner frem. Men til sidst traadte to frem og sagde:
f’ie tsy nahaoniñe, ndra te naneseañe mpanao kitomboke maro hiatreatre Iesoà. Fara’e pok’eo ty mpitalily vìlañe roe
61 „Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.‟
nanao ty hoe: Vinola’ i tìañe ty hoe: Maharotsake i Anjomban’ Añaharey iraho vaho hamboatse aze indraike naho afake telo andro.
62 Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: „Svarer du intet paa, hvad disse vidne imod dig?‟
Niongake amy zao i talèm-pisoroñey, nanao ty hoe: Tsy mahatoiñe v’iheo, amo iseseha’ iereoo?
63 Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: „Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn.‟
Fe nianjiñe avao t’i Iesoà. Le hoe i talèm-pisoroñey ama’e: Ampifantàko aman’ Añahare veloñe irehe ty hivolañe ama’ay naho ihe i Norizañe, Anan’ Añaharey.
64 Jesus siger til ham: „Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme paa Himmelens Skyer.‟
Le hoe t’i Iesoà tama’e: Ie nisaontsie’o; fe itaroñako te ho isa’ areo i Ana’ ondaty miambesatse am-pitàn-kavanan-kaozarañ’ ey miheo mb’etoañe amo rahon-dikerañeo.
65 Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: „Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.
Rinia’ i talèm-pisoroñey o saro’eo le nanao ty hoe: Niteratera an’Andrianañahare itia, ino ty ipaian-tika valolombeloñe ka? Songa jinanji’ areo i fiteratera’e an’Andrianañahare,
66 Hvad tykkes eder?‟ Og de svarede og sagde: „Han er skyldig til Døden.‟
akore ty fisafiri’ areo te hanoeñe? Natoi’ iereo ty hoe: Mañeva havetrake re.
67 Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham paa Kinden
Le nandrora’ iereo ty lahara’e naho finofo’ iereo ty lambosi’e, vaho rinarateha’ ty ila’e,
68 og sagde: „Profetér os, Kristus, hvem var det, der slog dig?‟
nanao ty hoe: Ry Norizañe, mitokia; Ia ty nandafa Azo?
69 Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom hen til ham og sagde: „Ogsaa du var med Jesus Galilæeren.‟
Nijohañe am-pimoahan-kiririsa eo t’i Petera, le nimb’ama’e mb’eo ty mpitoro-ampela nanao ty hoe: Toy nitraoke am’ Iesoà nte-Galilia irehe!
70 Men han nægtede det i alles Paahør og sagde: „Jeg forstaar ikke, hvad du siger.‟
Nandañitse añatrefa’ iereo iaby t’i Petera. ie nanao ty hoe: O rakembao, nofiko o enta’oo.
71 Men da han gik ud i Portrummet, saa en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: „Denne var med Jesus af Nazareth.‟
Ie nizilik’ amy lalambeiy mb’eo, le nahatrea aze ka ty mpitoro-ampela raike, nanao ty hoe amo nijohajohañeo: Nindre amy Iesoà nte Nazareta t’indaty tia-hòeke.
72 Og han nægtede det atter med en Ed: „Jeg kender ikke det Menneske.‟
Nitety Iesoà am-panta indraike t’i Petera, nanao ty hoe te namoea’e ondatiy.
73 Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: „Sandelig, ogsaa du er en af dem, dit Maal røber dig jo ogsaa.‟
Tsipaepae’ izay, nisitse mb’eo o nijohajohañeo, nanao ty hoe amy Petera: Toe mpiamy fiosoña’ i Mpitokiy irehe, adodea’ o fisaontsi’oo te mpiam’iareo.
74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: „Jeg kender ikke det Menneske.‟ Og straks galede Hanen.
Namototse nitety naho nifatse re nanao te tsy nifànta’e ndra mbia indatiy. Inay amy zao i kekeon’ akoholahiy.
75 Og Peter kom Jesu Ord i Hu, at han havde sagt: „Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.‟ Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Nitiahi’ i Petera i saontsi’ Iesoày, te aolo’ i kekeoy ro hitety ahy in-telo. Niakatse añe re nangoihoy an-kafairam-piaiñe.
